|
Så måtte vi igen den
lange vej til Ulm. Det er jo et lille og overskueligt
stadion her, desværre er siddepladserne meget ubekvemme,
så det var drøjt at sidde mange timer, men det er jo
vilkårene. Til gengæld var vi i år begunstiget med et
rigtig dejligt vejr. Det gør blot weekendens oplevelser
endnu bedre, og som prikken over i’et kan man efter en
dag med mange indtryk fra ringsiderne gå ud i den gamle
by med de mange smukke bygninger og et væld af
spisesteder.
Fredagen bød som
sædvanligt på mod og kampdriftprøver, og det er en meget
lang og trættende dag med mange jævnt kedelige stunder,
hvor mere eller mindre ukendte hunde kommer på banen,
men så indimellem sker der noget, som sætter gang i
blodomløbet. Der var også gang i diskussionerne på
tilskuerbænkene, ikke mindst figuranterne gav anledning
til debat.
Årsagen var, at så
mange hunde ikke bestod prøven. Her fik figuranterne
ofte skylden, og nogle udså sig enkelte figuranter, som
var særlig slemme.
Det er jo et
interessant emne. Disse figuranter er jo ikke hvem som
helst, og de er givetvis udvalgt efter nøje
overvejelser. Jeg føler mig ikke kompetent til at
vurdere figuranternes indsats, men jeg kan ikke
forestille mig, at de kører deres eget løb. En figurant
er jo dommerens mand og arbejder ud fra hans
anvisninger. Så mon ikke forklaringen nærmere skal søges
andre steder. Dels er vore hunde langt fra altid godt
nok uddannet, men først og fremmest er der grund til at
sætte spørgsmålstegn ved belastbarheden hos en del af
vore hunde. Indser vi ikke det, og prøver vi ikke at
tilrettelægge vores opdræt med det for øje, så vil vi
vedblive at have mange hunde, der ikke kan klare de
større udfordringer og have svært ved at leve op til
udsagnet om at schæferhunden er verdens bedste
brugshund.
Når vi har disse
prøver, er der jo en grund til det. De er netop et
instrument til at vurdere, om hårdhed og belastbarhed
stadig i tilstrækkelig høj grad et til stede i racen.
Det er også tanker,
der tænkes hos flere opdrættere sydpå. Det kan man
blandt andet se af at førende opdrættere både i Tyskland
og Italien har parret deres smukke tæver med hanner fra
brugshundelinjerne. Et eksempel på det så vi fra kennel
d’Ulmental, der havde benyttet BSP – Sieger Javir v.
Talka Marda. Man kunne måske spørge, hvorfor lige netop
ham. Han er ganske vist en fremragende arbejdshund med
meget flotte resultater og med mange gode søskende, men
hans anatomi springer ikke netop i øjnene. Det gjorde
det heller ikke hos afkommet, og man kan diskutere, om
det er den vej, man skal gå. Skal det nytte, kræver det
i hvert fald mange års opfølgning.
Et kig på Javirs Gruppe
Diskussionen skal ikke føres her, men det er
åbenbart strømninger, der er i gang.
Måske på grund af dette og måske på grund af tiltaget
med at fremhæve de bedste til mod og kampdrift var der
netop i år usædvanligt mange hunde fra
brugshundelinjerne repræsenteret, og vi oplevede det
helt usædvanlige, at en af dem kunne stille en
afkomsgruppe. Det var netop Javir v. Talka Marda.
Gruppen afslørede det meget store spring i anatomi, der
er mellem de to populationer. Det antyder også, at skal
man kunne nå et resultat ved at blande de to
populationer, skal man ikke bare gå efter de hunde, der
har nået de højeste konkurrenceresultater men i stedet
efter gode, driftstærke hunde med en fornuftig anatomi.
Det vil selvfølgelig koste i bygningsforhold, men kan så
forhåbentlig også tilføre forbedrede driftanlæg. Det er
jo værd at bemærke, at selv om de grå og sorte aflagde
arbejde af vekslende kvalitet, var der ingen af dem, der
havde problemer med figuranterne.
Lørdag bød på en ændring i det vanlige program. Man
gjorde de sidste ringe færdige før frokost, og først
bagefter startede afkomsgrupperne, en behagelig ændring,
der gjorde lørdagen til en dejligt, afvekslende dag.
Disse 3 stod i spidsen af unghundeklassen om
søndagen.
Så kom søndagen, hvor
man kunne runde indtrykkene fra de første dage af og se
toppen af klasserne. Mange dejlige dyr fik vi at se og
ikke mindst i brugshundeklasse tæver.
En af de mange smukke tæver i brugshundeklassen
Det billede der tegner
sig er, at et par hanner i særlig grad har manifesteret
sig med afkom i toppen. Det er først og fremmest den
gamle Zamp v. Thermodos, der stiller en række af
typefulde hunde, hvoraf en stor del placerede sig i den
bedste ende især i brugshundeklasserne. Han har færre
med i de yngste klasser, men det har en naturlig
forklaring, for selv om han stadig har mange parringer,
så er det jo sådan, at opdrætterne til stadighed ser
fremad og søger blandt de nye stjerneskud efter
avlspartnere. Zamp er dog som sagt ikke glemt, og han
stiller endnu stærke unge dyr som f.eks. den danskfødte
yngste klasse han Kratmosens Baroni, der blev sg 6 i
yngste klasse.
sg 6 i unghundeklasse hanner Kratmosens Baroni (Zamp
v. Thermodos - Kratmosens Quina)
Moderen er Kratmosens Quina.
Også vinderen i denne klasse Quattro v.d. Partnachklamm
var en Zampsøn. I brugsklasserne stillede han en
række dyr med de typiske kendetegn som kraft, fylde og
smukke farver. En søn Kwantum v. Klostermoor blev VA 4,
og sidste års yngstevinder Dux de Intercanina endte som
V 6.
V 6 Dux de Intercanina (Zamp v. Thermodos –
Watschenka de Intercanina)
Nogle havde måske forventet en endnu højere placering,
men han var måske ikke i helt samme fine form som sidste
år, men han er stadig den næsthøjest placerede af Zamps
sønner og står jo tæt på VA. Han har allerede haft mange
parringer, og kan han vise gode resultater er der ikke
så langt til toppen. 2 pladser bagved ham stod Digger v.
Elzmündungsraum.
Desuden havde Zamp V
15, 16, 20, og 30 i sidste ring. I tæveklassen kunne
Zamp stille 2 i VA samt yderligere 3 i sidste ring. En
overbevisende manifestation af hans gennemslagskraft.
VA 2 Alisha v. Eichenplatz (Zamp v. Thermodos – Daggi
de Cuatro Flores)
Zamp har flere sønner,
der kunne stille afkom. Kwantum v. Klostermoor kunne
trods sin unge alder møde frem med meget afkom, også
afkom der gjorde sig godt gældende. I unghunde hanner
havde han sg 9 og sg 26, i unghundetæver sg 18, 28 og
35.
sg 26 Team Marlboro Tiger (Kwantum v. Klostermoor –
Rubini Shakira)
I de yngste klasser hævdede Team Marlboro Tiger sig
smukt med en placering som sg 26, en stærk placering
ikke mindst på baggrund af, at han ikke tidligere har
været vist i Tyskland oven i købet vist af stævnets
måske yngste handler Kristina Rasmussen 13 år. I samme
klasse havde Kwantum desuden sg 19 og sg 32. I yngste
tæver var der endnu et par danske Kwantum - døtre sg 17
Lyagers Baden Baden og sg 26 Lyagers Berlin.
Digger v.
Elzmündungsraum kunne for 2. gang stille gruppe. Han er
nu 4 år og stillede for 3. gang i brugshundeklassen og
er stille og roligt rykket opad i klassen. Han er en
stor hund med smukke farver og lidt store, bredt ansatte
ører, som kan forekomme i linjen. Hans bedst placerede
afkom var hhv. sg 9 og sg 10 i unghundeklasse tæver.
Sidste års VA 3 Negus
v. Holtkämper See er nu solgt, men er stadig
repræsenteret ved sit afkom. Han har måske ikke helt
indfriet forventningerne, men der var gode dyr efter
ham. Sidste års sg 4 i yngste klasse Cirrius v. Haus
Thalie kom igen i brugshundeklassen og blev V 22. I
tæveklassen blev Quenta v. Arline V 11. En unghan typisk
for sin fader Morret v. Holtkämper Tor blev sg 15.
Desuden kunne han stille vinderen i unghundeklasse tæver
Heike v. Osterberger-Land. Hendes mor er VA – tæven
Celin v. Suentelstein, der tidligere har lavet stærke
hvalpe med Vegas. Celins far er Yaskosønnen Nicos v.
Leithawald, der ligger bag flere gode tæver. Endelig var
der blandt Negus’ bedst placerede sg 8 i yngste klasse
hanner Renzo v. Holtkämper See.
En af de endnu unge
Zampsønner er Arak de la Ferme Malgre L’eau. Han var sg
7 i unghundeklassen i 2007. Han har haft en del
parringer men er endnu ikke rigtig slået igennem. Her i
Ulm kunne han mønstre sg 2 i yngste klasse tæver Lara v.
Messebau.
sg 2 Lara v. Messebau (Arak de la Ferme Malgre L’eau –
Xenia v. Messebau)
Zamps far Quantum v.
Arminius nåede trods høje placeringer og i sin tid mange
parringer kun at stille en afkomsgruppe. Han har dog
haft enkelte gode dyr med, og i år var han flot
repræsenteret i brugsklasse hanner med 3 sønner i
toppen. V1 Ustinov v. Römerland blev sidste års sg 6 i
unghundeklassen. En stærk placering til den unge hund.
Han er endnu ungdommelig men en meget iøjnefaldende hund
med en stærk og fast overlinje og smukke farver. Han
spurtede forbi halvbroderen sidste års V 4 og forrige
års yngste vinder Panjo v. Kirschental, der i øvrigt
havde udviklet sig godt og havde en fin præsentation
både til mod og kampdrift og senere i ringen men i år
måtte nøjes med en placering som V 10. Ellers en flot
placering men altså en lille tilbagegang i forhold til
året før. Lige foran ham stod endnu en Quantumsøn Igor
v. Rommelsbach. Han var sidste år V 12 og er en lidt
mere upåagtet hund end Panjo. Igors mormor er en dansk
tæve Dauløkkes Tannie. Et barnebarn, der også fortjener
at nævnes er V 5 Gigolo v.d. Bärenschlucht. Hans far er
Ole v. Fichtenschlag, der vist god nedarvning.
V 5 Gigolo v.d. Bärenschlucht (Ole v. Fichtenschlag –
Uno v. Winnloh)
Quantum er desuden over Giovanni v. Kapellenberg
farfar til endnu en succesrig hund.
VA 5 Ober v. Bad-Boll (Giovanni v. Kapellenberg –
Aike z. Gigelsfelsen)
Det er VA 5 Ober v. Bad-Boll. En stor, kraftfuld hund
med smukke linjer og varme farver. Han var sidste år V
13 og er en hund, der har mange parringer. På modersiden
fører han Rikkor v. Bad-Boll og Ursus v. Batu.
Ober havde et par
stærke placeringer blandt sit afkom sg 4 i unghunde
hanner Sammo di Casa Beggiato og sg 2 i unghunde tæver
Nathalie v. Alcudia.
sg 4 Sammo di Casa Beggiato (Ober Bad-Boll –
Alba)
sg 33 Pania della Valcuvia (Ober v. Bad – Boll –
Arlett degli Achei)
Zamp og hans familie fylder altså stadig godt op, men
dette og sidste års Sieger Vegas du Haut Mansard
imponerer bestemt også med sit afkom.
VA1 Vegas du Haut Mansard (Pakros
d' Ulmental - Rangoon du Haut Mansard)
Han er yngre og alene om det, da hans sønner endnu
er for unge. I Aachen, hvor han stillede sin første
gruppe, der også var den største, var det imponerende at
se de mange meget velsnittede og særdeles velgående dyr,
alle med stærke overlinjer og høje manker og dertil
rigtig mange topplaceringer. Det var en usædvanlig stærk
førstegangsgruppe. Også i år var der stærke dyr i de
yngste klasser, og ved siden af mange andre godt
placerede yngre dyr havde han vinderen i yngste klasse
tæver Juri v. Schollweiher, i yngste hanner sg 3 Dallas
du Haut Mansard,
sg 3 Dallas du Haut Mansard (Vegas du Haut
Mansard – Anouk du Haut Mansard)
vinderen i unghunde klasse hanner Sultan v.d.
Jahnhöhe -
sg 1 Sultan v.d. Jahnhöhe (Vegas du Haut Mansard
– Irmi v.d. Jahnhöhe)
- samt sg 3 i samme
klasse Wegas v. Fichtenschlag.
sg 3 Wegas v. Fichtenschlag (Vegas du Haut
Mansard – Tiana v. Fichtenschlag)
Det var dog ikke mindst i brugshundeklasserne, at
Vegas gjorde indtryk. I tæveklassen med de 2 fremragende
tæver Bella v. Kuckucksland og Egga v. Osterberger-Land
-
Egga v. Osterberger-Land (Vegas
du Haut Mansard - Qenni vom Osterberger-Land)
- der blev hhv. VA 1 og VA 3.
Sidste år var de i samme rækkefølge sg 1 og sg 2 i
yngste klasse, så de har holdt, hvad de lovede. Desuden
var der i samme klasse V 5, V 7, V22 og V 23. I
hanklassen, som Vegas selv førte an blev Bojan v.
Pendler VA 8.
VA 8 Bojan v. Pendler (Vegas du Haut Mansard – Inez
v. Prinzessin)
Som V 2 stod Arex v.d. Wilhelmswarte.
V 2 Arex v.d. Wilhelmswarte (Vegas du Haut
Mansard – Ulli v. Aurelius)
En meget smuk type med godt udtryk og mere pels og
varmere farver end vanligt for Vegasbørn. En meget
typefuld hund, som måske ikke havde sin bedste dag, i
hvert fald viste han i bevægelse ikke samme overlegne
præsentation som andre af hans halvsøskende. Som V 12
stod Noel v. Suentelstein, der var sg 8 i
unghundeklassen i Aachen. Desværre havde Vegas en del
frafald om fredagen til mod og kampdrift. Her i blandt
også dyr, som ganske givet ville have blandet sig i
toppen.
Den tredje af de store nedarvere, der igen i år kunne
stille en stor gruppe var Quenn v. Löher Weg.
Selv havde Quenn ikke så markante resultater som
tidligere. Flere af hans gode sønner deltog ikke om
søndagen. Sidste års VA 9 Furbo degli Achei deltog ved
mod og kampdriftprøven men kom ikke om søndagen, VA 10
fra Aachen Godalis Tino var meldt skadet og Tyson v.
Köttersbusch deltog ikke om søndagen. Så Paer Hasenborn
var ene om at repræsentere. Det gjorde han også på
udmærket vis. Sidste års sg 2 i unghundeklassen er en
hund, der tiltaler ved sin kraft, substans og
maskulinitet. Han er for ung til at vise afkom. Det
måtte han lade de tre forangående om.
Furbo, der var det spektakulære hit sidste år, stillede
en gruppe, der ikke helt kunne overbevise i ensartet og
kvalitet, men der var gode enkeltdyr, og han var godt
repræsenteret i yngste klasse hanner med sg 2, sg 7, sg
15, sg 18 og sg 29 -
sg 2 Homar dei Colli di Uzzano (Furbo degle Achei –
Cassia dei Colli di Uzxzano)
sg 18 Furbo v.d. kleinen Ranch (Furbo degli Achei –
Bärbi v.d. kleinen Ranch)
- også i yngste tæver var han
godt repræsenteret med sg 3 som den bedste. Heller ikke
Tinos gruppe formåede helt at overbevise. Hans bedste
søn var sg 5 i yngste klasse Iceman v. Amur.
Til gengæld stillede Tyson v. Köttersbusch en flot
gruppe.
Tyson v. Köttersbusch (Quenn v. Löher Weg
- Romina vom Köttersbusch)
Han er desværre temmelig stor. Det er ellers
karakteristisk for Quenns linje, at størrelse ikke er et
problem. Det er vel grunden til at Tyson ikke har vist
sig i brugshundeklassen. Han er født på et uheldigt
tidspunkt, hvor størrelse et blevet et emne, der tages
alvorligt. Han er imidlertid en særdeles imponerende han
med et udtalt kønspræg, meget smukke linjer og en meget
høj, stærk manke. En del opdrættere har da også vovet
pelsen og håbet, at deres tæver kunne holde størrelsen
nede og mange er blevet belønnet med resultater. I
yngste klasse hanner kunne han
stille sg 9 Yumo v. Finkenschlag, sg16, sg 20 og sg 23.
I yngste klasse tæver sg 10, sg 11 og sg 16.
sg 9 Yumo v. Finkenschlag b(Tyson v. Köttersbusch
– Dalida v. Finkenschalg)
Odin v. Holtkämper Hof stillede i år sin tredje
gruppe, igen i år en stor og iøjnefaldende gruppe. Odin,
der sidste år var VA 2 er nu solgt. Han går over Yak v.
Frankengold tilbage til Hoss v. Lärchenhain med Wallace
a. Agrigento på modersiden. Han er selv en stor og
kraftfuld hund, med den harmoniske og flydende
bevægelse, der har præget meget Yakafkom. Det er Odins
gruppe også præget af. Det er store dyr med kraft og
substans og godt kønspræg. Hans grupper har været præget
af gyldne farver i højere grad end hvad der har været
tilfældet hos andre Yaksønner, men han har fået kritik
af øjenfarve og andelen af sort i hovedet. En meget
velsnittet søn med flotte bevægelser er Paul v.
Bierstadter Hof, der sidste år var sg 3 i yngste klasse.
Han gik i år direkte ind i ausleseklassen og blev VA 9.
Ballack zum Worringer Rheinaue blev V 23. Han står knapt
i så store rammer som Paul, men han imponerede med et
temperamentsfuldt mod og kampdriftarbejde i øvrigt i
lighed med flere andre Odinbørn. Desuden kunne Odin i
samme klasse stille V 18, V 29, V 30 og V 31. i
tæveklassen havde han også gode resultater med V 3,V 17
og V 19.
V 31 Hatto v. Hühnegrab (Odin v. Holtkämper Hof –
Yonna v. Hühnegrab)
V 29 Chiwas v. Bad-Boll (Odion v. Holtkämper Hof
– Aike z. Gigelsfelsen)
Endnu et par Yaksønnesønner var placerede. Clinten
v. Holtkämper See, en Idol v. Holtkämper Hof - søn, var
sidste år V 9, dette år blev han rykket frem til V 4.
Han er lidt fersk i farverne og er en hund, der ikke
rigtig er slået an hos avlerne. En anden af Idols sønner
Tabbo v. Nordteich, der selv blev V 13, stillede en smuk
datter Rezi v. Klostermoor, der blev V 32.
V 32 Resi v. Klostermoor (Taboo v. Nordteich –
Moni v. Klostermoor)
Endelig er der Peik v. Holtkämper Hof, der er en søn
af Ilbo v. Holtkämper See, også her en hund med
langstrakte og flydende bevægelser. Han er i lighed med
sin broder Paul en strakt hund.
Samme bevægelseskvalitet som ovennævnte findes hos VA 2
Yerom v. Haus Salihin. Han er en storrammet hund med
smukke linjer. Han fører længere tilbage i stamtavlen
til Esko v. Dänischen Hof og kunne godt ønskes med et
lidt stærkere pigment. Hans broder Yoe v. Haus Salihin
blev V 27. Begge brødre aflagde en flot mod og
kampdriftprøve i øvrigt i lighed med deres fader Mark v.
Schwalmbergtal i sin tid. Yerom har haft en del
parringer og kunne stille en temmelig stor afkomsgruppe.
Et par smukke unge tæver efter ham var sg 39 Ayla v.
Haus Gerstenberg i unghundeklasse tæver og sg 22 Gwyneth
v. Amur i yngste klasse.
Hill v. Farbenspiels linje er om end ikke i stor i
omfang så dog stadig levende. En direkte Hillsøn er
sidste års VA 7 Yukon v. Bastillie. Han rykkede i år
frem til VA 3.
VA 3 Yukon v.d. Bastillie (Dux de Cuatro Flores –
Merrya v.d. Vallendarer Höhe)
Han er selv en meget harmonisk hund og giver sin type
videre. I øjeblikket ser det ud til det er først og
fremmest hans døtre, der hævder sig. Fra sidste år
husker vi Jaci v. Eichenplatz, der i år rykkede ind i VA
som nummer 4 og den grå Emily v. Bastillie, der blev V
10. Endnu en Hillsøn, Hillson v. Athaba, blev V 40. Han
en forholdsvis nyopdukket hund, der ikke har slået an
endnu. Han er, som nok karakteristisk for Hill en meget
temperamentsfuld hund, der i øvrigt står helt i sin
faders type.
Endelig er Hill stærkt
repræsenteret ved Remo v. Fichtenschlag. Han er et
barnebarn af Dux de Cuatro Flores og stod sidste år som
sg 21 i yngste klasse, så det må betragtes som en
forfremmelse af de større, når han dette år rykker ind i
auslese som VA 7.
Blandt de hunde, der ikke står forrest fremme i feltet,
men som alligevel har vist bemærkelsesværdigt afkom er
Irok v. Karanberg. Han er efter Baru v. Haus Yü, der
står i en del stamtavler. Irok står i den samme mørke,
kraftfulde type som sin far. Han var unghundevinder i
2006. Året efter blev han V 17 og har ikke siden været
vist. Han har ikke haft særlig mange parringer men
stillede i år med godt afkom. Bedst placeret var sg 2 i
unghundeklassen Nino v. Tronje, i
samme klasse havde han desuden sg 24, 25 og 26.
sg2 Nino v. Tronje (Irok v. Karanberg – Nadja v.
Jabora)
Tidligere tiders så stærkt repræsenterede Ursuslinje
fører nu en mere tilbagetrukket tilværelse. Der er dog
stadig en del hunde på banen fra linjen ikke mindst over
Yasko v. Farbenspiel. En Yaskosønnesøn over Erasmus den
franske Adel du Val D’Anzin, der er en elegant,
velsnittet hund til den fine side opnåede i 2007 v 44.
Han præsterede i år det flotte resultat at vise en
afkomsgruppe udelukkende bestående af franske hunde. Der
er flere særdeles smukke tæver efter Adel. Her i blandt
V 2 Bally de Kerastivel.
Et blik på gruppen efter Adel du Val D’Anzin
Af andre Yasko - efterkommere
er Tuareg v. Bad-Boll, Jumbo di Zenevredo, der havde
godt afkom med og Nicos v. Leithawald, der er at finde i
stamtavlen hos flere gode hunde. Desuden er der Ghandi
v. Arlett, der er en direkte Ursussøn. Her er der
mulighed for en fortsættelse over Flipp v. Arlett og
Arko v. Butjenter Land, der har sønnen Bruno v.
Vierhundert Hertz. Han var sg 29 i unghundeklassen i
2007. Blev trukket fra konkurrencen sidste år men kom
igen i år og blev V 17. Han har linjens stærke
pigmentering, flotte overlinje og præsentation. Imod ham
taler den meget vinklede bagpart, en detalje, der jo
ikke er velset mere. Men han har i høj grad opdrætternes
interesse, og det har måske talt til hans fordel. Næste
år kan han måske vise, hvad han duer til.
Bazi v.d. Urbecke efter Quando v. Sofienwald og en god
Yasko Farbenspiel – datter Ertha v.d. Urbecke er en
hund, der opnåede en kortvarig berømmelse, fordi han var
en hund, der havde aflagt gode brugsprøver og i 2007, da
han blev V 6, blev fremhævet for sit forsvarsarbejde.
Han havde i et par år mange parringer men kunne ikke
opvise resultater. Der er dog enkelte undtagelser som
Frodo v. Langenbungert V 25, fra unghundeklasse hanner
sg 16 Yello v. Arminius 2000, fra unghundeklasse tæver
sg 13 Sina v. Klostermoor samt yngste klasse hanner sg
35 King a.d. Schlossstadt. Ofte er afkommet efter Bazi
af en lidt tung og gammeldags type.
sg 16 Yello v. Arminius 2000 (Bazi v.d. Urbecke –
Olivia v. Arminius 2000)
Sidste års VA 11 Nando v. Gollerweiher har heller ikke
formået at holde skansen. Hans afkom er ofte charmerende
i pigment og kraft men kan til gengæld savne i fasthed.
Han er også en af de hunde, hvor problemet med de løse
haser er til stede. En af hans sønner, der er typisk for
faderen, er Aiko v. Leithawald. Han var sg 14 i
unghundeklassen i Aachen og WA 4 i Østrig. I år blev han
trukket fra konkurrencebedømmelsen.
Aiko v. Leithawald (Nando v. Gollerweiher – Akira
v. Leithawald)
En anden typisk søn er Pares v. Blue Iris, der blev
sg 55 i yngste klasse.
sg 55 Pares Blue Iris (Nando v. Gollerweiher – Elisha
Blue Iris)
Som sædvanligt deltog en del danske hunde. Jeg har
allerede nævnt flere, som opnåede fine placeringer. Her
ses fra unghundeklasse tæver sg 122 Normanners Noelle
-
sg 122 Normanners Noelle (Ingodds Agassi – Maggi v.
Messina)
- efter Ingodds Agassi og Leisa
v. Messina. Agassi var også repræsenteret af en søn af
dansk opdræt. Det var Elektus Dux sg 119 i yngste
klasse.
sg 119 Electus Dux (Ingodds Agassi –
Rubini Holly)
Vinderen af yngste klasse tæver på dette års
HAS Greve Oline efter Paka Hix og Greve Fannie blev sg
41 i dette stærke selskab, og endelig er der 2 yngste
hanner Team Quindis Giro Giro efter Hassenkams Nilas og
Team Quindis Chiquita samt Kiamis Uran efter Buka v.
Agilolfinger og Kiamis Lexie. De blev henholdsvis sg 77
og sg 79. Her ses de lige efter
hinanden:
sg 77 Team Quindis Giro Giro (Hassankams Nilas – Team
Quindis Chiquita) og sg 79 Kiamis Uran (Buka v.
Agilolfinger – Kiasmis Lexie)
Lad denne beretning slutte med et billede af årets
Sieger Vegas du Haut Mansard, en titel han vandt for 2.
gang. Dette år desuden med den udmærkelse at blive nævnt
blandt de 20 bedste til mod og kampdrift
arbejdet, og som de sidste 2 år har vist så
flotte resultater som nedarver. Her ses han i det
flydende trav, der kendetegner ham, og som han i stor
udstrækning nedarver til sine børn.
Sieger 2009 Vegas du Haut Mansard
ABR |
Tilbage
til ABR - Hjørnet
DM
IGP 3 2023