Hundeloven
Lov nr. 164 af 18. maj 1937, jfr. lovbekg. nr. 380 af 26.06.1969, som ændret ved
lov nr.1064 af 23.12.1992, lov nr. 335 af 14.05.1992. lov nr. 385 af 28.05.2003
(Indgreb over for farlige hunde, forbud mod hundekampe m.v.) I kraft d.
01.07.2003 1999-12-16 nr. 1043 om forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd
m.v. til dyr
§ 1.
Besidderen af en hund skal sørge for, at hunden, fra den er 4 måneder gammel, er
mærket og registreret samt bærer halsbånd forsynet med et skilt, der angiver
besidderens navn og adresse.
Stk. 2. Justitsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om mærkning,
registrering gebyr og om udformningen af skiltet, jf. stk. 1. Justitsministeren
kan herunder bestemme, at mærknings- og registreringsordningen skal
administreres af en eller flere private organisationer, og at besidderen af en
hund skal give de nødvendige oplysninger samt indbetale gebyr til disse
organisationer.
Stk. 3. Politiet kan lade en hund mærke og registrere for besidderens regning,
hvis hunden i strid med stk. 1 ikke er mærket og registreret.
§ 1, stk. 3 er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 2.
Det er forbudt at holde hund på steder, hvor der ikke er beboelse, såsom i
kolonihaver, medmindre politiet meddeler tilladelse dertil. Sådan tilladelse kan
kun gives, når der skønnes at være sikkerhed for, at hunden vil blive passet
forsvarligt, og tilladelsen kan til enhver tid tilbagetages.
§ 3.
I byer og områder med bymæssig bebyggelse er det forbudt at lade hunde færdes på
gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig færdsel, uden
at de enten føres i bånd eller er i følge med en person, som har fuldt
herredømme over dem. En hund anses ikke for at være under ledsagelse, fordi den
er under tilsyn fra besidderens bolig eller forretningslokale. Føres hunde i
bånd, skal dette være så kort, at hunden holdes tæt ind til ledsageren. Såfremt
hunde på de nævnte steder færdes løse uden at være i følge med en person, der
har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter
besidderen. Er hunden ikke mærket og registreret, fremlyses den. Det gælder dog
ikke, såfremt hunden bærer skilt som nævnt i § 1, stk. 1. Hvis besidderen ikke
inden 3 døgn efter, at underretning eller fremlysning har fundet sted, indløser
hunden ved at betale de udgifter, som optagelsen har medført, kan politiet
afhænde hunden eller lade den aflive. Et eventuelt overskud ved afhændelsen
tilfalder ejeren hvis han melder sig inden 3 måneder og godtgør sin ret, og
ellers statskassen. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om afhændelse
af optagne hunde.
Stk. 2. I politivedtægterne kan der optages bestemmelse om, at hunde på de i
stk. 1 nævnte steder altid skal føres i bånd, ligesom det af færdselshensyn kan
bestemmes, at hovedreglen i stk. 1, 1. pkt., uden for de der nævnte områder skal
komme til anvendelse for bestemt angivne veje eller ejendomme.
Stk. 3. Uden for København, Frederiksberg og Gentofte samt byer med over 15.000
indbyggere skal schæferhunde, dobermannpinschere, rottweilere, buldogs, boksere,
newfoundlændere, Sct. bernhardshunde, grand danois'er, leonbergere, skotske
hyrdehunde, broholmere, mynder, dalmatinere, hønsehunde (tysk korthår, pointer,
setter, griffon), krydsninger af disse racer samt enhver større hund, der efter
sin race eller sin karakter kan sidestilles med de nævnte hunde, føres i bånd
eller holdes indelukket eller forsvarligt bundet fra solnedgang til solopgang,
dog mindst i tiden fra kl. 18 til kl. 6. Bestemmelsen gælder ikke hunde, der
benyttes af politiet, hæren, skov- og jagtbetjente, vagtselskaber o.lign., eller
jagthunde, der af en person, der har fuldt herredømme over dem, anvendes til
jagt inden for den i jagtloven fastsatte jagttid.
Stk. 4. Uden for byer og områder med bymæssig bebyggelse påhviler det besidderen
af en hund at drage omsorg for, at den ikke strejfer om.
Stk. 5. Løsgående glubske hunde må ikke uden politiets tilladelse anvendes til
bevogtning af pladser.
Stk. 6. Under ganske særlige omstændigheder kan politiet tillade, at
bestemmelserne i stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, samt de i medfør af stk. 2
udfærdigede politivedtægter fraviges for et begrænset tidsrum.
§ 4.
Forstyrrer en hund de omboendes ro ved gentagen eller vedholdende gøen eller
tuden, og der indgives klage derover til politiet, giver dette besidderen pålæg
om at holde hunden indelukket eller, hvis denne foranstaltning ikke hjælper,
eller hunden allerede holdes indelukket, at lade den fjerne. Justitsministeren
kan, for så vidt det drejer sig om hunde, der af erhvervsmæssige opdrættere
holdes indelukket i hundegård eller på anden måde, dispensere fra denne
bestemmelse i tilfælde, hvor der ved en hundegårds anlæggelse og indretning er
taget ethvert rimeligt hensyn til bebyggelsesforholdene.
§ 5.
Det er forbudt til stadighed at holde en hund bundet.
Stk. 2. Når en hund holdes bundet, skal dens lænke mindst være 5 m lang, og den
skal have adgang til et opholdsrum, der kan yde den forsvarligt læ mod regn,
blæst og kulde. Består opholdsrummet i et hundehus, skal det være rummeligt og
så højt, at hunden kan stå oprejst.
§ 6.
Det påhviler besidderen af en hund at træffe de foranstaltninger, der efter
forholdene må anses påkrævet for at forebygge, at hunden volder andre skade.
Stk. 2. Har hunden tidligere forårsaget skade, hvorfor dens daværende besidder
er ifaldet bøde eller erstatningsansvar i henhold til dom, vedtagelse eller
forlig, skal politiet (i København politidirektøren og uden for København
politimesteren) pålægge besidderen at lade hunden dræbe, når den ikke bestandig
holdes indelukket eller forsynet med forsvarlig mundkurv. Tilsvarende pålæg kan
meddeles besidderen af en hund, der viser sig bidsk eller glubsk eller har den
vane at forulempe folk ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne
for almindelig færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem, eller som
forulemper husdyr i ejendom eller på marken. Overflyttes hunden til en anden
politikreds, skal besidderen underrette politiet i denne om pålægget.
Stk. 3. I tilfælde, hvor en hund har skambidt et menneske, kan politiet efter
rådslagning med en hundesagkyndig lade hunden aflive for ejerens regning.
Fra d. 01.07.2003 erstattes § 6, stk. 2 og 3 af disse bestemmelser, jfr. lov nr.
385 af 28.05.2003
Stk. 2. Hvis en hund har forvoldt skade på et menneske eller anden væsentlig
skade eller der i øvrigt er grundlag for at antage, at den pågældende hund kan
være farlig for sine omgivelser, kan politimesteren, i København
politidirektøren,
1) give besidderen pålæg om, at hunden, når den ikke holdes indelukket, skal
føres i snor eller være forsynet med forsvarlig mundkurv eller begge dele, eller
2) træffe afgørelse om at lade hunden aflive.
Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, kan give besidderen pålæg
som nævnt i stk. 2, nr. 1, hvis hunden har for vane at forulempe mennesker eller
dyr ved på gader, veje, stier eller pladser m.v., der er åbne for almindelig
færdsel, at fare imod dem eller forfølge dem eller at forulempe husdyr i ejendom
eller på mark.
Stk. 4. Hvis et pålæg efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 overtrædes, kan
politimesteren, i København politidirektøren, træffe afgørelse om at lade hunden
aflive.
Stk. 5. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne
ved at lade en hund aflive, jf. stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, men kan kræve
beløbet refunderet af besidderen.
Stk. 6. Overflyttes hunden til en anden politikreds, skal besidderen underrette
politiet i denne om et efter stk. 2, nr. 1, eller stk. 3 givet pålæg.
§ 6 a.
På politiets anmodning er besidderen af en hund forpligtet til at medvirke til
en sagkyndig undersøgelse af hundens adfærd, inden der træffes afgørelse efter §
6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.
Stk. 2. Besidderen kan forlange, at der foretages en hundesagkyndig undersøgelse
som nævnt i stk. 1, inden politimesteren, i København politidirektøren, træffer
afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, om aflivning af hunden.
Stk. 3. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne
ved den hundesagkyndige undersøgelse, men kan kræve beløbet refunderet af
besidderen.
§ 6 a er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 6 b.
Politiet kan beslutte at anbringe hunden i pension, indtil der er truffet
afgørelse efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, om aflivning af hunden, og
hvis der træffes afgørelse om, at hunden skal aflives, indtil afgørelsen kan
fuldbyrdes.
Stk. 2. Politiet har, hvis det skønnes nødvendigt, mod behørig legitimation uden
retskendelse adgang til hundehold med henblik på gennemførelse af en beslutning
truffet efter stk. 1. Politiet kan om fornødent tage en sagkyndig med.
Stk. 3. Klage over politiets beslutning om at anbringe hunden i pension har ikke
opsættende virkning.
Stk. 4. Politimesteren, i København politidirektøren, afholder omkostningerne
ved hundens anbringelse i pension, men kan kræve beløbet refunderet af
besidderen.
§ 6 b er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 6 c. Fristen for at klage over en afgørelse truffet af politimesteren, i
København politidirektøren, efter § 6, stk. 2, nr. 2, eller stk. 4, er 10 dage
efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag, søndag, helligdag eller grundlovsdag, forlænges fristen til den følgende
hverdag.
Stk. 2. Rettidig klage har opsættende virkning, medmindre justitsministeren
bestemmer andet.
§ 6 d. Det er forbudt for en ejer eller besidder at lade en hund deltage i
hundekampe. Det er endvidere forbudt at afholde hundekampe.
§ 6 c er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 7.
Det er forbudt uden politiets tilladelse at drive erhvervsmæssig handel med
eller erhvervsmæssig opdræt af hunde.
§ 8.
Besidderen af en hund er forpligtet til at erstatte den skade, hunden forvolder.
Oplyses det, at den skadelidende har medvirket til skaden, kan erstatningen dog
nedsættes eller helt bortfalde.
Stk. 2. Det påhviler besidderen af en hund at holde den ansvarsforsikret.
Forsikringsselskabet hæfter umiddelbart over for skadelidte for erstatning efter
stk. 1. Undtaget fra forsikringspligten er hunde, der holdes af
statsmyndigheder, statsinstitutioner eller kommuner.
Stk. 3. Justitsministeren fastsætter efter forhandling med assurandørsocietetet
nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i stk. 2.
§ 9.
Anlægger skadelidte sag mod forsikringsselskabet, skal selskabet tilsige
besidderen af hunden til ethvert retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens § 175 gælder for vidner i borgerlige sager. Tilsigelsen skal
indeholde oplysning om reglerne i stk. 2.
Stk. 2. Den, der tilsiges efter stk. 1, kan ved fremsættelse af begæring herom
til retsbogen indtræde som part i sagen. Indtræder han ikke, er afgørelsen af
erstatningsspørgsmålet ved dom eller forlig bindende for ham.
§ 10.
Hvis der rejses tiltale for nogen skadevoldende lovovertrædelse, der i henhold
til § 8 kan medføre erstatningsansvar, skal der gives skadelidte lejlighed til
at påstå erstatning. Hvis der ikke opnås forlig om erstatningen, skal
erstatningspåstandene påkendes under sagen, selv om straf ikke pålægges
tiltalte. Sådan påkendelse kan ske før eller efter afgørelsen af spørgsmålet om
straf. Hvor erstatningskravet angår materiel skade og er af indviklet
beskaffenhed, kan retten, efter at forlig forgæves er prøvet, nægte kravets
forfølgning under straffesagen.
Stk. 2. Det forsikringsselskab, i hvilket der er tegnet ansvarsforsikring for
den skadevoldende hund, anses for erstatningsspørgsmålets vedkommende som part i
sagen og skal tilsiges til ethvert retsmøde med det varsel, som efter
retsplejelovens § 175 gælder for vidner i straffesager.
Stk. 3. Er tiltalen rejst mod andre end den skadevoldende hunds besidder, skal
tillige besidderen tilsiges til ethvert retsmøde med det i stk. 2 nævnte varsel.
Bestemmelserne i § 9, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Når erstatningsspørgsmålet påkendes under sagen, kan retten i
overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 30 pålægge
rettergangsbøder og sagsomkostninger, som om sagen havde været behandlet i den
borgerlige retsplejes former. Sagsgenstandens værdi fastsættes i så fald ved
dommen.
§ 11.
Ankes en straffesag, under hvilken erstatningsspørgsmålet er blevet påkendt,
anses enhver, der for erstatningsspørgsmålets vedkommende har været part i den
indankede sag, tillige som part under anken, for så vidt erstatningsspørgsmålet
tages under påkendelse.
Stk. 2. Den i retsplejelovens § 996 omhandlede adgang til anke i den borgerlige
retsplejes former står åben for enhver, der, for så vidt angår
erstatningsspørgsmålet, har været part i sagen. I henseende til anke er en i
medfør af § 10, stk. 1, sket særskilt påkendelse af straffe- eller
erstatningspåstanden at betragte som en selvstændig dom. Retsplejelovens § 995,
sidste stykke, finder ikke anvendelse i de her omhandlede sager.
§ 12.
Med bøde straffes den, der overtræder § 1, stk. 1, § 2, § 3, stk. 1, 1.-3. pkt.,
§ 3, stk. 3-5, § 5, § 6, stk. 1 eller 6, § 7, § 8, stk. 2, eller et i medfør af
§ 4 eller § 6, stk. 2 eller 3, givet pålæg.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der hidser en hund på nogen eller undlader
at holde sin hund tilbage, når han bemærker, at den overfalder nogen.
Stk. 3. Med bøde eller fængsel i indtil 1 år straffes den, der overtræder § 6 d.
Stk. 4. Med bøde eller fængsel i indtil 6 måneder straffes den, der beskæftiger
sig personligt med hunde, uanset at
vedkommende er frakendt retten hertil, jf. § 12 a, stk. 1.
Stk. 5. Med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 4
måneder straffes den, der med kendskab til, at en person er frakendt retten til
at beskæftige sig personligt med hunde efter § 12 a, stk. 1, overlader en hund i
den pågældendes varetægt.
Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i henhold til § 1, stk. 2, kan fastsættes
straf af bøde for overtrædelse af forskrifterne.
§ 12, stk. 1 er ændret ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 12, stk. 2-5 er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 12 a. Retten til at beskæftige sig personligt med hunde kan ved dom for et
strafbart forhold frakendes for bestandig eller for et nærmere fastsat tidsrum,
hvis den pågældende
1) har anvendt en hund til angreb på eller som trussel mod mennesker eller dyr,
2) har undladt at holde sin hund tilbage, da vedkommende bemærkede, at hunden
overfaldt mennesker eller dyr,
3) som ejer eller besidder har ladet en hund deltage i en hundekamp eller
4) har afholdt hundekampe.
Stk. 2. Er retten til at beskæftige sig med hunde frakendt for længere tid end 5
år efter stk. 1, kan spørgsmålet om
generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for
domstolene. Indbringelse sker efter reglerne i
straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 2 år
af frakendelsestiden. Retten kan kun tilbagegives, når ganske særlige
omstændigheder foreligger. Har vedkommende tidligere været frakendt retten til
at beskæftige sig personligt med hunde efter bestemmelsen i stk. 1, kan
generhvervelse inden frakendelsestidens udløb kun ske ganske undtagelsesvis.
§ 12 a er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 12 b. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 12 b er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 12 c. Refusion af omkostninger afholdt i medfør af § 1, stk. 3, § 6, stk. 5, §
6 a, stk. 3, og § 6 b, stk. 4, tillægges
udpantningsret.
§ 12 c er indsat ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003.
§ 13. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1938. Samtidig ophæves lov nr. 127
af 18. april 1925 om hundeafgift samt om straf og erstatning for skade,
forårsaget af hunde.
§ 14. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 14 er ændret ved lov nr. 385 af 28.05.2003 fra d. 01.07.2003
Forbud mod brug af visse aggregater, halsbånd m.v. til dyr
Reglerne findes i bekendtgørelse 1999-12-16 nr. 1043 om forbud mod brug af visse
aggregater, halsbånd m.v. til dyr
I medfør af § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, og § 28, stk. 5, i dyreværnsloven, jf.
lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret senest ved lov nr. 80 af 9. februar 1999,
fastsættes følgende:
§ 1. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der
hæftes på dyr, og som påfører dyret elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe,
når det aktiveres, er forbudt.
§ 2. Halsbånd skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på den
pågældende dyreart og ikke på nogen måde skader dyret.
Stk. 2. Brugen af halsbånd, der på den indvendige side er forsynet med skarpe
eller spidse pigge, er forbudt.
Stk. 3. Til hunde må der kun anvendes halsbånd med en fast lukning eller med en
glidelukning, der har en selvudløsende stramningseffekt. Disse halsbånd må på
indersiden være forsynet med stumpe metalombøjninger eller tappe, der dog højst
må have en længde på 8 mm fra underkanten af efterfølgende led.
§ 3. Overtrædelse af §§ 1–2 straffes med bøde.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2000.
§ 5. Bekendtgørelse nr. 600 af 12. juli 1993 om brug af halsbånd m.v. ved
dressur af hunde ophæves.
Justitsministeriet, den 16. december 1999
Frank Jensen / Lise-Lotte Nilas
Skilte til hunde
Bekendtgørelse nr. 496 af 01.11.1969 om skilte til hunde
I medfør af § 1, stk. 2, og § 12, stk. 3, i lov om hunde, jfr. lovbekendtgørelse
nr. 380 af 26. juni 1969, bestemmes:
§1. Ifølge hundeloven skal enhver hund, fra den er 4 måneder gammel, bære
halsbånd forsynet med et skilt.
§2. Skiltet skal være fremstillet af rustfrit metal eller andet materiale af
tilsvarende styrke og holdbarhed. Skiltet skal være solidt fastgjort til
halsbåndet.
Stk. 2. Besidderens navn og fulde adresse skal være angivet med letlæselige
bogstaver, der skal være mindst 2 mm høje. Bogstaverne skal være påført skiltet
ved prægning, indgravering eller på anden lige så holdbar måde.
§3. Overtrædelse af §2 straffes med bøde.
§4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1970. |