Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Tyson v. Köttersbusch








Tyson v. Köttersbusch

Tyson er en af Quenn v. Löher Wegs mange sønner, og en af dem, der er lykkedes med at føre linjen videre. Selv har han haft en karriere med mange vinderplaceringer i de unge klasser også på BSZS, hvor han i 2007 blev sg 3 i unghundeklassen. Der imponerede han med sin maskuline, kraftfulde fremtoning med en meget stærk overlinje. Han kom ikke året efter i brugshundeklassen. Grunden hertil skal søges i hans størrelse, der lå et pænt stykke over det tilladelige. Han nøjedes med at komme og lave forsvarsarbejde om fredagen men blev væk til konkurrencebedømmelsen. Han blev imidlertid flittigt brugt i avlen på grund af sine andre fortjenester og efterlod sig ud over en række gode tæver tre sønner, der har sat sig spor.

Hans absolutte anatomiske kvaliteter fremgår af hans kåringsbeskrivelse:
Udtalt type- og udtryksfuld han, med megen kraft og substans. Stor, maskulin, særdeles velformet hoved, særdeles gode højde – længdeforhold. Høj manke, lige ryg, korrekt længde og leje af krydset, særdeles gode vinkler for og bag, brede køller, særdeles god udvikling af for- og underbryst. Lige front. Korrekt tritfølge, harmoniske, meget flydende bevægelser med kraftfuldt fraskub og frit fremgreb.

En af hans første sønner var Lennox v. Regina Pacis. En hund med en lang række af topplaceringer på de almindelige skuer. På Siegerschau blev han sg 1 i unghundeklassen i 2010 og året efter VA 9. Uheldigvis bestod han ikke modprøven i 12. Han kom ikke året efter og blev siden solgt til Østen. Han var en særdeles velbygget hund med meget gode bevægelser både for og bag. Dertil et meget maskulint præg. Også hans søster Lara var af høj kvalitet. Med Zamp på modersiden og Quenn på fadersiden levede han helt op til forventningerne i anatomisk henseende. Det gjorde han desværre ikke helt på den mentale side, hvilket sås af hans modprøve i 11, og det faktum at han dumpede i 12.
Som avlshund stod han ikke helt mål med forventningerne. Han fik dog et par sønner, der havde en karriere, dels Yoker v. Pendler, der udover egen karriere ikke gjorde sig bemærket og Arre v. Hühnegrab, der trods en kort avlsperiode satte tydelig spor.

Med Yoker skulle man nok kunne forvente godt afkom, for ved siden af sin meget velbyggede fader, havde han også en mor af særlig klasse. Det er Corsika v. Pendler. Hun er efter den danske tæve Team Paka's Daria, der selv blev sg 17 i unghundeklassen og derefter kom til den tyske kennel v. Pendler. Hvor hun bl.a. blev mor til Corsika og søsteren Chakira, som havde en bemærkelsesværdig karriere, hun blev sg 1 i unghundeklassen og siden Siegerinde. Søstrene er efter Vegas du Haut Mansard. Corsika var kun udstillet to gange men efterlod sig flere gode individer som Mark v. Pendler, Shakire v. Pendler og Dano v.d. Ostfrieschischen Tingstätte, der blev yngstevinder men hurtigt blev solgt ud af . Faderen til Shakira og Dano var Tyson.



Dano v. Ostfriesischen Tingstätte

Både Mark og Dano blev solgt ud af Tyskland inden de nåede at sætte sig spor. Selv var Yoker en særdeles smukt opbygget hund, men trods rigtig mange parringer efterlod han sig ikke meget. Et par ragede dog op VA Amy v. Melanchton og Benno v. Mahlstein, der selv opnåede V2 i 2017.

Den anden af Lennox' højtplacerede sønner er Arre v. Hühnegrab. Han er indavlet på Zamp. Hans mor er den stærkt avlende Jalmari v. Hühnegrab. Arre var en hund af høj klasse, meget flot pigmenteret, meget kraftfuld og dertil uden overdrivelser i bagparten og med en særdeles stærk overlinje. Han placerede sig da også overbevisende på udstillinger med stort set kun vinderplaceringer. Toppen var sg 1 i yngste klasse på Siegerschau og V 1 det første år i brugsklassen. Derefter blev han solgt. Hans avlsperiode blev kort, der ymtedes noget om HD, men han nåede at efterlade sig afkom, der lovede godt mht. eksteriør heriblandt O – kuld v. Pendler, og her dukker Corsika op igen, idet hun er mor til Cookie v. Pendler. Der igen blev hvor Optimus blev mor til Optimus, han blev yngstevinder og senere solgt til Frankrig. Optimus har sat flere gode børn. Som den stærkeste søn i øjeblikket er Kampus v. drei Birkenzwinger, der blev V1 i 2019. Som en anden af Arres velbyggede sønner kan nævnes Mark v. Pendler, som ret tidligt gik ud af landet. Han er efter Corsika v. Pendler.


Mark v. Pendler

Det er dog Kaspar v. Tronje, der har haft mest vind i sejlene. I lighed med faderen har han haft en yderst overbevisende karriere med næsten udelukkende vinderplaceringer. På Siegerschau startede han med at blive sg 1 i unghundeklassen, dernæst V1 for så at rykke ind i avlsklassen, hvor han to år i træk har stået som VA 2. Han falder også i øjnene, når han viser sig i ringen. Mørkt pigmenteret meget livfuld med en stærk overlinje, stor løbsglæde og god udstråling. Han har ikke samme kraft og substans som faderen, og det er måske her hans begrænsninger som avlshund kommer til at vise sig. Hans afkom viser samme positive sider som faderen, og de har hævdet sig pænt som yngre. Fremtiden må vise om de slår til som ældre.


Kaspar v. Tronje

En meget typefuld Tysonsøn er Hugh v. Eichenplatz. Han er en hund med en rigtig bund i anerne. Foruden sin stærke faderlinje, har han også en moderlinje med mange gode nedarvere. Moderen Alisha v. Eichenplatz har selv opnået VA 2. Hun er efter Zamp v. Thermodos og Daggi de Cuatro Flores søster til VA Dux C.F. De er efter Hill v. Farbenspiel. Måske er netop Hill medvirkende til, at Hughs afkom gennemgående har klaret sig flot til modprøverne.


Hugh v. Eichenplatz

Hugh har flere gode sønner. Jeff du Sellenthall er fransk opdrættet og har en række fine resultater med VA placeringer i flere lande. På Siegerschau har han opnået henholdsvis V 12 og V 13. I 2018 stillede han sin første afkomsgruppe, hvor han blandt andet rostes for sin positive nedarvning vedrørende sunde hofter og gode størrelser. Den gode pigmentering har han med fra faderlinjen.
Figo og Filou v.d. Werther Mühle er to Hugh – sønner, der står godt i deres faders tegn ikke mindst mht. pigment mens det kan knibe med betydelighed. Begge har vist en frisk og frejdig optræden med et godt forsvarsarbejde. Figo har været højstplaceret. Han startede som sg 4 i unghundeklassen i 2016. Derefter kom han to år i brugsklassen hhv. Som V 8 og V 7. Sidste år stillede han en afkomsgruppe med overvægt på hannerne. Det var alle dyr fra unghundeklassen. De var præget af et stærkt pigment og stod i faderens tegn. I lighed med denne kunne der gennemgående ønskes lidt mere knoglekraft.


Figo v.d. Werther Mühle

Broderen, der ligner han meget, har ikke opnået samme høje placeringer. Hans bedste placering var som unghund, hvor har blev sg 14.
To andre brødre efter Hugh, Pepe og Pacco v. Bördetal, har også gjort sig bemærket. De er indavlede på Zamp v. Thermodos men har ikke den samme fylde og kraft som denne. Pepe var yngste vinder i 2016 og fremstod som en meget elegant lidt finknoglet han. Året efter kom han i brugsklassen men fik til stede i modprøven og havnede som V96. Han var på det område lidt af en undtagelse i Hughs afkom, der i almindelighed lavede godt forsvarsarbejde. Broderen Pacco fik sg 42 i yngste klasse. Han kom igen i brugshundeklassen og lavede temperamentsfuldt forvarsarbejde, men blev trukket fra konkurrencebedømmelsen.


Pepe v. Bördetal

Den seneste søn efter Hugh, som har været fremme, er Tao Marko Carras. Han er polsk opdrættet og er en betydelig og kraftfuld han, som blev sg 10 i unghundeklassen og året efter V 16. Han er stor og kraftig, særdeles godt pigmenteret og med et godt kønspræg. Han fører på modersiden Ballack v.d. Brucknerallee. Det kan måske have været medvirkende til en styrkelse af godt temperament. Tao lavede i hvert fald i 2019 rigtig flot arbejde ved modprøven.


Tao Marko Carras

Endelig er Tyson fader til Willas v. Grafenbrunn. Willas er en hund, der i sin fremtoning har meget fra sin farfar Quenn v. Löher Weg. Quenn var en hund helt uden overdrivelser. Samtidig kraft- og substansfuld, robust i sin fysiske fremtoning. Han havde ikke den dybe baghåndsvinkling, som man kunne se hos mere elegante hunde som for eksempel Vegas du Haut Mansard. Derfor havde han heller ikke den meget lange bagaktion, som set i sidebillede kan være ganske imponerende, men som set bagfra ofte kan afsløre manglende fasthed. Quenn havde altså en lidt mere knap bagaktion, som til gengæld var fast og korrekt og med udmærket effekt. Den samme type bevægelse var karakteristisk for Willas. På modersiden førte Willas Zamp v. Thermodos. Han var således, som tyske dommere udtrykker det: Blutlich bestens abgesichert.


Willas v. Grafenbrunn

Han havde en fin udstillingskarriere startende med sg 7 i unghundeklassen, derefter 3 år i brugsklassen først som V 14 og derefter VA 6 og VA 2.
Han fik en del godt afkom og stillede 3 afkomsgrupper, der var af høj kvalitet og præget af hans gode helhedsfremtoning og bevægelse ikke mindst mht. forbensaktion. Han har præget ikke mindst sine sønner med sin robuste, kraftfulde fremtoning.

To danske sønner efter Willas har skabt sig en karriere i ringen. Team Marlboro Vector og Electus Ursus. Vector er en hund med en næsten utrolig lang udstillingskarriere. Han har ikke faderens store rammer, er tværtimod lidt knap i proportionerne, men han er stram og fast, uden overdrivelser og med aldrig svigtende oplagthed og gå på mod i ringen. Det er nok ikke mindst på grund af hans fremtræden i ringen, at han har løbet sig til mange gode placeringer. Han blev sg 3 i unghundeklassen på HAS, senere sg 44 i Nürnberg. Også i brugshundeklassen viste han gode takster. Han havde uheld ved sin første fremtræden på HAS, her fik han til stede, ikke på grund af manglende mod men p.g.a. tekniske problemer. Derefter gik det fremad. Samme år blev han V 35 på BSZS og året efter V 2 i Danmark. Han fik kun enkelte parringer i Danmark og blev siden solgt til Østen.
Electus Ursus har også en lang og flot udstillingskarriere. Han er en hund, der står i sin faders type. Kraftfuld og maskulin, uden overdrivelser. Som Faderen kunne man godt ønske sig et varmere pigment. Ligesom Willas viser han sig med en stærk overlinje. Han blev sg 5 på HAS i unghundeklassen 2017 og senere sg 63 på BSZS. 2 år senere i 19 opnåede han en stærk V1 på HAS og senere i Nürnberg V 79. Han er altså en hund, der har deltaget flittigt i konkurrencer og opnået pæne placeringer. Han har kun haft enkelte parringer.


Electus Ursus

 En fadertypisk Willassøn er Bodo v. Urnersee. Han er Schweizisk opdrættet men har stået i Tyskland. Han fører hunde fra kennel Hühnegrab på modersiden og er indavlet på Zamp v. Thermodos 3 – 4,4. En maskulin og substansfuld hund. Han blev sg 3 i unghundeklassen på BSZS og året efter V 22. Han fik en del parringer men efterlader sig ingen sønner.
En engelsk opdrættet Willassøn er Veneze Raul. Også han har en meget lang og flot udstillingskarriere bag sig og med mange høje placeringer både i Tyskland og omkringliggende lande således VA 1 i Schweiz og sg 9 i unghundeklassen i Tyskland, hvor han senere blev hhv. V 13 og V 9. Selv om han stod i Tyskland en tid, fik han ikke mange parringer og havde derfor ikke mulighed for at stille en afkomsgruppe. Han præsenterede sig som en lidt svagt pigmenteret særdeles velbygget og velgående han, der også lavede fint forsvarsarbejde.


Veneze Raul

Det ser ud til, at Willas i høj grad er slået igennem i udlandet. Således er en en anden søn Lex v. Waldfurther Wald opdrættet i Polen. En typisk Willassøn middelstor med maskulint præg, kraft og substans. Udmærket pigmenteret og særdeles velgående. Han har i en periode stået i Tyskland men ikke fået mange parringer. I 2019 præsenterede han to gode sønner i unghundeklassen. Mika v. Türkentopf sg 17 og Omen v. Frankengold. Sg 23. Endelig er Lex også fader til den spansk opdrættede Goofy de Caviclum. Han blev V 34 i 2019. Han er udstationeret i Tyskland men har ikke fået mange parringer.
Den søn, der har markeret sig stærkest og ser ud til at kunne blive en succesfuld fortsættelse er dog Duran v. Team Hühnegrab. Duran repræsenterede i høj grad faderlinjen tilbage til Quenn. En kompakt, kraftfuld, maskulin han med substans og uden overdrivelser. Han kommer af betydelige avlshunde fra kennel Hühnegrab, og selv om han på bedste vis repræsenterer Quenn, så har det nok ikke skadet ham, at han er indavlet 3 – 3 på Zamp v. Thermodos, en hund, der ligger bag flere betydelige avlstæver fra denne kennel ikke mindst de to tæver Ilmi og Jalmari der begge er efter Zampsønnen Dux de Intercanina.


Duran v. Team Hühnegrab i yngste klasse

Duran var sg 6 i yngste klasse i 2015, samme år som Optimus v. Pendler efter Arre v. Hühnegrab vandt klassen. I 16 kom han ikke og i 17 blev han V 27. I 18 stillede han en afkomsgruppe, hvor han havde sat sit tydelige præg. Det var en iøjnefaldende god gruppe med korrekt opbyggede dyr, hvoraf flere med høje placeringer. Blandt hans bedste sønner kan nævnes Tell v. Ghattas, Don di Casa Caputi, hvis mor Baisha de Casa Caputi, blev VA 2 i 2019 og som er efter Arre v. Hühnegrab. Desuden Gondor v. Patersweg og Yukar v. Hühnegrab. En række gode hanner, hvor især de to første allerede er meget populære avlspartnere.


Tell v. Ghattas


Don di Casa Caputi

Desværre blev Durans egen karriere som avlshund kort, idet han døde ganske ung i en alder af godt tre år, men som det ses, efterlader han sig sønner, der har gode muligheder for at føre hans gener videre.


Duran i Willas' afkomsgruppe

Fotos: Erling Mortensen undtagen billedet af Mark v. Pendler, her er fotograf Jeanne Granslev Rafn.

ABR / marts 2020.

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2020 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden