Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Atenagårdens Tabo

Det var egentlig slet ikke meningen, at Atenagårdens Tabo skulle stå på dækstation i Danmark. Han var sammen med det øvrige svenske hold på vej hjem fra VM i Maribor i Jugoslavien, hvor holdet havde opnået en meget flot samlet placering som nummer 3. Særlig bemærkelses- værdigt var det, fordi det var første gang et svensk hold deltog i denne konkurrence, og her besatte de en 3. en 7. en 10. og en 16. plads. Tabo blev selv nummer 10. En søn blev nummer 7 og en datter nummer 16. Flot præsteret og en medvirkende årsag til, at danske avlere interesserer sig for denne hund. På grund af nogle stramme svenske regler fik de så en lettere mulighed for at bruge ham.

Vil man rejse fra Sverige til Danmark eller omvendt med en hund, er det forholdsvis simpelt, og har man papirerne i orden, kan det klares uden karantæne. Har man derimod været i Østeuropa, er det mere kompliceret, og man slipper ikke uden om karantænen. Det svenske hold havde i forvejen sikret sig karantæneplads hos Johannes Stie i Brønderslev. Ham kendte de fra tidligere, da Johannes flere gange har været i Sverige som instruktør. Hundene skulle så stå i Brønderslev i 4 måneder. Derefter blev de hentet hjem. Dog ikke Tabo. Han blev et par måneder mere, for der var flere danske avlere, der gerne ville have deres tæve parret med ham.
 

For Johannes var Tabo ikke et nyt bekendtskab. Flere år tidligere havde han set ham under et ophold som instruktør i Sverige. Allerede dengang mens han endnu var hvalp, gjorde han sig bemærket ved sin uhyre driftstyrke. For eksempel husker Johannes, at Tabo var bundet af og skulle til at begynde på et spor. Han var med sin unge alder fuldstændig klar over, hvad der skulle ske, og han kørte helt op i sin iver efter at komme i gang, så han hylede, gøede og sprang rundt om sig selv. Det, der her drejede sig om, var ikke så meget at begynde en indlæring, som at få hunden bragt i ro og under kontrol. Ejeren, der tidligere havde haft dobermann, besluttede sig senere for at vende tilbage til denne race og solgte Tabo, da han var 14 måneder til Rolf Jönsson, der stadig ejer ham og har forstået at udnytte hundens store arbejdsberedskab og kanalisere hans drifter ind i de rette baner.

Gennem hele sin opvækst og indlæring, hvor Johannes så ham flere gange under besøg i Sverige, viste Tabo stadig den samme voldsomme drift, og det var for eksempel helt udelukket at bruge bold under lydighedsindlæringen.
 

 Det er klart, at en sådan hund med så livligt et temperament og så stærk en byttedrift også ville gøre sig godt i forsvarsarbejdet, og ikke mindst her var det af betydning at få bragt ro i arbejdet for at få det til at køre, men så fungerede han også perfekt.

Stærke drifter, hårdhed, belastbarhed og lærvillighed er nogle af de forudsætninger, der betinger den gode brugshund. Det er også en stor fordel men ikke en absolut nødvendighed, at den også har et godt væsen. Ikke alle de hunde, der er nået til tops, er lige omgængelige, men det er ønskværdigt, og det står da også i standarden, at en schæferhund skal være omgængelig og tilgængelig. På det område lever Tabo også op til kravene. Han er en meget åben, tilgængelig og selvsikker hund, der tillige er børnevenlig.
 



Jeg så ham hos Johannes, og fik indtryk af en meget opvakt hund. Han var hurtig, og ingen bevægelser hos de mennesker, der var på plænen, undgik hans opmærksomhed. Det kunne jo være, der skulle ske noget, han kunne være med i. Han gav indtryk af en spændt opmærksomhed og forventning om, at der skulle ske noget. Han havde ikke tid til at snuse rundt men ventede et udspil fra de mennesker, der var til stede.

forsættelse - klik her

 

Johannes havde en line med ud, og på et tidspunkt fik Tabo fat i den. Efter nogen tovtrækkeri mente Johannes, at det nok var uheldigt, at hunden havde fået fat i linen. Det kunne måske blive svært at få den igen. Det lykkedes dog, og linen blev anbragt i toppen at et lille træ. Derefter gik vi ud på pladsen og beskæftigede os lidt med hunden, tog billeder og snakkede en tid, inden vi gik tilbage. Men linen var ikke blevet glemt. Da vi gik, sørgede Tabo for at få den hentet ned fra træet. En lille detalje, men den siger noget om hundens interesse, vilje og evne til koncentration.

Tabo fik som sagt sit ophold i Danmark forlænget med et par måneder, så nogle danske opdrættere fik lejlighed til at bruge ham. Det er der 12, der har benyttet sig af. Nogle kuld er allerede født, andre er på vej. Der knytter sig altid forventninger til nye, små hvalpe, men mulighederne for noget godt skulle være til stede. Tabo har allerede en del afkom i Sverige, og det ser ud til, at han giver sine gode egenskaber videre. Et par stykker har jo allerede bevist, at de kan noget.

En hund som Tabo er ikke en hund for alle og enhver. Med sin stærke drift og sit meget livlige og krævende temperament, kunne han nemt blive en belastning for en fører, der ikke magtede en hund af den støbning. Ikke fordi han er en af d en slags hunde, der ville gå på deres fører i en konfliktsituation, men fordi han kræver en rolig og fast hånd og en fører, der har forståelse for at bringe hans evner ind i de rette baner. En sådan fører fik han i Rolf Jönsson, der har en stor erfaring i arbejdet med hund. Han er uddannet på Hundeskolen i Sollefteå, hvor han har arbejdet med træning af førerhunde. Han er mentalbeskriver for SBK (svenske brugshundeklub) Desuden dommer i BHP og mentaltestdommer og med særlig interesse for mentalitet. Dertil kommer studieture i udlandet bl.a. kurser hos Wilfried Lüneburg i Tyskland.
 

Sammen har Rolf og Tabo bygget en flot karriere op. Med sine 6 år har Tabo allerede fire gange deltaget ved de svenske mesterskaber, 3 gange som vinder og 1 gang som nummer 2. Dertil kommer 3 gange deltagelse ved WUSV/VM med et gennemsnitligt pointtal på 287 og 96,66 i C.

Tabo er nu tilbage i Sverige. Der skal trænes til de kommende konkurrencer. Han er i sin bedste alder, og der skulle være gode muligheder for at vi hører fra ham igen. Tilbage her i Danmark går der allerede nu adskillige små hvalpe, som er klar til at begynde på deres karriere. Har de arvet noget fra deres far, (dette være sagt uden at forklejne deres mødre) og får de de rette muligheder, kommer vi nok også til at høre fra dem.

Afstamningsmæssigt er Tabo et lidt ubeskrevet blad for en dansker. Der er flest svenske navne i stamtavlen, men et par enkelte er tyske og også bekendte. På modersiden finder vi Jack v. Stieglerhof. Han kom til slut til Sverige, hvor han endte sine dage, men før den tid stod han nogle år i Danmark. Hertil kom han fra Østtyskland, og derfor er hans stamtavle også ret ukendt for os, men han er indavlet på Pushkas v. Haus Himpel, der er en Bernd v. Lierbergsøn. Jack var en omdiskuteret hund. En hård og stridig hund med en lukket karakter og ikke førervillig. Blandt hans afkom var der også hvalpe, der ikke var tilgængelige. Jack er morfar til Tabo. På fadersiden finder vi som oldefar den bekendte Fero v. Zeuterner Himmelreich, som helt klart er den mest betydende faderhund blandt konkurrencehundene. Med sit stærke væsen og gode brugsegenskaber har han sat sig afgørende spor, og hans efterkommere dominerer på alle de store konkurrencer.

 

Copyright:
Arne Bak Rasmussen

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden