Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Satoris Santo

Satoris Santo 04034/2000 f. 05.02.2000, BHP3, AK1, fast normal
(Dusty v. Karthago SchH3, AK - Satoris Wanda BHP3, AK)

 

En beskrivelse af den første stambogsførte tyske schæferhund Horand v. Grafrath lyder. ” Korthåret, grå med tæt underuld og lige dækhår, opretstående ører, 60 cm over manken, tør og stram, forholdsvis kort ryg, sparsomme vinkler og følgelig lidt korte men energiske bevægelser, halen båret højt. En kæk fyr, arbejdsvillig, robust og hård. Ladt alene en orkan af ødelæggelseslyst. Opfindsom og modig, alle børns bedste ven og legekammerat, venlig mod harmløse folk og farlig for dem med ondt i sinde. Ubeskæftiget: Et mareridt i ødelæggelseslyst. Den aktive politimands drøm. Den inaktives mareridt.”

Beskrivelsen er givet af Mimi Lønnum redaktør af det norske medlemsblad Schæferhunden, og den kunne på nogle måder godt passe på Satoris Santo. Det er nemlig en hund, der har bevaret mange træk, der som de ovenfor er beskrevet, var kendetegnende for den tidlige schæferhund, og som nogle mener, vi er på vej til at miste i racen. Der er sågar nogle, der mener, at det skulle være nødvendigt at indkrydse andre racer f. eks. Malinois, for at få noget af den oprindelige hårdhed, arbejdslyst og driftstyrke tilbage.

Hvis man har stiftet bekendtskab med Santo, vil man forstå, at det ikke er nødvendigt at tage så drastiske skridt. Der findes stadig schæferhunde med så gode egenskaber, at der er noget at bygge på.
Santo er endnu en ung hund, lige tre år, og han har endnu ikke nået at gøre sig bemærket med resultater ved større begivenheder som udtagelseskonkurrencer, men han er alligevel allerede en kendt hund i brede kredse. Kendt af folk, som interesserer sig for avl og opdræt og hunde med de særlige egenskaber, der efterspørges af konkurrencefolk. Under sin opvækst og i arbejdet på træningspladsen har Santo vist sig at indeholde de egenskaber, der kan danne grundlaget for den gode arbejds- og konkurrencehund, og udtalelser fra folk, der har set ham arbejde har spredt sig rundt i landet ja endda også til udlandet og har været årsag til, at han allerede nu mindre end et år efter sin avlskåring har haft en del parringer med både danske og udenlandske tæver.

Santo kom til Nordjylland 8 uger gammel købt af Per Pedersen og var fra starten en livsglad og pågående hvalp med mod på tilværelsen. Per havde ikke i begyndelsen specielle ambitioner. Han ville i virkeligheden blot have en hund at gå og hygge sig med. Derfor blev der ikke lavet meget ved Santo de første 7 - 8 måneder, men som gammel hundemand kunne Per jo alligevel ikke lade være med at gå lidt i gang, og han fandt snart ud af, at han havde fået en hund med ganske særligt driftniveau og stor hårdhed. Måske skulle han allerede her have stoppet op og vurderet materialet, og tilrettelagt sin træning derefter, men det var fristende, at bygge på hundens stærke drift og yderligere arbejde videre på det grundlag. Det var et taknemligt arbejde, men der ligger en fare i blot at udvikle byttedriften i en hund, hvor denne drift er så udtalt til stede. Hunden kan blive så fastlåst på bolden, at den bliver stresset og blokerer for indlæring og for påvirkning i det hele taget. Er det i forvejen en hård hund, bliver det yderligere svært at trænge ind til den, og det kræver meget håndfaste metoder af en fører for at kunne sætte sig igennem.
Det første sted, hvor Per gjorde den erfaring var på sporet. Det var et område, han ikke havde givet så meget opmærksomhed i begyndel-sen, og da han begyndte med indlæringen opdagede han, at Santo havde meget svært ved at glemme, at hans fører havde en bold i lommen. Den normale metode med godbid-der på sporet havde ikke megen effekt. Selv de bedste godbidder kunne ikke hamle op med boldens tiltrækning. Hunden stod blot stille og kiggede afventende på Per. Han ville ikke søge. Efter adskillige forgæves forsøg, tog Per fat i hunden og talte med store bogstaver. Det hjalp ikke, hunden blokerede, og da han samtidig var hård i temperamentet, var han ikke nem at påvirke. Det blev et tålmodighedsarbejde og en hård strid. Efter mange kontroverser kom Santo lidt i gang men kunne i begyndelsen ofte efter en kort søgeperiode stoppe op og kigge afventende på Per. Så måtte Per have fat i ham igen. Efter endnu mere slid lykkedes det at få ham igennem et spor, og det lykkedes også at få ham til at æde lidt godt ved enden af sporet. Derefter kunne han som belønning få lov at løbe efter bolden. Med tiden dannede der sig et hjernespor, og efterhånden forstod Santo, at når han havde gennemført sporet ventede belønningen bagefter, og så begyndte arbejdet at glide. Nu går han ivrigt spor og søger med stor koncentration. Han vil også æde på sporet. Det betyder dog ikke, at nu er alle problemer løst. Der kan stadig være kontroverser og misforståelser, f.eks. omkring korrekt påvisning af genstande.

Lydighedsarbejdet har heller ikke været let. Måske er det endda netop her, der har været de største udfordringer. Santo slog konstant over i rundering og gøede eller hylede under lydighedstræningen. Det krævede meget ro og konsekvens, hvor Per måtte stoppe op og påvirke hunden og vente til han var faldet til ro, inden en øvelse kunne fortsætte. Apportering bød selvfølgelig på særlige udfordringer, og Santo fik i meget lang tid ikke lov til at løbe ud efter en apportbuk, øvelsen blev gennemført som en ren lydighedsøvelse. Efterhånden er der kommer styr på arbejdet. Santo kan arbejde i tavshed og under kontrol, men hans kropssprog tyder på stor spænding under afviklingen.

I forsvarsarbejdet har man kunnet drage nytte af hundens store drift og sikre nervesystem. Dette sammen med den kontrol, der er blevet indarbejdet under lydighedstræningen har resulteret i et flot og effektivt C - arbejde, som han for eksempel viste det ved aflæggelse af sin første BHP 3 prøve.

Santos resultater har netop på grund af hans temperamentsfulde væsen været svingende. Han aflagde sine brugsprøver med udmærket resultat. Hans første BHP3 med 96 i C.
Derimod gik det mindre godt til hans første udtagelseskon-kurrence. På det tidspunkt var han efterhånden kørt højt op, han var i stress og kunne ikke koncentrere sig om arbejdet. Resultatet blev, at efterhånden som prøven skred frem steg temperamentet, og det endte med, at naturen gik over optugtelsen. Prøven blev ikke bestået, men den blev gennemført og viste et billede af en hund med stor effektivitet og fast og sikkert bid.

Karakteristisk for Santo er det, at han under hele sin opvækst og uddannelse har vist sig som en hund, der ikke blot er driftstærk men også i besiddelse af et meget bredt nervesystem. Han har aldrig selv i meget pressede situationer vist tegn på usikkerhed eller aggressivitet men har bevaret balancen. Den samme ro og balance viser han i omgangen med mennesker og andre hunde både store og små. Det er selvfølgelig nogle af grundene til at efterhånden mange opdrættere har fået øje på ham og har benyttet ham i avlen. Han blev avlskåret i juni 2002 med denne beskrivelse:
” Godt middelstor, godt middelkraftig, fortrinlig pigmenteret han af fortrinlig type. Godt hoved og udtryk. Normal manke, fast ryg. Vellejret kryds af god længde. Særdeles velvinklet for og bag. Harmoniske brystforhold. Lige front. Træder lige for og bag. Regelmæssig, langtrækkende bevægelse, hvor den sidste fasthed i overarmen savnes. KMH udpræget, slipper.
Særlige bemærkninger:
En charmerende, velpigmenteret han af korrekt størrelse. Bør tilføres typelig tæver, med en fast overlinie. En temperamentsfuld, psykisk robust han, som skal roses for sit kampdrift, mod og hårdhed.” .

Umiddelbart efter avlskåringen indledte han sin avlskarriere. Hans ældste hvalpe er altså endnu for unge til rigtig at kunne vise noget, men beretninger fra hvalpeejere tyder på, at han kan give sine gode nerver og drifter videre.

Santo er for en hund af brugshundelinjerne en hund af god bygning. Han er en hund med godt kønspræg og varme, grå farver. Han er kåret i klasse 1 og har desuden fået fortrinlig på udstilling. I sin afstamning fører han de bedste aner. Faderen Dusty v. Karthago var ikke selv en fremtrædende hund. Han har deltaget ved en enkelt udtagelseskonkurrence med godt resultat, men ikke nok til at det kunne give adgang til BSP. Han har haft ret få parringer, og Santo er resultatet af en af de første. Når Dusty har været avlsinteressant er det ikke blot på grund af hans egne fortjenester, også hans forældre var bemærkelsesværdige hunde.

Faderen Dino v. Sylbacher Wald var ligesom Dusty selv en lidt upåagtet hund en hund, der ikke fik mange parringer, men som viste meget gode resultater i avlen, den mest berømte søn er Asko v.d. Lutter. Faderlinjen går tilbage via østtyske hunde som Pascha v. Glockeneck og Puskass v. Haus Himpel til Bernd v. Lierberg. Dino var en lidt lys hund, som hævdede sig ved stor belastbarhed.

Dustys mor Xandra v. Karthago var en fremtrædende avlstæve i kennel Karthago. Hun har givet mange hunde kåret i klasse 1 og mange BSP - deltagere. Selv var hun en god nedarver af gode hofter på trods af, at hendes baggrund var mindre god. Både hendes far Cliff v.d. Möhnequelle og hendes mor Randa v. Karthago havde begge mindre gode index. Dusty har selv været en god nedarver af rene hofter.

Santos mor Satoris Wanda er en grå tæve kåret i klasse 2 med nogle eksteriøre mangler, men også udtryksfuld med god kraft og godt præg og ros for sin kampglæde. Hun er efter Bundessieger Okar v. Karthago, som er en omdiskuteret hund. Han var lys og lidt ucharmerende i sin pigmentering, og han havde selv C - hofter og gav en del dysplasi, men han havde også et meget stærkt og sikkert væsen. Han er igen efter vel den mest overbevisende nedarver i brugshundelinjerne Fero v. Zeuterner Himmelreich og Randa v. Karthago, som jo også findes på Santos faderside.

Moderen Satoris Addie er efter Ulko v. Karthago og Satoris Uri. Ulko var en hund, der blev solgt til Danmark som hvalp og i en kort periode som voksen deltog i konkurrencer, inden hans udtalte driftstyrke satte en bom for videre deltagelse. Han ville ganske enkelt ikke slippe i C. I dag huskes han nok ikke af mange, men de, der har kendt ham vil erindre ham som en hund, der nok på mange måder kunne minde om Santo i sit væsen, altså en udtalt driftstærk hund med et meget velafbalanceret nervesystem.

Santo er med sine tre år stadig på vej frem. Han træner mod kommende udfordringer, og hans mange hvalpe rundt omkring begynder så småt at dukke frem på træningspladserne.
 

tv. Ses Bayogi Prima - th. er det Bøggilds Anno - begge lovende afkom efter Santo.
   

Se mere info om Santo - Klik her...

ABR

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden