|
I en tid, hvor vi ser en tendens til en spaltning i
schæferhundeverdenen, således at nogle opdrættere går
efter at lave smukke hunde, der kan gå højt på
udstillinger, og andre går efter at lave banehunde, hvor
det gælder om at lave så mange points som muligt ved
konkurrencer, er der mindre opmærksomhed om et begreb,
som tidligere var omtalt som et avlsmål, der var værd at
stræbe efter nemlig den hele hund.
Den hele hund er en hund, der er velbygget, smuk at se
på, uden at den behøver at være en "skønhedsdronning",
samtidig med at den er i stand til at løse de
arbejdsopgaver, man kan finde på at stille en
schæferhund, og det er jo, som vi ved, mange. Dertil
skal den have et væsen, så den uden problemer kan færdes
overalt i vort samfund og være den højt elskede
familiehund, som vi også ved schæferhunden har været i
hele sin historie.
Det er faktisk det ideal avlsrådet har sat op i sin
avlsplan for de kommende 5 år med mottoet:
"Tilbage til standarden".
Det er jo en udformning, der antyder, at vi har bevæget
os væk fra standarden. Hvilket netop let vil ske, hvis
man i avlen blot lægger vægt på nogle få egenskaber. De
egenskaber, man nedprioriterer, har en tilbøjelighed til
at forsvinde.
På den baggrund er det en fornøjelse at møde en hund som
Egåens Essi. Hun var fra starten ikke udset til nogen
stor karriere, men hendes nuværende ejer Mette Brønden
har forstået at udnytte de muligheder, der var i hunden
og vist, hvad hun duede til både i udstillingsringen og
på konkurrencepladsen.
Hvad er hun så for en hund? Ja faderen er El Halcons
Santo AVKL - hund og søn af AVKL Berthas Solo. Solo var
i sin tid en hund, der ragede op og gjorde sig bemærket
ud over det almindelige. Selv var han iøjnefaldende med
sin stærke pigmentering og udpræge-de
udstråling. Han var meget tempera-mentsfuld
og særdeles energisk. Tilskuere på BSZS (det tyske
hovedavlsskue) husker, hvordan han satte danskernes
nerver på højkant ved først at vise meget flot modprøve
og dernæst være meget langsom til at slippe, og hvordan
han med Alex Rafn som fører i en flot fri ved fod i den
store ring lagde en ½ baneomgang mellem sig og resten af
feltet.
Solo havde temperament. Ikke altid lige velkontrolleret,
men det viste sig, at han kunne give både energi og
arbejdsegenskaber videre til sine børn. Nogle fik også
rigeligt, men hvor der var balance, var resultatet godt,
og man kan i flere generationer efter ham spore gode
drifter og god hårdhed. Han er også en af de danske
hanner, der har meget avlskåret afkom. Selv går han
tilbage til Cello v.d. Römerau og Hafrans Xara, der var
sin tids mest berømte avlstæve med hele tre sønner i
avlsklassen. Essis mor er Egåens Alfine efter Apoll v.
Laacher Haus, en VA - hund med iøjnefaldende flydende
bevægelser og Okjærs Meika, som er et barnebarn af Uran
v. Wildsteiger Land.
Essis karriere begyndte ikke lovende. Hun blev købt af
en familie, der boede i en udlejningsejendom, hvor man
ikke måtte have hund. Det havde familien blot ikke tænkt
på, og så blev der problemer med viceværten. Efter
gentagne henvendelser og pålæg om at skaffe sig af med
hunden, endte man med at give hunden, der da var 3 måneder,
til viceværten.
Det var netop Mettes mand. Sådan kom Essi til
Hedelærkevej, og hun blev hurtigt et skattet medlem af
sin nye familie, men flytningen blev også indledningen
til et hundeliv, hvor hunden takket være Mettes indsats
kom til at vise, hvad hun kunne præstere.
Mette havde en baggrund i DcH og startede i
Hjørringafdelingen under kyndig vejledning af Finn
Jørgensen. Han har ifølge Mette en stor del af æren for
Essis gode resultater ved prøveaflæggelser. Senere blev
det til en tilknytning til kreds 54 - Brønderslev, hvor
der også var god hjælp at få af dygtige figuranter, og
her blev hendes uddannelse færdiggjort.
Som alle hunde havde Essi også sine problemer. Hun var
ikke for ingenting en Solo-efterkommer,
og hun var en meget temperamentsfuld hund, men hun var
også meget arbejdsparat med en rigtig god byttedrift og
dertil en god førbarhed. I begyndelsen kunne hun virke
lidt usikker, men med støtte i
sin byttedrift og godt hjulpet på vej af sin fører blev
der hurtigt skabt et godt samarbejde, der også blev
gjort lettere ved at hunden altid havde lyst til at
arbejde og desuden var nem at arbejde med.
 Det gode
samarbejde gav resultater, og Essi aflagde efterhånden
både IPO og BHP 1, 2 og 3. Det var alle gode prøver,
hvor pointene i gruppe C var enten et højt SG eller
fortrinlig, og så var vejen banet for at stile højere
dvs. deltagelse i
udtagelseskonkurrencer til DM. Det er blevet
til deltagelse i to udtagelser,
en i 2000 og igen i 2002. Første gang med 83 75 86,
næste gang 91 87 87. Pæne resultater men altså ikke nok
til en adgangsbillet til DM, sidste gang manglede der
dog kun 10 point. Mette har siden fået endnu en hund at
arbejde med, men Essi blev dog ikke lagt på hylden. Hun
har til 2003 kvalificeret sig til deltagelse i IPO - DM
med 283 point. Det bliver dog nok ikke til nogen
deltagelse på grund af en mindre skade i et ben.
Man hører ofte, at det ikke er muligt både at arbejde
som konkurrencehund og samtidig have en karriere som
udstillingshund. Det vil være for krævende både for hund
og fører. For Essi og Mette lykkedes det dog. Parallelt
med uddannelsen på træningspladsen blev Essi udstillet,
ikke hver søndag men nok til eftertrykkeligt at markere
sig.
Begyndelsen var, kan man sige, på hovedet ind til de
store udfordringer. Efter et par deltagelser på
hvalpeshows, stillede Essi til sin første rigtige
udstilling i yngste klasse på HAS, hvor hun blev sg 7.
Her som på træningspladsen havde hun gavn af sit
temperament og sin vilje til at arbejde. Hun viste sig
løbsglad og præsentere-de sig
flot i et effektivt trav med højt båret manke.
Efter sin gode debut holdt hun en pause, aflagde en
prøve, fik et kuld hvalpe og dukkede så op til HAS to år
senere i brugshundeklassen og blev Fortrinlig 7. Efter
denne placering koncentrerede Mette sig lidt mere om
udstilling. Først et skue i Bramming lige efter HAS,
hvor det blev til en vinderplads. Derefter deltagelse i
LD - skuer året efter på Vinterskuet og Påskeskuet. Hver
gang var det med gode placeringer som nummer 3 eller 4,
og så var grundlaget for næste HAS lagt. Det var i 2000,
hvor Essi nåede højdepunktet i sin udstillingskarriere
med en placering i avlsklassen som AVKL 6. Her fik hun
af dommeren Frits Andresen denne beskrivelse:
” Stor, middelkraftig, let strakt tæve af
fortrinlig type. Fortrinligt hoved og udtryk. Højt
anlagt manke, fast ryg. Vellejret kryds af udmærket
længde. Særdeles velvinklet for, fortrinligt vinklet
bag. Harmoniske brystforhold, lige front. Træder en
anelse snævert bag. Særdeles langtrækkende og effektive
bevægelser med særdeles godt fraskub og frit fremgreb.
En tør og fast opbygget tæve uden overdrivelser.”
Med en sådan karriere bag sig må man sige, at hun har
gjort sig bredt gældende og vist sig som en hund, der er
smuk at se på, som kan lave godt brugsarbejde og dertil
kommer, at hun til daglig er et højt værdsat medlem af
familien elsket af både store og små.
|
 |
tv. Essi og
en god ven, Mathilde -
th. Essi og en anden god ven.
|
|
Endelig har hun
også gjort en indsats i avlen. Selv om Mette ikke
personligt har interesseret sig for opdræt, er Essi
alligevel blevet moder til tre kuld hvalpe, hvor
interesserede opdrættere har lagt navn til kuldene. De
fleste hvalpe er blevet familiehunde og går hos ejere,
der ikke har haft lyst til at deltage i arbejdet med at
føre hund frem på den ene eller anden måde, men fra det
første kuld har dog Kirkebys Cæsar og Candra deltaget på
HAS i yngste klasse med godt resultat. Sidst har Houen's
Cirkeline opnået en fjerdeplads i 10 - 12 mdr. tæver på
Vinterskuet.
Essi har altså på alle områder markeret sig og vist sig som
en alsidig hund.
ABR |
Tilbage
til ABR - Hjørnet
Index
