|
Blodlinjer ved DM
Der var 37 deltagende hunde ved DM i 2009, og selv om de
afstamningsmæssigt spreder sig over et vist felt, er der dog
tydelige knudepunkter.
Langt ned på stamtræet grener sig en linje ud, der ikke har
mange deltagere, hverken ved DM eller det tyske BSP. Det er
allerede ved en søn af Horand v. Grafrath, Hektor v.
Schwaben, at grenen deler sig ud. Den går over Arno v. Haus
Gersie, Valet v. Busecker Schloss og flere andre videre til
Marc v. Herculesblick, der er bedstefader til Jabina
Freddie, der blev g 23. Linjen har som sagt heller ikke
mange repræsentanter i Tyskland, men en er dog
bemærkelsesværdig. Den går over Marcsønnen Dago v. schwarzen
Pegasus til J – kuldet v. Talka Marda, hvor jo især Javir
har gjort sig bemærket.
Blodlinjer skitse 1 - klik her...
Næste punkt er lidt længere oppe ved Hettel v. Uckermark.
Her går to linjer ud, som dækker hele resten af materialet.
En går ud til Axel v.d. Pelztierfarm, der har slået sig fast
med 2 sønner. Den ene er Mutz v.d. Pelztierfarm, der over
Aik v. Haus Cindy og Xato d.d. bösen Nachbarschaft går frem
til Iriac v. Ruhbachtal dels sønnen ChaDe’s Zuma, der
blev g18 og dels over Bac v. Garreler Land Uta v. Cap
Arkona, der blev g 27.
Størst betydning har Hettel - linjen dog fået gennem Axels
anden søn Alf v. Nordfelsen, der 6 led højere oppe kan
stille den søn, der har fået afgørende betydning for
brugshundeavlen nemlig Fero v. Zeuterner Himmelreich. Fero
har gennem årene spillet en stor rolle. Her ved dette års DM
er han repræsenteret over 4 sønner. Den ene går over Ascanis
Gamin, der selv i sin tid gjorde sig bemærket ved sit stærke
forsvarsarbejde. Han fik ikke stor indflydelse på avlen
blandt andet var han ikke stærk i HD – nedarvningen, men en
søn har gjort sig stærkt bemærket med meget høje placeringer
ved DM og WUSV WM, med de bedste placeringer som
Danmarksmester i 2006 og nummer 2 ved WUSV WM i 2005. Det er
Jabina Querry, der ved dette års DM var repræsenteret af 2
sønner Jabina Yanos, der blev g 19 og Hajen
Xanthos, der blev g 32. Endnu en Querry – søn To-slow
Enzo deltog.
En anden linje efter Fero går frem til oldebarnet
Atenagårdens Tabo. Også han kan prale af en stor karriere.
Han har deltaget ved de svenske mesterskaber 6 gange og
vundet de 5, og han har deltaget ved WUSV WM 5 gange, hver
gang med høj placering med den bedste som nummer 3. Tabo var
her repræsenteret af to sønner ChaDe’s Nato, der blev
sg 3 og ChaDe’s Capo, der blev g 36. Yderligere 2
Fero- sønner fører frem til mange deltagere. Det er brødrene
Timmy og Troll v.d. bösen Nachbarschaft. Timmys søn Half v.
Ruhbachtal fører frem til Caeto v. Haus Heldmann, der
blev g 16, en anden Half – linje fører over Nick v.
Heiligenbösch frem til Basco v. Neckarsprung, der er far til
søskendeparret, ChaDe’s Kalif g 11 og ChaDe’s Kichi g
22.
Timmys broder Troll er rigeligt repræsenteret igennem sine 2
sønner Aly v. Vordersteinwald og Yoschy v.d. Döllenwiese.
Aly havde sønnen Jabina Lewis, der blev far til Jabina
Digthe, der havde et stærkt år, dels ved selv at blive
nummer 7 og dels ved at være mor til 2 andre deltagere.
Lewis er gennem Jabina Falco også bedstefar til Jabina
Bondo, der blev g 13. Endelig er Aly over sønnen Enno v.
Aurelienburg bedstefar til g 26 Haenk v.d. Klus.
Yoschy v.d. Döllenwiese fører over Amigo v. Bracheler See og
Como v. Rurdamm frem til g 14 Jabina Dakka. En anden Yoschy
– søn Satoris Scifo er far til g 29 Satoris Oliver.
Endelig er han over Till van Tierhook bedstefar til Caos
v.d. Döllenwiese, der blev g 30.
Blodlinjer skitse 2 - klik her...
Den 2. linje fra Hettel v. Uckermark går op til sieger i
1925 Klodo v. Boxberg. Klodo fører over en række hunde med
kendte dyr som Mike v. Bungalow og Jago v.d. jungen Hansen
frem til en af datidens betydelige avlshunde Greif zum
Lahntal. Linjen fra Greif fører frem til Arthus v. Lünzholz,
der er fader til den sorte Pike v.d. Scharfbachmühle. Pike
selv har ikke haft en stor karriere, men deltaget en gang
ved BSP. Han er fader til Half v.d. Dellwigergrenze,
der blev sg 8. En anden Greif linje fører til Boban van’t
Heukske, der har deltaget i en række hollandske
konkurrencer, inden han kom til Danmark, hvor han deltog en
enkelt gang ved DM. Han er fader til 2 af årets deltagere,
sg 10 Peterlysens Iznogood og g15 Bayogi Ximon.
Endelig fører Greif frem til Mink v. Haus Wittfeld, en
anden af Tysklands markante avlshunde. I Tyskland kunne i
2008 syv hunde føres tilbage til Mink. Ved DM i Ringe havde
han ansvaret for 3, alle kommer de fra Minks oldebarn Kimbo
v. Karthago. En direkte Kimbo søn er g 12 Bøggilds Cato,
en sønnesøn over Satoris Gator er 20 Hesselballe Baiko
og endelig endnu en søn g 28 Hajen Qnop.
Klodo v. Boxbergsønnen Utz v. Haus Schütting fører gennem en
række hunde til Hein v. Richterbach, der igen fører frem til
Olix v. Karthago, der var repræsenteret med to sønner. Satoris
Micon, der blev V2 og broderen sg 6 Satoris Miro.
Hein blev ophav til endnu en linje over den sorte Frei v.d.
Gugge. Frei stod i ausleseklassen i det år, hvor man
indførte mod og kampdrift ved BSZS. Dengang var kravene til
lydighed i så store som i dag, og da Frei var en meget
kampstærk hund, endte det med, at han måtte forlade banen
med ærmet i munden. Han var en elegant lidt fin hund, der
ikke rigtig lykkedes i avlen. Blandt andet var han kendt for
at nedarve svage underkæber. Freis linje fører frem til
ChaDe’s Kazan, der er fader til sg 5 ChaDe’s Timo.
Fra Utz fører endnu en linje til en auslesehund sieger Marko
v. Cellerland. Han lykkedes ikke rigtig som
eksteriørnedarver, men en række gode brugshunde kommer fra
ham. Blandt andet i kennel Stadtfeld er blodet ofte brugt.
Også kennel Maineiche har udnyttet linjen, som gennem flere
Maineiche – hunde fører frem til Gandalf v.
Oberhausener-Kreuz, der igen er fader til g 25 Bayogi
Eico.
Blodlinjer skitse 3 - klik her...
Fra Utz v. Haus Schütting går en anden linje videre til
endnu en auslese hund sieger Rolf v. Osnabrücker Land, hvis
søster Rosel i øvrigt var mor til Hein v. Richterbach. Rolf
var en succesrig avlshund, som rigtig mange schæferhunde kan
føres tilbage til. Der udgår 3 vigtige brugshundelinjer fra
ham.
Den ene går frem til auslese Bernd v. Lierberg, som over
endnu en auslesehund, den grå Wanko v.d. Maaraue fører frem
til Quax v.d. Fasanerie og Hannes v. Spadener Holz, der er
fader til g 35 Jabina Hirse.
En anden fører over en række med meget meriterede hunde som
Racker v. Itztal, der var BSP – vinder i 1971 videre til Dax
v.d. Kesmarker Tränke, Harro v. Lechrainstadt, Fado v.
Karthago og Omar v. Kahlenbach for at slutte ved Kalle v.
Pendel Bach, der er fader til g 24 Ängbacken’s Sultan.
En lang række af berømte hunde, der har haft betydning
både ved deres egen karriere og som avlshunde.
Den sidste linje fra Rolf levede videre i det tidligere DDR,
hvor en hund som Ali v. Gränert, blev ophav til et par
linjer
En efterkommer efter Ali, Seigo v. Angerholz, kom til
vesten. Her blev han ophav til sorte Ilja a.d. schwarzen
Zwinger, der et par gange var deltager ved BSP. Ilja fører
igen videre til så bekendt en hund som Chico v.d. Fasanerie,
der var sg 10 ved BSP i 1994. Chicos søn Lasco v.
Westfalenspross, har deltaget i mange udtagelser og to gange
ved BSP og har været en populær avlshund. Hans søn Franz
v.d. Gewürzwiese var sg 9 i Ringe.
En anden af Ali v. Gränerts efterkommere er Ingo v. Rudingen.
Han fører gennem en række østeuropæiske hunde frem til Gent
od Police, der gennem Troldbjergs Jasho er repræsenteret ved
sg 34 Troldbjergs Evil.
Det er dog gennem et par andre efterkommere, at Ingo har
fået størst betydning i. En af dem er Lord v. Gleisdreieck,
en anden er Robby v. Glockeneck.
Lord fører frem til Fiasko v.d. Gebrüder Grimm, der i kennel
ChaDe’s har efterladt sig flere efterkommere. 2 deltog i
Ringe. Det var sg 31 ChaDe’s Atos, der går over
ChaDe’s Kalle og sg 33 ChaDe’s Vega, der går over
ChaDe’s Xaro.
Robby repræsenteres gennem et par linjer. En går over
PaSchacks Gozo fra det berømte G – kuld, der i sin tid var
stærkt repræsenteret i konkurrencesporten. 4 har deltaget
ved DM. Gozos søn Hulgårds Silas er fader til Hulgårds
Ella sg 17 dette år.
Den anden linje fører frem gennem en række meget markante
hunde Verwin v. Blitsaerd, Orry v. Haus Antwerpa og Querry
v. Haus Antwerpa til Tom van’t Leefdaalhof. Alle med mange
og ofte meget flotte placeringer ved mesterskaber. Blandt de
bedste er Orry, der var vinder ved både FCI’s og WUSV’s
verdensmesterskaber i 1996, og Tom, der var vinder ved WUSV/VM
i 1999. Tom har ansvaret for hele tre deltagere ved DM i
Ringe. Han er bedstefar til g 21 Hajen Naps, han er
far til sg 4 Bayogi Unik, og gennem sønnen Gringo v.d.
Mohnwiese, der var nummer 7 ved WUSV/WM i 2005, bedstefar
til dette års Danmarksmester Jabina Oscia.
Blodlinjer skitse 4 - klik her...
Blodlinjer oversigt
skitse 5 - klik her...
ABR / 2009 |