Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Jens Carlseng med ChaDe’s Xaro -
Et vinder par

Der findes hundeførere, som opnår et fortrinligt samarbejde med deres hund og kommer langt med den, når gode resultater, men som, når hunden ikke kan mere, og de får en ny, ikke kan få det til at lykkes igen, og som måske oplever at skifte hund flere gange, uden at de igen får klokkerne til at ringe. Der findes også hundeførere, der når resultater med deres første hund, og som formår at gentage succesen med den følgende og også de næstfølgende. Til den sidste gruppe hører Jens Carlseng. Det sker måske ikke så ofte, og det skyldes måske, at der foruden en god hund kræves talent, forståelse for hund og meget flid. Der kræves også meget tid, og for mange hundefolk bliver dette arbejde en livsstil. Det er det også blevet for Jens og Bettina.

Oprindelig var det DcH og en helt anden race nemlig Labrador, men siden indtog schæferhundene pladsen, og den første i rækken var Taps v.d. Öelmööl. Han var østtysker, og i hans stamtavle er der ikke mange bekendte navne udover faderen Zorro v. Laacher Waal samt Ingo v. Rudingen, der findes på modersiden. Han var en rigtig østtysker. Dels lignede han ikke i sin fremtoning de øvrige hunde, vi ellers så på banen, dels var han som en del andre østtyskere temmelig egen og ikke særlig førbar. Alligevel nåede Jens frem til bemærkelsesværdige resultater med ham. 3 gange deltager ved DM heraf en gang som Danmarksmester med 294 point og dertil 2 gange VM - deltager. Så blev hunden desværre skadet og måtte ligge brak et års tid, og efter den tid blev han tungere at arbejde med, og da han samtidig var en meget hård hund, endte han med at komme på pension og gik og nød sit otium til han blev næsten 12 år.

Jens havde imidlertid en anden hund på beddingen Pa-Schacks Uri efter Jack v. Stieglerhof også en østtysker, som stod her i landet i flere år inden han kom til Sverige. Jack havde blandt nogle ord for at være en ”kold” hund, hård og ikke særlig førbar, men Jens har en anden erindring om hunden og omtaler ham som en dejlig hund med gode egenskaber. Sønnen Uri var en driftstærk hund, som deltog i flere udtagelser og en gang ved IPO - DM.

Jens har hele tiden overkommet flere hunde på en gang, og i denne tid var også Jen-Agers Hess på banen, en hund efter Acky v. neuen Lande. Jens fremhæver Hess som en god hund på mange måder, selv om han måske følte, at det ikke var den hund, der helt passede ham. Alligevel gik samarbejdet udmærket, og parret var klar til deltagelse i IPO - DM, da uheldet ramte. Hess kom til skade ved et spring og ødelagde korsbåndet. Det stoppede karrieren, men Hess har fundet et nyt hjem og er i øvrigt blevet far til lovende hvalpe.

Tilbage stod Jens og manglede en konkurrencehund. Det tager tid at begynde med en ny hvalp, så det var måske umagen værd at prøve at finde en voksen hund, selv om gode, voksne hunde jo ikke hænger på træerne. Jens kontaktede Frank og Berith Olsen i kennel ChaDe, og engang imellem kan man være heldig. Frank og Berith havde netop en hund parat. Han var ganske vist ikke nogen årsunge 5 år og 10 måneder, og han havde skiftet hjem 5 gange før men også deltaget et par gange ved DM dog uden de helt store resultater. Han var jo lidt gammel, men Jens havde set hans søster deltage ved DM og fundet hende utrolig charmerende og meget temperamentsfuld, så han vovede forsøget. Hunden var ChaDe’s Jasko. Søsteren Jalma er en tæve, der har haft stor betydning i kennel ChaDe, og blandt andre er hun mor til Jens´s nuværende hund Xaro. Jasko og Jalma er sammen med Jarmer og Jenka, der også har gjort sig godt bemærket, efter Yasko v. Dreibirkenhain og Xenia v. Bertlicher Grund, som Frank og Berith købte efter at have set et videoklip med hende. Egentlig ville de først have købt en hvalp, men det lykkedes dem efter en del overtalelser at få fat i Xenia i stedet, og det har de ikke haft grund til at fortryde. Hun er blevet mor til mange fremgangsrige hunde, og at hun lever videre i stamtavlerne ses af, at hun havde hele 9 efterkommere tilmeldt til DM i 2003. (Om Xenia se desuden artikel af Tommy P. Jensen: Betragtninger over en gennemavlet tæve og hendes blodlinje i Schæferhunden 1999 nr.1-2 s. 26).

Det giver altid visse vanskeligheder at overtage en ”brugt” hund, men vanskelighederne blev overvundet, og Jasko placerede sig stærkt ved flere udtagelseskonkurrencer og blev derefter nummer 5 ved DM i 1999 og nummer 2 i 2000 samt deltager ved VM begge år.

Når man tager Jaskos alder i betragtning, vil man jo forstå, at det var begrænset hvor længe han kunne holde til udfordringerne som konkurrencehund, og Jens måtte igen ud at finde en hund. Det blev til ChaDe’s Kalle, som da var 2 år gammel og allerede havde skiftet hjem flere gange. Kalle er efter Fiasko v. Gebrüder Grimm, som vi senere skal høre mere om og Pa-Schacks Tessi. Med Kalle blev det en hurtig start. Efter en enkelt udtagelse deltog parret ved DM i 2001, men samarbejdet var stadig meget nyt, og Kalle var endnu ikke ordentlig gennemarbejdet, så det blev ”kun” til en 15. plads, da hunden ikke var helt i hånden. Derefter gik det imidlertid fremad. Det blev til et par førstepladser ved udtagelser dels i Brønderslev og dels i Ullerslev, og nu gjaldt det DM. Så var uheldet ude igen. Kalle blev skadet og måtte have en pause. Hvad nu?

DM var ret nært forestående, men Jens havde været forudseende og Xaro var på vej. Lige 2 år gammel og selvfølgelig trænet med henblik på senere deltagelse, måtte han nu hentes ud af stalden og have den sidste afpudsning. Hvordan det gik, vender vi tilbage til.

Først skal vi lige afrunde Kalle. Frank Olsen havde lige mistet sin gamle ChaDe’s Natan, som havde været ham så god en hund og deltaget ved masser af konkurrencer herunder DM og VM sidste gang ved DM i 2001. N - kuldet havde i det hele taget været et stærkt kuld. Nicky ført af Berith havde deltaget ved DM 5 gange, og dertil var der yderligere 2 brødre, der havde været DM - deltagere, Narro 3 gange. Dette kuld var ligesom Kalle efter Fiasko v. Gebrüder Grimm og deres mor var Xenia v. Bertlicher Grund. Efter lidt snak frem og tilbage enedes Frank og Jens om at Kalle kom tilbage til Frank, som førte ham ved DM året efter i Hjørring, mens Jens koncentrerede sig om Xaro.

Xaro kom til Bettina og Jens, da han var 8 uger gammel. Grunden til at valget faldt på ham var, at de begge satte stor pris på det væsen og temperament og den energi, som Jasko har, og da de hørte, at Jaskos søster Jalma var parret med Fiasko besluttede de, at se nærmere på det. Fiasko har været en populær avlspartner i kennel ChaDe. Frank så ham første gang på en video hos en tysk hanhunde ejer, hvor han var for at parre en tæve. Han blev imponeret af hundens udtalte kampglæde og temperament, og hans tyske vært fik en aftale i stand, så de kunne komme over og se Fiasko arbejde. Her levede han helt op til førstehåndsindtrykket og viste sig samtidig at være en velbygget hund. Kåret i klasse 1. Det samme var hans mor, og han kunne desuden fremvise en stamtavle med gode aner. Faderen Lord v. Gleisdreieck var af østtysk afstamning, moderen var efter Dasso v. Bodelschwinger Schloss, kåret i klasse 1 og en meget velfungerende hund, der går tilbage til Greif v. Bielkopf på en tæve, der førte Harko v.d. Bayernwaldperle og Vello v. Unterhain. Altså en stamtavle, der indeholder både højavls- og brugshunde.

pFiasko var som sagt en velbygget hund men til den lette side, og det har også præget hans afkom, der gennemgående er ret velsnittede dyr, der ofte er lidt sene i deres fysiske udvikling. Det var karakteristisk for Fiasko, at han var en udtalt driftstærk hund med meget stor arbejdsglæde, og han havde også en særdeles flot karriere. 5 gange deltager ved BSP og 1 gang ved WUSV - WM, hvor han blev nummer 5. Ejeren valgte herefter at stoppe med ham, for det var som om hans drift steg gennem årene, og til slut skruede han sig så højt op, når han kom på banen, at han var svær at styre.

Xaro kom som sagt til Midtjylland som 8 uger gammel. Det var i 1999. Bettina og Jens tog over for at se på ham. Han var den sidste i kuldet, der endnu ikke var solgt, og han tog med det samme sine fremtidige ejere med storm, for der var virkelig gang i ham. Først fik Franks bukser sig en rusketur, derefter gik det ud over de øvriges sko og bukser, da de sad inde i køkkenet og til sidst måtte lamper og lignende holde for. Jens fandt en klud frem, som hvalpen straks fløj i og trak i, alt hvad han kunne. Når han så vandt kluden, fik den en rusketur, hvorefter han selvstændigt sprang hen med kluden i munden og opfordrede til en ny omgang. Det fortsatte, til han faldt om af træthed. Det var vel nok en hvalp med temperament og byttedrift.

Her var noget at tage fat på, og man må nok også sige, at en sådan hund kræver sin mand. Skal dette temperament styres ind, så der kan blive resultater ud af det, behøves der kyndighed og en fast hånd, men for den der har disse egenskaber, er en sådan hund også en dejlig udfordring.

I sporarbejdet viste Xaro sit hektiske temperament og lod ofte benene bestemme. Så var der brug for tålmodighed og megen flid, men resultatet blev så også en meget selvstændig og meget belastbar sporhund. I lydighedsarbejdet har den udtalt stærke byttedrift betydet, at bolden ikke skulle frem ret mange gange, ellers ville han have skruet over og reageret med en masse gøen og springen. Der blev i stedet lagt vægt på at styre temperamentet, og det har resulteret i et hurtigt og meget velafbalanceret lydighedsarbejde med nøjagtighed og præcision i forbindelse med stor udstråling, som vi kunne se det til DM i 2003 i Hjørring.

På mange måder har Xaro været en taknemlig hund at arbejde med, og hans store arbejdsparathed har også været en styrke i forsvarsarbejdet, hvor han altid har vist sig som en ”naturlig bider” med et fast, dybt og tørt greb. Hans meget stærke byttedrift, hårdhed og belastbarhed i forbindelse med et stærkt nervesystem har været grundpillerne, som på sin vis har gjort arbejdet let men også givet store udfordringer, for det er klart, at en sådan hund kan give svære lydighedsproblemer, og det er også tænkeligt, at han ikke finder sig i hvad som helst. Her er der brug for en fører, der kan markere sig. Det er så også lykkedes, og i Hjørring leverede parret et særdeles flot forsvarsarbejde til 97 point, og man kunne se en klar fremgang i forhold til året før, hvor Xaro havde svært ved at styre sig og holde mund.

Hans resultater både ved prøver og konkurrencer taler i øvrigt deres tydelige sprog om, at det er lykkedes at disciplinere det temperamentsfulde væsen og omsætte det i flotte resultater. Først prøverne. BHP 1: 98,91,97 i alt 286. BHP 2: 98,97,100 i alt 295. BHP 3: 99,94,99 i alt 292.

Dernæst konkurrencerne: To 2. pladser ved udtagelserne og DM - vinder i 2002 med 3 x 96 og deltagelse ved VM i Østrig, hvor resultatet dog var præget af hundens uerfarenhed. Året efter en 1. plads og to 2. pladser ved udtagelserne og DM - vinder med 96,97,97 og selvfølgelig en plads på VM - holdet.

Så vidt hvad angår Xaros resultater indtil nu. Han er stadig ung, og der venter mange konkurrencer forude, men der er også en hverdag, og man kunne måske forestille sig, at en så driftig hund kunne have svært ved at koble af derhjemme og falde til ro, men han er faktisk tillige en god familiehund og færdes i huset og viser stor omgængelighed overfor både mennesker og dyr og kan slappe af i sofaen foran fjernsynet. I øvrigt trænes han ikke så intensivt mere. Han har gennemgået sin væsentligste uddannelse og skal nu blot holdes ved lige.

Det giver nu ikke Jens mere tid til at se fjernsyn, for med de oplevelser han har haft, ved han, at selv om man passer nok så godt på sine hunde, kan der ske skader, og en hund kan pludselig blive standset i sin karriere. For Jens og Bettina er træningen og arbejdet med hundene som sagt i indledningen blevet en livsstil, og derfor er der også et par nye hunde på vej. ChaDe’s Onik på 2 år efter Magbert v. Blitzen Stein og ChaDe’s Jalma altså en halvbroder til Xaro, og 12 uger gamle ChaDe’s Enok efter Iriac v. Ruhbachtal og ChaDe’s Rimi (en Jalma datter).

Endelig er der at berette om Xaro, at han er faldet i et kuld på 7. Alle er HD - fri og mentalt og driftmæssigt ligner de øvrige søskende Xaro men det er kun Xaro, der rigtig har vist resultater, hvilket viser, at en god hund også har brug for en god fører for at komme frem i verden.

Xaro har opnået SG på skue og er kåret i klasse 2. Under særlige bemærkninger står der: "En særdeles temperamentsfuld og velfungerende han, som kunne ønskes mere betydelig". Han var ung ved kåringen og har nu 1½ år senere opnået mere kraft og har fået et mere markeret hoved. Et enkelt kuld hvalpe er det foreløbig blevet til. Det var kun et lille kuld med en han og en tæve, men de viser nu knapt 1 år gamle mange af faderens karaktertræk.

 Jens og Xaro modtager
dommerkommentarer i gruppe C
ved DM i kreds 10 - Hjørring
Parat til apportering.

ABR / juli 2003

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden