Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Siegerschau i Nürnberg 2016

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø

Nürnberg er en by, vi efterhånden færdes hjemmevante i. Efter så mange besøg, har faste deltagere på BSZS et godt kendskab til både byen og dens spisesteder og til stadion. Ganske udmærket for det er også en dejlig by, og når vejret er som i år, er det rigtig hyggeligt at færdes her om aftenen efter en lang dag på stadion.

Fredagen var som sædvanligt forbeholdt standmønstringer og afvikling af mod og kampdrift. Her savnede man Schweimers konsekvente og disciplinerede gennemførelse. I år var der slappet meget på disciplinen, og det kneb med en konsekvent og ensartet vurdering. Det virkede også mærkeligt, at en hund, der bed figuranten i benet og blev diskvalificeret, om søndagen dukkede op i ringen og blev præmieret. Endelig savnede man de sidste års pointbedømmelse af præstationerne, men det er måske forståeligt, at man har afskaffet det, når man ser på hvor forskelligt de sidste to års dommere håndterede forløbet. Det skal tilføjes, at dette er møntet på brugsklasse hanners dommere.

Lørdagen med præsentation af afkomsgrupperne er en spændende dag, hvor der er meget at hente. Hele 59 grupper var tilmeldt. Heraf mødte de 37 op, 3 af dem var langhårsgrupper. Her er der en god mulighed for at vurdere de enkelte hanners avlsformåen. Nogle skuffede, andre overbeviste og nogle kunne mod forventning slet ikke stille en gruppe, trods det, at de efter kataloget skulle have en god mulighed.

Søndagen har efterhånden udviklet sig til en afvekslende dag med mange indslag. I gamle dage var der stort set kun travmønstringen, der blev afviklet, og der var indimellem lange pauser. Nu er der flere indslag. Præsentation af langhårsklasserne og de første 20 i de yngre klasser, præsentation af opdrætsklasserne og så selvfølgelig afviklingen at toppen af brugshundeklasserne. Her gav Gerstenberg i tæveklassen en meget fin mulighed for at vi som publikummer kunne få rig lejlighed til at nyde synet af de mange smukke tæver. De blev grundigt præsenteret og kom rundt i ringen adskillige gange. Sådan gik det desværre ikke med hannerne. Det blev en meget overfladisk omgang. De gik kun meget kort i ringen inden de blev sendt ud igen for at blive kaldt ind i grupper til den hurtige travmønstring, men denne del er jo mest en paradeforestilling og et show, hvor det gælder om at vise at hundene kan stå sig i det hurtige trav. Det er jo også en del af en præsentation, men skal vi som publikum have mulighed for at se de hunde ordentligt, som vi taler om hele året og sjældent eller aldrig får lejlighed til at se i virkeligheden, så skal de vises i rolig gang og så tilpas længe, at man kan få mulighed for at se og sammenligne og ikke blot må nøjes med et enkelt glimt. Der var flere hunde, som jeg gerne ville have haft lejlighed til at kigge lidt nærmere på. Det blev der bare ikke lejlighed til. Det er en meget stor fejl ved dette arrangement. Det taler om dårlig disponering af tiden og manglende forståelse for og hensyn til publikum. Her kunne jeg savne noget af den holdning Reinhard Meyer i sin tid stod for, hvor der netop blev tænkt på at vise hundene for tilskuerne.

Søndagens højdepunkt er jo som altid brugsklasse hanner. Vinderen kunne der ikke være megen tvivl om, når sidste års vinder Ballack v.d. Brucknerallee kom om fredagen og deltog i m/k, men derefter er det jo spændende at se i hvilken rækkefølge, de øvrige kaldes ind.
Men Ballack stod altså for andet år i træk som Sieger. Han repræsenterer jo Quennlinjen. Quenn har med tiden vist sig som en meget markant nedarver. Først og fremmest gennem sine to sønner Furbo degli Achei og Tyson v. Köttersbusch har han sat sit stærke præg på avlen. Ballack går over sin svenske far Hagadahls Figo via Furbo tilbage til Quenn. Som sagt er det andet år, han står som Sieger. Sidste år imponerede han ikke specielt hverken som individ eller med sin gruppe. Heller ikke i år gjorde gruppen særligt indtryk. Han har stadig kun de samme to hanner i bedste ring i brugsklassen, og Netzer den højest placerede, skuffede ikke mindst i forhold til sidste år, hvor han tegnede et udmærket billede. I år var han blevet tung, og han præsenterede sig dårligt uden energi og gangvilje. Han beholdt dog sin plads i toppen og kunne forlade ringen som V 3.


Netzer v. Aducht

Broderen Neymar blev V 18. Selv er Ballack en hund med lidt rigelig brystdybde, men han er også en hund, der viser sig godt i ringen med energi og lyst til at gå. Han demonstrerer en overbevisende og dynamisk bevægelse med masser af energi i fraskubbet.
Endnu en Furbosønnesøn over Fulz di Zenevredo stod i VA. Det var Risco v. Suentelstein. Sidste år besatte han den sidste plads, og i år rykkede han frem til VA 6.


Risco v. Suentelstein

I 2015 stod halvbroderen Pepe v. Kuckucksland lige udenfor som V 6, og man kunne diskutere, hvem af dem, der fortjente VA placeringen. Begge er typiske for linjen, store, kraftfulde med veludfyldte kropstykker og rigtig gode hoveder. I år kom Pepe ikke, og man måtte efter at have set afkomsgrupperne konstatere, at dommeren havde set rigtigt. Ikke at Pepes gruppe faldt igennem, det var en rigtig god gruppe med typefulde dyr med bevægelser og gode hoveder, men Riscos gruppe gav dog det stærkeste indtryk.


Zirko v. Liedehof efter Pepe,



 - Adel v. Edelweiss efter Risco


Hans bedst placerede søn i brugsklassen var V 30 Adel v. Edelweiss, en meget smukt pigmenteret og typefuld han, typisk for faderlinjen. På modersiden fører han Enosch v. Amasis. Værd at lægge mærke til er, når vi taler om Furbolinjen, at han om fredagen var meget overbevisende til m/k.
Endnu en Fulzsøn fortjener omtale. Det er Thor v.d. Baiertalerstrasse. Også en hund, der er meget typisk for linjen med smukke farver, godt hoved, kraft og betydelighed og meget lange og flydende bevægelser. Han virker større end de andre halvbrødre og har ikke haft samme bevågenhed fra opdrætterne og kunne derfor ikke stille en afkomsgruppe. Han blev sidste år V 15. I år blev han V 16, og når han ikke rykkede frem, skyldtes det sikkert den manglende afkomsgruppe. Han har en meget smuk søster Tinkerbell v.d. Baiertalerstrasse.


Tinkerbell v.d. Baiertalerstrasse

Sidste år var hun V 2. I år rykkede hun ind i varmen og fik VA 4. En meget overbevisende tæve. Hendes mor Oililly v.d. Baiertalerstrasse blev Siegerinde.
Leo v.d. Zenteiche er en Furbosøn med en lidt mere svingende karriere. Han blev unghundevinder i 12 og rykkede året efter ind på den sidste plads i VA. Næste år dumpede han ved m/K og har ikke siden været stillet på BSZS. Dog kom han sidste år og gik i spidsen for sin afkomsgruppe. Også i år stillede han en afkomsgruppe, der dog ikke formåede at overbevise om hans positive gennemslagskraft. Det var som helhed velpigmenterede dyr, men det kneb i en del tilfælde med overlinjerne. Hans bedst placerede søn var V 18 Taifun v. ST.-Michaels-Berg, der selv kunne stille en gruppe. Den var ikke stor og bestod med en enkelt undtagelse udelukkende af hunde fra sammen kennel som faderen. Endnu en Leosøn var Team Marlboro Morgan, der blev V 52. Han er jo velkendt, og han lavede et flot m/k arbejde i lighed med, hvad han gjorde i Danmark.
En italiensk Furbosøn, som i de sidste år har gjort sig bemærket på BSZS, er Landos Quartier Latin. Han kom et år og gik i spidsen for sin afkomsgruppe og viste sig at være en meget typefuld hund, veludfyldt og med smukke linjer. Hans pigment er rødt men sadlen er gennembrudt. Han har først og fremmest gjort sig gældende i de yngre klasser. I brugshunde klassen var han repræsenteret af en enkelt han Baru di Terra Scura, der sidste år stod som sg 5 i unghundeklassen. Her i Nürnberg fik han V 27. I år kunne Landos ikke stille gruppe, men det kunne til gengæld en af hans sønner Ulkan v. Maikhus, der stillede den fjerdestørste gruppe regnet ud fra antal tilmeldte dyr. Han har været tilmeldt BSZS to år, og sidste år blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen, i år kom han ikke, men han har været vist på almindelige skuer. Efter billeder at dømme, er han ret tung, meget ædel, næsten overdreven i type, med dybe vinkler og megen kraft og substans. Han har været flittigt brugt i Italien, og den støre gruppe indeholdt da også med en enkelt finsk undtagelse blot italienskopdrættede dyr. Han havde flere børn i den bedste ring. Den bedst placerede var sg 15 i yngste klasse tæver.
For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at Furbo har en broder Floro, der en tid stod på dæk i Tyskland og fik en del parringer. Efter ham stod en søn Boomer v. Polarstern, som igen blev fader til Team Marlboro Unique AVKL 4 i Danmark i år.


Team Marlboro Unique

Hun opnåede en flot placering som V 34 i en klasse med mange smukke tæver. Sidste år blev hun V 31, altså med dette års placering en cementering af hendes kvalitet.

Den anden af Quenns mest betydende sønner er Tyson v. Köttersbusch. Han er fader til dette års VA 2 Willas v. Grafenbrunn. Willas’ mor er en datter af Zamp v. Thermodos, og Willas er altså en kombination af to meget betydende hanner. Zamp huskes som en hund, der i sin tid prægede billedet med mange meget typefulde dyr ikke mindst tæver, og han stillede imponerende ensartede afkomsgrupper af høj kvalitet. Den gode baggrund ses da også på Willas, der desuden har en særdeles stærk søster Wallery, som sidste år stod som VA 2.


Willas v. Grafenbrunn


Wallery v. Grafenbrunn

Willas selv tegner et meget smukt billede, men har dog med sin tiltagende alder og udvikling tiltaget i substans, så han kan fremtræde lidt kompakt. Han har ikke klassens længste bevægelse, og i det stykke ligner han sin bedstefar Quenn. Med sin afkomsgruppe viste han, at han kan sætte afkom af kvalitet. Foruden V 13 Fanta Team Hühnegrab, stillede han sg 3 i unghunde hanner Bodo v. Urnersee, dertil sg 9 og sg 10 i samme klasse og sg 1 i unghundeklasse tæver Blitzen v. Greenveldt.


Blitzen v. Greenveldt

Sidste års sg 6 i yngste klasse hanner Duran v. Team Hühnegrab stillede ikke i år men er allerede ganske efterspurgt som avlshund.
En af Tysons sønner, der har fået betydning er Lennox v. Regina Pacis. Han er fader til to hunde, der har markeret sig i toppen. Yoker v. Pendler blev sg 2 i yngste klasse i 2012, året efter blev han V 3. Dernæst rykkede han ind i VA, hvor han stod i 2 år inden han blev solgt. Han nåede at stille to afkomsgrupper, men i år var der ikke nok til en gruppe. Det må jo siges at være en hurtig exit. Han var på udstillingen repræsenteret af to dyr i toppen. Det var V 6 Benno v. Mahlstein. Han er nylig dukket op og formåede at placere sig solidt i feltet. Hans mor Wanja v.d. Wasserkuppe, en søster til Whisky, er en datter af Remo v. Fichtenschlag og Kimba v. Klostermoor. Desuden stillede han V 2 i tæveklassen Amy v. Melanchton, hvis mor er VA tæven Daisy v. Melanchton også en Remodatter. Den anden Lennoxsøn Arre v. Hühnegrab har selv haft en stærk karriere. Han startede som unghundevinder, blev næste år V 1 og blev så solgt. Inden han forsvandt nåede han dog at få en hel del parringer, og allerede sidste år mødte de stærkt op i yngste klasse med tre brødre i O – kuldet v. Pendler, hvor den ene Optimus blev vinder af klassen, i samme klasse kunne man se halvbroderen sg 4 Mark v. Pendler. Det var ganske unge hunde lige fyldt 1 år på det tidspunkt. Ingen af dem kom i år, måske på grund af deres unge alder. Til gengæld dukkede en ny Arresøn op. Det var Kaspar v. Tronje, meget karakteristisk for sin fader, kraftfuld og maskulin, meget stram og med en smuk linjeføring. Hans mor Anuschka de Jovipe er efter Godalis Tino og Nadja v. Jabora.


Kaspar v. Tronje

Hugh v. Eichenplatz er en direkte Tysonsøn. Han var sg 3 i yngste klasse i 2013, kom ikke i 14, men i 15 stillede han og blev placeret som V 26. Han er blodmæssigt godt forankret med moderen VA1 Alisha v. Eichenplatz. Hun er en Zampdatter og fører over V 1 Daggi de Cuatro Flores Hill v. Farbenspiel. Selv er han en middelstor, smukt pigmenteret og meget harmonisk opbygget hund. Han har ikke haft den store interesse for opdrætterne, men alligevel kunne han igen i år stille en afkomsgruppe. Sidste års gruppe blev fremhævet for den gode middelstørrelse. Hos hannerne kunne hovederne være kraftigere, og der var kritik af frontstillingen hos noget af afkommet samt fastheden i mellemfoden. I år stillede han altså igen en afkomsgruppe og her med en meget stærk top, en gruppe med smukt pigment og dyr med gode overlinjer og harmoniske bevægelser. Flere af hundene var at finde helt i toppen. Således sg 4 i unghundehanner Figo v. d. Werther Mühle, sg 1 i yngste hanner Pepe v. Bördetal og sg 1 i yngste tæver Whitney v. d.Berghofer-Heide.


Pepe v. Bördetal


Whitney v.d. Berghofer Heide

Quenn havde endnu en søn, der i sin tid prægede billedet og fik mange parringer. Det var Paer v. Hasenborn. Efter ham er der stadig enkelte dyr tilbage, selv om de ikke gør sig stærkt gældende. Den Paersøn, der har holdt bedst ved er Atos aus Agrigento. 3 sønner udgår fra ham Desperados v. Pendler, Newton v. Frankengold og Gordon du Clos de Patmisand. Desperados en meget smukt opbygget han også med en stærk afstamning, idet hans mor er VA 1 Chakira v. Pendler. Han har også haft en fin karriere startende med en placering som sg 2 i yngste klasse. De næste tre år stod han i brugsklassen hhv. som V 12, V 10 og V 9. Han har ikke rigtig slået igennem hos opdrætterne og har ikke kunnet stille en afkomsgruppe. I lighed med halvbroderen Newton v. Frankengold lavede han meget overbevisende arbejde til m/k.
Newton har haft næsten samme karriereforløb. Også han startede som sg 2 i yngste klasse og har nu stået to år i brugshundeklassen hhv. som V 15 og V 20. Heller ikke han kan møde med afkom.
Den franskopdrættede Gordon du Clos de Patmisand stillede en enkelt gang på BSZS nemlig som unghund i 2013, hvor han blev sg 5 i unghundeklassen. Han stillede i år i Nürnberg en søn i samme klasse Icon v. Adel House, der blev V 43.
Alle de her nævnte hunde går tilbage på Quenn. Det er jo en betragtelig del og understreger denne hunds betydning for avlen.

VA 3 blev Remosønnen Cronos del Seprio. Unghundevinder, V 1 og nu
altså VA 3.


Cronos del Seprio

Det er en stærk karriere, og han er da også en imponerende hund. Stor med meget smuk linjeføring, stram og velgående fører han Remos linje videre på bedste vis. Hans gruppe bestod udelukkende af dyr fra yngste klasse og kunne som førstegangsgruppe ikke vise samme ensartethed som ældre grupper, men der var dyr af høj kvalitet ikke mindst blandt hannerne, hvor de bedst placerede var sg 6 Larry v. Bierstadter Hof, moderen er indavlet på Quenn, og sg 7 Basko v. Nürburgring, hvor moderen fører Wallaby v. Kapellenberg. Derudover havde han sg 25 og sg 26 i samme klasse og sg 18 i tæveklassen.
 Cronos er jo den yngste i rækken af Remobørn, der har stillet afkomsgrupper på BSZS. En anden af Remos fremtrædende sønner er sidste års VA 3 Pacco v. Langenbungert. Han er nu solgt, men han har efterladt sig både sønner og døtre. En af hans gode døtre er sg 3 i unghundeklassen Peach v. Himmeltal.


Peach v. Himmeltal

Blandt sønnerne er V 2 Whillo v. Klostermoor. En meget tiltalende, stram og fasttømret hund med godt udtryk. Han har nu i to år stået i toppen af brugshundeklassen og hver gang gjort sig godt bemærket ved aflæggelse af m/k. På modersiden fører han via Quattro v. Partnachklamm Zamp v. Thermodos samt Larus v. Batu.


Whillo v. Klostermoor

Han havde i starten lidt svært ved at vinde interesse hos opdrætterne og kom derfor lidt sent i gang som avlshund. På det seneste er interessen dog vokset. Alligevel har han kunnet stille en gruppe også her udelukkende bestående af yngste dyr. Gruppen var præget af gode typer med gode overlinjer, dyr, der bar sig godt. Enkelte hvælvede lidt i overlinjen.
Halvbroderen Keule v. Holtkämper Hof har hele tiden fulgt ham ret tæt men ligget nogle pladser bagved. Også han kunne stille en førstegangsgruppe, en lidt mere ujævn gruppe men med dyr med gode overlinjer og gode bevægelser. Tæverne dominerede.
Sidst i VA stod Djambo v. Fichtenschlag en lille tilbagegang i placering i forhold til sidste års placering som VA 7. Djambo har deltaget på BSZS fire gange. Først som vinder af unghundeklassen, siden tre gange i brugshundeklassen, de sidste to gange i VA. På den baggrund kunne man godt have forventet en stærkere repræsentation. Hans bedst placerede børn er to unge tæver. Hhv. sg 8 Destiny v. Aurelisbrand i unghunde tæver og sg 13 Chita Team Gigelsfelsen i yngste tæver. Han var ikke repræsenteret i brugsklassernes sidste ring. Hans gruppe var ensartet og godt pigmenteret med dyr med gode bevægelser. Det kunne i nogle tilfælde knibe med overlinjerne.
Djambos far Iliano v. Fichtenschlag stillede sin fjerde afkomsgruppe. Det var en ensartet gruppe, typisk for faderen og med dyr med gode typer og flydende bevægelser, enkelte havde problemer med manken.
Den første gang Remo stillede en gruppe gik Omen v. Radhaus forrest. Han faldt i øjnene dengang og har siden formået at overbevise om sin kvalitet, hver gang han har været vist på BSZS. Sidste gang han var fremstillet her var i 2014 i Nürnberg. Det var dengang, man havde afskaffet siegertitlen, men under travmønstringen var rækkefølgen alligevel sat.  Omen gik da forrest og imponerede ved sin kraftfulde, harmoniske fremtoning. Han var den første af Remos sønner, der kom på banen, og han er ikke siden blevet overgået. Han er nu solgt og ude af landet, men tilbage efter ham går mange gode dyr ikke mindst tæver. Der var ikke nok til at han kunne stille en gruppe i år, men enkelte af hans børn hævdede sig stærkt, først og fremmest søskendeparret Gary og Gamba v. Hühnegrab hhv. VA 8 og VA 2. Dertil den østrigsk opdrættede V 25 Pepe v. Leithawald. Han var sg 3 sidste år og har i året, der er gået, været en meget efterspurgt avlshund.
Gary v. Hühnegrab er faldet i et stærkt kuld. Foruden søsteren Gamba har han en god broder Green, der blev V 22 sidste år. Selv stillede han en førstegangsgruppe med typefulde ensartede dyr med gode bevægelser.


Gary v. Hühnegrab

Omen har en broder Opus, der ikke har haft samme udstillingskarriere. Han var dog sg 8 i den yngste klasse, hvor broderen var sg 2, og siden har han opnået V 19 i brugshundeklassen. Han fik dog ikke samme antal parringer som broderen og blev solgt ud af landet. En af hans sønner er Willy v. Kuckucksland, som har haft en flot karriere med sg 1 i yngste klasse, V 3 i brugsklassen i 2015 og nu VA 7. Han er en meget overbevisende, udtryksfuld han, pigmentrig med udtalt kønspræg og stor harmoni. Han stillede i år sin første gruppe, en meget god og ensartet gruppe, en gruppe præget af kvalitet, hvor der var flest tæver, men også nogle stærke hanner som sg 9 Lapo dei Murolo, sg 12 Fire v. Finkenschlag og sg 21 Devito v. Zellwaldrand.
Endnu en Remosøn stillede gruppe. Det var Figo v. Nordteich. Han er en hund, der blev stillet forventninger til, da han dukkede frem og blev sg 2 i unghundeklassen i Ulm samme år som Omen og Opus stod i yngste klasse. De følgende tre år blev han hhv. V 13, V11 og V 18. Derefter blev han solgt ud af landet. Han fik i starten rigtig mange parringer, men han formåede ikke at sætte sig igennem. Sidste års gruppe havde ingen kvalitet, og heller ikke i år kunne han forbedre indtrykket. Gruppen bestod af dyr, hvor en del tangerede rigelig størrelse og en del var lidt blege i pigmentet. Tæverne i gruppen var bedst.
Endelig er der den gamle Remo. Han kunne nu 9 år gammel og selv om det er flere år siden, han stod i Tyskland, atter i år stille en gruppe. Den var selvfølgelig mindre og kunne heller ikke opvise samme kvalitet som tidligere, men den var stadig præget af faderen med pigmentrige, dyr, med gode linjer og kropstykker.

VA 4 var sidste års V 2 Marlo v. Baccara. Allerede sidste år gjorde han indtryk. Først og fremmest bragede han meget stærkt igennem om fredagen under aflæggelse af m/k. Dernæst viste han sig senere som en udtryksfuld, maskulin og knoglekraftig han med en flot præsentation i ringen. Hans faderlinje er en lidt alternativ linje. Faderen er den italiensk opdrættede Roy Terra Lupiae, som over en række ældre hunde som Zeppo v. Klebinger Schloss og Scott Deodatus går tilbage til Jeck v. Noricum. Moderen derimod er velkendt. Det er VA 1 Yakimo v. Feurmelder søster til VA Yankee og i øvrigt ud af et stærkt kuld med flere gode brødre. Yakimo var en værdig vinder i sin tid med en livlig udstråling, flot m/k, og en rigtig gænger med en stærk overlinje i lighed med broderen Yankee. Hun har sat sit stærke præg på sønnen Marlo, der sine andre fortjenester ufortalt godt kunne ønskes med et lidt varmere pigment. Der var god kvalitet i Marlos gruppe, mange gode tæver, men det var især hannerne, der besatte de højeste pladser. Det var sg 2 Zar v.d. Freiheit Westerholt, sg 11 Eskan v. Winnloh sg 16 Brendon Team Falvavolgyi. I tæveklassen var den bedst placerede sg 5 Dixi v. Valtenberg.


Zar v.d. Freiheit Westerholt

Yakimos broder Yankee har for længst forladt Tyskland, men han har formået at sætte sit præg på materialet med de hvalpe, han har efterladt sig. Hans far er Joker v. Eichenplatz, der måske er mest kendt fordi han er broder til den fremragende VA 1 tæve Jaci v. Eichenplatz. De går tilbage til Hill v. Farbenspiel.  Han var sg 2 i unghundeklassen i Ulm i2011. allerede året efter rykkede han ind i VA som nummer 13. Her gjorde han et overbevisende indtryk med flydende bevægelse og meget stærk overlinje. Hans m/k var lidt særpræget og ikke af samme overbevisende karakter, som hans præsentation i ringen. Året efter stod han igen i VA, hvorefter han blev solgt. Han kunne ikke stille gruppe i år, da han intet afkom havde i de yngre klasser. Til gengæld havde han flere kvalitetsdyr i brugsklasserne. Den bedst placerede var Finn v.d. Piste Trophe en smuk og fadertypisk han, der sidste år fik sg 15 i unghundeklassen. Han blev i år placeret som V 5. Hvilket undrede mange, da han om fredagen afsluttede et ellers ok m/K med at bide figuranten i benet og følgelig blev diskvalificeret. Yankee havde flere gode sønner som V 8 Watson v. Thermodos, sidste års yngstevinder. Dertil V 26 Zeus v. Bierstadter Hof og V 38 Nemo v. Hutberg. I tæveklassen havde han VA 7 Isia du Val D’Anzin og VA 12 Peperoni v Arlett, hvis søster Puzzy blev V 26. Fra samme kuld kender vi jo herhjemme Polo v. Arlett, der i år blev årsvinder på HAS.


Zeus v. Bierstadter Hof

En Yankeesøn, der ikke stillede i år er Vac-Vagvölgyi Jenky. Han var V 28 sidste år og der før sg 8 i unghundeklassen. Han stillede i år en lille gruppe af jævn kvalitet. Der var et par gode tæver i gruppen, der var præget af gode overlinjer og flydende bevægelser. Pigmentet kunne ønskes varmere.

Det er nu nogle år siden Vegas du Haut Mansard dukkede op og kom til at præge Siegerschau med dyr med smukke linjer, meget dybe bagparter og lange, flydende bevægelser. Nogle af hans sønner og sønnesønner som Arex v.d. Wilhelmswarte, Labo v. Schollweiher og Wallaby v. Kapellenberg, har været med og har præget billedet men er efterhånden gledet lidt bagud. En enkelt direkte søn har der dog stadig været knyttet store forventninger til. Det er italienske Groovy di Casa Massarelli. Han er en hund med et stort eksteriør potentiale. Han er meget smukt bygget og med en stærk afstamning. Foruden faderen Vegas fører han på modersiden både Furbo og Zamp. Han har tre gange været stillet på BSZS. Første gang fik han V 4. De to sidste gange dumpede han til m/k. Sidste gang endda eftertrykkeligt. Han placering var ellers imødeset med stor spænding. Dels havde han haft fine placeringer forud for BSZS, og dels kunne han stille den største afkomsgruppe, der også foruden at være en smuk og ensartet gruppe også viste sig at indeholde mange højtplacerede dyr som sg 13, sg 16, sg 19 og sg 29 i unghunde hanner, sg 35 i unghundetæver. Sg 8 og sg 20 i yngste hanner og sg 2 og sg 28 i yngste tæver.


Groovy di Casa Massarelli

Også dette års VA 5 Quoran d’Ulmental fører Vegas. Han er over i købet indavlet på ham 2 – 3. Moderen Clea d’Ulmental er en Remodatter, der i sin tid var sg 3 i unghundeklassen. Quoran har haft en støt karriere. Han begyndte med en placering som sg 3 i unghundeklassen i 2013. Året efter var han V 3, derefter VA 9 og VA 5. Han stillede i år sin anden afkomsgruppe, der overbeviste ved sin kvalitet. En rigtig god gruppe, meget ensartet med velproportionerede dyr med kraftfulde bevægelser.


Quoran d’Ulmental

En meget typefuld Vegas – sønnesøn er den italiensk opdrættede Aaron di Borgo Molare.  Han var allerede sidste år placeret i yngste klasse som sg 3. I dette år har han haft flere stærke placeringer på mindre skuer og fuldendte billedet i Nürnberg med at blive V 4.
Danskopdrættede Juwika Destroyer stod sidste år som V 23. Han er nu videresolgt men var alligevel repræsenteret i år med afkom. Den bedst placerede var sg 4 i yngste tæver Korsika v. Bad-Boll.

VA 9 Yuri v. Osterberger-Land har haft en lignende karriere som Quoran. Sg 12 i 2013, derefter V 6 og VA 8 sidste år. Han er efter Mentos v. Osterberger-Land, som vi udmærket husker herhjemme fra den tid, da han stod her i sine unge år og altid imponerede ved sin meget flotte og udtryksfulde præsentation med stærk overlinje og energiske, kraftfulde bevægelser. Helt samme udstråling har Yuri ikke, selv om han også altid har præsenteret sig godt, men Mentos var i særklasse. Yuri har der været stillet forventninger. Han har som sin fader altid vist sig fra sin bedste side og i lighed med faderen aflagt m/k til højeste point. Dertil repræsenterer han en alternativ blodlinje. Han er indavlet på Enzo v. Buchhorn og går over Folemarkens Jasso tilbage til Mark v. Haus Beck altså en gammel Canto v.d. Wieneraulinje. Han har også fået mange parringer men nok ikke helt indfriet forventningerne. Han stillede i år sin anden gruppe en jævn gruppe, hvor det især faldt i øjnene, at han mangler sønner. Der er flere gode døtre. Det har vi også kunnet se i Danmark, hvor vi blandt andet på HAS har kunnet se gode tæver efter ham. En enkelt lovende ung søn havde han i unghundeklassen, det vaf sg 7 Xabo v. Osterberger-Land. I unghunde tæver havde han sg 6 Zissie v. Emkendorfer Park, sg 22 Ya v. Osterberger-Land, sg 38 Team Pakas Xanthia. I Brugsklasse tæver V 52 Bygadens Effi.


Bygadens Effi


Xabo v. Osterberger Land

Mentos var repræsenteret af endnu en søn Xentos v.d. Wilhelmswarte. En smukt pigmenteret han, der i sin fremtræden står for den samme psykiske robusthed som faderen. Han blev sidste år V 4 og viste sig godt i ringen, hvor man dog kunne ønske et lidt friere fremgreb i bevægelsen. Han kom ikke på BSZS i år men stillede en afkomsgruppe, der dog ikke formåede helt at overbevise. Flere af dyrene var ret kortpelsede og man kunne som helhed ønske mere substans. Et par dyr kunne hævde sig. De var begge fra kennel Frankengold. Det var sg 14 i yngste hanner Zoom og søsteren sg 6 Zwantje. Moderen Franziska v. Frankengold er en Vegasdatter efter Daggi v. Frankengold fra det velavlende D – kuld.

Gamle Esco v. Dänischen Hof gør sig ikke mere så bemærket i hvert fald ikke med faderlinjer. Til gengæld lever han stadig i mange tævelinjer. Han har haft et par mandlige efterkommere med de sidste år. Det er Kinan v. Yarek og Fred v. Rumbachtal. Begge er store og Kinan i lighed med faderlinje lidt lyst pigmenteret. Han har været ganske højt placeret. Han var også tilmeldt i år og kom om fredagen til m/k men udeblev om søndagen. Fred har et par år stået i VA. Han har aldrig rigtig slået igennem som en populær avlshund. Han har to gange stillet en afkomsgruppe, men i år var der ikke nok til en sådan, en lidt tidlig retræte for en avlshan, men når antallet af parringer er lavt, bliver det svært. Der var imidlertid heller ikke mange repræsenteret i brugsklasserne, men en enkelt kunne placere sig stærkt. Det var Vaiko v. Suentelstein. Han var sg 2 i unghundeklassen 2014 og fik megen ros for sin lange, flydende bevægelse, ikke mindst hans fremgreb samt den lange skråtliggende overarm blev fremhævet. Det er en detalje, der har præget faderlinjen helt tilbage til bedstefaderen Yerom v. Haus Salihin.


Vaiko v. Suentelstein

Han står nu for anden gang i toppen af brugshundeklassen, i år som V 1. Han præsenterede sin første afkomsgruppe, en god gruppe, meget ensartet med gode proportioner. Selv er han til den strakte side. Dyrene i gruppen var velgående med kraftfulde bevægelser. Flere var at finde i den gode ende. Bedst placeret var sg 15 i unghunde hanner Sanjo v. Osterberger-Tal og sg 18 Pherus v. Merkur Stein. I tæveklassen sg 25 Lily v. Suentelstein og søsteren til Pherus sg 44 Pandora. Også i yngsteklasserne havde han gode placeringer.

Zamp v. Thermodos, der i sin tid prægede billedet sammen med Quenn, har ikke i samme grad som denne kunnet holde stand. I øjeblikket er han kun repræsenteret af et par efterkommere. Det er Schumann v. Tronje og Duncan v. Messina.
Schumann v. Tronje er en sønnesøn af Zamp. Faderen Dux de Intercanina var sg1 i yngste klasse, derefter stod han året efter som V 6 og blev så solgt til Kina, hvor han efter sigende har markeret sig stærkt som avlshund. Schumann selv er en meget harmonisk opbygget hund uden overdrivelser. Han skæmmes lidt af manglende pandebånd men er ellers velpigmenteret. Han var sg 5 i 2012, rykkede op som V 6 året efter og kom i 2014 og stillede den største afkomsgruppe dette år og rykkede ind i VA. Dernæst blev han solgt. Han stillede igen i år en afkomsgruppe. En jævn gruppe men med gode enkeltindivider. Et par brødre Freddi og Findus v. Modithor var ventet med spænding især Freddi, som sidste år var sg 4 i unghundeklassen med en god dommerbeskrivelse. Han står helt i faderens type og er allerede en efterspurgt avlshund. Begge brødrene blev desværre trukket fra bedømmelsen. Den bedst placerede sønner i brugsklassen blev så V 7 Tito v. Finkenschlag og V 40 Ken v. Haus Unid.


Ken v. Haus Unid

Duncan v. Messina er indavlet på Zamp. Hans far Quattro v. Partnachklamm var yngstevinder i 2009 og stod siden 3 gange i VA, men han har ikke sat sig de store spor i avlen. Moderen Melci v. Messina er en datter af Naxos v. Holtkämper See. Duncan er således indavlet på Zamp 2 – 3. Han står da også helt i dennes type. Hans gruppe dette år, som var hans anden gruppe stod tydeligt i faderens type, ensartet og med typefulde dyr med gode bevægelser. Selv om der var gode sønner i gruppen, var de bedst placerede dyr tæver. Sidste år stillede han yngstevinderen, i år var de højest placerede sg 12 og sg 19 i yngste klasse tæver. En søn, der repræsenterer faderen i type er Zarek v. Lübzer Eldetal.


Zarek v. Lübzer Eldetal

En hund, der har ført en lidt upåagtet tilværelse som avlshund, er Fight v. Holtkämper Hof. Han har haft en meget solid udstillingskarriere uden helt at nå toppen. Sg 23 som unghund, siden V 23 og to gange V 13. Han har en alternativ faderlinje, idet han går tilbage over Ilbo v. Holtkämper See og Yak Frankengold videre til Hoss v. Lärchenhain. Faktisk den eneste hanhundelinje, der i øjeblikket kan føres tilbage til Uran v. Wildsteiger Land.


Fight v. Holtkämper Hof

Styrken hos Fight, der er en særdeles velgående hund, ligger ikke mindst i hans moderlinje, der bygger på generationer af typefulde tæver.  Det kom også til udtryk i hans gruppe, der var hans anden. Det var en meget ensartet gruppe af dyr med smukke linjer, gode vinkler og flydende bevægelser. Hans bedst placerede dyr var tre tæver i brugsklassen V 33, V 40 og V 41 samt sg 11 i unghunde hanner Henko v. Holtkämper Hof. Fights halvbroder over faderlinjen Zett v. Holtkämper Hof stillede VA 6 Idanja v. Holtkämper Hof.

Quantum v. Arminius var en af fortidens kendte navne. Flere gange auslese og flittigt anvendt i avlen. Han var en lidt omstridt hund, fordi han foruden sine eksteriøre fortjenester var mere problematisk, når det kom til driftniveau og HD nedarvning. Et par linjer står dog tilbage efter ham. Den mest succesrige er over Ober v. Bad-Boll, der viste sig at kunne bryde med begge faderens negative sider. Han havde et udmærket indeks og, og hans børn har klaret sig godt ved aflæggelse af m/k. Desuden er linjerne efter ham præget af stærke farver og godt kønspræg. Der hvor han har fået størst betydning er over sønnen Enosch v. Amasis, der selv stod i VA. Enosch kunne ikke stille gruppe i år, men nogle gode hunde fra sidste år kom igen. En af de interessante er unghund fra sidste år sg 13 Gondor v. Regina Pacis. Han fik en meget positiv beskrivelse af dommeren, der begrundede hans placering med, at han på dagen ikke var i bedste udstillingsform. Han er siden blevet særdeles godt modtaget af opdrætterne. Hans mor Lara v. Regina Pacis en Tyson Köttersbusch – datter har tre gange stået i VA. I år blev Gondor V 10. En anden Enosch – søn var allerede med sidste år. Det er Romero v. Bad-Boll, der blev V 19, en pæn fremgang fra året før, hvor han blev V 32. I tæveklassen havde han Rafinia v. Bad-Boll, der blev V 3.
Kronos v. Nürburgring er en Enosch – søn, der også havde en fin karriere. Han blev efter sin VA placering solgt, men var i år repræsenteret af en søn og flere gode døtre. Sønnen er Hugo v. Radhaus. Han var sidste år sg 14 i unghundeklassen og fik i år V 22. Moderen Amy v. Radhaus er en Fulz – datter og fører desuden Remo v. Fichtenschlag. Han er fra starten blevet godt modtaget af opdrætterne.


Hugo v. Radhaus

En sidste linje fra Quantum v. Arminius går over Ustinov v. Römerland til Count Ustinov v.d. Ybajo Hoeve. Han er repræsenteret ved et enkelt kuld nemlig V – kuldet Pallas Athene. Fra dette kuld er to dyr placeret i den bedste ende. Det er Voduscha v. Pallas Athene, der blev V 16 og broderen Vulkan v. Pallas Athene, der blev V 19. Begge dyrene er karakteristiske ved det, der har præget denne faderlinje nemlig en høj stærk manke og en dynamisk bagpartsaktion.

ABR / nov. 2016.

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2017 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden