|
Nürnberg er en by,
vi efterhånden
færdes hjemmevante i. Efter så mange besøg, har faste
deltagere på BSZS et godt kendskab til både byen og dens
spisesteder og til stadion. Ganske udmærket for det er
også en dejlig by, og når vejret er som i år, er det
rigtig hyggeligt at færdes her om aftenen efter en lang
dag på stadion.
Fredagen var som sædvanligt
forbeholdt standmønstringer og afvikling af mod og
kampdrift. Her savnede man Schweimers konsekvente og
disciplinerede gennemførelse. I år var der slappet meget
på disciplinen, og det kneb med en konsekvent og
ensartet vurdering. Det virkede også mærkeligt, at en
hund, der bed figuranten i benet og blev
diskvalificeret, om søndagen dukkede op i ringen og blev
præmieret. Endelig savnede man de sidste års
pointbedømmelse af præstationerne, men det er måske
forståeligt, at man har afskaffet det, når man ser på
hvor forskelligt de sidste to års dommere håndterede
forløbet. Det skal tilføjes, at dette er møntet på
brugsklasse hanners dommere.
Lørdagen med præsentation af
afkomsgrupperne er en spændende dag, hvor der er meget
at hente. Hele 59 grupper var tilmeldt. Heraf mødte de
37 op, 3 af dem var langhårsgrupper. Her er der en god
mulighed for at vurdere de enkelte hanners avlsformåen.
Nogle skuffede, andre overbeviste og nogle kunne mod
forventning slet ikke stille en gruppe, trods det, at de
efter kataloget skulle have en god mulighed.
Søndagen har efterhånden udviklet
sig til en afvekslende dag med mange indslag. I gamle
dage var der stort set kun travmønstringen, der blev
afviklet, og der var indimellem lange pauser. Nu er der
flere indslag. Præsentation af langhårsklasserne og de
første 20 i de yngre klasser, præsentation af
opdrætsklasserne og så selvfølgelig afviklingen at
toppen af brugshundeklasserne. Her gav Gerstenberg i
tæveklassen en meget fin mulighed for at vi som
publikummer kunne få rig lejlighed til at nyde synet af
de mange smukke tæver. De blev grundigt præsenteret og
kom rundt i ringen adskillige gange. Sådan gik det
desværre ikke med hannerne. Det blev en meget
overfladisk omgang. De gik kun meget kort i ringen inden
de blev sendt ud igen for at blive kaldt ind i grupper
til den hurtige travmønstring, men denne del er jo mest
en paradeforestilling og et show, hvor det gælder om at
vise at hundene kan stå sig i det hurtige trav. Det er
jo også en del af en præsentation, men skal vi som
publikum have mulighed for at se de hunde ordentligt,
som vi taler om hele året og sjældent eller aldrig får
lejlighed til at se i virkeligheden, så skal de vises i
rolig gang og så tilpas længe, at man kan få mulighed
for at se og sammenligne og ikke blot må nøjes med et
enkelt glimt. Der var flere hunde, som jeg gerne ville
have haft lejlighed til at kigge lidt nærmere på. Det
blev der bare ikke lejlighed til. Det er en meget stor
fejl ved dette arrangement. Det taler om dårlig
disponering af tiden og manglende forståelse for og
hensyn til publikum. Her kunne jeg savne noget af den
holdning Reinhard Meyer i sin tid stod for, hvor der
netop blev tænkt på at vise hundene for tilskuerne.
Søndagens højdepunkt er jo som
altid brugsklasse hanner. Vinderen kunne der ikke være
megen tvivl om, når sidste års vinder Ballack v.d.
Brucknerallee kom om fredagen og deltog i m/k, men
derefter er det jo spændende at se i hvilken rækkefølge,
de øvrige kaldes ind.
Men Ballack stod altså for andet år i træk som Sieger.
Han repræsenterer jo Quennlinjen. Quenn har med tiden
vist sig som en meget markant nedarver. Først og
fremmest gennem sine to sønner Furbo degli Achei og
Tyson v. Köttersbusch har han sat sit stærke præg på
avlen. Ballack går over sin svenske far Hagadahls Figo
via Furbo tilbage til Quenn. Som sagt er det andet år,
han står som Sieger. Sidste år imponerede han ikke
specielt hverken som individ eller med sin gruppe.
Heller ikke i år gjorde gruppen særligt indtryk. Han har
stadig kun de samme to hanner i bedste ring i
brugsklassen, og Netzer den højest placerede, skuffede
ikke mindst i forhold til sidste år, hvor han tegnede et
udmærket billede. I år var han blevet tung, og han
præsenterede sig dårligt uden energi og gangvilje. Han
beholdt dog sin plads i toppen og kunne forlade ringen
som V 3.
Netzer v. Aducht
Broderen Neymar blev V 18. Selv er Ballack en
hund med lidt rigelig brystdybde, men han er også en
hund, der viser sig godt i ringen med energi og lyst til
at gå. Han demonstrerer en overbevisende og dynamisk
bevægelse med masser af energi i fraskubbet.
Endnu en Furbosønnesøn over Fulz di Zenevredo stod i VA.
Det var Risco v. Suentelstein. Sidste år besatte han den
sidste plads, og i år rykkede han frem til VA 6.
Risco v. Suentelstein
I 2015 stod halvbroderen Pepe v. Kuckucksland
lige udenfor som V 6, og man kunne diskutere, hvem af
dem, der fortjente VA placeringen. Begge er typiske for
linjen, store, kraftfulde med veludfyldte kropstykker og
rigtig gode hoveder. I år kom Pepe ikke, og man måtte
efter at have set afkomsgrupperne konstatere, at
dommeren havde set rigtigt. Ikke at Pepes gruppe faldt
igennem, det var en rigtig god gruppe med typefulde dyr
med bevægelser og gode hoveder, men Riscos gruppe gav
dog det stærkeste indtryk.
Zirko v. Liedehof efter Pepe,
- Adel v.
Edelweiss efter Risco
Hans bedst placerede søn i brugsklassen var V 30
Adel v. Edelweiss, en meget smukt pigmenteret og
typefuld han, typisk for faderlinjen. På modersiden
fører han Enosch v. Amasis. Værd at lægge mærke til er,
når vi taler om Furbolinjen, at han om fredagen var
meget overbevisende til m/k.
Endnu en Fulzsøn fortjener omtale. Det er Thor v.d.
Baiertalerstrasse. Også en hund, der er meget typisk for
linjen med smukke farver, godt hoved, kraft og
betydelighed og meget lange og flydende bevægelser. Han
virker større end de andre halvbrødre og har ikke haft
samme bevågenhed fra opdrætterne og kunne derfor ikke
stille en afkomsgruppe. Han blev sidste år V 15. I år
blev han V 16, og når han ikke rykkede frem, skyldtes
det sikkert den manglende afkomsgruppe. Han har en meget
smuk søster Tinkerbell v.d. Baiertalerstrasse.
Tinkerbell v.d. Baiertalerstrasse
Sidste år var hun V 2. I år rykkede hun ind i
varmen og fik VA 4. En meget overbevisende tæve. Hendes
mor Oililly v.d. Baiertalerstrasse blev Siegerinde.
Leo v.d. Zenteiche er en Furbosøn med en lidt mere
svingende karriere. Han blev unghundevinder i 12 og
rykkede året efter ind på den sidste plads i VA. Næste
år dumpede han ved m/K og har ikke siden været stillet
på BSZS. Dog kom han sidste år og gik i spidsen for sin
afkomsgruppe. Også i år stillede han en afkomsgruppe,
der dog ikke formåede at overbevise om hans positive
gennemslagskraft. Det var som helhed velpigmenterede
dyr, men det kneb i en del tilfælde med overlinjerne.
Hans bedst placerede søn var V 18 Taifun v.
ST.-Michaels-Berg, der selv kunne stille en gruppe. Den
var ikke stor og bestod med en enkelt undtagelse
udelukkende af hunde fra sammen kennel som faderen.
Endnu en Leosøn var Team Marlboro Morgan, der blev V 52.
Han er jo velkendt, og han lavede et flot m/k arbejde i
lighed med, hvad han gjorde i Danmark.
En italiensk Furbosøn, som i de sidste år har gjort sig
bemærket på BSZS, er Landos Quartier Latin. Han kom et
år og gik i spidsen for sin afkomsgruppe og viste sig at
være en meget typefuld hund, veludfyldt og med smukke
linjer. Hans pigment er rødt men sadlen er gennembrudt.
Han har først og fremmest gjort sig gældende i de yngre
klasser. I brugshunde klassen var han repræsenteret af
en enkelt han Baru di Terra Scura, der sidste år stod
som sg 5 i unghundeklassen. Her i Nürnberg fik han V 27.
I år kunne Landos ikke stille gruppe, men det kunne til
gengæld en af hans sønner Ulkan v. Maikhus, der stillede
den fjerdestørste gruppe regnet ud fra antal tilmeldte
dyr. Han har været tilmeldt BSZS to år, og sidste år
blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen, i år kom
han ikke, men han har været vist på almindelige skuer.
Efter billeder at dømme, er han ret tung, meget ædel,
næsten overdreven i type, med dybe vinkler og megen
kraft og substans. Han har været flittigt brugt i
Italien, og den støre gruppe indeholdt da også med en
enkelt finsk undtagelse blot italienskopdrættede dyr.
Han havde flere børn i den bedste ring. Den bedst
placerede var sg 15 i yngste klasse tæver.
For fuldstændighedens skyld skal nævnes, at Furbo har en
broder Floro, der en tid stod på dæk i Tyskland og fik
en del parringer. Efter ham stod en søn Boomer v.
Polarstern, som igen blev fader til Team Marlboro Unique
AVKL 4 i Danmark i år.
Team Marlboro Unique
Hun opnåede en flot placering som V 34 i en
klasse med mange smukke tæver. Sidste år blev hun V 31,
altså med dette års placering en cementering af hendes
kvalitet.
Den anden af Quenns mest betydende
sønner er Tyson v. Köttersbusch. Han er fader til dette
års VA 2 Willas v. Grafenbrunn. Willas’ mor er en datter
af Zamp v. Thermodos, og Willas er altså en kombination
af to meget betydende hanner. Zamp huskes som en hund,
der i sin tid prægede billedet med mange meget typefulde
dyr ikke mindst tæver, og han stillede imponerende
ensartede afkomsgrupper af høj kvalitet. Den gode
baggrund ses da også på Willas, der desuden har en
særdeles stærk søster Wallery, som sidste år stod som VA
2.
Willas v. Grafenbrunn
Wallery v. Grafenbrunn
Willas selv tegner et
meget smukt billede, men har dog med sin tiltagende
alder og udvikling tiltaget i substans, så han kan
fremtræde lidt kompakt. Han har ikke klassens længste
bevægelse, og i det stykke ligner han sin bedstefar
Quenn. Med sin afkomsgruppe viste han, at han kan sætte
afkom af kvalitet. Foruden V 13 Fanta Team Hühnegrab,
stillede han sg 3 i unghunde hanner Bodo v. Urnersee,
dertil sg 9 og sg 10 i samme klasse og sg 1 i
unghundeklasse tæver Blitzen v. Greenveldt.
Blitzen v. Greenveldt
Sidste års sg 6 i yngste klasse hanner Duran v. Team
Hühnegrab stillede ikke i år men er allerede ganske
efterspurgt som avlshund.
En af Tysons sønner, der har fået betydning er Lennox v.
Regina Pacis. Han er fader til to hunde, der har
markeret sig i toppen. Yoker v. Pendler blev sg 2 i
yngste klasse i 2012, året efter blev han V 3. Dernæst
rykkede han ind i VA, hvor han stod i 2 år inden han
blev solgt. Han nåede at stille to afkomsgrupper, men i
år var der ikke nok til en gruppe. Det må jo siges at
være en hurtig exit. Han var på udstillingen
repræsenteret af to dyr i toppen. Det var V 6 Benno v.
Mahlstein. Han er nylig dukket op og formåede at placere
sig solidt i feltet. Hans mor Wanja v.d. Wasserkuppe, en
søster til Whisky, er en datter af Remo v. Fichtenschlag
og Kimba v. Klostermoor. Desuden stillede han V 2 i
tæveklassen Amy v. Melanchton, hvis mor er VA tæven
Daisy v. Melanchton også en Remodatter. Den anden
Lennoxsøn Arre v. Hühnegrab har selv haft en stærk
karriere. Han startede som unghundevinder, blev næste år
V 1 og blev så solgt. Inden han forsvandt nåede han dog
at få en hel del parringer, og allerede sidste år mødte
de stærkt op i yngste klasse med tre brødre i O – kuldet
v. Pendler, hvor den ene Optimus blev vinder af klassen,
i samme klasse kunne man se halvbroderen sg 4 Mark v.
Pendler. Det var ganske unge hunde lige fyldt 1 år på
det tidspunkt. Ingen af dem kom i år, måske på grund af
deres unge alder. Til gengæld dukkede en ny Arresøn op.
Det var Kaspar v. Tronje, meget karakteristisk for sin
fader, kraftfuld og maskulin, meget stram og med en smuk
linjeføring. Hans mor Anuschka de Jovipe er efter
Godalis Tino og Nadja v. Jabora.
Kaspar v. Tronje
Hugh v. Eichenplatz er en direkte Tysonsøn. Han var sg 3
i yngste klasse i 2013, kom ikke i 14, men i 15 stillede
han og blev placeret som V 26. Han er blodmæssigt godt
forankret med moderen VA1 Alisha v. Eichenplatz. Hun er
en Zampdatter og fører over V 1 Daggi de Cuatro Flores
Hill v. Farbenspiel. Selv er han en middelstor, smukt
pigmenteret og meget harmonisk opbygget hund. Han har
ikke haft den store interesse for opdrætterne, men
alligevel kunne han igen i år stille en afkomsgruppe.
Sidste års gruppe blev fremhævet for den gode
middelstørrelse. Hos hannerne kunne hovederne være
kraftigere, og der var kritik af frontstillingen hos
noget af afkommet samt fastheden i mellemfoden. I år
stillede han altså igen en afkomsgruppe og her med en
meget stærk top, en gruppe med smukt pigment og dyr med
gode overlinjer og harmoniske bevægelser. Flere af
hundene var at finde helt i toppen. Således sg 4 i
unghundehanner Figo v. d. Werther Mühle, sg 1 i yngste
hanner Pepe v. Bördetal og sg 1 i yngste tæver Whitney
v. d.Berghofer-Heide.
Pepe v.
Bördetal
Whitney v.d. Berghofer Heide
Quenn havde endnu en søn, der i sin tid prægede billedet
og fik mange parringer. Det var Paer v. Hasenborn. Efter
ham er der stadig enkelte dyr tilbage, selv om de ikke
gør sig stærkt gældende. Den Paersøn, der har holdt
bedst ved er Atos aus Agrigento. 3 sønner udgår fra ham
Desperados v. Pendler, Newton v. Frankengold og Gordon
du Clos de Patmisand. Desperados en meget smukt opbygget
han også med en stærk afstamning, idet hans mor er VA 1
Chakira v. Pendler. Han har også haft en fin karriere
startende med en placering som sg 2 i yngste klasse. De
næste tre år stod han i brugsklassen hhv. som V 12, V 10
og V 9. Han har ikke rigtig slået igennem hos
opdrætterne og har ikke kunnet stille en afkomsgruppe. I
lighed med halvbroderen Newton v. Frankengold lavede han
meget overbevisende arbejde til m/k.
Newton har haft næsten samme karriereforløb. Også han
startede som sg 2 i yngste klasse og har nu stået to år
i brugshundeklassen hhv. som V 15 og V 20. Heller ikke
han kan møde med afkom.
Den franskopdrættede Gordon du Clos de Patmisand
stillede en enkelt gang på BSZS nemlig som unghund i
2013, hvor han blev sg 5 i unghundeklassen. Han stillede
i år i Nürnberg en søn i samme klasse Icon v. Adel
House, der blev V 43.
Alle de her nævnte hunde går tilbage på Quenn. Det er jo
en betragtelig del og understreger denne hunds betydning
for avlen.
VA 3 blev Remosønnen Cronos del
Seprio. Unghundevinder, V 1 og nu
altså VA 3.
Cronos del Seprio
Det er en stærk karriere, og han er da også en
imponerende hund. Stor med meget smuk linjeføring, stram
og velgående fører han Remos linje videre på bedste vis.
Hans gruppe bestod udelukkende af dyr fra yngste klasse
og kunne som førstegangsgruppe ikke vise samme
ensartethed som ældre grupper, men der var dyr af høj
kvalitet ikke mindst blandt hannerne, hvor de bedst
placerede var sg 6 Larry v. Bierstadter Hof, moderen er
indavlet på Quenn, og sg 7 Basko v. Nürburgring, hvor
moderen fører Wallaby v. Kapellenberg. Derudover havde
han sg 25 og sg 26 i samme klasse og sg 18 i
tæveklassen.
Cronos er jo den yngste i rækken af Remobørn, der har
stillet afkomsgrupper på BSZS. En anden af Remos
fremtrædende sønner er sidste års VA 3 Pacco v.
Langenbungert. Han er nu solgt, men han har efterladt
sig både sønner og døtre. En af hans gode døtre er sg 3
i unghundeklassen Peach v. Himmeltal.
Peach v. Himmeltal
Blandt sønnerne er V 2 Whillo v. Klostermoor. En meget
tiltalende, stram og fasttømret hund med godt udtryk.
Han har nu i to år stået i toppen af brugshundeklassen
og hver gang gjort sig godt bemærket ved aflæggelse af
m/k. På modersiden fører han via Quattro v.
Partnachklamm Zamp v. Thermodos samt Larus v. Batu.
Whillo v. Klostermoor
Han havde i starten lidt svært ved at vinde interesse
hos opdrætterne og kom derfor lidt sent i gang som
avlshund. På det seneste er interessen dog vokset.
Alligevel har han kunnet stille en gruppe også her
udelukkende bestående af yngste dyr. Gruppen var præget
af gode typer med gode overlinjer, dyr, der bar sig
godt. Enkelte hvælvede lidt i overlinjen.
Halvbroderen Keule v. Holtkämper Hof har hele tiden
fulgt ham ret tæt men ligget nogle pladser bagved. Også
han kunne stille en førstegangsgruppe, en lidt mere
ujævn gruppe men med dyr med gode overlinjer og gode
bevægelser. Tæverne dominerede.
Sidst i VA stod Djambo v. Fichtenschlag en lille
tilbagegang i placering i forhold til sidste års
placering som VA 7. Djambo har deltaget på BSZS fire
gange. Først som vinder af unghundeklassen, siden tre
gange i brugshundeklassen, de sidste to gange i VA. På
den baggrund kunne man godt have forventet en stærkere
repræsentation. Hans bedst placerede børn er to unge
tæver. Hhv. sg 8 Destiny v. Aurelisbrand i unghunde
tæver og sg 13 Chita Team Gigelsfelsen i yngste tæver.
Han var ikke repræsenteret i brugsklassernes sidste
ring. Hans gruppe var ensartet og godt pigmenteret med
dyr med gode bevægelser. Det kunne i nogle tilfælde
knibe med overlinjerne.
Djambos far Iliano v. Fichtenschlag stillede sin fjerde
afkomsgruppe. Det var en ensartet gruppe, typisk for
faderen og med dyr med gode typer og flydende
bevægelser, enkelte havde problemer med manken.
Den første gang Remo stillede en gruppe gik Omen v.
Radhaus forrest. Han faldt i øjnene dengang og har siden
formået at overbevise om sin kvalitet, hver gang han har
været vist på BSZS. Sidste gang han var fremstillet her
var i 2014 i Nürnberg. Det var dengang, man havde
afskaffet siegertitlen, men under travmønstringen var
rækkefølgen alligevel sat. Omen gik da forrest og
imponerede ved sin kraftfulde, harmoniske fremtoning.
Han var den første af Remos sønner, der kom på banen, og
han er ikke siden blevet overgået. Han er nu solgt og
ude af landet, men tilbage efter ham går mange gode dyr
ikke mindst tæver. Der var ikke nok til at han kunne
stille en gruppe i år, men enkelte af hans børn hævdede
sig stærkt, først og fremmest søskendeparret Gary og
Gamba v. Hühnegrab hhv. VA 8 og VA 2. Dertil den
østrigsk opdrættede V 25 Pepe v. Leithawald. Han var sg
3 sidste år og har i året, der er gået, været en meget
efterspurgt avlshund.
Gary v. Hühnegrab er faldet i et stærkt kuld. Foruden
søsteren Gamba har han en god broder Green, der blev V
22 sidste år. Selv stillede han en førstegangsgruppe med
typefulde ensartede dyr med gode bevægelser.
Gary v. Hühnegrab
Omen har en broder Opus, der ikke har haft samme
udstillingskarriere. Han var dog sg 8 i den yngste
klasse, hvor broderen var sg 2, og siden har han opnået
V 19 i brugshundeklassen. Han fik dog ikke samme antal
parringer som broderen og blev solgt ud af landet. En af
hans sønner er Willy v. Kuckucksland, som har haft en
flot karriere med sg 1 i yngste klasse, V 3 i
brugsklassen i 2015 og nu VA 7. Han er en meget
overbevisende, udtryksfuld han, pigmentrig med udtalt
kønspræg og stor harmoni. Han stillede i år sin første
gruppe, en meget god og ensartet gruppe, en gruppe
præget af kvalitet, hvor der var flest tæver, men også
nogle stærke hanner som sg 9 Lapo dei Murolo, sg 12 Fire
v. Finkenschlag og sg 21 Devito v. Zellwaldrand.
Endnu en Remosøn stillede gruppe. Det var Figo v.
Nordteich. Han er en hund, der blev stillet
forventninger til, da han dukkede frem og blev sg 2 i
unghundeklassen i Ulm samme år som Omen og Opus stod i
yngste klasse. De følgende tre år blev han hhv. V 13,
V11 og V 18. Derefter blev han solgt ud af landet. Han
fik i starten rigtig mange parringer, men han formåede
ikke at sætte sig igennem. Sidste års gruppe havde ingen
kvalitet, og heller ikke i år kunne han forbedre
indtrykket. Gruppen bestod af dyr, hvor en del tangerede
rigelig størrelse og en del var lidt blege i pigmentet.
Tæverne i gruppen var bedst.
Endelig er der den gamle Remo. Han kunne nu 9 år gammel
og selv om det er flere år siden, han stod i Tyskland,
atter i år stille en gruppe. Den var selvfølgelig mindre
og kunne heller ikke opvise samme kvalitet som
tidligere, men den var stadig præget af faderen med
pigmentrige, dyr, med gode linjer og kropstykker.
VA 4 var sidste års V 2 Marlo v.
Baccara. Allerede sidste år gjorde han indtryk. Først og
fremmest bragede han meget stærkt igennem om fredagen
under aflæggelse af m/k. Dernæst viste han sig senere
som en udtryksfuld, maskulin og knoglekraftig han med en
flot præsentation i ringen. Hans faderlinje er en lidt
alternativ linje. Faderen er den italiensk opdrættede
Roy Terra Lupiae, som over en række ældre hunde som
Zeppo v. Klebinger Schloss og Scott Deodatus går tilbage
til Jeck v. Noricum. Moderen derimod er velkendt. Det er
VA 1 Yakimo v. Feurmelder søster til VA Yankee og i
øvrigt ud af et stærkt kuld med flere gode brødre.
Yakimo var en værdig vinder i sin tid med en livlig
udstråling, flot m/k, og en rigtig gænger med en stærk
overlinje i lighed med broderen Yankee. Hun har sat sit
stærke præg på sønnen Marlo, der sine andre fortjenester
ufortalt godt kunne ønskes med et lidt varmere pigment.
Der var god kvalitet i Marlos gruppe, mange gode tæver,
men det var især hannerne, der besatte de højeste
pladser. Det var sg 2 Zar v.d. Freiheit
Westerholt, sg 11 Eskan v. Winnloh sg 16 Brendon Team
Falvavolgyi. I tæveklassen var den bedst
placerede sg 5 Dixi v. Valtenberg.
Zar v.d. Freiheit Westerholt
Yakimos broder Yankee har for længst forladt Tyskland,
men han har formået at sætte sit præg på materialet med
de hvalpe, han har efterladt sig. Hans far er Joker v.
Eichenplatz, der måske er mest kendt fordi han er broder
til den fremragende VA 1 tæve Jaci v. Eichenplatz. De
går tilbage til Hill v. Farbenspiel. Han var sg 2 i
unghundeklassen i Ulm i2011. allerede året efter rykkede
han ind i VA som nummer 13. Her gjorde han et
overbevisende indtryk med flydende bevægelse og meget
stærk overlinje. Hans m/k var lidt særpræget og ikke af
samme overbevisende karakter, som hans præsentation i
ringen. Året efter stod han igen i VA, hvorefter han
blev solgt. Han kunne ikke stille gruppe i år, da han
intet afkom havde i de yngre klasser. Til gengæld havde
han flere kvalitetsdyr i brugsklasserne. Den bedst
placerede var Finn v.d. Piste Trophe en smuk og
fadertypisk han, der sidste år fik sg 15 i
unghundeklassen. Han blev i år placeret som V 5. Hvilket
undrede mange, da han om fredagen afsluttede et ellers
ok m/K med at bide figuranten i benet og følgelig blev
diskvalificeret. Yankee havde flere gode sønner som V 8
Watson v. Thermodos, sidste års yngstevinder. Dertil V
26 Zeus v. Bierstadter Hof og V 38 Nemo v. Hutberg. I
tæveklassen havde han VA 7 Isia du Val D’Anzin og VA 12
Peperoni v Arlett, hvis søster Puzzy blev V 26. Fra
samme kuld kender vi jo herhjemme Polo v. Arlett, der i
år blev årsvinder på HAS.
Zeus
v. Bierstadter Hof
En Yankeesøn, der ikke stillede i år er Vac-Vagvölgyi
Jenky. Han var V 28 sidste år og der før sg 8 i
unghundeklassen. Han stillede i år en lille gruppe af
jævn kvalitet. Der var et par gode tæver i gruppen, der
var præget af gode overlinjer og flydende bevægelser.
Pigmentet kunne ønskes varmere.
Det er nu nogle år siden Vegas du
Haut Mansard dukkede op og kom til at præge Siegerschau
med dyr med smukke linjer, meget dybe bagparter og
lange, flydende bevægelser. Nogle af hans sønner og
sønnesønner som Arex v.d. Wilhelmswarte, Labo v.
Schollweiher og Wallaby v. Kapellenberg, har været med
og har præget billedet men er efterhånden gledet lidt
bagud. En enkelt direkte søn har der dog stadig været
knyttet store forventninger til. Det er italienske
Groovy di Casa Massarelli. Han er en hund med et stort
eksteriør potentiale. Han er meget smukt bygget og med
en stærk afstamning. Foruden faderen Vegas fører han på
modersiden både Furbo og Zamp. Han har tre gange været
stillet på BSZS. Første gang fik han V 4. De to sidste
gange dumpede han til m/k. Sidste gang endda
eftertrykkeligt. Han placering var ellers imødeset med
stor spænding. Dels havde han haft fine placeringer
forud for BSZS, og dels kunne han stille den største
afkomsgruppe, der også foruden at være en smuk og
ensartet gruppe også viste sig at indeholde mange
højtplacerede dyr som sg 13, sg 16, sg 19 og sg 29 i
unghunde hanner, sg 35 i unghundetæver. Sg 8 og sg 20 i
yngste hanner og sg 2 og sg 28 i yngste tæver.
Groovy di Casa Massarelli
Også dette års VA 5 Quoran d’Ulmental fører Vegas. Han
er over i købet indavlet på ham 2 – 3. Moderen Clea
d’Ulmental er en Remodatter, der i sin tid var sg 3 i
unghundeklassen. Quoran har haft en støt karriere. Han
begyndte med en placering som sg 3 i unghundeklassen i
2013. Året efter var han V 3, derefter VA 9 og VA 5. Han
stillede i år sin anden afkomsgruppe, der overbeviste
ved sin kvalitet. En rigtig god gruppe, meget ensartet
med velproportionerede dyr med kraftfulde bevægelser.
Quoran d’Ulmental
En meget typefuld Vegas – sønnesøn er den italiensk
opdrættede Aaron di Borgo Molare. Han var allerede
sidste år placeret i yngste klasse som sg 3. I dette år
har han haft flere stærke placeringer på mindre skuer og
fuldendte billedet i Nürnberg med at blive V 4.
Danskopdrættede Juwika Destroyer stod sidste år som V
23. Han er nu videresolgt men var alligevel
repræsenteret i år med afkom. Den bedst placerede var sg
4 i yngste tæver Korsika v. Bad-Boll.
VA 9 Yuri v. Osterberger-Land har
haft en lignende karriere som Quoran. Sg 12 i 2013,
derefter V 6 og VA 8 sidste år. Han er efter Mentos v.
Osterberger-Land, som vi udmærket husker herhjemme fra
den tid, da han stod her i sine unge år og altid
imponerede ved sin meget flotte og udtryksfulde
præsentation med stærk overlinje og energiske,
kraftfulde bevægelser. Helt samme udstråling har Yuri
ikke, selv om han også altid har præsenteret sig godt,
men Mentos var i særklasse. Yuri har der været stillet
forventninger. Han har som sin fader altid vist sig fra
sin bedste side og i lighed med faderen aflagt m/k til
højeste point. Dertil repræsenterer han en alternativ
blodlinje. Han er indavlet på Enzo v. Buchhorn og går
over Folemarkens Jasso tilbage til Mark v. Haus Beck
altså en gammel Canto v.d. Wieneraulinje. Han har også
fået mange parringer men nok ikke helt indfriet
forventningerne. Han stillede i år sin anden gruppe en
jævn gruppe, hvor det især faldt i øjnene, at han
mangler sønner. Der er flere gode døtre. Det har vi også
kunnet se i Danmark, hvor vi blandt andet på HAS har
kunnet se gode tæver efter ham. En enkelt lovende ung
søn havde han i unghundeklassen, det vaf sg 7 Xabo v.
Osterberger-Land. I unghunde tæver havde han sg 6 Zissie
v. Emkendorfer Park, sg 22 Ya v. Osterberger-Land, sg 38
Team Pakas Xanthia. I Brugsklasse tæver V 52 Bygadens
Effi.
Bygadens Effi
Xabo v.
Osterberger Land
Mentos var repræsenteret af endnu en søn Xentos v.d.
Wilhelmswarte. En smukt pigmenteret han, der i sin
fremtræden står for den samme psykiske robusthed som
faderen. Han blev sidste år V 4 og viste sig godt i
ringen, hvor man dog kunne ønske et lidt friere fremgreb
i bevægelsen. Han kom ikke på BSZS i år men stillede en
afkomsgruppe, der dog ikke formåede helt at overbevise.
Flere af dyrene var ret kortpelsede og man kunne som
helhed ønske mere substans. Et par dyr kunne hævde sig.
De var begge fra kennel Frankengold. Det var sg 14 i
yngste hanner Zoom og søsteren sg 6 Zwantje. Moderen
Franziska v. Frankengold er en Vegasdatter efter Daggi
v. Frankengold fra det velavlende D – kuld.
Gamle Esco v. Dänischen Hof gør sig
ikke mere så bemærket i hvert fald ikke med faderlinjer.
Til gengæld lever han stadig i mange tævelinjer. Han har
haft et par mandlige efterkommere med de sidste år. Det
er Kinan v. Yarek og Fred v. Rumbachtal. Begge er store
og Kinan i lighed med faderlinje lidt lyst pigmenteret.
Han har været ganske højt placeret. Han var også
tilmeldt i år og kom om fredagen til m/k men udeblev om
søndagen. Fred har et par år stået i VA. Han har aldrig
rigtig slået igennem som en populær avlshund. Han har to
gange stillet en afkomsgruppe, men i år var der ikke nok
til en sådan, en lidt tidlig retræte for en avlshan, men
når antallet af parringer er lavt, bliver det svært. Der
var imidlertid heller ikke mange repræsenteret i
brugsklasserne, men en enkelt kunne placere sig stærkt.
Det var Vaiko v. Suentelstein. Han var sg 2 i
unghundeklassen 2014 og fik megen ros for sin lange,
flydende bevægelse, ikke mindst hans fremgreb samt den
lange skråtliggende overarm blev fremhævet. Det er en
detalje, der har præget faderlinjen helt tilbage til
bedstefaderen Yerom v. Haus Salihin.
Vaiko v. Suentelstein
Han står nu for anden gang i toppen af
brugshundeklassen, i år som V 1. Han præsenterede sin
første afkomsgruppe, en god gruppe, meget ensartet med
gode proportioner. Selv er han til den strakte side.
Dyrene i gruppen var velgående med kraftfulde
bevægelser. Flere var at finde i den gode ende. Bedst
placeret var sg 15 i unghunde hanner Sanjo v.
Osterberger-Tal og sg 18 Pherus v. Merkur Stein. I
tæveklassen sg 25 Lily v. Suentelstein og søsteren til
Pherus sg 44 Pandora. Også i yngsteklasserne havde han
gode placeringer.
Zamp v. Thermodos, der i sin tid
prægede billedet sammen med Quenn, har ikke i samme grad
som denne kunnet holde stand. I øjeblikket er han kun
repræsenteret af et par efterkommere. Det er Schumann v.
Tronje og Duncan v. Messina.
Schumann v. Tronje er en sønnesøn af Zamp. Faderen Dux
de Intercanina var sg1 i yngste klasse, derefter stod
han året efter som V 6 og blev så solgt til Kina, hvor
han efter sigende har markeret sig stærkt som avlshund.
Schumann selv er en meget harmonisk opbygget hund uden
overdrivelser. Han skæmmes lidt af manglende pandebånd
men er ellers velpigmenteret. Han var sg 5 i 2012,
rykkede op som V 6 året efter og kom i 2014 og stillede
den største afkomsgruppe dette år og rykkede ind i VA.
Dernæst blev han solgt. Han stillede igen i år en
afkomsgruppe. En jævn gruppe men med gode
enkeltindivider. Et par brødre Freddi og Findus v.
Modithor var ventet med spænding især Freddi, som sidste
år var sg 4 i unghundeklassen med en god
dommerbeskrivelse. Han står helt i faderens type og er
allerede en efterspurgt avlshund. Begge brødrene blev
desværre trukket fra bedømmelsen. Den bedst placerede
sønner i brugsklassen blev så V 7 Tito v. Finkenschlag
og V 40 Ken v. Haus Unid.
Ken
v. Haus Unid
Duncan v. Messina er indavlet på Zamp. Hans far Quattro
v. Partnachklamm var yngstevinder i 2009 og stod siden 3
gange i VA, men han har ikke sat sig de store spor i
avlen. Moderen Melci v. Messina er en datter af Naxos v.
Holtkämper See. Duncan er således indavlet på Zamp 2 –
3. Han står da også helt i dennes type. Hans gruppe
dette år, som var hans anden gruppe stod tydeligt i
faderens type, ensartet og med typefulde dyr med gode
bevægelser. Selv om der var gode sønner i gruppen, var
de bedst placerede dyr tæver. Sidste år stillede han
yngstevinderen, i år var de højest placerede sg 12 og sg
19 i yngste klasse tæver. En søn, der repræsenterer
faderen i type er Zarek v. Lübzer Eldetal.
Zarek
v. Lübzer Eldetal
En hund, der har ført en lidt
upåagtet tilværelse som avlshund, er Fight v. Holtkämper
Hof. Han har haft en meget solid udstillingskarriere
uden helt at nå toppen. Sg 23 som unghund, siden V 23 og
to gange V 13. Han har en alternativ faderlinje, idet
han går tilbage over Ilbo v. Holtkämper See og Yak
Frankengold videre til Hoss v. Lärchenhain. Faktisk den
eneste hanhundelinje, der i øjeblikket kan føres tilbage
til Uran v. Wildsteiger Land.
Fight v. Holtkämper Hof
Styrken hos Fight, der
er en særdeles velgående hund, ligger ikke mindst i hans
moderlinje, der bygger på generationer af typefulde
tæver. Det kom også til udtryk i hans gruppe, der var
hans anden. Det var en meget ensartet gruppe af dyr med
smukke linjer, gode vinkler og flydende bevægelser. Hans
bedst placerede dyr var tre tæver i brugsklassen V 33, V
40 og V 41 samt sg 11 i unghunde hanner Henko v.
Holtkämper Hof. Fights halvbroder over faderlinjen Zett
v. Holtkämper Hof stillede VA 6 Idanja v. Holtkämper
Hof.
Quantum v. Arminius var en af
fortidens kendte navne. Flere gange auslese og flittigt
anvendt i avlen. Han var en lidt omstridt hund, fordi
han foruden sine eksteriøre fortjenester var mere
problematisk, når det kom til driftniveau og HD
nedarvning. Et par linjer står dog tilbage efter ham.
Den mest succesrige er over Ober v. Bad-Boll, der viste
sig at kunne bryde med begge faderens negative sider.
Han havde et udmærket indeks og, og hans børn har klaret
sig godt ved aflæggelse af m/k. Desuden er linjerne
efter ham præget af stærke farver og godt kønspræg. Der
hvor han har fået størst betydning er over sønnen Enosch
v. Amasis, der selv stod i VA. Enosch kunne ikke stille
gruppe i år, men nogle gode hunde fra sidste år kom
igen. En af de interessante er unghund fra sidste år sg
13 Gondor v. Regina Pacis. Han fik en meget positiv
beskrivelse af dommeren, der begrundede hans placering
med, at han på dagen ikke var i bedste udstillingsform.
Han er siden blevet særdeles godt modtaget af
opdrætterne. Hans mor Lara v. Regina Pacis en Tyson
Köttersbusch – datter har tre gange stået i VA. I år
blev Gondor V 10. En anden Enosch – søn var allerede med
sidste år. Det er Romero v. Bad-Boll, der blev V 19, en
pæn fremgang fra året før, hvor han blev V 32. I
tæveklassen havde han Rafinia v. Bad-Boll, der blev V 3.
Kronos v. Nürburgring er en Enosch – søn, der også havde
en fin karriere. Han blev efter sin VA placering solgt,
men var i år repræsenteret af en søn og flere gode
døtre. Sønnen er Hugo v. Radhaus. Han var sidste år sg
14 i unghundeklassen og fik i år V 22. Moderen Amy v.
Radhaus er en Fulz – datter og fører desuden Remo v.
Fichtenschlag. Han er fra starten blevet godt modtaget
af opdrætterne.
Hugo v. Radhaus
En sidste linje fra Quantum v. Arminius går over Ustinov
v. Römerland til Count Ustinov v.d. Ybajo Hoeve. Han er
repræsenteret ved et enkelt kuld nemlig V – kuldet
Pallas Athene. Fra dette kuld er to dyr placeret i den
bedste ende. Det er Voduscha v. Pallas Athene, der blev
V 16 og broderen Vulkan v. Pallas Athene, der blev V 19.
Begge dyrene er karakteristiske ved det, der har præget
denne faderlinje nemlig en høj stærk manke og en
dynamisk bagpartsaktion.
ABR
/ nov. 2016. |
Tilbage
til ABR - Hjørnet
Index