Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

2015 BSZS

Fotos (hvor ikke andet er nævnt): Erling Mortensen, Hvalsø

Det kunne næsten se ud som om Nürnberg er blevet stedet, hvor man afholder Siegerschau. Det er nu fjerde gang indenfor de seneste år, at turen er gået hertil. Det er desværre ikke er det mest publikumsvenlige sted med placeringen af boderne i forhold til hvor, den største del af tilskuerne opholder sig og med aflåsningen af de øverste etager, hvilket besværliggør trafikken, men det er jo sådan, det er, og det forlyder, at det også er her, det foregår til næste år.
Fredag er der standmønstring i alle klasserne og TSB – prøvning. Det er en hård dag, hvis man vælger at overvære det sidste. I over 10 timer står dommeren og bedømmer de enkelte præstationer kun afbrudt af få og korte pauser.


Vac-Vagvölgui Jenky klar til overfaldet.

Det er en flot præstation ikke mindst at bevare koncentrationen og holde niveauet hele vejen igennem. Det lykkedes udmærket for dette års dommer Hans Peter Schweimer. Han holdt linjen og modtog ikke, som det før ofte har været tilfældet, mishagsytringer fra publikum. Den samme tilfredshed havde publikum ikke med nogle af figuranterne. Det kom blandt andet til udtryk, da Avlsrådsformanden ved afslutningen takkede figuranterne for deres arbejde. Det udløste en kraftig buhen. Lidt uretfærdigt for de figuranter, der udførte deres arbejde tilfredsstillende.

Lørdag eftermiddag er sat af til bedømmelse af afkomsgrupperne. I år var det 43 grupper i kataloget, en ordentlig mundfuld. 10 grupper kunne ikke mønstre nok deltagere og måtte udgå, men tilbage blev altså 33, der skulle igennem møllen på ca. 4 timer, så det var en koncentreret omgang. Antallet af tilmeldte LSH stiger år for år, og i år var der 2 afkomsgrupper i denne afdeling.


En LSH gruppe efter Victor Regina Pacis.

Da der dog stadig kun er få LSH tilmeldt kræves der kun 5 for at stille en gruppe i denne afdeling mod 10 hos de stockhårede.

Mens lørdagen er en dag med et overskueligt program, så er søndagen en dag, hvor meget løber af stablen. Der er afslutning af de unge klasser med efterfølgende præsentation af toppen på selve stadionet, der er Siegerehrung af toppen, af de bedste i TSB og fremstilling af opdrætsklasser. Dem er der rigtig mange af, og igen i år kunne Team Marlboro stille en gruppe, der opnåede en flot placering som nummer 9. Det er godt gået, men teamets medlemmer har også været flittige udstillere hele året både herhjemme og i Tyskland. De viste en stærk gruppe med ensartede dyr, der også om søndagen opnåede gode placeringer enkeltvis.


Team Marlboros opdrætsklasse.

Vi har gennem de sidste år hørt en del sydfra med løftede pegefingre omkring overdrivelser i avlen specielt, når det gælder størrelse og overvinkling. Hvordan er det så gået med at få de fine proklamationer ført ud i livet? Kritikere vil nok mene, at det har været så som så med det. Vi kunne både i VA grupperne og blandt de første V – hunde se eksempler på både store hunde og hunde med meget dybt vinklede bagparter. Forsvarere ville kunne svare, at avlsrådsformanden netop har sagt, at det er en udvikling, der ikke kan vendes fra den ene dag til den anden, og at der er sat en deadline ved 2017. Hvis man greb alt for drastisk ind, ville man miste for mange værdifulde avlsdyr. Derfor har parolen været, at starte blødt og derefter langsomt stramme skruen begyndende i de yngste klasser. Omkring de to synspunkter kan der diskuteres længe frem og tilbage. Tiden må vise, om ledelsen sydpå også har vilje til at stå fast på deres udmeldinger. Herhjemme har vi jo en lignende debat, og blandt andet har landsformanden i en leder påpeget alvoren i problemet, ligesom vi også på HAS kunne se, at overdrivelser kunne få konsekvenser. Kan vi tillade os at sige, at vi har vist vejen?
2015 var også det år, hvor vi efter et par års fravær igen fik indført siegertitlen. Det, tror jeg, blev hilst med almindelig tilfredshed.  Det er en del af festligheden ved et hovedavlsskue, at der er en rigtig top på brugsklasserne og ikke blot en præsentation i alfabetisk orden.

Dette års Sieger blev Ballack v.d. Brucknerallee.


Ballack v.d. Brucknerallee.

Han er måske ikke den mest prangende Sieger, vi har haft. Når man tænker på forgængere som Remo, Vegas og Zamp, så var det hunde, der stillede imponerende afkomsgrupper. I betragtning af, at det er tredje gang Ballack stiller i brugsklassen, kunne man nok have ønsket sig lidt stærkere repræsentation i toppen. Et enkelt kuld, N – kuldet Aducht, med Netzer som V 4, Neymar som V 24 og søsteren Nokia som V 23 var næsten ene om at repræsentere brugsklassen i første ring.


Netzer v. Aducht.

I øvrigt stillede Ballack en rigtig god gruppe af ensartede, velgående dyr. Blot mangler man en klar videreførelse af linjen, men lad os se, hvad Netzer kan vise, han er endnu et ret ubeskrevet blad. Han var sg 20 i unghundeklassen sidste år og opdrætterne har indtil nu ikke vist interesse for ham. Ballack tilhører Quennlinjen over Furbo videre til Hagadahls Figo. Trods linjens ophav, der ikke har stået for den største psykiske robusthed, viser han altid frejdig optræden og flot forsvarsarbejde, der også i år belønnedes med 5 – 5. Måske skyldes det moderlinjen, hvor man finder både Yasko og Hill v. Farbenspiel.  
Quennlinjen over Furbo er godt repræsenteret. En af Furbos bedste sønner Fulz di Zenevredo deltog ikke mere. Han har været udstillet 4 gange i brugshundeklassen heraf de 3 i VA. Han stillede en god gruppe af typefulde dyr i rigtig størrelse med smukt pigment og gode hoveder, 2 af hans sønner stillede selv gruppe. Det var Risco v. Suentelstein og Pepe v. Kuckucksland. Risco, der opnåede VA 12 dette år, stod sidste år som sg 2 i unghundeklassen.


 Risco v. Suentelstein.

Han er altså en ganske ung hund, der alligevel formåede at stille en gruppe. Den repræsenterede blot et halvt års avlsindsats. Trods det havde han formået at sætte sit præg på gruppen, der på udmærket vis fortsatte faderens linje med typefulde og kraftfulde dyr. Blandt hans bedste dyr, var sg 14 i yngste hanner og sg 2 i yngste tæver.


Xito v. Thermodos en Riscosøn der fik sg 72.

Pepe v. Kuckucksland blev V 6, sidste år var han V 12. Han er stor og kraftfuld, strakt, meget linjeskøn med stærkt pigment og kraftigt hoved. En meget typefuld han, der kunne ønskes at vise lidt mere dynamik under travmønstringen, det kostede ham nogle pladser. Hans mor Bella v. Kuckucksland, en Vegasdatter, var Siegerinde i 2009. Pepe stillede en god gruppe af unge dyr med livligt udtryk og i type i lighed med Risco, en god fortsættelse af faderlinjen.


Pepe v. Kuckucksland.

I Fulz’ gruppe sås desuden VA 3 Haiti du Val D’Anzin og den unge Thor v.d. Baiertalerstrasse Han var sidste år sg 12 i unghundeklassen. Han blev i år V 12. En stor, meget velsnittet, typefuld han, hvis største problem er en meget dybt vinklet baghånd. Hans søster Tinkerbell fik V 25.
I år i lighed med sidste år stillede den italiensk ejede Furbosøn Landos v. Quartier Latin en gruppe. Selv har han stort set ikke været udstillet, men han har været brugt i avlen, i hvor høj grad vides ikke, da han jo står i Italien, men han har altså nu to år i træk stillet grupper af meget harmoniske, velbyggede dyr. Alle dyrene er i de yngre klasser. Selv er han fra 2009, så der burde være mulighed for, at han kunne stille afkom i brugshundeklassen. Han stillede dyr i den bedste ende som sg 5 i unghanner Baru di Terra Scura, sg 24 Lyon del Seprio, og sg 32 og 33 to finskopdrættede brødre Margman Yes og Yan, der faldt i øjnene ved deres sjældne farve. De var nemlig helsorte. Deres søster Yo blev sg 34, et stærkt kuld. Desuden havde han vinderen i unghunde tæver Kiwi II di Casa Massarelli.


Baru di Terra Scura.


Margman Yan.

Endnu en Furbosøn stillede gruppe. Det var Leo v.d. Zenteiche. Han var unghundevinder i 2010 og gik direkte ind i VA året efter. Kom igen i 14, hvor han fik til stede i TSB. I år var han ikke udstillet men kom og gik i spidsen for sin gruppe. Det er anden gang, han stiller gruppe. Gruppen var ligesom sidste års førstegangsgruppe præget af dyr med gode typer og smukt pigment. Ligesom faderen ligger flere af dyrene til den sluttede side.  Det var lidt småt på hansiden, blot en enkelt brugshan nåede frem til søndagen, efter at sønnen Forman Schloss Rügland, sidste års sg 9 i unghundeklassen, ikke klarede skærene ved TSB prøvningen. Hans bedst placerede søn var den danske Team Marlboro Morgan, der blev sg 27 i unghundeklassen.


Team Marlboro Morgan.


Forman v. Schloss Rügland.

Han har ikke helt samme pigment som mange Leobørn, men han er en meget velproportioneret hund uden overdrivelser, og han præsenterede sig på bedste vis med god energi og udstråling. En række gode tæver prægede gruppen som VA 11Viola v.d. Zenteiche, V 17 Maus v. Santamar, sg 28 i unghunde tæver Pascal van het Boombos og dertil en række gode tæver i yngste klasse.

I Quenns linje er også Tyson v. Köttersbusch. Han har hele tiden markeret sig med gode hunde, ikke så kraftigt som Furbos linje men hele tiden med gode dyr.
Tyson er fra 2006 og altså oppe i årene, og dermed bliver det sværere at mønstre nok til en afkomsgruppe. Det blev det heller ikke til i år, men de få, der var med, markerede sig stærkt. Ikke mindst søskendeparret Willas og Wallery v. Grafenbrunn hhv. VA 6 og VA 2.


Willas v. Grafenbrunnen.


Wallery v. Grafenbrunnen.

Et par særdeles smukke og typefulde hunde. Wallery stod allerede sidste år i VA. I år gik hun en tid på fløjen og trak læsset på bedste vis med perfekt præsentation og udstråling men endte altså som nummer 2. Willas har udviklet sig godt i det sidste år og tegner et billede af en harmonisk, kraftfuld han. Pigmentmæssigt står søskendeparret ikke mål med Furbobørnene.
En anden direkte Tysonsøn er Hugh v. Eichenplatz. Han startede sin karriere med en flot placering som sg 3 i unghundeklassen. Kom ikke i 14, men stillede i år med en afkomsgruppe og blev V 26. Trods sin fine start og gode afstamning, hans mor er VA Alisha v. Eichenplatz, så har han ikke haft den helt store interesse hos opdrætterne. Alligevel er det lykkedes ham at stille en gruppe i år.


Hugh v. Eichenplatz.

En udmærket gruppe med godt pigment, gode bevægelser og god størrelse, lidt indskrænkninger mht. overlinjer og frontstilling hos nogle dyr.
Den stærkeste fortsættelse af Tysons faderlinje går i øjeblikket over Lennox v. Regina Pacis repræsenteret ved to sønner Yoker v. Pendler og Arre v. Hühnegrab.
Yoker har haft en fin karriere startende med en placering som sg 3 i yngste klasse, derefter V 5 og senere 2 år i VA. Han stillede igen i år en gruppe, der gav et godt helhedsindtryk. Krydsene kunne i nogle tilfælde være bedre, og enkelte dyr kunne bære sig bedre. Om ham må man også sige, at det er lidt tyndt på hanhundesiden. Der mangler hanner i brugshundeklassen og i de unge klasser, er der klart en overvægt til tævesiden. Der er der til gengæld en række gode dyr, blandt dem sg 7 Amy v. Melanchton med broderen Ary som sg 19, desuden sg 13 Trexa Ostfriesischissen Tingstätte og sg 15 Venga v. Jabora.
Arre v. Hühnegrab var en særdeles iøjnefaldende yngstevinder i 2013. allerede dengang meget kraftigt udviklet med en udpræget tør og stram bygning og helt lydefri overlinje. Han placerede sig overbevisende som V 1 året efter, hvorefter han forsvandt til Sydamerika. Inden han rejste, nåede han dog at få nogle enkelte parringer, og resultatet kunne vi så se i år i toppen af yngste klasse hanner.  Forrest som sg 1 gik Optimus v. Pendler, en stor, meget kraftfuld og veludviklet han med en stærk overlinje. I sidebillede er han nærmest lydefri, men ikke alle vil skrive under på, at han er fejlfri set forfra. Hans broder Omen gik som sg 19. Som sg 4 gik Mark v. Pendler, også en meget iøjnefaldende ung han, der i sin fremtoning er stærkt præget af faderen. Han er knapt så stor og er i det hele en hund uden overdrivelser. I yngste tæver blev Sairah v. Bärenschlucht sg 14.


Mark v. Pendler. Foto Jeanne Granslev.

Endnu en linje fra Quenn går over Paer v. Hasenborn videre til Atos v. Agrigento, der var i VA sidste år. Han formåede ikke at stille en gruppe i år men havde enkelte gode sønner som V 10 Desperados v. Pendler og V 15 Newton v. Frankengold. En anden af hans sønner er Gordon du Clos de Patmisand. Han var sg 5 i unghundeklassen i Kassel i 2013 men har ikke siden vist sig på Siegerschau. Han stillede en del afkom, der var højt placeret som f. eks. sg 17 i unghanner og sg 3 i yngste tæver. En ung han barnebarn af Paer v. Hasenborn over Aslan v. Türkenkopf er Nex v. Ostergerger-Tal. Han blev V 19. Han var sidste år sg 7 i unghundeklassen. På modersiden fører han Negus v. Holtkämper See altså Zampblod. Han er en hund, der har fået ganske mange parringer, så vi kan måske se en gruppe efter ham næste år.

Førstepladsen i brugshanner var der aldrig kamp om. Det var der til gengæld om andenpladsen. Her startede Pacco v. Langenbungert. Han er på grund af sin fremtræden og udstråling en populær hund, og nogle havde endda forventet, at han skulle starte på fløjen. Det viste sig imidlertid, da runden i hurtigt trav løb af stablen, at her kunne Pacco ikke følge med. Det er jo ikke en nyhed. Vi har før set, at det kniber for ham i bevægelse, og her lagde Ballack straks luft ned til ham. Det kostede en andenplads, som i stedet gik til Iliano v. Fichtenschlag. Det var en kamp mellem to Remosønner, og Remo viste igen i år, at han er en af de helt store nedarvere. Nu er hans avlsperiode jo forbi, og der dukker ikke flere nyheder op, men der er også nok af de ældre. Foruden de to nævnte havde han i brugshanner også sidste års unghundevinder Cronos del Seprio, som blev V 1, og V 17 Figo v. Nordteich. Dertil VA 13 i tæveklassen Olivia v. Pallas Athene. Også LSH – klassen lagde han beslag på pladser i toppen med VA1 Orbit v. Pallas Athene og VA 3 Jackson v. Zisawinkel.


Jackson v. Zisawinkel.

Iliano er en velkendt deltager. Det er fjerde gang, han stiller i brugshundeklassen heraf de tre i VA. Han stillede igen i år en meget smuk gruppe af velpigmenterede dyr med rigtig god harmoni og smukke farver og god størrelse. Han har stadig lidt problemer med hovederne, hvor stoppet kunne ønskes lidt mere udtalt. I gruppen var der mange dyr i den bedste ende af klasserne. Hans bedst placerede afkom er søskendeparret Djambo og Damina v. Fichtenschlag, der begge fik VA 7.


Iliano v. Fichtenschlag.

Sønnen Djambo er endnu ung. Han er fra 2011. I Kassel var han unghundevinder, næste år V 5 for så i år at rykke ind i VA. Som mange i Remos linje er han en hund i de rigtige rammer uden overdrivelser og i den rigtige størrelse samt med faste led. Han stillede i år sin første afkomsgruppe, som berettigede ham til at rykke ind i VA. Det var en god gruppe med velpigmenterede dyr med godt snit, faste, og med gode bevægelser. Som hos faderen kunne ses enkelte dyr med en tendens til at hvælve overlinjerne. Tæverne var de bedste. Blandt dem var sg 33 i unghundeklassen Team Marlboro Oline og søstrene Julie og Janina du Val D’Anzin hhv. sg 6 og sg 18.


 Djambo v. Fichtenschlag.

I lighed med Iliano er også Pacco en gammel bekendt. Det er nu fjerde år han møder i brugshundeklassen heraf de to sidste i VA. Han har hele tiden været placeret fremme i feltet, for trods lidt problemer med bevægelsen, hvor indskrænkninger i foraktionen hindrer et helt flydende forløb, så er han en meget harmonisk opbygget hund af den rigtige størrelse og uden overdrivelser. Dertil kommer hans altid flotte præsentation med stor udstråling. Han har desuden hvert år opnået højeste præmiering ved TSB prøvningen. Han stillede den største gruppe. En gruppe med god ensartethed og med mange gode, typefulde dyr. Enkelte havde arvet en tendens til lidt knap foraktion, men som helhed var dyrene i gruppen velgående. Det gjaldt også de to bedst placerede sønner i brugshundeklassen Whillo v. Klostermoor V 9 og Keule v. Holtkämper Hof V 12. Keule, hvis søster Keesha blev V 20, er en lidt strakt hund med et lidt kort kryds men med en meget stærk mankeføring og særdeles flydende bevægelse. Whillo er mere korrekt i sine proportioner og en hund med et smukt helhedsbillede. Han havde lidt svært ved at komme i gang som avlshund, men på det sidste, er der blevet mere interesse omkring ham. Også blandt de unge hunde havde Pacco afkom med i den gode ende, en af dem var sg 28 i unghanner Team Marlboro Iron.


Team Marlboro Iron.
 
Pacco har en langhåret broder Pedro, som stillede en af de to langhårsgrupper.
Figo v. Nordteich begyndte sin karriere ret lovende men har haft lidt svært ved at leve op til forventningerne. Han lagde ud i 2012 med at blive sg 2 i unghundeklassen. Året efter blev han V 15. I 14 stillede han sin første gruppe og rykkede frem til V 11. Det er jo et krav, dog ikke ufravigeligt, at en han skal stille en gruppe for at avancere. Figos første gruppe berettigede dog ikke til nogen høj placering. Det var en lidt uens gruppe med tendens til rigelig størrelse. Dette års gruppe havde ikke, som vi ellers ofte ser, forbedret sig, det var en lidt uens gruppe, svingende i pigment, hvor nogle af dyrene heller ikke bar sig for godt. Enkelte gode dyr med sg 8 i unghundeklasse tæver Luanda v. Osterberger-Land som den bedste. Ingen dyr i brugsklasserne.
En af Remos meget smukke sønner er Omen v. Radhaus. Han deltog ikke selv men stillede igen i år en smuk gruppe af velsnittede, kraftfulde og harmoniske dyr. De højeste placeringer gik først og fremmest til tæverne. Hans bedst placerede søn var V 21 Green v. Hühnegrab. Han er ud af et stærkt kuld. Hans bror Gary, som altså ikke var med i år, var sidste år sg 4 i yngste klasse og er en efterspurgt avlshund. Søsteren Gamba blev VA 9. I samme klasse stod også VA 12 Lory d’Ulmental.


Gamba v. Hühnegrab.

Blandt Omens gode sønner skal også nævnes V 39 Laban v. Emkendorfer Park. I unghundehanner var der også en høj placering nemlig sg 3 Pepe v. Leithawald, ellers var det de smukke tæver, der prægede gruppen.


Laban v. Emkendorfer Park.

Omens broder Opus, der ikke har haft nær så mange parringer som Omen, kunne møde med en højtplaceret søn Willy v. Kuckucksland, der blev V 3.
Endnu et par hunde i denne linje stillede afkomsgruppe. Den ene Gucci v.d. Elbe-Saale-Winkel har selv haft en lidt mistrøstig karriere på Siegerschau. Han startede i unghundeklassen som sg 12. Derefter kom han to gange i brugshundeklassen men dumpede hver gang ved TSB prøvningen. Her sidste gang i år Nürnberg stillede han samtidig med en afkomsgruppe. Det var et tappert forsøg mod svære odds, for ikke mange havde brugt ham i avlen, så opdrætteren havde måttet skrabe hunde sammen af egen avl. Af de 17 tilmeldte hunde var de 14 fra opdrætterens egen kennel. Man kunne have ønsket, at en sådan kamplyst kunne blive belønnet med et bedre resultat. Det blev det ikke. Gruppen var desværre helt uden kvalitet.
Den sidste gruppe var efter Pippo House of Grumil, en Ilianisøn, der for tredje gang deltog ved Siegerschau. Han kom fra en placering som sg 11 i unghundeklassen til hhv. V 31 og V 30 i brugsklassen. Selv er han en lidt ubetydelig hund uden særlige mangler men heller ikke med særlige fortrin. Hans gruppe stod ikke langt fra dette billede.

Remo kan føre sin faderlinje tilbage til Hill v. Farbenspiel. Det samme kan en anden tidligere auslesehan, der i år også satte et vist præg på Siegerschau. Det er Yankee v. Feuermelder. Yankee stod to år i auslese, inden han blev solgt. Han var en spektakulær han. Ved sin første optræden i VA faldt han straks i øjnene ved sin flotte, meget smukt forløbende overlinje og flydende, langstrakte bevægelse, et imponerende syn, så man næsten tilgav ham hans lidt blege pigmentering. Ved TSB prøvningen gjorde han en lidt mærkelig figur med nogle underlige rejehop i overfaldet, men han bestod hver gang. Han kom hurtigt i avlen, hvor han viste sig at give en del fejl. Senere blev han så solgt. Ovenstående er en ikke ubetinget rosende omtale, som måske kunne forlede nogle til at glemme ham, men sådan ser de professionelle opdrættere ikke på det. De ser på, hvad der kommer ud af parringerne, sorterer i materialet, og vurderer, om der er noget, der holder, og det ser ud til, at det er der. Flere steder dukker der bemærkelsesværdige hunde op. I brugsklasse hanner stod Indro v. Hühnegrab som V 20 og Zeus v. Bierstadter Hof som V 38, Vac-Vagvölgui Jenky som V 28 og i unghundeklassen blev Watson v. Thermodos sg 1 og Nemo Hutberg sg 21.


Vac-Vagvölgui Jenky.

Blandt tæverne blev Peperoni v. Arlett V 1,  Paris v. Simpor V 17 og Puzzy v. Arlett V 24. Yankee er faldet i et stærkt kuld, og et par af hans søskende mødte også med godt afkom. Søsteren Yakimo, der selv var Siegerinde, kunne fremvise sønnen Marlo v. Baccara. Han er et godt bud på fremtiden. I orden i pigmentet, med udtalt knoglekraft og substans, markant hanhundehoved, flot præsentation med flydende gangværk og TSB til 5 – 5. Han blev V 2. Faderen Roy Terra Lupiae over Zlatko v. Arminius repræsenterer en lidt upåagtet linje tilbage til Scott Deodatus.
Yankees bror Yester stillede en god søn, Finn v. Zellwaldrand. Han har de samme karakteristika, der præger linjen som smuk overlinje og flydende bevægelser. Sidste år blev han V 10, i år måtte han rykke lidt tilbage til V 17.

En af de Siegere, man mindes både for hans egen præsentation men også for hans afkomsgrupper, hvor ikke mindst tæverne gjorde indtryk, er Vegas du Haut Mansard.


Vegas du Haut Mansard.


Egga v. Osterberger-Land.

Selv var han en hund, der i sidebillede viste en utrolig lang og flot bevægelse, og de smukke linjer samt den flydende bevægelse gav han videre til en række smukke tæver som Chakira v. Pendler, Egga v. Osterberger-Land, Bella v. Kuckucksland m. fl.
Det var nok især tæverne, der gjorde indtryk, men også blandt hannerne var der flere, der står tilbage i erindringen. En af dem var Arex v.d. Wilhelmwarte. Hans bedste søn er Labo v. Schollweiher. Labos mor er Freya d’Ulmental hvis mor er en af de tæver, der omtales med respekt af tyske opdrættere nemlig Karma v. Ochsentor. Altså en stamtavle, der skulle borge for en god nedarvning, men det er jo ikke altid teori og praksis følges ad. Det gør de ikke i dette tilfælde, idet Labo må siges at have skuffet. Han kom ind i VA sammen med Yankee og viste i lighed med ham en flot fremtræden som en hund med smukke linjer og overbevisende bevægelser. Også ved TSB prøvningen viste han en god figur. Han stillede i år sin anden afkomsgruppe, ikke en særlig stor gruppe, og ikke en særlig iøjnefaldende gruppe, men først og fremmest er det påfaldende, at der ikke tegner sig en fortsættelse i denne linje. Kun 2 hanner var tilmeldt brugsklassen og ingen af dem mødte op. Et lignende billede tegnede sig for de unge klasser, hvor tæverne var helt i overtal. Blandt dem var der nogle godt placerede i yngste klasse som sg 7 Kassiopeia v. Christinen Brunnen og sg 9 Arte degli Achei.
Men mens det ikke ser så godt ud for denne linje, er der stadig andre Vegas-efterkommere til at tage over. En af dem er Quoran d’Ulmental.


Quoran d’Ulmental.

En meget linjeskøn, tør og fast italienskopdrættet hund.  Han er en sønnesøn af Vegas over Baru di Croce Sante Spirito. Moderen Clea d’Ulmental er en Remodatter med Vegas på moderlinjen. Han er altså indavlet på Vegas. Han fremstår i dag som en kraftfuld hund uden de overdrivelser i bagparten, der prægede Vegas. Moderen er lidt svagt pigmenteret, men Quoran har godt pigment. Han var sg 6 i Kassel, V3 sidste år, og i år fik han VA 9. Han stillede her i Nürnberg sin første gruppe udelukkende bestående af dyr fra yngste klasse. En god førstegangsgruppe med dyr med gode proportioner og gode overlinjer. Det var velgående dyr med overvejende godt pigment.
En anden sønnesøn, der ikke selv deltog og heller ikke kunne stille gruppe i år var Wallaby v. Kapellenberg. Han er alligevel værd at nævne for han mødte med et par gode sønner. Også Wallaby hører til de meget iøjnefaldende Vegassønner. Han præsenterede sig i sin tid med en meget høj mankeføring og flotte langstrakte bevægelser, men han har også en meget overvinklet bagpart, og derfor blev han ikke lukket ind i VA. Hans bedste søn er Memphis v. Solebrunnen. Han hører til de absolut store, og han har i lighed med sin fader en meget vinklet bagpart. Han fandt alligevel nåde for dommerens øjne og blev lukket ind i VA på en 10. plads.


Memphis v. Solenbrunnen.

Han stillede en ung gruppe, der også var præget af faderen med smukke overlinjer, men hvor der også var flere med faderens løse haser. Den bedst placerede i gruppen var sg 2 i unghunde hanner Goran v. Bierstadter Hof.


Goran v. Bierstadter Hof.

Efter Wallaby så vi også danskopdrættede Juwika Destroyer. Han var sg 5 sidste år i unghundeklassen. I år blev han V 23. En smuk ung han, der ikke har linjens tendens til overvinkling i bagparten. Han står i Tyskland, hvor han har fået ganske mange parringer. Det bliver spændende at se, om han kan møde med en gruppe næste år.
Blandt de mange sønnesønner var der også en direkte søn Groovy de Casa Massarelli. Han var sidste år V 4 en overordentlig smuk hund med faderens gode linjer men med faste haser.


Groovy di Casa Massarelli.

Desværre klarede han sig ikke igennem om fredagen og måtte udgå af konkurrencen. Synd, han havde sikkert ellers kunne indtage en plads i VA, for han stillede om lørdagen en smuk gruppe af unge dyr, meget typefulde og velgående med sg3 Zoe di Casa Massarelli i yngste tæver som den bedst placerede.


Zoe di Casa Massarelli.

Mentos v. Osterberger-Land havde æren af at gå forrest sidste år. Han er nu en ældre herre og mødte ikke op i år men havde enkelte gode børn med. Først og fremmest Yuri v. Osterberger-Land. Dernæst Xentos v.d. Wilhelmswarte, der var sg 11 sidste år i unghundeklassen. I år rykkede han frem til V4. Xentos er smukt pigmenteret som sin far og med hans gode fremtræden, ikke altid helt lydefri i overlinjen. Endelig må nævnes sidste års unghundevinder Beauty v. Drei Birkenzwinger. Hun blev i år VA 14.
Yuri, der sidste år gik som V 6, rykkede i år ind i VA som VA 8. Han er en lidt strakt hund, der hævder sig ved sin gode, flydende bevægelse. Han har været meget anvendt i avlen. Han stillede en ganske ung gruppe.


Yuri v. Osterberger-Land.

Mange af dyrene var som faderen til den strakte side. Det var ganske unge dyr, hvor nogle endnu mangler udvikling, enkelte dyr kunne bære sig lidt bedre. Blandt de bedst placerede var vinderen af yngste klasse på HAS Bygadens Effie. Her blev hun sg 51, en flot placering. Et par gode finske hunde var søskendeparret Kranichzug Orbit og Only hhv. sg 64 og sg 68.


Bygadens Effie.


Kranichzug Only.

Den for os så velkendte Fred v. Rumbachtal mødte igen op og blev placeret som VA 11. Fred havde især i begyndelsen lidt svært ved at vinde de tyske opdrættere for sig. Han har først i den senere tid fået er større antal parringer. Det er måske medvirkende til, at han ikke markerer sig så stærkt med sit afkom. Hans bedste søn Vaiko v. Suentelstein, der sidste år blev sg 2 i unghundeklassen blev i år V 8 Han er en langstrakt hund med faderens meget velvinklede forpart men også rigeligt vinklede bagpart. Han viser overbevisende, flydende bevægelser. Heller ikke han har fået det store antal parringer. Gruppen efter Fred var præget af faderen med store dyr med udfyldte kropstykker, gode vinkler og gode bevægelser. Bortset fra Vaiko kneb det med placeringer i den bedste ende. En spansk opdrættet danskejet hund Happy de Zitan de Arco blev 77.
En halvbroder til Fred over Yerom er Kinan v. Yarek. En stor, velbygget og velgående han, der i år stillede på Siegerschau for tredje gang altid i den bedste ende, men heller ikke han har den store bevågenhed hos opdrætterne.
En tredje søn efter Yerom, som man også har forsøgt sig med var Chacco v.d. Freiheit Westerholt. Han stod i VA et par år inden han blev solgt. En meget smukt pigmenteret han med et temperamentsfuldt væsen, hvilket i parentes bemærket ser ud til at præge linjen.  Han fik i modsætning til de andre mange parringer men slog ikke igennem. Hans bedste bud er Chiwa v. Haus Iskander, der i år blev VA 6.

Flere linjer udgår fra Quantum v. Arminius. En af dem går over Ober v. Bad-Boll til Enosch v. Amasis. Det er ikke den linje, der har hævdet sig stærkest, når det drejer sig om anatomi. Til gengæld har mange i linjen vist gode takter ved TSB prøvningen. Det er også en vigtig detalje, som man dog ikke udelukkende kan forlade sig på. Det er jo kun en lille part af den komplicerede del, der omhandler en schæferhunds mentale egenskaber. Enosch har stået 2 gange i VA. Sidste år kom han til TSB prøvning men blev trukket fra konkurrencebedømmelsen om søndagen. I år deltog han ikke men stillede igen en afkomsgruppe. Det var en god gruppe præget af det, der er typisk for faderen. Stærkt pigment, gode hoveder og god knoglekraft. Gode proportioner. I nogle tilfælde lidt knappe bevægelser foran, god kraft i bagaktionen.


Romero v. Bad-Boll.

Hans bedst søn dette år Romero v. Bad-Boll som sidste år var sg 15, og blev i år V 32. På tævesiden har han hævdet sig godt med flere gode dyr. I år sås blandt andre VA 15 Ester di Casa Nobili, søsteren Ellen stod sidste år også i VA, V 4 Raffinia v. Bad-Boll og V 22 Witz v. Veracruz. I unghunde hanner sg 13 Gondor v. Regina Pacis.


Gondor v. Regina Pacis.

Den bedst placerede Enoschsøn gennem tiden er Kronos v. Nürburgring. Han var sg 3 i yngste klasse i Ulm. Rykkede dernæst op som V 8 og året efter ind i VA. Han står ikke mere i Tyskland. Han stillede i år en ganske stor gruppe, der ikke helt levede op til forventningerne. Dyrene i gruppen fortsætter det gode pigment, der præger linjen, men der er en tendens til lidt pakkethed i fronten. Der er gode typer og flere dyr i gruppen med gode placeringer. I brugsklasse hanner blev Bad Boll Super Agent V 11. I tæveklassen blev Wendy v. Bad-Boll V 13, og i unghunde hanner blev Hugh v. Radhaus sg 14.


Hugh v. Radhaus.

og i unghundetæver blev Daly Crveny Mayestoso sg 25.


 Daly Crvey Mayestoso.

Halvbroderen til Enosch, Saabat v. Aurelius, har deltaget på Siegerschau tre gange, de sidste to i VA. Hans mor Juri v. Schollweiher er en smuk tæve med en flot stamtavle. Hun er efter Vegas og Fraya d’Ulmental der igen er efter Karma v. Ochsentor. Man husker dog nok Juri bedst fra sidste års Siegerschau, hvor hun havde en lidet flatterende optræden under fri ved fod. Heller ikke Saabat står længere i Tyskland men han stillede for anden gang en gruppe. En gruppe, hvor man kunne ønske lidt flere hanner. Nogle af dyrene virkede endnu lidt langbenede og ufærdige. Gruppen var præget af godt pigment og gode bevægelser. Bedst placeret i Brugsklasse hanner var V 33 Hilton du Val D’Anzin. I unghunde tæver sg 48 Uzzi v. Pallas Athene.


Hilton du Val D’Anzin.

En sidste gruppe i linjen fra Quantum stillede Count-Ustinov v.d. Ybajo Hoeve. Han er efter Ustinov v. Römerland. En meget stor han med en meget stærk overlinje. Han efterlod sig ikke bemærkelsesværdigt afkom udover sønnen Count-Ustinov, som til gengæld er en hund, man får øje på. En stor, livfuld, smukt pigmenteret hund med et udtalt hanhundehoved. Han har indskrænkninger i sin forpart men til gengæld en meget dynamisk fungerende bagpart. Han var sidste år V 20 og fik den bemærkning med på vejen, at det ikke var muligt at opnå en fremgang i placering uden en afkomsgruppe. Den kom han så med i år men blev til gengæld selv væk. En udmærket gruppe, stærkt præget af faderen med hensyn til pigment, overlinje og bagpart men også med den lidt knappe foraktion. Som de bedst placerede var sidste års sg 13 i yngste klasse V 48 Eon de Casa Nobili, og V kuldet kennel Pallas Athene med sg 9 Varus, sg 49 Vulcan og sg 59 Voduscha i tæveklassen i unghunde. Den danske Team Sajo Filippa, der var sg 5 på HAS, deltog også men måtte nøjes med en lavere placering.


Vulcan v. Pallas Athene.

En af de store nedarvere fra de senere år er Zamp v. Thermodos. Det har knebet lidt med at holde liv i hanhundelinjerne efter ham. Til gengæld lever han stærkt over en række meget gode tæver. Der er dog et par steder, hvor Zamp stadig er med på hanhundesiden. Den ene er Schumann v. Tronje. Han er et barnebarn over Dux de Intercanina en yngstevinder, der ganske tidligt gik til Østen, hvor han i øvrigt har avlet særdeles godt. Enkelte af hans gode børn har endda taget turen helt til Tyskland og stillet på Siegerschau med godt resultat som f. eks. Fata v. Dossel, der blev sg 3 i unghundeklassen i 2013. Schumann er en meget harmonisk hund, korrekt opbygget og uden overdrivelser. Han startede som sg 5 i unghundeklassen, blev senere V 6 og derefter VA i Nürnberg i 2014, hvor han stillede den største afkomsgruppe. Han er nu solgt men kunne igen i år stille en afkomsgruppe af overbevisende kvalitet med dyr af fyldige typer, nogle kunne måske have en streg mere i længden. Der er gode overlinjer og godt pigment. Lidt mere farve i hoved og øjne hos nogle kunne godt ønskes. Blandt hans bedste dyr, var V29 Vitus Bad Boll og V34 Ken Haus Unid. Også i tæveklassen var han godt repræsenteret med V 21 Mel v. Haus Trendy og V 35 Omara v. Eichenplatz. I unghundehanner sg4 Freddie v. Modithor og sg 11 Tito v. Finkenschlag. I Unghunde tæver sg 11 Vanta v. Absela Samstag.


Freddie v. Modithor.

Endnu en Gruppe fra Zamps linje er gruppen efter Duncan v. Messina. Han er efter Quattro v. Partnachklamm, en meget stor han, der var yngstevinder i Ulm i 2009. Senere opnåede han VA men blev ikke en hund, der fik rigtig anvendelse i avlen.


Duncan v. Messina.

Sønnen Duncan var sg 31 i unghundeklassen, V 35 året efter og blev her i år rykket frem til V 15 samtidig med at han stillede en gruppe af dyr med gode typer, korrekt opbyggede med god fasthed og godt pigment. Det var udelukkende dyr fra yngste klasse. Her sås blandt andre sg 36 Zarek v. Lübzer Eldetal med søsteren sg 1 Zumba v. Lübzer Eldetal.


Zumba v. Lübzer Eldetal.

For fuldstændighedens skyld kan sluttelig nævnes en hund som Champ v. Klosterspatzen. Han er efter Yoker v. Westervenn, Yoker har været en ganske højtplaceret hund uden dog at opnå interesse hos avlerne.  Han viderefører Zamplinjen over Negus v. Holtkämper See. Sønnen Champ har i tre år haft gode placeringer på Siegerschau. Her i år blev han V 27, og han er en hund, der har fået et vist antal parringer men har endnu ikke markeret sig med afkom.

A
BR / Okt. 2015.

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden