BSZS 2013 i Kassel

I år gik turen til Kassel. Byen med de bekendte bakker, som vi så ofte har kørt igennem på vej til Siegerschau længere nede. Kassel har et udmærket stadion, men pladsen udenom er trang, og i år stod det ikke for godt til med forplejningen. Der var for få boder, og køerne foran var alenlange. Men det er jo ikke det vigtigste. Det er på stadion det foregår, og her var der absolut noget at se på.

Man kan vist roligt sige, at det var Remos år i år.


Remo v. Fichtenschlag

Allerede om fredagen under afviklingen af forsvarsarbejdet gjorde han sig bemærket med en lang række af børn, der viste gode typer og godt forsvarsarbejde. Der var selvfølgelig forskelle, men ingen faldt igennem, og de fleste lå i den gode ende, hvor Pacco v. Langenbungert igen i år brillerede med et særdeles flot arbejde.  Det gode indtryk forstærkedes om lørdagen, hvor Remo stillede den største gruppe.  Og det var en gruppe, der virkelig satte sig igennem. Vi har gennem årene set mange flotte grupper. Vegas, Furbo, Zamp, Ursus, Uran er nogle, der tidligere har stillet imponerende grupper, og det er svært eller umuligt måske, at skulle rangordne dem, men det er sikkert, at Remos gruppe fra 2013 er en gruppe, jeg vil huske som noget særligt. For det første har vi her en gruppe af dyr, der er korrekte uden overdrivelser i vinkler og størrelse, og dertil er det en meget ensartet gruppe med dyr af høj kvalitet.

Forrest i gruppen gik Omen v. Rathaus.


Omen v. Rathaus

Omen blev en slags uofficiel Sieger, og det bringer mig til at filosofere lidt over afviklingen af brugsklassen. SV har jo med Lothar Quoll fået en ny Bundeszuchtwart. Dette var hans første BSZS, og det var afventet med spænding, hvordan han ville gribe opgaven an. Man må sige, at det var noget andet end da Rheinhard Meyer med stor autoritet indtog pladsen og straks med myndighed lagde nye retningslinjer frem med krav til stramninger overfor overvinkling, overstørrelse og mangel på gode mentale egenskaber. Også fremføringen i ringen blev der lagt vægt på. Ingen planløs kapløben men god afstand mellem hundene, så man kunne vurdere de enkelte hunde og deres formåen. I år var der slækket kendeligt på dette krav. Det resulterede i flere tilfælde i planløst kapløb, og netop mht. Omen skete der det, at hund og fremfører blev fanget i en klump, og føreren snublede over en hund og faldt pladask på maven.  Det opløstes uden problemer men så ikke godt ud, og i et andet tilfælde så vi et par hanner, der var lige ved at dominere hinanden. Vi må ikke glemme, at det er voksne hanner, det drejer sig om, og nogle kan være dominerende, og i en sådan klump og i en lidt spændt atmosfære kan der opstå situationer, der kunne udvikle sig. Man kan i det hele diskutere dette med hurtigløbet i grupper. Det er i bund og grund et show, og det er helt i orden. Det skal også til, men en hund skal nu engang ikke have lov til at løbe sig fra sine fejl, og når en dommer har sat en hund på en plads i rækken på grund af dens anatomiske kvaliteter, og her på BSZS måske også på grund af dens avlsmæssige fortjenester, synes jeg at det er forkert, at den senere distanceres af en lidt ringere hurtigløber.  Det er også uheldigt, når man på en måde ligesom underkender sin vinder, ved at lade en bagvedgående løbe foran. Selv om vinderen beholder sin plads er han alligevel blevet en smule underkendt.


Toppen af brugsklasse hanner.

Selve præsentationen af Ausleseklassen blev også anderledes. Man har, i et forsøg på at undgå det man i DKK kalder matadoravl, valgt at præsentere de enkelte auslesedyr i katalognummerorden.  Det tog i nogen grad spændingen af afviklingen, og da kommentarerne blot bestod i en opremsning af anatomiske detaljer blev det efterhånden ganske kedeligt. Det tog festligheden af afslutningen på brugshundeklasserne. Det kunne man også se på tilskuerne, der under kommentarerne til brugshanner i en jævn strøm forlod pladsen.

Tilbage til Remo og hans gruppe.  Remo er jo en repræsentant for den gamle Mutzlinje, der i mange år har ført en hensygnende tilværelse. Med Remo er der virkelig kommet liv i den igen. Ved siden af at hans gruppe er så flot og ensartet med mange kvalitetsdyr, så indeholder den også så mange hanner, at han må have de bedste muligheder for at fortsætte linjen fremover. Det må jo siges at være en stærk manifestation at sætte 3 VA sønner og dertil yderligere 8 andre i den sidste ring.
Hans bedste søn Omen er meget lig sin fader men mere kraftfuld.


Omen v. Rathaus

Der er ikke meget at udsætte på ham, en perfekt hund at se på dog med en lille uregelmæssighed i ørerne. Han lavede igen i år godt forsvarsarbejde og stillede en selv en gruppe af høj kvalitet med flere dyr i den bedste ende såsom sg 14 Tramella Hanx i unghunde hanner, sg 5 Britt v. Frankengold, sg 6 Lory d’Ulmental og sg 24 Falköens Sheeba alle i unghundetæver samt sg 9 Arrax Kaizen og sg 12 Gucci v. Elbe-Saale-Winkel i yngste hanner.


Tramella Hanx


Gucci v. Elbe Saale Winkel (Foto: Thorkild Beck)


Falköens Sheeba

Foruden Omen havde Remo yderligere to sønner i auslesegruppen. Det var Cobra d’Ulmental og Iliano v. Fichtenschlag.


Iliano v. Fichtenschlag

Begge er typiske Remo sønner. Cobra er lidt bleg i pigmenteringen mens Iliano har en smuk pigmentering. Begge stillede gode grupper. Iliano havde sg1 i unghundeklasse hanner Djambo v. Fichtenschlag -


Djambo Fichtenschlag (Foto: Thorkild Beck)

- og hvis søster Damina blev sg13 og Cobra havde sg 4 i samme klasse Kimbo v.d. Tempelhoeve -


Kimbo v.d. Tempelhoeve.

- samt sg 5 i yngste hanner Team Leiksad Kapitain. I tæveklassen sg 15 Tosca d’Ulmental.
Lige udenfor Auslese som V 4 stod Pacco v. Langenbungert.


Pacco v. Langenbungert

En smukt pigmenteret hund med en sjælden udstråling. Han viser sig særdeles flot i ringen, ligesom han aflægger sin modprøve på bedste vis. Han er dog ikke så lydefri som sine forangående halvbrødre. Hans bevægelser er ikke helt så flydende og han mangler lidt i fremgrebet. Han stillede en gruppe, der nok heller ikke var helt af den kvalitet, man havde forventet, men det er en førstegangsgruppe, og det er før set, at en han netop stiller en lidt svag førstegangsgruppe for så siden at slå overbevisende igennem. Det må vi vente at se. Han har i hvert fald haft så mange parringer, at der bør være muligheder.


Pacco i spidsen for sin gruppe med sønnen Jim v. Holtkämper Hof.
 
Sg 2 fra sidste års unghundeklasse Figo v. Nordteich blev V 15. Han er en stor hund, meget velbygget og velpigmenteret og falder godt i type med de øvrige Remosønner. Han har været en særdeles populær avlshund. Rækken af gode Remosønner fortsætter med V 18 Nando v. Welsetal, V 19 Dasty v. Melanchton, der også har en Auslesesøster, V 21 Spira v. Feetback, -



Spira Feetback (Foto: Thorkild Beck)

- der er en endnu lidt ungdommelig hund men korrekt og typefuld. Han har igennem året haft en udmærket udstillingskarriere. V 31 Justus v. Haus Dexel, der har tidligere Siegerinde Gina v. Aquamarine til mor. V 34 Xaro v.d. Plassenburg. Også han er endnu en noget ungdommelig hund men tiltalende i sin opbygning og bevægelsesmønster.  Og V 39 Whisky v.d. Wasserkuppe. Han var sidste år V 29 og har altså mistet er par pladser. Han er en særdeles smukt pigmenteret hund med en lidt flad overlinje men en hund, der stråler i ringen, samtidig med at han hævder sig flot i sit forsvarsarbejde.
Det er en overbevisende stærk samling hanner til at løfte arven efter Remo, der foruden at lave sønner jo også har mange gode døtre. Her skal blot nævnes, at han stillede 3 tæver i Auslese, hvor ikke mindst sidste års yngstevinder Rustol’s Xhena Xellent faldt i øjnene.
Den gamle Mutzlinje er yderligere repræsenteret ved endnu en hund, der ligesom Remo går over Hill v. Farbenspiel. Det er Yankee v. Feuermelder.


Yankee v. Feuermelder

Han står for andet år i træk i Auslese og er en hund, der hævder sig ved sin meget flotte rejsning og særdeles flydende langstrakte bevægelser. Han er faldet i et meget stærkt kuld, hvor søsteren Yakimo også er en Aulesehund.


Yakimo v. Feuermelder

Dertil kommer broderen Yussuf der fik V 62. Yankee stillede en førstegangsgruppe, som han havde sat sit præg på. Det var dyr med lange løbsknogler og som faderen med flotte overlinjer, hvor dog enkelte buede lidt, ligesom faderen var de meget velgående. Blandt de bedst placerede var Pepino v. Arlett sg 18 i yngste hanner. Han havde desuden søstrene Peperoni sg 28 -


Peperoni v. Arlett  (Foto: Thorkild Beck)

- og Puzzy sg 36. I yngste tæver desuden sg 6 Paris v. Simpor.  
I samme linje med rødder tilbage til Hill v. Farbenspiel er Chicco Dogshof. En tiltalende hund, der dog ikke rigtig er slået an blandt opdrætterne.


Chicco Dogshof

Som en af de seneste års stærke nedarvere står Quenn v. Löher Weg. Han har sat sig kraftige spor i avlen. Det ses blandt andet af, at hele 5 dyr i Ausleseklassen går tilbage til ham. Generelt må man sige, at det er de anatomiske kvaliteter mere end de mentale egenskaber, der præger linjen. Sønnesønnen Etoo v. Wattenscheid -


Etoo a. Wattenscheid

- stillede den største gruppe, og det var en god gruppe, der var ingen topplacerede dyr bortset fra sg 10 Becks v. Godecke Michels i yngste hanner og sg 12 Raja z. Gigelsfelsen i unghunde tæver, men det var en ensartet gruppe med gode typer og flere placeringer i sidste ring. Faderen Paer v. Hasenborn -


Paer v. Hasenborn

- er i modsætning til sønnen Etoo smukt pigmenteret, en særdeles korrekt og godt opbygget hund, der i travmønstringen undertiden kan bue lidt i overlinjen og falde i manken. Paer stillede en gruppe, der var præget af faderen i pigment og type, enkelte dyr manglede lidt i foraktionen.  Etoo aus Wattenscheid, V 5 Gicy du Val D’Anzin -


Gicy du Val D'Anzin

- og V 13 Godalis Darling i tæveklassen var blandt de bedst placerede. Han havde dog en søn mere med. Atos a. Agrigento, der tidligere har været placeret med V 32. Dette år dumpede han i modprøven men stillede enkelte højtplacerede dyr. Sg 5 i unghunde hanner Gordon du Patmisand, sg 15 i unghunde tæver Mena a. Agrigento og sg 2 i yngste klasse hanner Desperados v. Pendler.


Gordon du Clos de Patmisand


Desperados v. Pendler

En slagkraftig linje fra Quenn går over Furbo degli Achei. I Auslese i Kassel stod sønnen Leo v. Zenteiche. Han var sidste års unghundevinder og tegner i stand et imponerende smukt billede. I bevægelse imponerer han ikke i samme grad og i hurtigt trav døjer han med at slå til. Muligvis fordi han mangler den indre dynamik. Han er en populær avlshund, så tiden må vise, hvad han duer til. En anden Furbosøn i Auslese er Fulz di Zenevredo. Han var sidste år V 1 og har parret meget og gennem året vist godt afkom på skuerne. Her viste han en meget smuk gruppe, ensartet, smukt pigmenteret og med flydende bevægelser og som også indeholdt mange topplacerede dyr som Granitt v. Osterberger Tal V 33, Pepe v. Kuckucksland V 11, V 6 Georgina a.d. Brunnenstrasse, sg 2 i unghundeklasse hanner Risco v. Suentelstein, sg 7 i yngste klasse hanner Jehu Primo Grande og sg 6 yngste klasse tæver Haiti du Val D’Anzin.


Fulz de Zenevredo


Jehu Primo Grande

Endnu en hund i linjen er den unge meget harmonisk opbyggede Ballack v.d. Brucknerallee, han var sg 5 i yngste klasse året før og gik dette år i VA. Han er efter Hagadahls Figo en Furbosøn, der sidste år stod i auslese men døde kort efter Siegerschau.


Ballack v.d. Brucknerallee

Danske tilskuere lagde nok særlig mærke til endnu en hund i Furbolinjen nemlig Team Marlboro Quattro, der over Bix v. Arlett er et barnebarn af Furbo, men efter den applaus, der lød fra tilskuerrækkerne var det nok ikke bare danskerne, der lagde mærke til Finn og Quattro. Det var da også en enestående præstation, de to opviste. Quattro startede nede i 3. gruppe og gik til toppen af gruppen. Herefter blev han flyttet videre til 2. gruppe og vandrede støt og roligt op gennem hele gruppen til toppen endnu engang. Derefter videre til 1. gruppe, hvor han fik endnu nogle pladser og havnede på en flot 30. plads. Det var en stærk opvisning, hvor Quattro hele tiden viste udstråling og vilje til at gå.


Team Marlboro Quattro

Furbos broder Floro stod en tid i Tyskland og parrede også en del. Han har efterladt sig en søn Boomer v. Polarstern. Boomer er en kraftigt pigmenteret han med gode linjer, han stod i år som V 17. Han har parret en del og også stillet afkomsgrupper uden dog at slå afgørende igennem.


Boomer v. Polarstern

En Quennsøn, der gennem tiden har stillet flere gode hunde er Tyson v. Köttersbusch, og han kan stadig præstere. Et par gode sønner er sg 7 i unghundeklasse hanner Willas v. Grafenbrunn -


Willas v. Grafenbrunn

- hvis søster Wallerry v. Grafenbrunn blev sg 2 og sg 3 i yngste klasse hanner Hugh v. Eichenplatz samt V 3 Coco v. Polarstern i brugsklasse tæver.


Coco v. Polarstern

Derudover var han repræsenteret gennem sin søn Lennox v. Regina Pacis. Lennox stod i auslese i 2011, dumpede i forsvarsarbejde året efter og blev solgt ud af landet, men forinden nåede han at lave meget godt afkom. Blandt dem V 3 Yoker v. Pendler, hvis mor er den stærkt avlende Corsika v. Pendler. I yngste klasse satte han vinderen i hanklassen Arre v. Hühnegrab, en særdeles iøjnefaldende vinder. Stor, kraftfuld, tør og stram, smukt pigmenteret og med udtalt mankeføring. Når man så ham kunne man godt mindes hans farfar fra dengang han gik sg 3 i yngste klasse. Han faldt dengang nok i øjnene ved sin størrelse men også ved hele sin imponerende fremtoning med samme kraft og rejsning som sønnesønnen. Den uofficielle 2’er i brugsklasse tæver Chira del Frutteto fortjener også at nævnes måske mere for sin type og anatomi end for sin præsentation. Hun fortsætter på bedste vis den type, som Quenn har tegnet gennem årene. Hun var i sin tid yngste vinder og står her for anden gang i Auslese. Hun er efter Quennsønnen Barros v.d. Fürstenau.

Til de senere års store nedarvere hører også Vegas du Haut Mansard. Det er imponerende, at han stadig kan stille en gruppe, men det kan han altså. I år var det den syvende. Den er selvfølgelig blevet mindre efterhånden, men det er stadig det kendte billede den viser. Lidt lyse dyr, elegante med smukke overlinjer og dybt vinklede bagparter. Flydende bevægelser med dynamiske bagparter. Nu er Vegas’ egen tid så småt ved at være forbi, men det, han måske især huskes for, er nok hans tæver. Man kan blot huske på Chikara v. Pendler, der var vinder i både unghunde- og brugshundeklassen og ikke mindst Egga v. Osterberger-Land, der aldrig opnåede at blive vinder på BSZS, men som i udpræget grad tegnede det billede, der er typisk for Vegas. Der har været mange andre smukke tæver, og han kan stadig levere. Det beviste dette års fløjhund Faya v. Adelschlag,


Faya v.Adelschlag

- hun er en iøjnefaldende smuk hund med de velkendte flydende bevægelser.  Også hans anden datter i VA Raupa v. Ropal stod i den kendte type hvad angår snit og bevægelse. Det er tyndet lidt ud blandt hans sønner, men der hvor der stadig viser sig efterkommere er over Arex v.d. Wilhelmswarte og Wallaby v. Kapellenberg. Arex er vel nok hans bedste søn. Flot pigmenteret og lidt mere robust end gennemsnittet af Vegassønner, der i lighed med døtrene ligger til den elegante side. Arex stod i Auslese et år, fejlede til mod og kampdriftprøven året efter og blev solgt ud af landet. Han nåede dog at efterlade sig gode børn. Hans bedste søn er Labo v. Schollweiher.


Labo v. Schollweiher

Labo startede som yngstevinder, rykkede derefter ind i Auslese, hvor han nu står for andet år, og i år kunne han stille sin første afkomsgruppe, en ganske stor gruppe, godt præget af faderen med samme gode linjeføring og af god middelstørrelse. De bedste resultater blandt de unge dyr opnåede han gennem sine sønner. En af dem er danske Adler See Hustler sg 43. Arex lavede også en række gode døtre, en af dem er VA Quenna v. Regina Pacis


Quenna v. Regina Pacis

- samt unghundevinderen Yvonne v. Kapellenberg.
Også Wallaby stillede en god gruppe. Selv nåede han ikke ind i Auslese, nok fordi han har problemer med for udtalte vinkler bag i forbindelse med løse haser, noget der også kunne konstateres i gruppen, der i øvrigt var en god gruppe med meget velgående dyr. Tæverne var i overtal. I gruppen gik yngstevinder Yava v. Aurelius og sg 10 i unghunde hanner Memphis v. Solebrunnen


Memphis v. Solebrunnen

- og i samme klasse Dario di Casa Massarelli sg 24.


Dario di Casa Massarellli

Inden vi forlader Vegas skal dog lige nævnes, at han stadig kan stille med en direkte søn. Det er sidste års yngstevinder Tyson Fixfrutta. Han forekom allerede sidste år at ligge i den lette ende, og også i år, hvor han starter i brugshundeklassen kunne man ønske lidt mere betydelighed. Han blev V 20.


Tyson Fixfrutta

Gennem flere år var Siegerschau præget af Zamp v. Thermodos og hans afkom. Zamp stillede flere store, meget imponerende grupper med særdeles typefulde dyr.  Nu er denne linje trådt mere i baggrunden. En enkelt tæve VA Nani v. Wiedeck er stadig med.


Nani v. Wiedeck

Ingen direkte sønner men nogle børnebørn er at finde i toppen. Tidligere yngstevinder Dux de Intercanina stillede et par sønner V 2 Sunyi v. Hühnegrab og V 6 Schumann v. Tronje. Det er typefulde dyr, der passer godt i slægtsbilledet, og de har haft mange parringer, så næste år får vi måske at se, om der her er en videreførelse. Dux står selv nu i Kina, og herfra har de en datter en ungtæve Fata v. Dossel -


Fata v. Dossel (Foto: Thorkild Beck)

- taget turen helt til Kassel for at vise flaget. Det gjorde hun overbevisende og havnede på en tredjeplads. En tredje i linjen er Yoker v. Westervenn. Han går over Unzo van Noort og Negus v. Holtkämper See tilbage til Zamp. Han har hele tiden været godt placeret på Siegerschau men har ikke rigtig fundet indpas hos opdrætterne. Det lykkedes ham dog at stille en førstegangsgruppe, hvor et par sønner Caitano og Champ v. Klosterspatzen var placeret som sg 33 og sg 41 i yngste klasse.
Zamps far Quantum v. Arminius er dog også repræsenteret i en anden linje nemlig over Giovanni v. Kapellenberg frem til Ober v. Bad-Boll.


Ober v. Bad-Boll

Ober stillede i år sin 5. gruppe. Den var som tidligere år præget af store, kraftfulde dyr med varme farver. Gode vinkler for og bag med faste haser. Hannerne dominerer. Det magede sig sådan ved fredagens mod og kampdriftprøver, at en stor gruppe af Obers sønner kom på banen lige efter hinanden, og her var det tydeligt et fremherskende træk, at de i almindelighed lå i den bedste ende. Han havde 2 sønner i VA. Saabat v. Aurelius, der står i Østrig og i år vandt det østrigske hovedavlsskue og Enosch v. Amasis.


Enosch v. Amasis

I tæveklassen stod VA Zambia degli Achei, V 20 Ossye v. Haus Ziegelmayer og V 35 Nathalie v. Akrobat.
Enosch er stor og kraftfuld, man kan vel ikke kalde ham plump men elegant er heller ikke en betegnelse, der vil passe på ham, men han har været en meget populær avlshund og er måske også så meget brugt, fordi han er blevet fremhævet for sit væsen og gode forsvarsarbejde, der sidste år blev bedømt med 5/5. Hans bedste søn Kronos v. Nürburgring var sidste år sg 3 i yngste klasse og i år blev han V 8.


Kronos v. Nürburgring

I Auslese er der et par hanner mere, som ikke hører til i de mest fremherskende linjer. De kan føres tilbage til den gamle Cantolinje. Det er Chacco v.d. Freiheit Westerholt og Mentos v. Osterberger-Land.


Chacco v.d. Freiheit Westerholt



Mentos v. Osterberger-Land (Foto: Thorkild Beck)

Begge er blevet fremhævet for deres flotte mod og kampdriftarbejde, der er blevet bedømt med 5/5. Af disse 2 stillede Mentos klart den bedste gruppe. Måske også fordi forventningerne til gruppen efter forlydender ikke havde været så store, overraskede den ved sin kvalitet. Gruppen var præget af dyr med stærke overlinjer, godt pigment og gode bevægelser, og der var flere dyr i de sidste ringe som Yuri v. Osterberger land sg 12 unghunde, Unkas v. Osterberger Land sg 19 unghunde hanner, Naomi v. Hanness sg 19 og Baggio v. Juvenisty sg 26 i unghunde tæver. Selv viste Mentos sig som altid veloplagt i ringen og førte sig med energi og dynamik. Chacco v.d. Freiheit Westerholt er selv en særdeles velbygget og velgående hund, men hans gruppe levede ikke helt op til forventningerne. En rigtig god dansk hund gik i gruppen. Det var Jordemoderhusets Jatzi, der blev præmieret med sg 25 i unghunde tæver. En flot præstation.

Så var Siegerschau forbi for denne gang, men da vi drog nordover kunne vi igen se tilbage på dejlige hundedage. Det er dejlige dage, hvor vi også ser rigtig mange andre danske hundefolk både udenfor ringene men så sandelig også på banerne.


Danske handlere i yngste klasse

ABR