Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

BSZS i Nürnberg 2010

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø

Alle fotos fra Erling Mortensen

BSZS 2010

Dette års Hovedavlsskue var i Nürnberg. Det er 13 år siden vi sidst var her, men Nürnberg er en fin by med en spændende bymidte, hvor der er meget at se på. Blot kniber det med at få tid til det, det er jo på stadion, det foregår i den weekend. Jeg har forsøgt at samle nogle indtryk herfra. Det er selvfølgeligt subjektivt og beskrivelsen gør ikke krav på at være ufejlbarlig, det er blot personlige indtryk, som jeg her deler med eventuelt interesserede og beklager de fejl eller mangler, der måtte forekomme. 

Forud for Siegerschau er der altid diskussion om, hvem der bliver årets sieger. Der har i nogle år ikke været den store spænding eller uenighed om spørgsmålet, men i år var det ikke helt så indlysende. Der var flere bolde i luften og divergerende meninger. Spændingen blev først udløst sent søndag eftermiddag nemlig da udkaldet til sidste ring i brugshundeklassen kom, og Ober v. Bad- Boll løb ind som den første. Han var tippet af en del, så det var ikke uventet.

VA 1 Ober v. Bad-Boll (Giovanni v. Kapellenberg – Aike z. Gigelsfelsen)

Allerede sidste år stod han som VA 5. Han startede sin karriere som SG 5 i yngste klasse i Oberhausen i 2006. Han kom ikke året efter men stillede i 2008 og blev V 13, derefter i 2009 altså VA 5 i Ulm, hvor han stillede sin første afkomsgruppe, der fik ros for sin ensartethed, korrekte størrelse og sit gode pigment. Også i år stillede han en gruppe, denne gang lidt større men med de samme kendetegn. En god og ensartet gruppe med flere dyr fremme i den bedste gruppe. Som de bedst placerede kan nævnes VA 9 Nathalie v. Alcudia og V 3 Tamara v. Haus Christa. I unghunde hanner SG 15, i unghunde tæver SG 7, og SG 25.


SG 7 unghundeklasse tæver Honda v. Panoniansee (Ober v. Bad-Boll – Mura v. Medie)

Ober er en stor, kraftfuld hund med flydende linjer og smukt pigment. Den dybt vinklede bagpart giver ham en langstrakt bevægelse men også tilbøjeligheden til løse haser. Han blev for andet år i træk nævnt blandt de bedste ved mod og kampdriftprøven. Ved vurdering af dette lægges der ikke mindst vægt på korrekt og lydighedsmæssig veludført fremføring. Ober går over Giovanni v. Kapellenberg tilbage til Quantum v. Arminius, hvorfra flere linjer udgår.

Quantum selv stillede kun en enkelt afkomsgruppe vel nok fordi, der var flere problemer i hans afkom. Dels gav han ofte ganske store dyr, det var dog ikke dengang så stort et problem, som det ville være i dag, dels antyder hans indeks, at HD ikke var hans stærke side, og endelig kunne det knibe med belastbarheden. Det kunne måske være en grund til, at flere lovende unge dyr ikke viste sig i brugsklassen. Men trods nogle minusser var der også plusser. Quantum gav mange smukke dyr, og her iblandt også en del, der både sundhedsmæssigt og væsensmæssigt kunne holde, og dermed lever hans linje i bedste velgående. Hans mest succesrige søn er Zamp v. Thermodos, der med Esko v. Dänischen Hof på modersiden kunne fremvise et udmærket indeks, og hvis afkom også væsensmæssigt slog til, flere gjorde sig endog fordelagtigt bemærkede. Zamp er nu død, men han kan stadig stille en gruppe, og i Nürnberg stillede han en stor og meget flot gruppe, det har han gjort i flere år, hvor hans grupper har bestået af smukt pigmenterede meget typefulde dyr. I år lå hovedvægten på dyrene i brugshundeklasserne med VA 4 Kwantum v. Klostermoor, VA 9 Quattro v. Partnachklamm, V4 Digger v. Elzmündungsraum, V 9 Ober della Valcuvia, V 15 Kanto v.d. Karl-May Höhle og V 23 Peru v. ben Harten i hanklassen. VA 7, V 8 og V 17 i tæveklassen og dertil flere unge dyr i sidste ring. I den sammenhæng er det vel på sin plads at nævne sønnesønnen VA 8 Gigolo v.d. Bärenschlucht, der i type falder helt sammen med Zamps børn.

Det kan være svært at fremhæve enkelte individer i denne gruppe af meget ensartede dyr hvoraf adskillige er af høj kvalitet. Digger er en hund, der tidligere har stillet afkomsgrupper, men det rakte det ikke til i år Han kan fremvise et flot indeks og har 3 år i træk vist fint mod og kampdriftarbejde, men det var alligevel et af de sidste skud på stammen, der gjorde sig særligt bemærket. Det var sidste års yngste vinder Quattro v. Partnachklamm. I modsætning til året før, spillede han i år af liv og energi og gjorde sig allerede fordelagtigt bemærket om fredagen til mod og kampdriftprøven. Om søndagen levede han op til det billede ved sin meget harmoniske fremtræden og sin vitalitet og løbsglæde.


V 4 Digger v. Elzmündungsraum (Zamp v. Thermodos – Xantia v. Elzmündungsraum)


VA 9 Quattro v. Partnachklamm (Zamp v. Thermodos – Ora v. Müdesheimerland)

Zamp har adskillige sønner, der har avlet. Blandt dem er VA 4 Kwantum v. Klostermoor, der selv er en fuldgyldig repræsentant for linjen. Han har et meget varmt pigment, men man kunne ønske lidt mere sort i sadlen og i hovedet. Tilbøjeligheden til løse haser ses ikke hos ham, og han er en hund med god udstråling og fin præsentation. Han er blevet fremhævet for sit mod og kampdrift og har også været på skamlen blandt de bedste. Han stillede sidste år en pæn stor gruppe, der i år var aftaget i antal, men det var stadig en flot gruppe med god ensartethed, varme farver og smukke overlinjer. Hans bedste søn var årsvinder på HAS i år Team Marlboro Tiger, der blev V 13, en flot placering til denne unge han. Han har været pænt placeret på LG – skuer og er en hund, der altid falder i øjnene på grund af sin stærke udstråling og store løbsglæde. Han er tidligere i år på det svenske hovedavlsskue, hvor han blev avlsklasse 3, blevet kåret som den hund med det bedste gruppe C, og her i Nürnberg blev han udtaget blandt de 10 bedste ved mod og kampdriftprøven. Han præsenterer sig som sagt overbevisende i en ring, man kunne vel ønske sig en lidt længere bevægelse, men det er jo ikke blot bevægelsen, der tæller, typen er nok så vigtig, og vi har før set succesrige hanner, hvor bevægelsen lod lidt tilbage at ønske. Det gælder ikke mindst en hund som Quenn v. Löher Weg, men også lidt længere tilbage i historien var der hunde som Ursus v. Batu og hans bedstefar Odin v. Tannenmeise, der ikke brillerede ved deres bevægelse men til gengæld ved en fremragende type. I yngste klasse havde Kwantum desuden sønnen Doll v. Klostermoor, der blev SG 25.


V 13 Team Marlboro Tiger (Kwantum v. Klostermoor – Rubini Schakira)

En typisk Zampsøn er Kanto v.d. Karl-May Höhle. Han var sidste år V 16 og rykkede i år en plads frem til V 15. Han er en stor, kraftig, flot pigmenteret hund, der lavede godt mod og kampdriftarbejde, han har de lidt løse haser, der ligger i den linje. Han kunne i år stille en gruppe af god kvalitet. Dyrene i gruppen er som faderen smukt pigmenterede, de har gode overlinjer, hvor dog enkelte hvælver lænden, gode forparter og nogle med rigeligt dybe bagparter. Der er flest tæver i gruppen.

Flere af Zamps andre sønner mødte frem med afkom, dog ikke nok til en gruppe.  Arak de la Ferme Malgre L’eau havde tæverne VA 8 Lara v. Messebau, der sidste år var SG 2 i yngste klasse og unghundetæven Kia Gamsetal, der blev SG 20. Også Dux de Intercanina fra det højtplacerede D – kuld mødte frem med enkelte dyr. Blandt de bedste var SG 4 i yngste klasse Queenie v. Thermodos og SG 7 Shernaa Duxi i yngste klasse tæver.


SG 4 Queeni v. Thermodos (Dux de Intercanina – Conny v.d. MarckClebergk)

Negus v. Holtkämper See, der nu ikke mere står i Tyskland havde en del dyr i sidste ring blandt andre V 17 Cirrius v. Thalie og SG 15, SG 16 og SG 22 i unghunde tæver. Broderen Naxos var ikke selv repræsenteret i toppen, men en Naxossøn, der i årets løb har haft en del parringer er Dux v.d. Glockenheide. Han var sidste år V 37. Han var ikke selv med men stillede en søn Miro v. Zellergrund, der blev SG 10 i yngste klasse.


SG 10 Miro v. Zellergrund (Dux v.d. Glockenheide – Walli v. Zellergrund)

En af Quantums yngste sønner er Ustinov v. Römerland. Han var sidste år V 1 og rykkede i Nürnberg ind i VA gruppen som nummer 7. Han har haft en stærk udstillingskarriere med mange vinderplaceringer. Han er en stor og kraftfuld hund, der gør sig bemærket ved sin udprægede overlinje. De løse haser har også han. Han kunne i år stille sin første afkomsgruppe, der var præget af faderen. Afkommet havde ligesom faderen stærke overlinjer og lange bevægelser, de løse haser ses hos nogle. Enkelte virker lidt langbenede. Det kan måske skyldes lidt korte pelse. Der var en del dyr i den bedste ring, og som den bedst placerede SG 3 i yngste klasse hanner Eimo v.d. Ostfrieschischen Tingstätte. Hans mor er Boogie v. Pendler en søster til VA Bojan v. Pendler. I samme klasse stod desuden SG 14 og SG 33.


VA 7 Ustinov v. Römerland (Quantum v. Arminius – Kira v. Lacroz)


SG 3 Eimo v.d. Ostfrieschischen Tingstätte (Ustinov v. Römerland – Boogie v. Pendler)

Nummer 2 i VA var Remo v. Fichtenschlag. Han var VA 7 sidste år og er en søn af Ray v. Fichtenschlag og går dermed over Dux de Cuatro Flores tilbage til Hill v. Farbenspiel. Moderen Thora v. Fichtenschlag er en søster til VA tæven Tiana v. Fichtenschlag, og Remo er indavlet 3 – 3 på Hill v. Farbenspiel, der repræsenterer en linje, man har ønsket at holde liv i. En linje, der ikke har haft mange repræsentanter, men med Remo er der måske chance for et opsving. Han er en hund af meget smuk type, maskulin og med god størrelse. Han er særdeles velvinklet men uden overdrivelser. Han stillede en fin gruppe af ensartede dyr med godt pigment, gode overlinjer og gode bevægelser. Alle dyrene var i yngste klasse, og han var godt repræsenteret i bedste ring. Blandt de bedst placerede var Brødrene Omen og Opus v. Radhaus henholdsvis SG 2 og SG 8 i yngste hanner.


VA 2 Remo v. Fichtenschlag (Ray v. Fichtenschlag – Thora v. Fichtenschlag)


SG 2 Omen v. Radhaus (Remo v. Fichtenschlag - Oprah v. Aurelius)

Sidste års VA 3 Yukon v.d. Bastillie mødte ikke op i år men stillede for tredje gang en gruppe. Sidste års gruppe indeholdt blandt andre VA 2 Jaci v. Eichenplatz og V 10 den grå Emilie v.d. Bastillie, men det er måske symptomatisk, at det var tæverne, der dominerede, hannerne havde ikke samme kvalitet. Også dette års gruppe var præget af tæver, der var i overtal. Et par hanner placerede sig dog godt. Den ene var den grå Watz v.d. Neudenauer Holzsteige, en smuk han med gode proportioner og i modsætning til en anden søn, som vi dog ikke har set på BSZS broderen til Jaci nemlig Joker v. Eichenplatz, så har Watz gode løbsknogleforhold. En anden godt placeret søn var SG 9 i yngste klasse EÚ2 de la Petite Laeticia. I brugsklasse tæver gik som V 30 Martha v. Tronje.


Yukon v.d. Bastillie deltog ikke selv i konkurrencen men mødte op i fin form og gik i spidsen for sin gruppe,


V 31 Watz v.d. Neudenauer Holzsteige (Yukon v.d. Bastillie – Urmel v. Hannoveranerhof),


SG 9 E’U2 de la Petite Laeticia (Yukon v.d. Bastillie – BB de la Petite Laeticia)

En enkelt Hill søn kan stadig stille i brugsklassen. Det er Hillson v. Athaba, der er fra 2005. Han er meget typisk for sin fader. Han kan virke lidt lille, når man ser ham sammen med de meget veludviklede og kraftfulde dyr fra f.eks. Zamplinjen. Han er ikke lille blot af en mindre kraftfuld type, men han er en hund uden overdrivelser og med faste led. Han gør sig bemærket ved sine meget smukke farver, sin livfulde fremtræden og ved et meget temperamentsfuldt forsvarsarbejde.

 VA 3 blev Yerom v Haus Salihin. Han var sidste år VA 2, og på den plads startede han også i år, men i fri ved fod kunne han ikke holde manken og buede en del i overlinjen. Så måtte han vige pladsen for Remo. Yerom er næsten ene om at repræsentere linjen fra Esko v. Dänischen Hof, som dog lever videre i mange tævelinjer. På modersiden fører han Baru v. Haus Yü. I lighed med Esko, er Baru også en hund, der lever i mange tævelinjer. Yerom er en storrammet hund med en meget dyb bagpart, og han har på mange udstillinger demonstreret sine lange, flydende bevægelser. Hans lidt lyse farver og hans far og farfar, som ikke har hørt til de mest efterspurgte hanner, har måske været medvirkende til, at han ikke selv har hørt til de mest brugte. Han stillede i år sin anden gruppe, der var af god størrelse og indeholdt dyr af gode typer med smukke linjer og flotte bevægelser. Nogle af dyrene ligger til den store side, og som sidste år kunne man ønske et varmere pigment. En søn Geronimo v. Amur blev V 26 og fremhævede sig ved flot forsvarsarbejde. Søsteren Gwyneth blev V 5. I unghundeklasse hanner gik en charmerende og godt pigmenteret søn Chacco v.d. Freiheit Westerholt som SG 8.


V 26 Geronimo v. Amur (Yerom v. Haus Salihin – Godalis Taira),


SG 8 Chacco v.d. Freiheit Westerholt (Yerom v. Haus Salihin – Pitty v.d. Freiheit Westerholt)

Der er som sagt ikke mange linjer tilbage til Esko, en af dem er over Arak v. Frankengold og Valdo v. Huegenotten, der er far til Nelson v. Frankengold, der sidste år var SG 5 i unghundeklassen. Han kom dog ikke i år. Det gjorde så et andet Valdobarn V 4 Chiara v. Kirchturm.

Mens alle de nævnte dyr indtil nu (bortset fra Remo) kan føres tilbage til Odin v. Tannenmeise og dermed videre tilbage til gamle Quanto v.d. Wienerau, så repræsenterer VA 5 Schicco v.d. Freiheit Westerholt linjen fra Canto v.d. Wienerau. Linjen går fra Canto over Mark v. Haus Beck og Folemarkens Jasso videre til Nero v. Nöbachtal frem til Maestro v. Osterberger-Land, der er fader til Schicco.  Schicco var unghundevinder i 2008, og allerede året efter rykkede han ind i VA som nummer 6. Han er en hund, der forener elegance med kraft og substans. Han stillede en ganske stor gruppe med mange dyr i første ring. Bedst placeret var SG 5 i yngste klasse tæver Dascha v. Emkendorfer Park. I Schiccos gruppe gik et par unge hanner, som vi husker fra Danmark. Det er et par brødre af flot afstamning, idet de foruden faderen Schicco har yderligere et forældredyr med VA nemlig Egga v. Ostergerber-Land. Det er Ursos og Untox v. Osterberger-Land. De blev hhv. SG 3 og 4 i yngste klasse på HAS. Her var de rykket op i unghundeklassen og blev hhv. SG 76 og SG 77.


SG 5 Dascha v. Emkendorfer Park (Schicco v.d. Freiheit Westerholt – Skeidar’s J’Adore)

I samme familie som Schicco er Zerxis v. Osterberger-Land. Hans far er Merlin v. Osterberger-Land. På modersiden fører han Esko v. Dänischen Hof. Zerxis faldt igennem ved mod og kampdriftprøven sidste år, men i år var hans arbejde uden anmærkninger, og han placerede sig som V 11.  Han er i lighed med Schicco en hund med smukke linjer og samtidig med god kraft og substans, dertil meget velgående. Han er gylden i farven men kunne ønskes med kraftigere sort pigment. Hans afkomsgruppe var da også præget af dette. Det var harmoniske dyr med gode linjer og flydende bevægelser, men hovedindtrykket af gruppen var, at der med enkelte undtagelser manglede pigment. Det var synd for det var ellers en god gruppe. Også han havde et pænt antal dyr med i bedste ring.


Tom v. Land Mecklenburg (Zerxis v. Osterberger-Land – Queeny v.d. Malchower Aue)

Stadig i samme slægt og linje men over Yello v. Michelstädter Rathaus er Nando v. Gollerweiher. Han har tidligere stillet grupper men kan nu ikke længere være med her. Han var dog repræsenteret af enkeltindivider. En af dem var desuden også meget iøjnefaldende. Det var Mentos v. Osterberger-Land, som vi jo kender så godt her i landet, da han er danskejet og har været vist på mange udstillinger og altid i toppen af klassen, hvis han ikke har vundet. Sidste år var han også på BSZS, men da var han sløj, noget som ellers ikke kendetegner ham, og derfor havnede han på en 38. plads i yngste klasse. Ellers kender vi ham kun som en hund, der spiller af vitalitet og altid viser stor gangvilje. Det gjorde han også i Nürnberg, hvor han sikrede sig en plads som V 2. En stærk placering for denne unge han. Han er en stærk og stram hund med en god pigmentering og er blevet fremhævet for at være en hund af den rigtige størrelse, samtidig med at han har et godt maskulint præg.


Her Mentos v. Osterberger-Land fra et dansk skue (Nando v. Gollerweiher – Quencie v. Osterberger-Land)

Cantolinjen kunne stille endnu en repræsentant. Det var Nino v. Tronje, der blev placeret som VA 11. Hans far Irok v. Karanberg var unghundevinder i Oberhausen i 2006. Derefter blev han V 17 i 2007 og har ikke siden været vist på BSZS. Han startede med at være en meget populær avlshund, men trådte derefter noget i baggrunden. Irok er en søn af Baru v. Haus Yü, der går over Natz v. Steigerhof tilbage til Mark v. Haus Beck.

Nino var SG 2 i unghundeklassen i 2009 og har haft en stærk udstillingskarriere. At han går direkte fra unghundeklassen og ind i VA understreger hans kvalitet.  Han er da også en meget efterspurgt avlshund.

Som VA 6 stod en repræsentant for sidste års Sieger Vegas du Haut Mansard. Det var Arex v.d. Wilhelmswarte. Han var sidste år V 2 og forrige år SG 20 i unghundeklassen.

Vegas’ børn er præget af meget smukke overlinjer, dybe bagparter og lange flydende bevægelser. Blandt dem skiller Arex sig lidt ud ved et varmere pigment og en fyldigere pels. Vegas har jo stillet en lang række meget linjeskønne børn, også i år var han i stand til at besætte en række pladser i toppen. Foruden Arex rykkede sidste års vinder i unghundeklassen Sultan v.d. Jahnhöhe ind i VA som nummer 10. I sin udvikling endnu en ung han men en typisk repræsentant for Vegas. Som V 41 stod Fernando v.d. Wilhelmswarte. Også i tæveklassen slog Vegas igennem. Chikara v. Pendler en datter af danske Team Paka Daria var en overbevisende vinder i brugsklasse tæver. Fyldig og kraftfuld og med fin præsentation vandt hun en velfortjent sejr. Det var ikke fordi der ikke var modstand. Lige bagved gik hele tiden sidste års VA 3 Egga v. Osterberger-Land en hund, der altid har betaget, hvor hun har vist sig, meget smuk i sine linjer, meget effektiv i sin bevægelse og med en imponerende udstillingskarriere. Hun var dog på dagen ikke helt i fineste pelsform, måske derfor fremstod hun lidt mere strakt end vinderen, men hun fortjente selv med sin lidt ringere dagsform sin plads. Med endnu en ausleseplacering kunne Vegas sætte en yderligere trumf ind i sin afkomsgruppe. Det var VA 11 Jana v.d. Plassenburg. Hendes mor Daggie de Cuatro Flores er en søster til VA Dux de Cuatro Flores.


Sultan v.d. Jahnhöhe (Vegas du Haut Mansard – Irmi v.d. Jahnhöhe),


VA 1 Chikara v. Pendler (Vegas du Haut Mansard – Team Paka Daria)

Arex stillede i Nürnberg sin første afkomsgruppe, en gruppe af god kvalitet med flere i første ring. En gruppe der er præget af maskuline hanner og dyr med gode bevægelser, enkelte spænder lidt i overlinjen.


VA 6 Arex v.d. Wilhelmswarte i spidsen for sin gruppe (Vegas du Haut Mansard – Ulli v. Aurelius)


SG 23 Gerry v. Sacher (Arex v.d. Wilhelmswarte – Zaskia v. Sacher)

En af Vegas’ meget gode sønner er sidste års VA 8 Bojan v. Pendler. Han er desværre blevet skadet og står ikke mere i avlen. Det kan man godt beklage, når man har set hans afkomsgruppe. Dyrene har linjens flotte overlinjer og flydende bevægelser. Der er lidt spredning i pigmentet. Hannerne dominerede i gruppen. Bedst placeret var SG 2 i unghundeklassen Ypsilon v. Lärchenhain, en han der for første gang i sin karriere, der er ganske lang, prøvede at gå som nummer 2. En absolut imponerende han, hvor man blot kunne have ønsket sig et lidt varmere pigment. I unghunde tæver stod SG 9 Aike v. Klostermoor, og i yngste klasse hanner havde han SG 7, SG 15, SG 17, SG 18, SG 28 og SG 44.


SG 2 Ypsilon v. Lärchenhain (Bojan v. Pendler – Hummel v. Lärchenhain)


SG 7 Lumpi v.d. Bärenschlucht (Bojan v. Pendler – Una v. Winnloh)


Banderas du Domaine du Parc er en Vegassøn, der kunne møde med afkom, dog ikke nok til en gruppe. Han har de sidste 3 år været tilmeldt BSZS men har ikke stillet op. Han stillede en del afkom, hvoraf flere stod i den sidste ring. Den bedst placerede var SG 13 i unghundeklasse hanner Calif v. Arlett.

Endnu en Vegassøn kunne møde med en afkomsgruppe. Det var Vanos van Noort. Han var SG 7 i unghundeklassen i Aachen. Han kom året efter i brugshundeklassen men dumpede til mod og kampdrift og blev solgt. Inden han forlod landet havde han dog nået at få en del parringer, og han kunne altså samle nok til en gruppe i Nürnberg. Det var en ganske lille gruppe og den første, der kom på banen, men det var til gengæld en meget flot gruppe. Vanos selv er en hund med meget rene, flydende linjer, og det prægede også hans gruppe, der var meget ensartet med dyr med smukt pigment, gode overlinjer og bevægelser, faste led og i det hele meget harmoniske. De kunne måske virke lidt fine, men det var også udelukkende dyr fra yngste klasse.



SG 11 Quitte v. Tronje (Vanos van Noort – Nadja v. Jabora)


SG 40 Margman Witraz (Vanos van Noort – Margman Quicken)

Som VA 12 stod en ung søn af Odin v. Holtkämper Hof, Gucci v. Heinrichsplatz. Han var sidste år SG 12 i unghundeklassen og kunne i år rykke ind i ausleseklassen som repræsentant for faderlinjen, der går tilbage til Yak v. Frankengold. En linje der går helt tilbage til datidens store nedarver Uran v. Wildsteiger Land. Karakteristisk for Yakafkom har været de lange, flydende og faste bevægelser. Det har fortsat over Odin frem til hans børn. Guccis mor Juma v. Heinrichsplatz er en datter af Karat’s Yoker og den meget smukke Siegerinde Karma v. Oschentor. Sidste år rostes han for sin korrekte størrelse, sit pigment, kønspræg og kraftfulde bevægelse med korrekt skridtfølge. Han er selvfølgelig for ung til at kunne stille afkom, men han har haft opdrætternes bevågenhed.

Faderen Odin har i et par år ikke stået i Tyskland, og derfor tynder det ud i den nederste ende, men han kunne dog i år for fjerde gang stille en afkomsgruppe, der bortset fra et par enkelte unghunde udelukkende bestod af voksne dyr. Gruppen var som tidligere år præget af rigtig god harmoni og gode bevægelser. De velvinklede bagparter er uden overdrivelser. Afkommet er præget af kraft og substans og godt kønspræg. Foruden Gucci stillede V 8 Hatto v. Hühnegrab, V 10 Ballack zur Worringer Rheinaue, V 28 Chiwas v. Bad-Boll og i tæveklassen V 9 Heaven v. Rekas. Det er værd at bemærke, at adskillige af Odins børn lavede mod og kampdriftarbejde over gennemsnittet. Sønnen Hatto v. Hühnegrab stillede en afkomsgruppe med velpigmenterede dyr. En gruppe af middel kvalitet.


V 8 Hatto v. Hühnegrab (Odin v. Holtkämper Hof – Yonna v. Hühnegrab)


V 10 Ballack z. Worringer Rheinaue (Odin v. Holtkämper Hof – Grappa z. Worringer Rheinaue)

V 1 er en yderligere repræsentant for linjen. Det er Peik v. Holtkämper Hof. Han er efter Ilbo v. Holtkämper See og dermed et barnebarn af Yak v. Frankengold. Peik er en strakt hund med lange og flydende bevægelser, der kunne ønskes med lidt varmere farver. Han har ikke vakt særlig interesse hos opdrætterne og har endnu ikke stillet afkom.

Sidste plads i auslesegruppen som VA 13 fik Paer v. Hasenborn. Han var sidste år V 3 og året før SG 2 i unghundeklassen. Paer repræsenterer en af tidens store avlshanner Quenn v. Löher Weg. I forhold til faderen er han kraftigere pigmenteret og med en betydeligt bedre og mere langtrækkende bevægelse. Som noget karakteristisk for mange dyr i denne linje er han uden overdrivelser og viser under bevægelsen faste haser. Hans mor er efter Stano v. Hasenborn. Han stillede en flot gruppe af pigmentrige dyr, ensartede og med gode typer. En stor del var repræsenteret i den bedste ring. Som den bedst placerede stod SG 2 i yngste klasse tæver Elsa du Val D’Anzin. Søsteren Emma blev SG 9. En dansk deltager i denne gruppe var Normanners Roxette i yngste klasse. Hun var på dagen i elendig pelsform, men hanhundeejeren ville gerne have hende med i gruppen, så hun stillede op og fik et SG 167.



VA 13 Paer v. Hasenborn (Quenn v. Löher Weg – Yada v. Middelwest)


SG 2 Elsa du Val D’Anzin (Paer v. Hasenborn – Betty du Val D’Anzin)


SG 13 Eliot Ness du Normont (Paer v. Hasenborn – Texane du Damaine du Val d’Aulnoy)

Paers far, Quenn, der er en hund, der blandt andet har sin styrke i, at han er uden overdrivelser, når det gælder størrelse og vinkling, stillede sin femte gruppe. Den er nu i sagens natur ikke af samme størrelse som tidligere.


Quenn v. Löher Weg (Uran v. Moorbeck – Elsa v. Kuckucksland)

Quenn har altid været bedst til hanner. Det var han også i år. Foruden Paer var Bill v. Fürstenau med og fik V 5. Han var også med sidste år og er avanceret fra en plads som V 20. Han har på det sidste fået en del parringer.


V 5 Bill v.d. Fürstenau (Quenn v. Löher Weg – Viola v. Haus Seltenreich)

Broderen Barros var med om fredagen, hvor han vakte nogen furore. Da han i modprøven ikke fik øje på figuranten men i stedet tog hele turen op til første skjul, hvor han lavede standhals på en figurant i venteposition. Det lykkedes imidlertid figuranten ved et nyt forsøg at påkalde sig hundens opmærksomhed, hvorefter Barros  lavede en fin modprøve. Han mødte ikke om søndagen, men til gengæld stillede han en værdig
repræsentant for sig nemlig vinderen i yngste klasse tæver Chira del Frutteto.


SG 1 Chiara v. Frutteto (Barros v. Fürstenau – Demi v. Napaweinberg)

Selv om hannerne dominerede, var der også gode tæver i Quenns gruppe. Blandt andre den smukke Zaira v. Rumbachtal, der blev V 16. Som V 18 stod Fendi v. Agilolfinger, broderen Ferrari blev V 25.


V 25 Ferrari v. Agilolfinger (Quenn v. Löher Weg – Ronja v. Wittelsbacher Schloss)

Blandt Quenns sønner er det dog Furbo degli Achei, der er den mest spektakulære. Han er en kraftig, lidt kompakt hund, der altid har været fremme i billedet. I 2007 var han SG 2 i yngste klasse. Året efter rykkede han ind i auslese som VA 9.


Furbo degli Achei (Quenn v. Löher Weg – Fenja 1 Degli Achei)

Det år lavede han en mod og kampdriftprøve, der udløste absolut stormende bifald, nok ikke mindst fordi tilskuerpladserne var tæt besat med italienere, der helhjertede bakkede en af deres hunde op. I 2009 var han på BSZS, lavede mod og kampdrift, men kom ikke om søndagen. I år stillede han slet ikke op men kom og gik i fin form i spidsen for sin gruppe og hvilken gruppe. Den kunne nok have gjort ham til Sieger, hvis han havde stillet. Det var dagens største gruppe, alle dyrene var utroligt flot pigmenterede og af ønskværdig type, og dertil kom, at en meget stor del havnede i bedste ring, heraf flere helt fremme. De fleste var unge men i brugsklassen stod V 16 Bix v. Arlett og i tæveklassen VA 8 Zara v.d. Zenteiche. I unghundeklasse hanner havde han SG 3, SG 4, SG 7, SG 11, SG 20, det var 25 % af de første 20. Sg 7 er svenske Hagadahls Figo, hvis mor er Hagadahls Wanda, en smuk tæve efter Bravos v. Steffen Haus, der blev SG 7 i unghundeklassen i Braunschweig i 2007. Også i de øvrige klasser havde han mange gode placeringer.


SG 2 Frau di Zenevredo (Furbo degli Achei – Jemy di Zenevredo)


SG 20 Sony dei Colli Storici (Furbo degli Achei – Ziwa dei Colli Storici)

Broderen Floro har solet sig lidt i Furbos glans og har fået nogle parringer selv om han endnu ikke har været vist på BSZS. Han kom dog i år og lavede mod og kampdrift men blev væk om søndagen. Han stillede flere godt placerede børn, blandt dem var vinderen i unghundeklasse tæver Fenia de los Madriles.


SG 1 Fenia de los Madriles (Floro degli Achei – Gina v.d. Karl-May Höhle)

En af Quenns meget imponerende sønner er Tyson v. Köttersbusch. Han var SG 3 i unghundeklassen i 2007. Siden har han måttet holde sig væk, da størrelse er et emne, der nu fokuseres på. Opdrætterne husker ham dog, og han har haft og har stadig mange parringer. Selvfølgelig findes der store dyr blandt hans afkom, men der er også mange, der holder målene. Tyson er en lidt sluttet hund med en overordentlig stærk overlinje og et meget markant hanhundehoved. Han har ikke de varme farver som Furbo. Han er som sagt en populær avlshund, og han kunne i år stille den tredjestørste gruppe. En gruppe af kvalitet og med mange dyr i den bedste ring. Som de højest placerede var SG 1 i unghunde hanner Lennox v. Regina Pacis, søsteren Lara blev SG 3 i sin klasse og SG 1 i yngste klasse hanner Dano v. Ostfrieschischen Tingstätte. Moderen Corsika v. Pendler er en søster til dette års Siegerinde Chikara v. Pendler, der på sin side er moder til SG 3 i yngste klasse tæver Nika v. Pendler. Desuden havde han søstrene Panya og Paola v. Grafenbrunn hhv. SG 8 og SG 10 og SG 13 Brenda aus Team Agrigento alle i yngste klasse. En dansk deltager var SG 191 i yngste klasse Windy v. Leea.


SG 1 Dano v.d. Ostfrieschischen Tingstätte (Tyson v. Köttersbusch – Corsika v. Pendler)


SG 3 Nika v. Pendler (Tyson v. Köttersbusch – Chikara v. Pendler)

Godalis Tino er endnu en Quennsøn med en fin karriere. Han var unghundevinder, da Tyson blev SG 3 og rykkede året efter ind i auslese lige efter Furbo. Heller ikke han har siden været stillet på BSZS. Tino har ikke haft samme opmærksomhed som Furbo og Tyson. Han har haft færre parringer, og han har ikke kunnet stille dyr af samme kvalitet. Hans gruppe, der dog var bedre end den, han stillede året før, var lidt uensartet og med nogen spredning i pigmentet, der var dog gode enkeltindivider, som den bedst placerede var V 7 Koby v. Fidelius. En dansk Tinosøn Djalsams Yankee, som var SG 5 på HAS deltog her og fik SG 60. Han er en meget velsnittet han med gode bevægelser og lidt lyse farver. Han gør sig bemærket ved sin meget stærke overlinje.



V 7 Koby v. Fidelius (Godalis Tino – Ossina v. Fichtenschlag)

Quenn v. Löher Weg er en repræsentant for den tidligere så fremtrædende linje fra Ursus v. Batu. I en tid har Quenn næsten været en enlig stjerne for linjen, men i år dukkede et par sønner af VA Ingodds Agassi frem i brugsklassen og gjorde sig fordelagtigt bemærkede. En tæve Jana v. Sensei blev V 9. Gio v. Frankengold var SG 3 i yngste klasse i 2007. Han har ikke i mellemtiden været vist på BSZS. I år blev han placeret som V 3.  V 20 Pardo v. Baruther Land var i 2009 SG 11 i unghundeklassen. Dommeren roste her hans middelstørrelse, udstråling, gode højde-længdeforhold og omtalte hans gode dressuregenskaber. Det sidste levede han i år op til ved at være blandt de 10 bedste, der blev hædret på podiet. Pardo er en hund med meget kraft og substans men også med meget elegante linjer. Han er smukt, varmt pigmenteret og med en stor flot pels, altså en charmehund, hvor den eneste anke er, at han kunne have haft et lidt kraftigere hoved. Han påkaldte sig i høj grad publikums opmærksomhed om søndagen under den hurtige travmønstring i grupper på 7. Her stod han i starten midt i gruppen, men da første hund i gruppen slet ikke kunne flytte benene, kunne Pardos ejer ikke dy sig for at vise, hvad hunden duede til og strøg forbi alle de forangående. Det indbragte ham stor applaus fra publikum, men sådan noget må man ikke, og parret blev forvist til sidstepladsen. Det udløste så til gengæld en voldsom buhe koncert, der varede ved helt til slutningen af gruppens fremtræden, hvor parret til publikums tilfredshed igen blev taget til nåde og fik førstepladsen i gruppen. Pardo har allerede en tid før BSZS haft en del parringer, så det skal blive spændende til næste år at se, hvad han kan præstere.


V 20 Pardo v. Baruther Land (Ingodds Agassi – Dixi v. Frankengold)

Agassi er en søn af Ghandi v. Arlett. En anden linje førte videre fra Ghandi over Flipp v. Arlett og Arko v. Butjenter Land til Bruno v. Vierhundert Hertz, som sidste år stod som V 17 med kritik af en rigelig vinklet bagpart med løse haser. Han havde en tid temmelig mange parringer, men der har ikke været meget afkom fremme efter ham. Her i Nürnberg stillede han Grace v. Frankengold der blev SG 6 i yngste klasse, en velsnittet tæve, der har arvet faderens dybe bagpart.


SG 6 Grace v. Frankengold (Bruno v. Vierhundert Hertz – Darling v. Frankengold)

Som sædvanligt var der også i år flere danske deltagere ved Arrangementet. Foruden de allerede nævnte stillede stillede Lyager’s Yanka i brugsklasse tæver. Hun er efter dagens Sieger Ober Bad-Boll og hun opnåede selv V 56. Fra samme kennel stillede yderligere 2 hunde, Lyager’s Castro efter Banderas du Domaine du Parc, der fik SG 62 i unghundeklassen og Lyager’s Essen efter Vanos van Noort, der fik SG 81 i tæveklassen. Kiami’s Romina lavede flot mod og kampdriftarbejde om fredagen og fik en placering som V 88 om søndagen. Den danskejede Anak v.d. Kräuterwiese efter Rhyscher v. Arlett blev SG 127 i yngste klasse.

Om søndagen kunne vi desuden se en dansk deltagelse i den konkurrence, som mange af Tysklands store opdrættere lægger vægt på at være med i nemlig præsentation af opdrætterklasser. Her stiller man 5 hunde, og det der tæller er ensartethed, sværhedsgrad, d.v.s. så mange kombinationer som muligt og selvfølgelig også kvaliteten af hundene. Det er svært at samle hunde til en opdrætsklasse, og det bliver ikke nemmere af, at man skal have hundeejerne til at køre helt til Nürnberg og blive der i flere dage, så det var en flot præstation af kennel Leri at deltage her.


Kennel Leris opdrætsklasse

Hundene i gruppen var Leri Quissa V 94, Leri May-Bee V 102, Leri Pandora SG 108 Leri Quark SG 97 og Leri Quila SG 175.

I brugsklasse hanner deltog Kratmosens Stanley. Han kom til mod og kampdrift om fredagen og bed godt, man kan næsten sige for godt, for han slap heller ikke, og dermed var festen forbi for ham.

Ret sent søndag var det slut på endnu et Hauptzuchtschau. 3 sjove og spændende dage i Nürnberg, som er en dejlig by at besøge. Om 3 år skal der igen være BSZS i Nürnberg, så det kan vi se frem til.
                                                                                                                                 ABR / Okt. 2010

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden