Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

BSZS i Ulm 2009

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø

Alle fotos fra Erling Mortensen

Så måtte vi igen den lange vej til Ulm. Det er jo et lille og overskueligt stadion her, desværre er siddepladserne meget ubekvemme, så det var drøjt at sidde mange timer, men det er jo vilkårene. Til gengæld var vi i år begunstiget med et rigtig dejligt vejr. Det gør blot weekendens oplevelser endnu bedre, og som prikken over i’et kan man efter en dag med mange indtryk fra ringsiderne gå ud i den gamle by med de mange smukke bygninger og et væld af spisesteder.

Fredagen bød som sædvanligt på mod og kampdriftprøver, og det er en meget lang og trættende dag med mange jævnt kedelige stunder, hvor mere eller mindre ukendte hunde kommer på banen, men så indimellem sker der noget, som sætter gang i blodomløbet. Der var også gang i diskussionerne på tilskuerbænkene, ikke mindst figuranterne gav anledning til debat.

Årsagen var, at så mange hunde ikke bestod prøven. Her fik figuranterne ofte skylden, og nogle udså sig enkelte figuranter, som var særlig slemme.

Det er jo et interessant emne. Disse figuranter er jo ikke hvem som helst, og de er givetvis udvalgt efter nøje overvejelser. Jeg føler mig ikke kompetent til at vurdere figuranternes indsats, men jeg kan ikke forestille mig, at de kører deres eget løb. En figurant er jo dommerens mand og arbejder ud fra hans anvisninger. Så mon ikke forklaringen nærmere skal søges andre steder. Dels er vore hunde langt fra altid godt nok uddannet, men først og fremmest er der grund til at sætte spørgsmålstegn ved belastbarheden hos en del af vore hunde. Indser vi ikke det, og prøver vi ikke at tilrettelægge vores opdræt med det for øje, så vil vi vedblive at have mange hunde, der ikke kan klare de større udfordringer og have svært ved at leve op til udsagnet om at schæferhunden er verdens bedste brugshund.

Når vi har disse prøver, er der jo en grund til det. De er netop et instrument til at vurdere, om hårdhed og belastbarhed stadig i tilstrækkelig høj grad et til stede i racen.

Det er også tanker, der tænkes hos flere opdrættere sydpå. Det kan man blandt andet se af at førende opdrættere både i Tyskland og Italien har parret deres smukke tæver med hanner fra brugshundelinjerne. Et eksempel på det så vi fra kennel d’Ulmental, der havde benyttet BSP – Sieger Javir v. Talka Marda. Man kunne måske spørge, hvorfor lige netop ham. Han er ganske vist en fremragende arbejdshund med meget flotte resultater og med mange gode søskende, men hans anatomi springer ikke netop i øjnene. Det gjorde det heller ikke hos afkommet, og man kan diskutere, om det er den vej, man skal gå. Skal det nytte, kræver det i hvert fald mange års opfølgning.


Et kig på Javirs Gruppe

Diskussionen skal ikke føres her, men det er åbenbart strømninger, der er i gang.

Måske på grund af dette og måske på grund af tiltaget med at fremhæve de bedste til mod og kampdrift var der netop i år usædvanligt mange hunde fra brugshundelinjerne repræsenteret, og vi oplevede det helt usædvanlige, at en af dem kunne stille en afkomsgruppe. Det var netop Javir v. Talka Marda. Gruppen afslørede det meget store spring i anatomi, der er mellem de to populationer. Det antyder også, at skal man kunne nå et resultat ved at blande de to populationer, skal man ikke bare gå efter de hunde, der har nået de højeste konkurrenceresultater men i stedet efter gode, driftstærke hunde med en fornuftig anatomi. Det vil selvfølgelig koste i bygningsforhold, men kan så forhåbentlig også tilføre forbedrede driftanlæg. Det er jo værd at bemærke, at selv om de grå og sorte aflagde arbejde af vekslende kvalitet, var der ingen af dem, der havde problemer med figuranterne.

Lørdag bød på en ændring i det vanlige program. Man gjorde de sidste ringe færdige før frokost, og først bagefter startede afkomsgrupperne, en behagelig ændring, der gjorde lørdagen til en dejligt, afvekslende dag.


Disse 3 stod i spidsen af unghundeklassen om søndagen.

Så kom søndagen, hvor man kunne runde indtrykkene fra de første dage af og se toppen af klasserne. Mange dejlige dyr fik vi at se og ikke mindst i brugshundeklasse tæver.


En af de mange smukke tæver i brugshundeklassen

Det billede der tegner sig er, at et par hanner i særlig grad har manifesteret sig med afkom i toppen. Det er først og fremmest den gamle Zamp v. Thermodos, der stiller en række af typefulde hunde, hvoraf en stor del placerede sig i den bedste ende især i brugshundeklasserne. Han har færre med i de yngste klasser, men det har en naturlig forklaring, for selv om han stadig har mange parringer, så er det jo sådan, at opdrætterne til stadighed ser fremad og søger blandt de nye stjerneskud efter avlspartnere. Zamp er dog som sagt ikke glemt, og han stiller endnu stærke unge dyr som f.eks. den danskfødte yngste klasse han Kratmosens Baroni, der blev sg 6 i yngste klasse.


sg 6 i unghundeklasse hanner Kratmosens Baroni (Zamp v. Thermodos - Kratmosens Quina)

Moderen er Kratmosens Quina. Også vinderen i denne klasse Quattro v.d. Partnachklamm var en Zampsøn. I brugsklasserne stillede han en række dyr med de typiske kendetegn som kraft, fylde og smukke farver. En søn Kwantum v. Klostermoor blev VA 4, og sidste års yngstevinder Dux de Intercanina endte som V 6.


V 6 Dux de Intercanina (Zamp v. Thermodos – Watschenka de Intercanina)

Nogle havde måske forventet en endnu højere placering, men han var måske ikke i helt samme fine form som sidste år, men han er stadig den næsthøjest placerede af Zamps sønner og står jo tæt på VA. Han har allerede haft mange parringer, og kan han vise gode resultater er der ikke så langt til toppen. 2 pladser bagved ham stod Digger v. Elzmündungsraum.

Desuden havde Zamp V 15, 16, 20, og 30 i sidste ring. I tæveklassen kunne Zamp stille 2 i VA samt yderligere 3 i sidste ring. En overbevisende manifestation af hans gennemslagskraft.


VA 2 Alisha v. Eichenplatz (Zamp v. Thermodos – Daggi de Cuatro Flores)

Zamp har flere sønner, der kunne stille afkom. Kwantum v. Klostermoor kunne trods sin unge alder møde frem med meget afkom, også afkom der gjorde sig godt gældende. I unghunde hanner havde han sg 9 og sg 26, i unghundetæver sg 18, 28 og 35.


sg 26 Team Marlboro Tiger (Kwantum v. Klostermoor – Rubini Shakira)

I de yngste klasser hævdede Team Marlboro Tiger sig smukt med en placering som sg 26, en stærk placering ikke mindst på baggrund af, at han ikke tidligere har været vist i Tyskland oven i købet vist af stævnets måske yngste handler Kristina Rasmussen 13 år. I samme klasse havde Kwantum desuden sg 19 og sg 32. I yngste tæver var der endnu et par danske Kwantum - døtre sg 17 Lyagers Baden Baden og sg 26 Lyagers Berlin.

Digger v. Elzmündungsraum kunne for 2. gang stille gruppe. Han er nu 4 år og stillede for 3. gang i brugshundeklassen og er stille og roligt rykket opad i klassen. Han er en stor hund med smukke farver og lidt store, bredt ansatte ører, som kan forekomme i linjen. Hans bedst placerede afkom var hhv. sg 9 og sg 10 i unghundeklasse tæver.

Sidste års VA 3 Negus v. Holtkämper See er nu solgt, men er stadig repræsenteret ved sit afkom. Han har måske ikke helt indfriet forventningerne, men der var gode dyr efter ham. Sidste års sg 4 i yngste klasse Cirrius v. Haus Thalie kom igen i brugshundeklassen og blev V 22. I tæveklassen blev Quenta v. Arline V 11. En unghan typisk for sin fader Morret v. Holtkämper Tor blev sg 15. Desuden kunne han stille vinderen i unghundeklasse tæver Heike v. Osterberger-Land. Hendes mor er VA – tæven Celin v. Suentelstein, der tidligere har lavet stærke hvalpe med Vegas. Celins far er Yaskosønnen Nicos v. Leithawald, der ligger bag flere gode tæver. Endelig var der blandt Negus’ bedst placerede sg 8 i yngste klasse hanner Renzo v. Holtkämper See.

En af de endnu unge Zampsønner er Arak de la Ferme Malgre L’eau. Han var sg 7 i unghundeklassen i 2007. Han har haft en del parringer men er endnu ikke rigtig slået igennem. Her i Ulm kunne han mønstre sg 2 i yngste klasse tæver Lara v. Messebau.

sg 2 Lara v. Messebau (Arak de la Ferme Malgre L’eau – Xenia v. Messebau)

Zamps far Quantum v. Arminius nåede trods høje placeringer og i sin tid mange parringer kun at stille en afkomsgruppe.  Han har dog haft enkelte gode dyr med, og i år var han flot repræsenteret i brugsklasse hanner med 3 sønner i toppen. V1 Ustinov v. Römerland blev sidste års sg 6 i unghundeklassen. En stærk placering til den unge hund. Han er endnu ungdommelig men en meget iøjnefaldende hund med en stærk og fast overlinje og smukke farver. Han spurtede forbi halvbroderen sidste års V 4 og forrige års yngste vinder Panjo v. Kirschental, der i øvrigt havde udviklet sig godt og havde en fin præsentation både til mod og kampdrift og senere i ringen men i år måtte nøjes med en placering som V 10. Ellers en flot placering men altså en lille tilbagegang i forhold til året før. Lige foran ham stod endnu en Quantumsøn Igor v. Rommelsbach. Han var sidste år V 12 og er en lidt mere upåagtet hund end Panjo. Igors mormor er en dansk tæve Dauløkkes Tannie. Et barnebarn, der også fortjener at nævnes er V 5 Gigolo v.d. Bärenschlucht. Hans far er Ole v. Fichtenschlag, der vist god nedarvning.


V 5 Gigolo v.d. Bärenschlucht (Ole v. Fichtenschlag – Uno v. Winnloh)

Quantum er desuden over Giovanni v. Kapellenberg farfar til endnu en succesrig hund.


VA 5 Ober v. Bad-Boll (Giovanni v. Kapellenberg – Aike z. Gigelsfelsen)

Det er VA 5 Ober v. Bad-Boll. En stor, kraftfuld hund med smukke linjer og varme farver. Han var sidste år V 13 og er en hund, der har mange parringer. På modersiden fører han Rikkor v. Bad-Boll og Ursus v. Batu. Ober havde et par stærke placeringer blandt sit afkom sg 4 i unghunde hanner Sammo di Casa Beggiato og sg 2 i unghunde tæver Nathalie v. Alcudia.


sg 4 Sammo di Casa Beggiato (Ober Bad-Boll – Alba)


sg 33 Pania della Valcuvia (Ober v. Bad – Boll – Arlett degli Achei)

Zamp og hans familie fylder altså stadig godt op, men dette og sidste års Sieger Vegas du Haut Mansard imponerer bestemt også med sit afkom.


VA1 Vegas du Haut Mansard (Pakros d' Ulmental - Rangoon du Haut Mansard) 

Han er yngre og alene om det, da hans sønner endnu er for unge. I Aachen, hvor han stillede sin første gruppe, der også var den største, var det imponerende at se de mange meget velsnittede og særdeles velgående dyr, alle med stærke overlinjer og høje manker og dertil rigtig mange topplaceringer. Det var en usædvanlig stærk førstegangsgruppe. Også i år var der stærke dyr i de yngste klasser, og ved siden af mange andre godt placerede yngre dyr havde han vinderen i yngste klasse tæver Juri v. Schollweiher, i yngste hanner sg 3 Dallas du Haut Mansard,


sg 3 Dallas du Haut Mansard (Vegas du Haut Mansard – Anouk du Haut Mansard)

vinderen i unghunde klasse hanner Sultan v.d. Jahnhöhe -


sg 1 Sultan v.d. Jahnhöhe (Vegas du Haut Mansard – Irmi v.d. Jahnhöhe)

 -
samt sg 3 i samme klasse Wegas v. Fichtenschlag.


sg 3 Wegas v. Fichtenschlag (Vegas du Haut Mansard – Tiana v. Fichtenschlag)

Det var dog ikke mindst i brugshundeklasserne, at Vegas gjorde indtryk. I tæveklassen med de 2 fremragende tæver Bella v. Kuckucksland og Egga v. Osterberger-Land -


Egga v. Osterberger-Land (Vegas du Haut Mansard - Qenni vom Osterberger-Land)

-
der blev hhv. VA 1 og VA 3. Sidste år var de i samme rækkefølge sg 1 og sg 2 i yngste klasse, så de har holdt, hvad de lovede. Desuden var der i samme klasse V 5, V 7, V22 og V 23. I hanklassen, som Vegas selv førte an blev Bojan v. Pendler VA 8.


VA 8 Bojan v. Pendler (Vegas du Haut Mansard – Inez v. Prinzessin)

Som V 2 stod Arex v.d. Wilhelmswarte.


V 2 Arex v.d. Wilhelmswarte (Vegas du Haut Mansard – Ulli v. Aurelius)

En meget smuk type med godt udtryk og mere pels og varmere farver end vanligt for Vegasbørn. En meget typefuld hund, som måske ikke havde sin bedste dag, i hvert fald viste han i bevægelse ikke samme overlegne præsentation som andre af hans halvsøskende. Som V 12 stod Noel v. Suentelstein, der var sg 8 i unghundeklassen i Aachen. Desværre havde Vegas en del frafald om fredagen til mod og kampdrift. Her i blandt også dyr, som ganske givet ville have blandet sig i toppen.

Den tredje af de store nedarvere, der igen i år kunne stille en stor gruppe var Quenn v. Löher Weg.

Selv havde Quenn ikke så markante resultater som tidligere. Flere af hans gode sønner deltog ikke om søndagen. Sidste års VA 9 Furbo degli Achei deltog ved mod og kampdriftprøven men kom ikke om søndagen, VA 10 fra Aachen Godalis Tino var meldt skadet og Tyson v. Köttersbusch deltog ikke om søndagen. Så Paer Hasenborn var ene om at repræsentere. Det gjorde han også på udmærket vis. Sidste års sg 2 i unghundeklassen er en hund, der tiltaler ved sin kraft, substans og maskulinitet. Han er for ung til at vise afkom. Det måtte han lade de tre forangående om.

Furbo, der var det spektakulære hit sidste år, stillede en gruppe, der ikke helt kunne overbevise i ensartet og kvalitet, men der var gode enkeltdyr, og han var godt repræsenteret i yngste klasse hanner med sg 2, sg 7, sg 15, sg 18 og sg 29 -


sg 2 Homar dei Colli di Uzzano (Furbo degle Achei – Cassia dei Colli di Uzxzano)


sg 18 Furbo v.d. kleinen Ranch (Furbo degli Achei – Bärbi v.d. kleinen Ranch)


- også i yngste tæver var han godt repræsenteret med sg 3 som den bedste. Heller ikke Tinos gruppe formåede helt at overbevise. Hans bedste søn var sg 5 i yngste klasse Iceman v. Amur.


Til gengæld stillede Tyson v. Köttersbusch en flot gruppe.


Tyson v. Köttersbusch (Quenn v. Löher Weg - Romina vom Köttersbusch)

Han er desværre temmelig stor. Det er ellers karakteristisk for Quenns linje, at størrelse ikke er et problem. Det er vel grunden til at Tyson ikke har vist sig i brugshundeklassen. Han er født på et uheldigt tidspunkt, hvor størrelse et blevet et emne, der tages alvorligt. Han er imidlertid en særdeles imponerende han med et udtalt kønspræg, meget smukke linjer og en meget høj, stærk manke. En del opdrættere har da også vovet pelsen og håbet, at deres tæver kunne holde størrelsen nede og mange er blevet belønnet med resultater. I yngste klasse hanner kunne han stille sg 9 Yumo v. Finkenschlag, sg16, sg 20 og sg 23. I yngste klasse tæver sg 10, sg 11 og sg 16.


sg 9 Yumo v. Finkenschlag b(Tyson v. Köttersbusch – Dalida v. Finkenschalg)

Odin v. Holtkämper Hof stillede i år sin tredje gruppe, igen i år en stor og iøjnefaldende gruppe. Odin, der sidste år var VA 2 er nu solgt. Han går over Yak v. Frankengold tilbage til Hoss v. Lärchenhain med Wallace a. Agrigento på modersiden. Han er selv en stor og kraftfuld hund, med den harmoniske og flydende bevægelse, der har præget meget Yakafkom. Det er Odins gruppe også præget af. Det er store dyr med kraft og substans og godt kønspræg. Hans grupper har været præget af gyldne farver i højere grad end hvad der har været tilfældet hos andre Yaksønner, men han har fået kritik af øjenfarve og andelen af sort i hovedet. En meget velsnittet søn med flotte bevægelser er Paul v. Bierstadter Hof, der sidste år var sg 3 i yngste klasse. Han gik i år direkte ind i ausleseklassen og blev VA 9. Ballack zum Worringer Rheinaue blev V 23. Han står knapt i så store rammer som Paul, men han imponerede med et temperamentsfuldt mod og kampdriftarbejde i øvrigt i lighed med flere andre Odinbørn. Desuden kunne Odin i samme klasse stille V 18, V 29, V 30 og V 31. i tæveklassen havde han også gode resultater med V 3,V 17 og V 19.


V 31 Hatto v. Hühnegrab (Odin v. Holtkämper Hof – Yonna v. Hühnegrab)


V 29 Chiwas v. Bad-Boll (Odion v. Holtkämper Hof – Aike z. Gigelsfelsen)

Endnu et par Yaksønnesønner var placerede. Clinten v. Holtkämper See, en Idol v. Holtkämper Hof - søn, var sidste år V 9, dette år blev han rykket frem til V 4. Han er lidt fersk i farverne og er en hund, der ikke rigtig er slået an hos avlerne. En anden af Idols sønner Tabbo v. Nordteich, der selv blev V 13, stillede en smuk datter Rezi v. Klostermoor, der blev V 32.


V 32 Resi v. Klostermoor (Taboo v. Nordteich – Moni v. Klostermoor)

Endelig er der Peik v. Holtkämper Hof, der er en søn af Ilbo v. Holtkämper See, også her en hund med langstrakte og flydende bevægelser. Han er i lighed med sin broder Paul en strakt hund.

Samme bevægelseskvalitet som ovennævnte findes hos VA 2 Yerom v. Haus Salihin. Han er en storrammet hund med smukke linjer. Han fører længere tilbage i stamtavlen til Esko v. Dänischen Hof og kunne godt ønskes med et lidt stærkere pigment. Hans broder Yoe v. Haus Salihin blev V 27. Begge brødre aflagde en flot mod og kampdriftprøve i øvrigt i lighed med deres fader Mark v. Schwalmbergtal i sin tid. Yerom har haft en del parringer og kunne stille en temmelig stor afkomsgruppe. Et par smukke unge tæver efter ham var sg 39 Ayla v. Haus Gerstenberg i unghundeklasse tæver og sg 22 Gwyneth v. Amur i yngste klasse.

Hill v. Farbenspiels linje er om end ikke i stor i omfang så dog stadig levende. En direkte Hillsøn er sidste års VA 7 Yukon v. Bastillie. Han rykkede i år frem til VA 3.


VA 3 Yukon v.d. Bastillie (Dux de Cuatro Flores – Merrya v.d. Vallendarer Höhe)

Han er selv en meget harmonisk hund og giver sin type videre. I øjeblikket ser det ud til det er først og fremmest hans døtre, der hævder sig. Fra sidste år husker vi Jaci v. Eichenplatz, der i år rykkede ind i VA som nummer 4 og den grå Emily v. Bastillie, der blev V 10.  Endnu en Hillsøn, Hillson v. Athaba, blev V 40. Han en forholdsvis nyopdukket hund, der ikke har slået an endnu. Han er, som nok karakteristisk for Hill en meget temperamentsfuld hund, der i øvrigt står helt i sin faders type.

Endelig er Hill stærkt repræsenteret ved Remo v. Fichtenschlag. Han er et barnebarn af Dux de Cuatro Flores og stod sidste år som sg 21 i yngste klasse, så det må betragtes som en forfremmelse af de større, når han dette år rykker ind i auslese som VA 7.

Blandt de hunde, der ikke står forrest fremme i feltet, men som alligevel har vist bemærkelsesværdigt afkom er Irok v. Karanberg. Han er efter Baru v. Haus Yü, der står i en del stamtavler. Irok står i den samme mørke, kraftfulde type som sin far. Han var unghundevinder i 2006. Året efter blev han V 17 og har ikke siden været vist. Han har ikke haft særlig mange parringer men stillede i år med godt afkom. Bedst placeret var sg 2 i unghundeklassen Nino v. Tronje, i samme klasse havde han desuden sg 24, 25 og 26.


sg2 Nino v. Tronje (Irok v. Karanberg – Nadja v. Jabora)

Tidligere tiders så stærkt repræsenterede Ursuslinje fører nu en mere tilbagetrukket tilværelse. Der er dog stadig en del hunde på banen fra linjen ikke mindst over Yasko v. Farbenspiel. En Yaskosønnesøn over Erasmus den franske Adel du Val D’Anzin, der er en elegant, velsnittet hund til den fine side opnåede i 2007 v 44. Han præsterede i år det flotte resultat at vise en afkomsgruppe udelukkende bestående af franske hunde. Der er flere særdeles smukke tæver efter Adel. Her i blandt V 2 Bally de Kerastivel.


Et blik på gruppen efter Adel du Val D’Anzin

Af andre Yasko - efterkommere er Tuareg v. Bad-Boll, Jumbo di Zenevredo, der havde godt afkom med og Nicos v. Leithawald, der er at finde i stamtavlen hos flere gode hunde. Desuden er der Ghandi v. Arlett, der er en direkte Ursussøn. Her er der mulighed for en fortsættelse over Flipp v. Arlett og Arko v. Butjenter Land, der har sønnen Bruno v. Vierhundert Hertz. Han var sg 29 i unghundeklassen i 2007. Blev trukket fra konkurrencen sidste år men kom igen i år og blev V 17. Han har linjens stærke pigmentering, flotte overlinje og præsentation. Imod ham taler den meget vinklede bagpart, en detalje, der jo ikke er velset mere. Men han har i høj grad opdrætternes interesse, og det har måske talt til hans fordel. Næste år kan han måske vise, hvad han duer til.

Bazi v.d. Urbecke  efter Quando v. Sofienwald og en god Yasko Farbenspiel – datter Ertha v.d. Urbecke er en hund, der opnåede en kortvarig berømmelse, fordi han var en hund, der havde aflagt gode brugsprøver og i 2007, da han blev V 6, blev fremhævet for sit forsvarsarbejde. Han havde i et par år mange parringer men kunne ikke opvise resultater. Der er dog enkelte undtagelser som Frodo v. Langenbungert V 25, fra unghundeklasse hanner sg 16 Yello v. Arminius 2000, fra unghundeklasse tæver sg 13 Sina v. Klostermoor samt yngste klasse hanner sg 35 King a.d. Schlossstadt. Ofte er afkommet efter Bazi af en lidt tung og gammeldags type.


sg 16 Yello v. Arminius 2000 (Bazi v.d. Urbecke – Olivia v. Arminius 2000)

Sidste års VA 11 Nando v. Gollerweiher har heller ikke formået at holde skansen. Hans afkom er ofte charmerende i pigment og kraft men kan til gengæld savne i fasthed. Han er også en af de hunde, hvor problemet med de løse haser er til stede. En af hans sønner, der er typisk for faderen, er Aiko v. Leithawald. Han var sg 14 i unghundeklassen i Aachen og WA 4 i Østrig. I år blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen.


Aiko v. Leithawald (Nando v. Gollerweiher – Akira v. Leithawald)

En anden typisk søn er Pares v. Blue Iris, der blev sg 55 i yngste klasse.


sg 55 Pares Blue Iris (Nando v. Gollerweiher – Elisha Blue Iris)

Som sædvanligt deltog en del danske hunde. Jeg har allerede nævnt flere, som opnåede fine placeringer. Her ses fra unghundeklasse tæver sg 122 Normanners Noelle -


sg 122 Normanners Noelle (Ingodds Agassi – Maggi v. Messina)

- efter Ingodds Agassi og Leisa v. Messina. Agassi var også repræsenteret af en søn af dansk opdræt. Det var Elektus Dux sg 119 i yngste klasse.


sg 119 Electus Dux (Ingodds Agassi – Rubini Holly)

Vinderen af yngste klasse tæver på dette års HAS Greve Oline efter Paka Hix  og Greve Fannie blev sg 41 i dette stærke selskab, og endelig er der 2 yngste hanner Team Quindis Giro Giro efter Hassenkams Nilas og Team Quindis Chiquita samt Kiamis Uran efter Buka v. Agilolfinger og Kiamis Lexie. De blev henholdsvis sg 77 og sg 79. Her ses de lige efter hinanden:


sg 77 Team Quindis Giro Giro (Hassankams Nilas – Team Quindis Chiquita) og sg 79 Kiamis Uran (Buka v. Agilolfinger – Kiasmis Lexie)

Lad denne beretning slutte med et billede af årets Sieger Vegas du Haut Mansard, en titel han vandt for 2. gang. Dette år desuden med den udmærkelse at blive nævnt blandt de 20 bedste til mod og kampdrift arbejdet, og som de sidste 2 år har vist så flotte resultater som nedarver. Her ses han i det flydende trav, der kendetegner ham, og som han i stor udstrækning nedarver til sine børn.


Sieger
2009 Vegas du Haut Mansard

ABR

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden