Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

BSZS i Aachen 2008

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø

Dette år var Siegerschau henlagt til et ridestadion i Aachen. Det var noget usædvanligt at se ned på et areal med springgrave, bomme og beplantninger, men det skulle vise sig at være en fordel, for at i stedet for at man som sædvanligt brugte hele omkredsen af pladsen, lod man nu hundene på den fjerneste langside gå på midten af pladsen. Derved kom de meget nærmere publikum, så bedre kunne se dem også på denne side. Desuden trak man hundene lidt ind på banen på den nærmeste langside, så folk på tribunen kunne se hen over de tilskuere, der stod helt op ad ringen. Det gav et fint udsyn hele vejen rundt. En nyskabelse var det, at det var blevet tilladt, at en enkelt hjælper pr. hund fik lov til at komme ind i ringen for at kalde på hunden. Disse hjælpere var forsynet med hundens nummer i lighed med fremføreren. For visning af hunden på bedste måde, var det klart en fordel. For publikum jo knapt så stor en fordel, for udsynet til dyrene forstyrredes noget af de mange ekstra personer, der løb rundt i ringen, dog ikke mere, end at hovedindtrykket var, at der var gode muligheder for at se og følge med.

Desværre var vejret ikke med os. De to første dage regnede det næsten hele tiden, og mange frøs eftertrykkeligt på tribunen. Om søndagen klarede det heldigvis op, så det sluttede med solskin. Vejret kunne dog ikke ødelægge indtrykket af, at det var et fint arrangement.

Afkomsgrupperne om lørdagen er selvfølgelig altid spændende at se, og i år blev denne afdeling afviklet med mere styring. Der var ingen spildtid i starten som i gamle dage. Man kom i gang til tiden, og der var fart på afviklingen, alligevel fik vi god tid til at se alle grupperne, der fik to omgange i ringen, inden de tog den sidste langside og løb ud. 

Søndag morgen startede med afviklingen af de yngste klasser. Også her var der gode forhold. Det har tidligere ofte været svært at få et godt udblik i disse klasser, hvis man ikke er meget tidligt henne ved ringen. Jeg husker f.eks. Karlsruhe, hvor udsynet har været temmelig dårligt. Her var der gode forhold og udmærket med plads. 

Men det er jo brugsklasserne og først og fremmest hannerne, der påkalder sig størst interesse og afventes med spænding. Inden det rigtig gik løs, skulle vi dog lige have en præsentation af opdrætsklasserne. Også dette er en nyskabelse. Tidligere vistes de efter afviklingen af hanklassen med det resultat, at næsten alle tilskuerne var gået. Nu var tilskuerpladserne tæt besat, og vi fik lejlighed til at se og høre om de opdrættere, der har præsteret det svære at stille en opdrætsklasse på Siegerschau. Det er en flot præstation og nok værd at fejre. Klasserne blev bedømt og grundigt kommenteret af Hans-Ludger Göke. Konkurrencen blev vundet af Herman Niedergassel, grundlæggeren af det meget succesrige Team omkring Holtkamp bestående af faderen og de to sønner Jörg og Klaus med hver deres kennel. Foruden at kennel Holtkämper See vandt opdrætsklasserne, blev sønnen Jörgs kennel Holtkämper Hof nummer 4 i samme konkurrence. Desuden kunne teamet præstere 3 auslesehanner og 6 smukke afkomsgrupper. Det er et imponerende resultat byggende på mange års solidt opdræt og ikke mindst det stærke R – kuld med 3 meget velavlende tæver samt de to hanner Yak v. Frankengold og Zamp v. Thermodos.

Inden den sidste spændende afslutning skulle vi også i lighed med, hvad man havde i tæveklassen, have en præsentation af de hanner, der særlig fortjener at fremhæves for deres mod og kampdrift. Det er noget Reinhard Meyer har indført for at understrege, at schæferhunden er ” der schönste Gebrauchshund aller Welt”. Det er meget glædeligt, at vi i øjeblikket har en mand i spidsen for sporten, der vil lægge vægt på dette synspunkt. Det har racen brug for. Om man så har fundet den rigtige form for bedømmelsen og afviklingen af en sådan fremstilling kan måske diskuteres. Det er i hvert fald givet, at udvalget af hunde kan give stof til diskussioner. 

Så nåede man endelig frem til sidste ring i brugshundeklassen og spændingen kunne udløses.

Omkring siegeren kunne der nok ikke være den helt store spænding. Zamp og Quenn var ikke mødt, så der var ikke nogen tilbage, der for alvor kunne true Vegas du Haut Mansard. Selv med disse to gamle kæmper kan han tage kampen op. Han viste en meget flot præsentation i ringen. Han er elegant med meget ædle linjer. Den rigeligt vinklede bagpart kan han ikke løbe fra, men der er også med til at give både ham og hans afkom det billede af linjeskønhed, der præger dem. Sin Siegertitel fortjener han, ikke blot på grund af sin fremtoning men i lige så høj grad på grund af sin imponerende afkomsgruppe.

sg20 Arex v.d. Wilhelmswarte (Vegas – Ulli v. Aurelius)

Hverken hans far Pakros eller hans bedstefar Bax v.d. Luisenstrasse, der begge var Siegere, har kunnet stille noget, der nærmede sig denne gruppe. Det var dagens største og dertil en meget ensartet og fadertypisk gruppe af høj kvalitet. Samtidig indeholdt den et imponerende højt antal meget højt placerede dyr.


sg7 Vanos van Noort (Vegas – Cristin van Noort)

Vinderen i yngste klasse tæver Bella v. Kuckucksland var absolut en værdig vinder, men hun blev faktisk først flyttet frem til denne placering til sidst i konkurrencen. I meget lang tid gik en lige så værdig repræsentant, Egga v. Osterberger Land, på fløjen.


sg2 Egga v. Osterberger-Land (Vegas – Qenni v. Osterberger-Land)


Egga, der er delvist danskejet, har allerede en meget flot karriere bag sig med næsten udelukkende vinderplaceringer. På dagen var hun ikke i optimal pelsform, måske var det grunden til, at hun måtte vige pladsen. Efter hende fulgte yderligere 4 indenfor de første 50. I yngste klasse hanner kunne Vegas stille sg 3 og dertil yderligere 5 indenfor de første 20. I unghundeklasse tæver stillede han den meget overbevisende vinder Chikara v. Pendler.

sg1 Chikara v. Pendler (Vegas – Team Paka Daria)

Hun ligger helt i type med Bella og Egga. Hendes mor er danske Team Paka Daria, der også er mor til V 53 Team Paka Hix. På tredjepladsen en ligeledes meget smuk tæve, Nora v. Suentelstein.

sg3 Nora v. Suentelstein (Vegas – Celin v. Suentelstein)

I unghundehanner blev Bojan v. Pendler sg 3 og Noras bror blev sg 8, dertil kom yderligere 4 indenfor de første 20. Endelig en auslesetæve VA 7 Ussi v. Pallas Athene og V 23 i brugshanner. En meget magtfuld demonstration af mange typefulde dyr med høje placeringer.

Yako van Noort (Vegas – Cenia van Noort)

Faderen Pakros d’Ulmental kunne i år stille sin fjerde gruppe. Som tidligere år var det også denne gang tæverne, der hævdede sig. Ikke mindst i brugsklasserne var der flotte resultater med VA 6 Schiwa v. Osterberger-Land (en broder til Pakros, Parko, stillede VA 8), dernæst V1, V4 og V42 og selvfølgelig sønnen Vegas, som dog af formelle grunde ikke kunne indgå i afkomsgruppen. Gruppen var præget af god størrelse, gode hoveder og gode bagparter.

Dara v. Murrtal (Pakros – Chica v.d. Baiertalerstrasse)



Lyra v. Radhaus (Pakros – Waldorana v. Lütschetal)

En hund i samme familie med samme bedstefar som Vegas nemlig Bax v.d. Luisenstrasse er svenske Uschigårdens Dexter. Han blev tidligere i år svensk vinder og er en meget smuk og typefuld hund. Her opnåede han en flot placering som V6. Han brillerede om fredagen med et fint forsvarsarbejde.

Vegas og Pakros fører tilbage til Zamb v.d. Wienerau. En anden linje fra Zamb fører til Yerom v. Haus Salihin et oldebarn af Esko v. Dänischen Hof. Yerom var sidste år V7 og blev i år taget ind i auslese som VA6. Han har været meget flittigt udstillet med gode placeringer. Han er en hund i store rammer, lidt udvasket i pigmenteringen. Han viser ofte en god præsentation med flydende bevægelser, men i Aachen kneb det lidt for ham i det hurtige trav og fri ved fod, hvor han faldt noget sammen og tabte manken. Hovedindtrykket er dog, at her er en velgående hund med god rejsning.

En direkte Eskosøn er Nesch v.d. Grafenburg. Hans mor Bama er en søster til Bob v.d. Grafenburg. Han har været udstillet en del og fået pæne placeringer. Her opnåede han den høje placering som V18, samtidig kunne hans ejer og opdrætter glæde sig over, at han blev fremhævet for sit forsvarsarbejde og kom på podiet.

Mens vi er ved Esko er der grund til at opholde sig ved, at Esko stadig kan stille højtplaceret afkom, her i Aachen kunne vi se sg 2 i yngste klasse hanner Hero v. Annacarton.


sg2 Hero v. Annacarton (Esko v. Dänischen Hof – Trinity v. Contra)

På andenpladsen i VA stod Odin v. Holtkämper Hof.


VA2 Odin v. Holtkämper Hof (Yak v. Frankengold – Riska v. Holtkämper See)

Han er en stor, velbygget, velpigmenteret og meget velgående hund men ikke med samme linjeflugt som Vegas. Han stillede en meget ensartet gruppe af fin kvalitet med ensartethed i type og pigment og med meget gode bevægelser.

 Alligevel kom hans placering som lidt af en overraskelse. Sidste år stillede han en gruppe, der på samme måde gjorde sig godt, men det var åbenbart ikke nok til at han blev rykket frem i VA, mens en ny hund som Agassi uden afkomsgruppe blev stillet foran. I år fik Odins gruppe en del kritik, så man kunne få det indtryk, at han ikke var i kridthuset, dog gik kritikken mest på mindre betydningsfulde detaljer som dyr med manglende pandebånd, mens der var roser til eksempelvis den faste bagpart, så Odin fik en velfortjent andenplads. I hans gruppe kunne man især lægge mærke til et par lovende unge hanner Zanto v. Regina Pacis sg 8 og Nike v. Haus Dexel sg 11 begge i unghundeklassen.


sg11 Nike v. Haus Dexel (Odin – Gina v. Aquamarin)

Odin, der er efter Yak v. Frankengold og Riska v. Holtkämper See, havde en halvbroder med i klassen VA4 Ilbo v. Holtkämper See. Han deltog for fjerde gang i brugshundeklassen og er stille og roligt avanceret frem til en ausleseplacering. Han er en harmonisk og velvinklet hund med flydende bevægelser, noget han, som det sås i hans afkomsgruppe, har givet videre til sit afkom, der er præget af kraft og betydelighed med gode vinkler og bygningsforhold. Dyrene er store og nogle kunne ønskes med et varmere pigment.

En tredje Yaksøn Idol v. Holtkämper Hof var også repræsenteret ved en afkomsgruppe. Også her er der tale om store, kraftfulde dyr, der samtidig har et mørkt pigment. Det er hunde med god længde, gode linjer og meget flydende bevægelser. I modsætning til hos Ilbo er der enkelte dyr med lidt dybt bryst. Idols bedste søn er Taboo v. Nordteich, der fik V20. 

Med VA3 Negus v. Holtkämper See fik Zamp sin første søn i auslese.

VA3 Negus v. Holtkämper See (Zamp v. Thermodos – Raica v. Holtkämper See)

Auslesetæver har der allerede været f.eks. dyr som Pania dell’ Alto Pino og Chiara v. Steffen Haus. I år kom desuden VA5 Chanell degli Achei, Furbos halvsøster, til samt VA11 Alisha v. Eichenplatz. Zamp kom ikke selv men stillede sin fjerde gruppe, der i lighed med tidligere var en gruppe af meget høj kvalitet Det, der falder i øjnene, er de meget typefulde og harmoniske dyr.

Ober della Valcuvia sg 13 yk (Zamp – Mary della Valcuvia)

Da Reinhard Meyer omtalte Vegas’ gruppe, sagde han, at den var af en kvalitet og størrelse, der gjorde, at man måtte sammenligne den med grupper efter Zamp v. Thermodos og Uran v. Wildsteiger Land. Det er udtryk for en ros i særklasse.

Farha de Azirkan sg 5 uh (Zamp – Trixi v.d. Schacher)


sg 8 Nani v. Wiedeck  (Zamp – Dunja v. Wiedeck)

Mange husker endnu, da Uran fyldte et helt stadion med over 100 smukke og velsnittede dyr. En præstation, der aldrig senere er overgået. Det er mange år siden, og mange afkomsgrupper har været vist siden da. At blive nævnt i så snæver en kreds af den kvalitet, er udtryk for den højeste anerkendelse.

Et barnebarn Gynna v.d. Bärenschlucht sg 3 yk (Ole v. Fichtenschlag – Una v. Winnloh)

Negus stillede selv en afkomsgruppe, der absolut gjorde ham ære. Også her er der tale om typefulde dyr.


Baxter de Monticans sg 3 uh (Negus – Fati de Portos Saler)


Cara v. Agilolfingersg 5 yk ( Negus – Xara v. Agililfinger)

De har gode overlinjer, gode vinkler, dog nogle med meget dybe bagparter, og der er meget gode bevægelser. Negus’ mor er Raica v. Holtkämper See.

Elisa v. Oasis sg 88 yk (Negus – Kiss v. Oasis)

Broderen Naxos deltog ikke selv men stillede en stor afkomsgruppe. Ligesom hos Negus er der tale om en virkelig god gruppe af ensartede, pigmentrige dyr med godt præg og god kraft. De har lige fronter og i lighed med broderens gruppe, er der tilfælde af rigelig vinkling bag. I Naxos’ gruppe gik den danske HAS – vinder i unghundeklassen Team Marlboro Jaguar. Han opnåede her sg 46. Endelig er der i denne slægt Sirio della Real Favoritta. Han er også efter Zamp og hans mor er Roma v. Holtkämper See, altså næsten samme afstamning som de to foregående. Han var tilmeldt og mødte om fredagen og lavede udmærket forsvarsarbejde i lighed med forrige år. Han stillede lørdagens første gruppe. Det var en lille gruppe af rigtig god kvalitet, som sluttede sig pænt til Negus’ og Naxos’.

Zamp stillede yderligere 2 hunde i brugshundeklassen.


Kwantum v. Klostermoor V2 (Zamp v. Thermodos – Hanni v.d Waldgraben)

Kwantum v. Klostermoor var sidste år sg8 i unghundeklassen. I år opnåede han V2. Han er en god repræsentant for sin far i sin fremtoning, samtidig har han en god størrelse, en god ting ikke mindst i den familie, hvor der er mange store dyr. Han er meget varmt pigmenteret, hvor det sorte her og der er lidt gennembrudt. Han viste en flot præsentation med en stærk overlinje. Halvbroderen Digger v. Elzmündungsraum deltog for anden gang i brugshundeklassen. Sidste år var han V23, i år rykkede han frem til V11. Han fortsætter sin faders type og stillede en afkomsgruppe med strakte, pigmentrige dyr med god kraft og fasthed og gode manker. En gruppe af god kvalitet. Både Kwantum og Digger var blandt de hunde, der blev specielt fremhævet og rost for deres forsvarsarbejde. Zamps gruppe indeholdt mange gode dyr. Et kuld fortjener dog særligt at nævnes. Det er D – kuldet de Intercanina, der hævdede sig stærkt i yngste klasse med sg 1 Dux, sg6 Dax og sg4 Datschy.


sg1 Dux de Intercanina (Zamp - Watchenka de Intercanina)

En dansk tæve, der i sit typebillede føjer sig smukt ind iblandt Zamps børn, er Lyagers Xinnie, der blev sg 92. En anden dansk tæve sg 89 Karat’s Ulki er over Xeno v. Elzmündungsraum et barnebarn af Zamp.

Zamps far Quantum v. Arminius gled, som det allerede kunne bemærkes sidste år, meget tidligt ud af den flok, der kunne stille afkomsgruppe. Heller ikke i år kunne han stille en gruppe, men enkelte dyr havde han med. Størst interesse samlede sig om sidste års yngstevinder Panjo v. Kirschental. Panjo kom om fredagen og lavede fint forsvarsarbejde. Om søndagen kaldtes han tidligt ind og endte som V4. Han skuffede dog en del. Han havde ikke udviklet sig nok, og selv om han bar sig udmærket, viste han ingen gejst i ringen og gik uden udstråling. Andre godt placerede Quantumsønner var V 12 Igor v. Rommelsbach og V 24 Losso v. Schloss Weitmar. En sønnesøn over Giovanni v. Kapellenberg, Ober v. Bad-Boll, blev V13

En dansk repræsentant efter Quantum er Karat’s Tello, der blev sg 101 i unghundeklassen.


Karat’s Tello (Quantum – Karat’s Yollie)

Som VA5 stod Ingodds Agassi. Han repræsenterer en helt anden type end f.eks. vinderen, der er så udtalt elegant. Agassi står for den robuste type. Han er maskulin og uden overdrivelse i størrelse og bygningsforhold men heller ikke så dybt vinklet som en del af de forangående. Man kan sige, at han står som en nødvendig modvægt, for der er grænser for hvor elegante, vi skal ønske vore hunde. Bliver det for udtalt udviskes kønspræget, og vi fjerner os fra den robuste, kraftfulde, brugsegnede hund. Agassi var sidste år VA 7. I år stillede han en relativt lille gruppe af jævn kvalitet. Dyrene var fadertypiske med gode proportioner og normalt pigment. Der var godt præg, god størrelse og kraft. Man kunne i nogle tilfælde ønske lidt mere kraft i bagaktionen.


Kupfers Duchess (Agassi – Leri Odessa)

Et par danske hunde efter Agassi deltog. Kupfers Duchess, som har haft mange flotte placeringer i Tyskland blev V43, og broderen Dylan blev V73. Sluttelig skal nævnes, at Agassi var blandt de hunde, der nævntes for deres gode forsvarsarbejde.


V7 Vienna v. Heinrichsplatz (Agassi – Ghana v. Heinrichsplatz)

Agassi er over sin fader Ghandi v. Arlett en repræsentant for Ursus v. Batus linje.

Ghandi har yderligere et par sønnesønner med afkom. Den ene er Arko v. Butjenter Land, der er en søn af Flipp v. Arlett. Han har tidligere været tilmeldt Siegerschau men har ikke stillet op om søndagen. Han har haft mange parringer og kunne for andet år stille en afkomsgruppe.


VA2 Zambia v. Milewo( Arko – Isa v. Steinway-Park)

Årets gruppe var i lighed med sidste års meget iøjnefaldende ved de livfulde, kraftigt pigmenterede dyr, der præsenterede sig med meget stærke overlinjer. Nogle kunne ønskes mere gennemvinklede for og med længere kryds. Der er dybe bagparter og enkelte med lidt løse haser. Et par af dyrene klarede ikke mod og kampdriftprøven. Blandt hans børn var Team Pakas Hix V53 og et par stærke tæver VA2 Zambia v. Milewo og den svenske Ziegerkamps Arwen V19. Flipp havde endnu en søn med Mischalands Joaqin. Han blev V31 og stillede en datter i yngste klasse Napoli v. Arlett, der blev sg sg 9.


V31 Mischalands Joaqin (Flippv. Arlett – Mischalands Jette)


sg9 Napoli v. Arlett (Mischalands Joaqin – Kronies boogie Woogie)

En anden Ghandisøn, der mødte med afkom, var Karat’s Ulk, som efter en pause igen stillede en afkomsgruppe. Den indeholdt dyr med god linjeføring og kraft samt god størrelse, en gruppe, der også demonstrerede gode bevægelser og gode overlinjer. Tæverne var klart i overtal men en han, Iceman v. Arlett, nåede en placering som V5. 2 af tæverne blev specielt fremhævet for deres mod og kampdrift.


V5 Iceman v. Arlett (Karat’s Ulk – Vienchen v. Arlett)

En anden repræsentant for Ursus er sidste års Vicesieger Quenn v. Löher Weg. Heller ikke han deltog, men han stillede en stor og flot gruppe.


sg43 Quentin v. Zoomerdijkslanden (Quenn – Quana v. Zoomerdijkslanden)

I 2007 overraskede hans gruppe ved sin størrelse og høje kvalitet og den ligelige fordeling af hanner og tæver både antals- og kvalitetsmæssigt. I år var gruppen den tredjestørste, og det var hannerne, der dominerede.


V36 Drago Langenbungert (Quenn – Quincie v. Langenbungert)

Sidste år havde Quenn adskillige dyr helt fremme i toppen af de yngre klasser, og det var spændende at se, hvem der mødte frem, og hvordan de holdt til gensynet. En af favoritterne var vicesiegeren i sidste års yngste klasse Furbo degli Achei.


VA9 Furbo degli Achei (Quenn Fenia degli Achei)

Hans mor Fenia har med Zamp givet halvsøsteren Chanell, der i år opnåede VA5. Furbo er en meget kraftfuld, mørkt pigmenteret han. Han gjorde sig allerede bemærket om fredagen ved modprøven, hvor han lavede stærkt og temperamentsfuldt arbejde, som han da også blev hædret for om søndagen på podiet. I ringen viste han god præsentation, men i det hurtige trav og i fri ved fod fik han problemer og måtte udstå en pibekoncert. Han beholdt dog sin plads som VA9, for som allerede Herman Martin viste os, så er kapløb ikke det altafgørende. Type er trods alt det vigtigste. Sidste års unghundevinder Godalis Tino havde til gengæld ingen problemer med at følge med. Han løb ubesværet og med stærk overlinje og placerede sig som VA10. Han har ikke samme kraft som Furbo og heller ikke helt samme varme pigment.


V16 V Vimo v. Regina Pacis (Quenn – Atrice v. Regina Pacis)

Som V16 gik endnu en smuk Quennsøn Vimo v. Regina Pacis. Han står i gode rammer og viser flydende bevægelser. Sidste år var han sg15 i unghundeklassen.


sg1 Paer v. Hasenborn (Quenn – Yada v. Mittelwest)


Endnu en overbevisende søn stillede Quenn i unghundeklassen. Det er Paer v. Hasenborn, en meget tiltalende han af god størrelse og kraft og med udtalt kønspræg. Ved siden af sin kraft og substans viser han flydende bevægelser. I år lå kvaliteten i Quenns gruppe stærkest på hansiden i modsætning til sidste år, hvor der var en mere ligelig fordeling.

Det er længe siden, at Yasko v. Farbenspiel gjorde sig bemærket, men et barnebarn havde interesse for det danske publikum. Det var Grænsens Helium, som vi også husker fra vores eget HAS, hvor hun har gjort sig flot bemærket blandt andet også ved at vise et stærkt mod og kampdriftarbejde. Hun deltog også her, viste en fin præsentation og endte på en flot plads som V23.


Grænsens Helium i fri ved fod

Endnu en tæve, der er et barnebarn af Yasko er VA10 Celin v. Suentelstein.


VA10 Celin v. Suentelstein (Nicos v. Leithawald – Rimini v. Suentelstein)

En smuk tæve, der også kunne møde med stærkt afkom nemlig Nora og Noell v. Suentelstein, der begge var flot placeret i unghundeklasserne.

En anden direkte Ursussøn er Karat’s Yoker. Han er nu delvist ude af billedet men har i tidens løb stillet gode hunde. Det gør han stadig. En er Karat’s Oliver, der sidste år var sg14 i yngste klasse. Han deltog også her, viste en fin præsentation og endte på en flot plads som V23.

Ursus fører tilbage til Jeck v. Noricum. Fra Jeck går endnu et par linjer. En går til VA8 Quantum v. Fiemereck. Han var sidste år V4. Han er over Rocky v. Haus Tepferd en sønnesøn af VA Ando v. Altenberger Land. Han kunne ikke stille gruppe i år, men havde flere gode hunde med som sg6 i unghundeklassen Larus v. Fiemereck, sg6 i yngste klasse Ustinov . Römerland og sg16 i unghundetæver Chita v. Hannes.



Chita v. Hannes (Quantum F – Viola v. Hanness)

En anden Jecklinje går til Bazi v.d. Urbecke. Bazi er selv en dejlig hanhund efter Quando v. Sofienwald. Han står måske mest i type med sin moder, der er en datter af Yasko v. Farbenspiel. Han har hele tiden haft gode placeringer, men fik især vind i sejlene efter at han sidste år var blandt de hunde, der blev specielt fremhævet for deres gode forsvarsarbejde. Desuden har han lavet fine prøver og fremtræder væsensmæssigt som en sund hund. Det tyder imidlertid på, at han desværre ikke slår til som eksteriørnedarver. Det er meget få stykker afkom, der har været på banen. En enlig svale er Eros v. Haus Portofino, der blev sg5 yngste klasse hanner.

En smuk dansk ungtæve Haus Wieners Felina opnåede en flot sg 18 i unghunde tæver. Hun er også i en linie, der udgår fra Jeck og over Zeppo v. Klebinger Schloss, som er ophav til mange velbyggede dyr, frem til Felinas far Pedro a. Agrigento


Haus Wieners Felina (Pedro a. Agrigento – Haus Wieners Billie Jean)

Noget af en overraskelse var VA7 Yukon v. Bastillie.


VA7 Yukon v.d. Bastillie (Hill v. Farbenspiel – Merrya  .d. Vallendarer Höhe)

Han kom fra en plads som V34 året før og har ikke været en særlig påagtet hund. Han har ikke haft særlig mange parringer men har alligevel formået at slå igennem og stille en pæn stor gruppe af velproportionerede, velgående hunde med gode hoveder og manker og velvinklede bagparter. I nogle tilfælde kunne forparten være mere gennemvinklet og farverne kraftigere. Helhedsindtrykket var en god gruppe.


sg12 Emilie v.d. Bastillie (Yukon – Frisbee v. Arlett)

Blandt de bedste var sg 4 og sg 12 i unghunde tæver og sg 29 i unghunde hanner. Han er selv en hund af rigtig størrelse med god harmoni. Han er en søn af Hill v. Farbenspiel, der repræsenterer en alternativ linje, der har været lidt svær at holde liv i . Hill var en hund, der i sin tid lavede overbevisende forsvarsarbejde, og det har siden vist sig at slå igennem til en del afkom. Det gælder åbenbart også for Yukon, der var blandt de hunde på podiet, der blev fremhævet herfor.

En anden Hillsøn, som ikke deltog i år, men som har haft rigtig mange parringer, er Andrjuscha van Noort. Han stillede i år sin første gruppe, som desværre var en stor skuffelse. Med enkelte undtagelser var der ingen kvalitet at se. Èn undtagelse var Grappa v. Tronje. Hun er en dejlig tæve, der opnåede sg 22 i unghundeklassen. Hendes mor er dansk årsvinder i yngste klasse og senere AVKL Akacias Ayka.

En tredje Hillsøn Hannibal v. Stieglerhof stillede en gruppe, der heller ikke formåede at overbevise. Tidligere auslese Dux de Cuatro Flores, der også er en Hillsøn, var ikke med i år. Han stillede sidste år en god gruppe. Også i år kunne han stille gruppe men ikke af  samme kvalitet som sidste år. Det var en gruppe, hvor helhedsindtrykket var, at det var fadertypiske dyr med gode bagparter og gode proportioner men en del virkede noget kompakte. Dux’ bedste søn er Uran v.d. Wilhelmswarte. Han er 2 år i træk blevet prioriteret med høje placeringer. Sidste år som V5 og i år som V1, men han har ikke haft opdrætternes interesse. 

Auslesegruppen sluttede med Nando v. Gollerweiher. For ham var det lidt af en tilbagegang. Han stod sidste år som VA6, men virkede i år løs og uden fasthed. Han er en stor kraftfuld hund med udtalt kraftige farver og et meget kraftigt hoved samt en meget dyb baghåndsvinkling. Han har ikke formået at slå igennem avlsmæssigt. Ingen af hans børn er at finde i den bedre ende. Hans bedste søn Eskan v. Finkenschlag fik til stede i forsvarsarbejdet for andet år i træk. Synd for Nando, der ellers sidste år var blandt de hunde, der blev specielt fremhævet for deres mod og kampdrift. Desværre ligger hans indeks temmelig højt, og han har givet en del dysplasi. Hans gruppe var præget af godt pigment, gode proportioner og god kraft. Hos nogle dyr kunne der ankes over fronten, og der er en tendens til overvinkling bag.

Nando er efter Yello v. St.-Michaels-Berg. Det samme er Tiras v. Roten Feld, men han står for en helt anden type. En middelkraftig hund, der samtidig råder over et fint indeks. Han var både i år og sidste år blandt de hunde, der rostes for deres forsvarsarbejde, og han kunne stille en række børn i brugsklasserne, både hanner og tæver, der klart viste de samme takter som faderen på dette område.


sg33 Gaucho v. Estherlager (Tiras – Patu v. Estherlager)

Han stillede en gruppe, der var ensartet, men uden den store kvalitet. Dyrene var faste og tørre med normale bevægelser.

I samme linje kunne man nævne brødrene Merlin og Maestro v. Osterberger-Land. De var ved deres fremkomst iøjnefaldende ved deres charme og smukke pigment. Merlin deltog i år og fik en placering som V35. Han virkede lidt spinkel og som en hund, der ikke havde fået den sidste udvikling. Ingen af brødrene stillede gruppe, men Maestro stillede en meget smuk vinder i unghundeklasse hanner Schicco v.d. Freiheit Westerholt, og Merlin stillede i samme klasse også en rigtig god hund sg5 Zerxis v. Osterberger-Land.


sg5 Zerxis v. Osterberger-Land (Merlin – Quendi v. Osterberger-Land)

En dansk tæve efter Maestro er Grænsens Cirene, der blev sg 90 i unghundeklassen. Hendes mor er Grænsens Extra.

Disse hunde går over en linje fra Canto v.d. Wienerau og over Mark v. Haus Beck. Herfra går også en anden linje over Baru v. Haus Yü, der gennem årene har stillet mange gode hunde. Han er dog ikke mere repræsenteret ved direkte afkom men gennem flere efterkommere blandt andre sønnen Stano v. Hasenborn gør han sig stadig gældende. Stano, der selv var en god hund, der også viste meget flot forsvarsarbejde, er f.eks. morfar til unghundevinderen Paer v. Hasenborn og far til dette års Siegerinde Lana v.d. Zenteiche. Hun er en tæve med en flot udstillingskarriere bag sig, og i en alder af 4 år står hun i sin fulde kraft. Hun falder ikke i øjnene ved en charmerende feminitet men imponerer ved sin korrekte opbygning og kraft og substans.



VA1 Lana v.d. Zenteiche (Stano v. Hasenborn – Xana v.d. Zenteiche)
 

Ligesom sidste år kunne den grå Alex v. Herbramer Wald, der er en efterkommer af Timo v. Berrekasten, optræde som publikums yndling. Han kom nede fra anden ring, og hans eksteriør berettigede ham ikke til en højere placering, men hans humør og kampvilje var udtalt, og det blev prioriteret. Han vandrede fremad i store spring og endte som V21. Der var show i det, men publikum bifaldt det, vi kan jo alle lide at se en hund, der har humør og vil slås for sagen.
                                                                                                                                ABR

Fotos: Erling Mortensen, Hvalsø
 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden