Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

BSZS 2003
Det tyske hovedavlsskue i Ulm

Skemaer med blodlinier som supplement til teksten.

Jeck v. Noricum
Mark Haus Beck
Ulk v. Arlett
Zamb v. Wienerau
 

Du skal have Acrobat Reader installeret for at se filerne.

Hent pro
grammet her

Læs også artiklen fra Ulm af  S. E. "Pelle" Lundkvist

Med præsidentskiftet i foråret fulgte også, at en ny mand skulle dømme brugshundeklasse hanner. Det har i umindelige tider været skik, at præsidenten dømte denne klasse, men da den nye præsident ikke er eksteriørdommer, måtte vicepræsidenten træde til. Der er vist ingen tvivl om, at dette er blevet modtaget med stor tilfredshed hos mange tyske udstillere, for vicepræsidenten Erich Orschler nyder i modsætning til den gamle præsident Peter Messler, der ikke var lige populær overalt, meget stor respekt. Erich Orschler har stor autoritet og anerkendes både som opdrætter og dommer, og hans godtages i dag uden megen forbehold og helt uden de meningstilkendegivelser, som vi af og til har hørt fra tilskuerpladsen. Det var nu spændende at se, hvilken linie, han ville lægge, og om han eventuelt ville følge en avlspolitik som for eksempel den Herman Martin overvejende fulgte ved at tage en ung hund ind og så lade den stige op i rækkerne for til slut, hvis den havde vist, at den var det værd at lade den ende som Sieger.

Det er altid spændende at se, hvem der skal være Sieger, og i år var det ikke så nemt, som det tidligere har været, at forudsige. Jeg havde ikke forventet, at det skulle være Bax v.d. Luisenstrasse. Han har ganske vist stået 2 år i Auslese efter sin placering som vinder af yngste klasse, og det er jo en flot karriere, men han kom ind som ganske ung og kunne ikke stille afkomsgruppe sidste år, hvor han kun havde enkelte men til gengæld højtplacerede børn med. I år kunne han til gengæld stille en gruppe som var blandt de største. Den var som en førstegangsgruppe ikke på højde med nogle af de gamles, men der var fremragende enkeltindivider som f.eks nr. 6 i unghundeklasse tæver Isa v. Kuckucksland, 1 og 5 i yngste klasse hanner Oliver v. Laacher Haus og Pakros d`Ulmental samt 1 og 3 i yngste klasse tæver Tara v. Hanness og Oprah de Fossombrone. Som individ er Bax selv meget tiltalende. Han hører til i den store ende, og han er i modsætning til sin fader Odin v. Hirschel meget kraftbetonet og med et udtalt hanhundehoved, og han er i disse henseender ikke typisk for sin fader. Kraften, betydeligheden og kønspræget har han hentet over sin moder VA - tæven Beaury v. Huis Kirura, som er efter Eros v. Luisenstrasse. Det friske og åbne væsen, der præger ham, har han tilfælles med sin fader, og han laver ligesom denne godt mod og kampdriftarbejde.

Bax´s faderlinie går over Zamb v.d. Wienerau tilbage til Odin v. Tannenmeise en gren, der ikke har haft samme stærke udbredelse som linien over Jeck v. Noricum. Bax er dog ikke alene om at repræsentere Zamb. Endnu en linie fra Zamb går over Jango v. Fürstenberg, og denne linie lever i bedste velgående takket være to sønner Esko v. Dänischen Hof og Hagadahls Arex.

Esko har haft en flot karriere som indeholder placeringer som unghundevinder og tre gange VA, og han er en hund med meget smukke linier, men man skal huske ham fra hans yngre år. Ved sin sidste fremtræden i 2002 i Karlsruhe havde han mistet noget af sin ungdoms glans. Han virkede tung og hang lidt i overlinien. Esko har lige fra begyndelsen vist sig som en stærk nedarver af eksteriør, og i år kunne han præsentere tre sønner i brugshundeklassen. Henry v.d. Dunieschenke står for tredie gang højt i brugshundeklassen, de sidste to år som V 6. Han stillede for anden gang en afkomsgruppe med dyr med godt snit og gode bevægelser men med lidt blege farver, hvilket er et minus ved Eskos linie og flere af dyrene kunne ønskes lidt højere i manken. Som noget bemærkelsesværdigt og fremhævet af Orschler i hans dommerkommentar skal nævnes, at samtlige hunde i Henrys gruppe havde a - normal. De to øvrige Eskosønner er Arak v. Frankengold, som sidste år var sg 8 i unghundeklassen, han blev her V 13, og V 15 Chuck v.d. Lust, der i 2002 dumpede til mod og kampdriftprøven, mens han året før havde fået sg 6 i unghundeklassen for Erich Orschler, der nu dømte ham i brugshundeklas-sen. Chuck er en stor og udtryksfuld hund med godt pigment og meget smukke linier. Han er endnu er for ung til at kunne stille afkomsgruppe.

Den anden Jangosøn Hagadahls Arex er repræsenteret ved V 1 Indo v. Bildeiche. Han er en sønnesøn af Arex over Jago v. Dänischen Hof, på modersiden har han Ursus v. Batu, og han er typisk for sin faderlinie ved sine smukke, rene linier, sine lange løbsknogler og meget flydende bevægelser. Han var sg 4 i yngste klasse i 2001. sidste år stod han som V 6 og er nu rykket op som V 1. Med en god afkomsgruppe skulle en plads i VA være en mulighed.

Også VA 2 Larus v. Batu er en ung hund, der er rykket hurtigt op i systemet efter en ligeså flot start. Sg 1 i yngste klasse og året efter VA. Nu står han så allerede året efter på andenpladsen i Auslese, men har ikke stillet afkomsgruppe og har ikke haft afkom med, der særligt har gjort sig bemærket, men der kan jo være noget på vej. Selv er han en særdeles velbygget og meget flot pigmenteret han. Han hører ligesom Bax til i den store ende. Over sin fader Yasko v. Farbenspiel fører han tilbage til Ursus v. Batu, og han er også meget typisk for Ursus med sin kraftfulde og robuste fremtoning. Ursus fører selv både Jeck v. Noricum og Zamb v.d. Wienerau i sin stamtavle og er således indavlet på Odin v. Tannenmeise. Det samme gælder for Larus´s mor Jitta v. Batu. Så Larus fører Odin 5,5 - 5,5. Med den familie og sin fast forankrede type skulle man forvente, at han kunne sætte sig igennem. Det må han vise til næste år.

Larus er en meget typisk repræsentant for sin bedstefader Ursus, en linie der er meget stærkt repræsenteret dels ved andre Yasko v. Farbenspiel børn og dels ved direkte Ursus sønner. En anden Yasko søn er Erasmus van Noort, som sidste år stod som V1 og året før sg 2 i unghundeklassen. Han er kun en måned ældre end Larus men var alligevel i stand til at stille en afkomsgruppe af en pæn størrelse. En førstegangsgruppe som oven i købet kun dækker 6 mdr. kan kun give et foreløbigt billede, og gruppen var ikke helt ensartet, men indeholdt dyr af høj kvalitet som sg 2, 6, 13 og 16 i yngste klasse tæver.

Yderligere Yasko børn i toppen var V 21 Janos v.d. Noriswand og V 24 Lafer v. Batu.

Ursus selv er stadig repræsenteret af flere sønner. En middelstor, smukt pigmenteret og harmonisk italienskopdrættet hund Sarko di Casa Mary blev V 2. Han præsenterede sig smukt i spidsen for Ursus´s flotte gruppe om lørdagen, som også indeholdt en meget stærk sg 2 i unghundeklassen Karats Yoker. Vi husker ham som vinder på HAS, men her i Ulm viste han desuden, at han hævder sig ubesværet selv i det allerstærkeste selskab. Som V 9 gik Fritz v. Farbenspiel. En stor og udtryksfuld hund med lidt knejsende forstilling og lidt lyse aftegn. Han stillede en gruppe med store dyr, der havde kraftige sorte farver, gode overlinier, gode vinkler og gode hoveder. I spidsen af hans gruppe gik Bojan v.d. Ostfriesischen Tingstätte, en dejlig han, der om søndagen placerede sig som sg 3 samt sg 9 Yaro v. Fiemereck.

En anden direkte Ursus søn er Whisky v. Bierstädter Hof. Han havde her sin debut på BSZS, men han er ikke et ubeskrevet blad, da han har været en overordentlig efterspurgt han. Han er en meget velbygget han, men virker voldsom i sin størrelse og substans. Han har lidt lyse farver, hvilket også ses på noget af afkommet. Der var ikke nok til en afkomsgruppe, men enkelte individer placerede sig i toppen som sg 10 og 11 i yngste klasse hanner Nero v. Hamburger Land og Gigolo v.d. Könisgarde, samt sg 6 i yngste klasse tæver Wildmarkens Go VA. Hendes mor er Wildmarkens Häsel kendt for sine mange smukke børn.

En Ursussøn, der sidste år stod i Auslese er Ghandi v. Arlett. Han gjorde selv en lidt plump figur, men kunne præstere en afkomsgruppe med velsnittede og velgående meget velpigmenterede dyr med god udstråling. Ghandi kom også i år sammen med sin mest fremtrædende søn Flipp v. Arlett, der sidste år var sg 3 i unghundeklassen. For begge gjaldt det, at de kun nåede frem til mod og kampdriftprøven, hvor de ikke slap. Sidste år lavede Ghandi temperamentsfuldt men velkontrolleret arbejde. Dette år gik naturen over optugtelsen. En Ghandi søn Karats Ulko dumpede til mod og kampdriftprøven. Hans broder Karats Ulk lavede til gengæld noget af det bedste der blev vist. Han blev dog trukket fra konkurrence-bedømmelsen. Derudover var Ghandi i brugsklassen repræsenteret ved V 12 Urban v. Gleisenauer Schloss og V 28 Xadro v. Bad-Boll. Endelig havde Ursus endnu 2 unge sønner Alderslyst Washington V 22 og Uran v. Moorbeck V 27.
Endnu en hund i Ursuslinien er Fedor v. Steinway-Park. Han er efter Wasko v. Aducht, som er en Ursus søn på en datter af Pitt v. Tronje. På modersiden bærer han Yassko v.d. Roten Matter. Han var sidste år V 18 og rykkede i år frem til V 7. En særdeles linieskøn, velvinklet og velgående han med smukke farver.

VA 3 Hill v. Farbenspiel har haft en ligeså imponerende karriere som sine to besejrere. Han var unghundevinder i 2001, året efter VA 8 og er nu rykket frem til  VA 3.Han betegnes som stor i sin kåring, men ser ikke stor ud i dette selskab. Han er smukt pigmenteret, meget harmonisk og laver godt mod og kampdriftarbejde. Han stillede en ung gruppe et resultat af et halvt års avlsindsats, hvor det faldt i øjnene som et gennemgående træk, at tæverne virkede svage i pigmentet. Hill går over Huppy v. Arlett tilbage til Eros v.d. Luisenstrasse og er dermed en enlig repræsentant for Mutz linien. Hans moderlinie er præget af mindre fremtrædende dyr som Miro v. Holtkämper See, Vimo v.d. Wienerau og Iso v. Bergmannshof.

Nummer fire i klassen var lidt af en overraskelse. Ando v. Altenberger Land. Han har ikke været vist på Hauptzuchtschau siden han i 2001 blev sg 15 for Erich Orschler i unghundeklassen. Men han er en meget smukt bygget hund med elegant linieføring, udtalte vinkler og flotte farver, og han har fra begyndelsen været en meget brugt avlshund. Han virker temperamentsfuld og frisk og laver godt mod og kampdrift arbejde. Trods sin unge alder kunne han stille en stor afkomsgruppe med afkom, der havde arvet faderens smukke linier herunder gode overlinier samt de gode farver. Ando går over sin fader Cary v. Fiemereck tilbage til Vitus v. Haus Farrenkopf og Visum v. Arminius. Et par hunde mere i VA repræsenterede Visum nemlig VA 7 Quantum v. Arminius og VA 8 Dux della Valcuvia. Det er fader og søn, men overraskende nok er det sønnen, der står først. Dux var sg 5 i unghunde-klassen i 1999, året efter V 6 og rykkede så ind i VA. Sidste år blev han trukket p.g.a manglende lydighed. Han har et par år stillet afkomsgrupper, hvor ikke mindst den første vakte stor opmærksomhed. Det var en gruppe præget af meget elegante dyr med dybe vinkler og flotte overlinier. I denne gruppe gik sønnen Quantum v. Arminius, som blev sg 3 i den unghundeklasse som Orschler dengang dømte, og hvor hele 8 af de første 15 her i år dukkede op i sidste ring i brugshundeklassen. Quantum stillede ikke i 2002, men dukkede altså op i år og gik direkte ind i VA som nummer 7. Foruden sine egne kvaliteter, og han er en meget smukt opbygget hund, hvor man kun kan anke lidt over krydset, hævdede han sig ved en særdeles smuk afkomsgruppe med meget gode bevægelser. Det er blevet sagt, at med disse dyr, og det samme gælder for til dels også for dyrene i hans faders gruppe, nærmer man sig ekstremerne i vinkler og linieflugt. Det er for så vidt også rigtigt, men det nytter ikke noget at advare mod overdrivelser, hvis det ikke får konsekven-ser, og dyr med udtalt elegante linier og vinkler, der nærmer sig grænsen for det tilladelige bliver sjældent straffet for det, hvis ellers det hele hænger sammen. Tværtimod er de ofte at finde i den bedste ende. Nå, Quantums gruppe var en nydelse at se på. Selv førte han den op på bedste vis, og lige bag ham gik en søn Zamp v. Thermodos, som på ingen måde stod tilbage for faderen. Han blev da også vinder i en meget flot unghundeklasse dagen efter. Dertil indeholdt gruppen sg 6 i yngste klasse hanner Nex v.d. Noriswand og tre i spidsen i yngste klasse tæver heriblandt sg 8 Illana z. Gigelfelsen.

I VA - klassen, der er stærkt præget af Odin v. Tannenmeise, repræsenterer VA 5 Nero v. Nöbachtal en alternativ linie. Han er efter Enzo v. Buchhorn en hund, der er blevet fremhævet for sin psykiske robusthed, men som ikke helt har slået an som eksteriørnedarver. På modersiden bærer Nero Ursus v. Batu, Watz v. Schornfelsen og Janko v.d. Wienerau, og han var sidste år vinder af unghundeklassen. Nero var kaldt ind på 4. pladsen men mistede en plads til Ando. Han virker også lidt tungere og knapt så tør som denne. Han er en stor, kraftfuld og stærkt pigmenteret han. Han er for ung til at kunne stille afkomsgruppe.

En halvbroder til Nero er Yello v. St-Michaels-Berg. Han bærer på modersiden Fando v. Südblick, og det er måske årsagen til, at han virker lidt finere i det. Det er måske også Fando han kan takke for sin udtalt stærke og varme pigmentering. Yello stod i 2001 som V 14, kom igen året efter men dumpede i lydighed ved mod og kampdriftprøven, klarede denne hurdle her i år og blev V 16. I mellemtiden havde han været i Danmark på HAS for andet år i træk og forbedrede her sin avlsklasseplacering til at blive årsvinder. Han stillede både i Danmark og i Tyskland en afkomsgruppe, der stod i faderens tegn.

I samme linie finder vi Eiko v. Haus Hazelda . Han går over sin fader Marco v. Fossheller tilbage til Lasso v. Neuen Berg og Folemarkens Jasso. Eiko blev V 8, sidste år var han V 7. Han ejes af Bundeszuchtwart (vistnok) Heinz Scheerer og er en velbygget hund, en god repræsentant for denne linie. Han har haft en vis interesse hos avlerne.

VA 9 Kevin v. Murrtal er en repræsentant for Ulk v. Arletts linie, idet han er en søn af Rikkor v. Bad-Boll. Denne linie, der stod så stærkt i de første år Peter Messler var præsident, er for øjeblikket knapt så fremtrædende og bortset fra sg 14 i ung-hundeklasse hanner Gagarin v. Bad-Boll markerede Kevin sig ikke med afkom i toppen. Rikkor v. Bad-Boll havde endnu et par efterkommere, et par sønnesønner. Den ene over VA Mack v. Aducht. Denne har stået 3 år i Auslese, men ikke formået at sætte sig igennem. En enkelt efterkommer har han dog. Det er Doug van Noort, der blev V 23. Den anden sønnesøn er Henry z.d. drei Wieken efter Nasko v. Nordteich. Henry stod sidste år som V 20 og blev i år V 19. Han er i sin linieføring meget karakteristisk for sin bedstefar, og er en hund, der har haft en rimelig interesse hos avlerne.

Rikkors halvbroder Rickor v. Arlett kunne ikke stille afkomsgruppe men havde enkelte gode efterkommere med. Som den stærkeste den grå Champ v. Dakota, der blev V 3.

Efter Kevin kom VA 10 Orbit v. Tronje en søn af Neptun v. Bad-Boll, der igen er efter Yassko v.d. Roten Matter. Det er en linie Peter Messler forsøgte at holde liv i for dens stærke pigment og psykiske robusthed. Orbit er ikke typisk for sin fader. Han har en langt bedre overlinie end denne og er i det hele taget meget smukkere i sin linieføring, en tendens til et lidt kort underbryst kan han dog takke faderen for. Han har heller ikke faderens varme pigment, noget han nok kan tilskrive sin moderlinie. Hans mor Babett v. Tronje er nemlig en datter af Natz v. Steigerhof og VA Berthas Oline, og ingen af disse to hører til i den pigmentrige gruppe. Orbit stillede sidste år en meget stor og god gruppe. Også i år stillede han en stor og god gruppe, der var præget af faderen blandt andet ved de gode overlinier. I gruppen var der dyr af høj kvalitet som VA 6 Farina v.d. Noriswand og VA 9 Shalome v. Oasis i brugs-hundeklasse tæver, sg 8 i unghunde hanner Gonzalez v. Tronje og sg 15 i unghunde tæver Usa v. Rumbachtal.

Endnu en Neptunsøn Fox v.d. Bildeiche placerede sig i den gode ende som V 17. Han stod sidste år som V 8. Han er mere karakteristisk for sin fader med sin satte mørke pigmentering og den kraftfulde krop, hvor man kunne ønske lidt mere flydende linier. Han er som flere af Neptuns sønner blevet fremhævet for sin korrekte front. Fox har ikke haft så flyvende en karriere som flere andre i spidsgruppen, og han kom lidt sent i gang med at parre ligesom han heller ikke har toppet parringslisterne, så han har ikke haft afkom i tilstrækkelig mængde til at stille gruppe, selv om han nok har alderen. Han er jævnaldrende med for eksempel Ando v. Altenberger Land.

Den sidste hund i ausleseklassen VA 11 er Quirin v. Hochmoor. Han var sg 2 i yngste klasse og rykkede derfra lige ind i ausleseklassen. Det er altså en hund, man forventer noget af. Han er også en særdeles iøjnefaldende hund, typisk for meget af det man kan se efter hans far Wallace a. Agrigento. Han er stor og kraftfuld med smukke linier og gode vinkler og brystforhold. Han er ikke kraftigt pigmenteret. Moderlinien går over Max a.d. neuen Hauffstrasse og Watz v. Schornfelsen tilbage til Fanto v. Hirschel og over Dirk v. Aegidiendamm til Uran v. Wildsteiger Land. Altså lidt mindre kendte navne men med bund i de solide avlsdyr. Quirin, der er opdrættet i Schweiz, men står i Tyskland, er en meget populær avlshund. En halvbroder knapt så stor og samtidig smukt pigmenteret er Lauser v. Emkendorfer Park. Han blev V 20 og er en hund, der allerede har haft en del parringer. Hans mor er VA Heileis True Love. En anden halvbroder er V 40 Paka Chiwas, der har fået noget af den størrelse, man skal være opmærksom på i linien men samtidig også de smukke linier, der er karakteristiske. Udover disse gjorde Wallace sig bemærket ved en stor og god afkomsgruppe, der var præget af dyr med gode overlinier og gode bevægelser og med flere topplaceringer. Som de bedste VA 2 Qualli v.d. Flur og sg 2 i unghundeklasse tæver Kamilla v. Römerland.

Det er iøjnefaldende, at i denne Ausleseklasse går 7 ud af de 11 tilbage til Jeck v. Noricum, og tager man Siegeren med som går over Jecks halvbroder Zamb v.d. Wienerau, går altså 8 ud af 11 tilbage til Odin v. Tannenmeise, som hermed beviser sin betydning.

Udover de allerede nævnte har Jeck endnu et par deltagere i spidsen. V 4 Cello v. Alfavik. En slovakisk opdrættet hund efter Zello v.d. Steinhägerquelle og med en moderlinie, der fører både Ulk v. Arlett og Fero v Zeuterner Himmelreich. Han er en særdeles smukt opbygget hund med stærk overlinie, flotte farver og effektiv bevægelse. Han blev sg 3 i unghundeklassen sidste år og dommeren Frank Goldlust skrev da, at han håbede, at denne hund kunne være med til at bevare en faderlinie, som han mente var værdifuld. Da Zello i sin tid var fremme tegnede han billedet af en meget linieskøn, særdeles velgående lidt lys hund, hvis minus var et ret dårligt HD - index.

Endnu en Jeck efterkommer er Quando v. Sofienwald. Han var sg 3 i yngste klasse i 2001. Han sprang et år over og kom så i år og blev placeret som V 5. Han har i mellemtiden været en flittigt benyttet avlshund, men er endnu så ung, at han ikke kunne stille gruppe. Også danske opdrættere har benyttet ham. Vi så på HAS vinderen i hvalpeklasse tæver Slottets Run Away Bride og sg 2 i hanklassen Hassenkams Nilas. Quandos far Flex v. Tronje er en direkte Jeck søn og moderen VA Anabel v. Sofienwald er en datter af Xorro v. Klostermoor og går tilbage til Mark v. Haus Beck.

Quartz dei Templari, der for nogle år siden indtog en vis position, fører nu en mere tilbagetrukket tilværelse, men en enkelt line fører videre fra ham. Den går over Romeo v.d. Pallas Athene til sønnen Drago v.d. Pallas Athene. Han var sidste år sg 6 i unghundeklassen og blev i år V 10. Han er en elegant hund med dyb baghåndsvinkling og faderens stærke farver.

En hund, der har været godt i vælten uden selv at have været højt placeret på BSZS, er Baru v. Haus Yü. Han havde et par sønner i sidste ring. Stano v. Hasenborn var den ene. Han var sg 11 sidste år og blev i år V 18. Han er en hund, der ikke i særlig grad har opdrætternes interesse. Den anden Niklas v.d. Herders Farm var sidste år sg 32, mens broderen Natz v.d. Herders Farm blev sg 11 i unghundeklassen. Han er en typisk repræsentant for Baru. Stor med dybt vinklet baghånd, flot overlinie og gode farver. Natz kom ikke i år. Det gjorde så Niklas, som blev V 32. Han har de samme træk, som præger Natz, men virker stor og meget substansfuld næsten plump, og hans hoved virker for lille i forhold til den store krop. Han er flot pigmenteret med god overlinie og god bevægelse. Begge brødre er overordentlig populære avlshunde.

Når man ser tilbage på denne brugshundeklasse, kan man ikke få øje på revolutionerende ændringer, men det er også en sund og fastslået tradition i tysk avlspolitik, ikke at desavouere tidligere beslutninger, men lade tingene udvikle sig gradvist og hen ad vejen foretage en udvælgelse. Erich Orschler får desværre ikke lang tid til at lægge en linie. Næste år bliver han 70, og det bliver så sidste år han dømmer.

ABR

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden