Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

Tysklands mest benyttede avlshanner i 2002

Det er i øjeblikket Ursus v. Batu og hans sønner, der dominerer i avlen. Helt i spidsen ligger Ursussønnen Solo v. Frutteto. Han er en helbroder til Sieger Yasko v. Farbenspiel. Hans mor Connie v. Farbenspiel, som selv er en VA - tæve er efter Eros v. Luisenstrasse og den velavlende Daggi v. Farbenspiel. Solo er en meget flot pigmenteret og kraftbetonet han, der er typisk for sin faderlinje. Det gælder også det lidt korte kryds. Han var nummer 16 i unghundeklassen i 2001. Han kom ikke i brugsklassen året efter, men har selvfølgelig ikke mindst i kraft af sin storebror fra starten været meget i vælten.
Faderen Ursus v. Batu ligger på fjerdepladsen. Han er nu 8 år, og det er velkendt, hvad han står for. Det er typefulde store, kraftige dyr med gode farver, hvor hannerne har meget udtalt kønspræg. Minussiden er de noget korte og til tider også flade kryds samt en lidt knap vinkling i bagparten et træk, der stammer fra Ursus´s far Hobby v. Gletschertopf.

Ursus`s store betydning understreges af det store antal sønner, der yderligere er repræsenteret på listen. Som nummer 5 ligger den dobbelte Sieger Yasko v. Farbenspiel. Han er en imponerende og udtryksfuld han, velpigmenteret og med rigtige forhold, robust og uden overdrivelser. Han er meget tidligt gået til tops. Selv om det er anden gang, han står på toppen, har han kun kunnet nå at stille 2 afkomsgrupper, men satsningen har vist sig at kunne holde. Han har udtalt præget sit afkom, og han har allerede afkom, der placerer sig stærkt i brugshundeklasserne som VA Larus v. Batu og V 1 Erasmus v. Noort. Begge er også med i toppen af listen. Erasmus v. Noort var sg 2 i unghundeklassen og blev i 2002 V1. Han er faldet i et stærkt kuld og bærer Max della Loggia dei Meranti og Nero v. Hirschel på modersiden. Han er en stor og kraftig hund, der er knapt så varmt pigmenteret som mange i linjen.
Dernæst Larus v. Batu. Han var vinder i yngste klasse i 2001 og rykkede allerede året efter ind i VA. Han er stor, meget flot pigmenteret og meget harmonisk bygget. Han bærer Zamb v.d. Wienerau og Jeck v. Noricum på modersiden og har således en ret stor ophobning af Odin v. Tannenmeise.

Tæt på Yasko følger yderligere 3 Ursussønner. Fritz v. Farbenspiel, som var sg 7 i unghundeklassen i 2001 er her nummer 7 på listen over populære avlshanner. Han stillede året efter i brugshundeklassen og deltog uden problemer til mod og kampdriftprøven men kom ikke igen om søndagen. Han er én i en række af gode hanner fra kennel Farbenspiel. Fritz er en stor, meget kraftfuld og stærkt pigmenteret hund. Han har ikke haft et helt år i avlen ved denne opgørelses slutning men er alligevel blandt de mest brugte.

Uran v. Moorbeck er en Ursussøn med Ulk på modersiden. Det fornægter sig heller ikke. Han er ikke så stor og udtalt kraftfuld som mange Ursussønner. Dommeren i unghundeklassen Erich Orschler, hvor han blev sg 13, fremhævede ham for hans middelstore og dog maskuline fremtoning. Han var ikke på BSZS i 2001 men har hele året haft mange parringer og nåede op til nummer 9 på listen. Hans mor er søster til Vando v. Moorbeck en hund, hvis afkom ofte gør sig fordelagtigt bemærket i forsvarsarbejde.

Ghandi v. Arlett er et år ældre og har allerede markeret sig med en afkomsgruppe. Han er en lidt anden type end de øvrige Ursussønner. Hans linjeføring leder tanken tilbage på moderlinjen, hvor Ulk v. Arlett forekommer. Desuden har han ikke det markante hanhundehoved, som ofte ses hos Ursusbørn. Ghandi har stået 2 år i brugshundeklassen sidst i VA, og han stillede tidligt en meget stor og meget flot afkomsgruppe, hvor der var mange i den bedste ende. Som en meget spændende mulig videreførsel kunne man se sg 2 i unghundeklassen Flipp v. Arlett. Desuden i yngste klasse Karats Ulk, der er amerikansk ejet som sg 7 og broderen Karats Ulko sg 41. Afkommet efter Ghandi er smukt pigmenteret og meget udtryksfulde dyr med gode overlinjer.

Whisky v. Bierstädter Hof er en Ursussøn, der ikke selv har været vist på BSZS, men hans søster Walhalla var sg 2 i yngste klasse i 2001. Han er efter sigende en hund af overordentlig høj klasse og er da også meget efterspurgt.
Yderligere en Ursussøn er højt på listen. Det er Jaguar v.d. Mäusespitz. Han er en typisk Ursussøn, kraftig, maskulin, flot pigmenteret med et lidt kort kryds. Han er indavlet på Odin v. Tannenmeise. Han har to gange været stillet på BSZS, er hver gang blevet trukket fra konkurrencebedømmelsen, men har om lørdagen vist overordentlig flot mod og kampdrift. Det er først på det sidste, han rigtig er slået igennem, så han har endnu ikke kunnet vise afkom.

Ursus´s far Hobby v. Gletschertopf kunne mønstre yderligere en søn Domino v. Baronenwald. Han har to år stået i spidsen af V og har haft en del parringer men endnu ikke kunnet stille afkomsgruppe.

Bax v.d. Luisenstrasse kommer ind som nummer 2 Det er nu andet år han står i VA, og han viste sig igen i Karlsruhe som en meget charmerende og udtryksfuld hund meget maskulin og kraftbetonet. Han er stor og har udtalte vinkler i bagparten, og det er nok et par detaljer man skal være opmærksom på ved anvendelse. Han virker psykisk robust, og det er da også noget, der prægede hans far Odin v. Hirschel. Også i år kunne man ønske sig, at han var lidt mere fast. Han har ikke kunnet stille afkomsgruppe endnu men havde 3 børn med helt i top i yngste klasse, en tæve, som blev sg 6 og to hanner, der blev henholdsvis sg 4 og 6.

På 3. pladsen kommer Orbit v. Tronje, der i 2001 stod som V 1 og året efter rykkede ind i VA. Han er efter Neptun v. Bad-Boll og fører Natz Steigerhof og Berthas Oline på modersiden. Neptun er en han, der har været en del i vælten. Han stillede en stor gruppe på sidste BSZS med meget stærk repræsentation i brugshundeklasserne. Flere af hans sønner placerede sig stærkt. Den indtil nu ukendte Ken a.d. neuen Hauffstrasse blev V 4 og Fox v.d. Bildeiche V 8. Begge meget udtryksfulde, smukt pigmenterede hunde med gode bevægelser og gode overlinjer. Begge lavede også flot mod og kampdrift. En 3. bror tidligere unghundevinder Rapi Supra blev V 24 og kunne selv stille en udmærket afkomsgruppe. Neptun har gode sønner såvel som døtre, men det er hannerne, der dominerer billedet. Neptun, der stadig har mange parringer, stillede til mod og kampdrift i Karlsruhe og lavede fint arbejde men kom ikke til konkurrencebedømmelsen om søndagen.

I Neptuns linje er der godt pigment men også en tilbøjelighed til størrelse og til tider et lidt kort underbryst. Orbit er knapt så pigmenteret som mange af halvbrødrene. Også hos hans afkom er der tendens til størrelse. Det er ret imponerende, at han stillede en førstegangsgruppe, der samtidig var den tredjestørste. Det var en god gruppe med velsnittede dyr, hvoriblandt der også var en del højtplacerede således sg 1 i unghundeklasse tæver og sg 4 i yngste klasse tæver.

Yello v. St.-Michaels-Berg ligger som nummer 6 på listen. Han hører ikke selv til i den absolutte top men har haft gode placeringer som V 18 i 2001. Året efter blev han afvist fra konkurrencebdømmelse på grund af manglende lydighed ved mod og kampdriftprøven. Han har fået AVKL - placering i Danmark og Schweiz. Han er en tiltalende hund, der falder i øjnene ved sin udtalt flotte pigmentering. Den har han nok med fra sin moderlinje, der fører et par meget pigmentstærke dyr Yugo v.d. Michaelswiese efter Fando v. Südblick og Mark v. Haus Becksønnen Volker v. Fourniermühlenbach, som en overgang stod her i Danmark. Yellos far er Enzo v. Buchhorn. Både Enzo og Yugo er hunde, der har udmærket sig ved robust væsen. Om det er noget, der er gået videre til Yello og hans børn, kan vi ikke vide endnu. Hans afkom er endnu for ungt, til at han har kunnet stille gruppe. Selv fik han på BSZS en god beskrivelse, dog med en lille anke på manken.

De første 6 på listen var alle fuldparrede og er her nævnt i alfabetisk rækkefølge. De næste 4, hvor 7 og 9 allerede er omtalt ligger tæt på.

Som nummer 8 ligger Quantum v. Arminius. Han var sg 3 i unghundeklassen i 2001 men kom ikke året efter. Hans far Dux della Valcuvia, der er en Max della Loggia dei Mercantisøn, ligger ikke langt bagefter hvad angår parringer. Dux gjorde sig i 2001 bemærket ved en meget flot afkomsgruppe med meget linjeskønne dyr. Også næste år kunne han stille en stor gruppe præget af dyr med meget gode overlinjer og gode bevægelser. Hans egne problemer med ikke for faste ører og lidt fladt stop er nok noget man bør være opmærksom på.

Quantum, der selv er en stor, kraftig, strakt og pigmentrig hund har altså fået en meget god start med mange parringer, og han må allerede næste år kunne nå at vise resultater.

På 10. pladsen følger Wallace a. Agrigento. Også en af de hunde, mange har hørt om men færre set.

Han var sg 6 i yngste klasse i 1999, men da hans ejer siden har dømt på BSZS har han ikke kunnet deltage i brugshundeklassen. Hans far er Scott v. Deodatus, der startede som en lovende avlshund men døde i en ung alder. Moderen fører Kimon v. Dan Alhedy´s Hoeve og Odin v. Tannenmeise. Han er en stor og velsnittet hund med udmærkede farver, men ligesom faderen er han ikke varmt pigmenteret. Han stillede en stor og god førstegangsgruppe. Der var præget af dyr med lange løbsknogler, gode overlinjer og gode bevægelser. Der var store dyr imellem og dyr med lidt blege aftegn. Positivt var tendensen til gode, lange kryds. Der var dyr af høj kvalitet i gruppen. En tæve blev VA 3, en ungtæve sg 8, en yngste han sg 2 og en yngste tæve sg 1.

Tæt på de nævnte ligger Ando v. Altenberger Land. Han er igen en af de succesrige unghanner fra Orschlers unghundeklasse i 2001, hvor han blev sg 15. Han kom ikke i brugshundeklassen næste år, men han har fra starten været meget efterspurgt i avlen. Han er en meget elegant type hund med flydende linjer, dybe vinkler og meget mættet pigmentering. Når det gælder vinkling i bagparten, står han absolut på grænsen. Hans far Cary v. Fiemereck er også en meget pigmentrig hund men finere og mindre robust end Alto. Cary går over Vitus v. Haus Farrenkopf tilbage til Visum v. Arminius. Han har fået V 22 på BSZS er siden dumpet til mod og kampdrift og har igen været fremstillet men trukket fra konkurrencebedømmelsen. Carys mor Nala v. Fiemereck er efter Rudi v. Noort, som var en fintsnittet hund med et noget svagt hoved. Han var igen efter Enzo v.d. Burg Aliso, en baggrund for Cary, der kunne forklare, at der måske mangler lidt i robusthed. Andy har til gengæld fået et godt tilskud i robusthed over sin mor, der en datter af Yassko v.d. Roten Matter. Selv er Andy en kraftig og robust hund i sin fremtoning med godt udtryk og maskulint hoved.

En del andre hunde ligger tæt på de her nævnte.

VA Kevin v. Murrtal, der er meget typisk for sin fader Rikkor v. Bad-Boll stillede for første gang en gruppe i Karlsruhe. En gruppe, der på bedste vis førte faderlinjen videre. Det var middelstore, sluttede dyr med god udstråling og smukt pigment. I en tid, hvor vi har mange meget store hunde, repræsenterer denne linje en god tendens til middelstørrelse. En grå hund efter Rickor v. Arlett Champ v. Dakota blev V 2 i Karlsruhe og er bortset fra, at han ikke repræsenterer den middelstore hund, en typisk repræsentant for linjen i sine bygningsforhold. Også han er en del efterspurgt.

Rikkor v. Bad-Boll er stadig aktuel men har på grund af tiltagende alder og fremkomsten af alternativer i linjen fået en mere tilbagetrukken placering.

VA Hill v. Farbenspiel, der var unghundevinder I 2001 var VA 8 året efter. Han er en meget harmonisk, meget smukt bygget, velpigmenteret og udtryksfuld hund dertil med et fint HD - index. Hans far VA Huppy v. Arlett dumpede til mod og kampdrift, men Hill har altså en rigtig god mor og omtales af dommeren som en hund med driftanlæg over gennemsnittet. Han er fra januar 2000, og en mulig afkomsgruppe til sommer kan således kun mønstre dyr fra et halvt år.

Yak v. Frankengold parrer meget. Han blev V 3 og har ikke tidligere været vist på BSZS. Både hans mor Lea v. Holtkämper See og mormor Perle v. Salzgitter Milieu er VA - hunde og faderen Hoss v. Lärchenhain har stået som V 1. Yak er en temperamentsfuld, stærkt pigmenteret meget udtryksfuld og meget stor hund, der også viser sig flot i ringen.

Henry v.d. Dunieschenke er foreløbig den eneste søn efter Esko v. Dänischen Hof, der har stået distancen i brugshundeklassen. Han er en kraftig, lidt dyb hund og en værdig repræsentant for Eskos velbyggede afkom. Eskos eget gode HD - index er hos Henry yderligere forbedret. Problemet over Esko har jo været den psykiske robusthed, og det har vel været medvirkende til, at Esko selv er sunket lidt tilbage i rækken. Hans mange velbyggede børn er præget af en harmonisk, velproportioneret opbygning, gode bevægelser og i nogle tilfælde noget lyse farver.

En ung Eskosøn, der er kommet godt i gang på det sidste, og som med sin harmoniske bygning og flydende bevægelse er et godt bud på en videreførsel er Omen v. Ochsentor. Han var sg 15 i yngste klasse i 2001 men deltog ikke i 2002.
En meget stor del, over halvdelen af de nævnte hunde, kan føres tilbage til Jeck v. Noricum. Uran tegner sig for et par enkelte Yak v. Frankengold og Kevin v. Murrtal, og her er det værd at bemærke, at Ulk ikke mere indtager den store plads som tidligere. Mutz v.d. Pelztierfarm en enkelt nemlig Hill v. Farbenspiel, og endelig tegner Mark v. Haus Beck sig for nogle enkelte. Udover Yello v. St.-Michaels-Berg er det Til v. Lechtal en stor meget kraft- og substansfuld, lidt lys hund, der endnu ikke har stillet en afkomsgruppe, men som har haft enkelte meget velbyggede døtre på banen. Desuden Saber v. Steffen Haus og Baru v. Haus Yü, som i Karlsruhe mødte med et par meget udtryksfulde sønner de flot pigmenterede og meget velbyggede brødre Natan og Niklas v.d. Herdersfarm. Begge er nu selv meget efterspurgte avlshunde.

I brugshundelinjerne er det ikke overraskende efterkommere af Fero v. Zeuterner Himmelreich der hævder sig stærkest. Helt i spidsen ligger 3 repræsentanter for denne dominerende han. Olly v.d. Horst (SV 02/02 s. 130) er en næsten helsort velsnittet hund, der har deltaget flittigt ved udtagelseskonkurrencer og en enkelt gang ved BSP, hvor han blev sg 20, og hvor han blev beskrevet som en energisk og pågående hund, der lavede et flot forsvarsarbejde, der bedømtes til 98 p. Han er efter Yoschy v.d. Döllenwiese og går på modersiden tilbage til Enno v. Antrefftal. Han går mod de 8 år, og det er først på det sidste han har opnået sin nuværende popularitet.
Rocky v. Zingelgarten er ligesom Olly et barnebarn af Fero, men Rocky går over Troll v.d. bösen Nachbarschaft. Moderen er efter tidligere BSP - vinder Brix v. Kapfwald og en datter af Harro v. Lechrainstadt. Rocky har haft fine placeringer ved udtagelserne og 3 gange været på BSP. Første gang som nummer 10, næste gang nummer 3 og sidste gang gik det knapt så godt. Det blev til en plads som nummer 61. Desuden har han deltaget ved verdensmesterskaberne og er her blevet nummer 20. Han er en stor, kraftig hund, der kan virke lidt tung. I 2001, hvor han blev V 3 fik han 96 i forsvarsarbejde og blev beskrevet som en hård, selvsikker hund med et fremragende greb. Også han hører til i den ældre ende. Han går mod de 8 år og har et par år fået mange parringer.

Olex de Valsory går over Nick v. Heiligenbösch og Half v. Ruhbachtal tilbage til Timmi v.d. bösen Nachbarschaft. Moderen er en datter af Yoschy v.d. Döllenwiese på en tæve der fører østtysk blod. Olex er således indavlet på Fero. Han er endnu en ung hund, godt 4 år, og han har haft fine placeringer ved udtagelser og 1 gang i 2002 deltaget ved BSP, hvor han blev nummer 70 med pointene 93. 83. 94.

Lasco v. Westfalensspross blev i 2002 nummer 38 ved BSP og har opnået en del parringer. Han er efter Chicco v.d. Fasanerie og bærer på modersiden Greif v. Herculesblick og Urs a.d. Hopfenstrasse og Wanko v.d. Maaraue.


Immo v. Rosseleck (SV 02/03 s. 208) er en ung hund efter Don v. Geiersnest og går over Greg v.d. Zitadellenburg tilbage til Greif z. Lahntal, moderen er af østtysk afstamning. Immo deltog ved BSP i 2001 og blev her nummer 38.

Metin v. Stadtfeld (SV 01/05 s. 351) kommer fra en kennel, hvor opdrætteren har lagt vægt på at forene gode bygningsanlæg med gode arbejdsegenskaber. Metin har ikke deltaget ved konkurrencer men har aflagt alle sine prøver med fortrinlig. Han har en god kåringsbeskrivelse og er en velbygget hund. Han er indavlet på Lorett v. Stadtfeld, som i sin tid var kendt som en hund, der forenede hensynet til harmonisk bygning med gode arbejdsegenskaber. Derudover er han indavlet på østtyskeren Robby v. Glockeneck.

Ahron v. Granit Rose er en hund, der gennem flere år har ligget ret højt på parringslisterne. Hans faderlinje er ret ukendt og fører tilbage til Alf v. Nordfelsen. På modersiden fører han Urs a.d. Hopfenstrasse og Fero v. Zeuterner Himmelreich. Han er selv en godt bygget, flot pigmenteret grå han, der har haft gode placeringer ved konkurrencer. I 2001 blev han nummer 6 ved BSP med 97.96.95. C - dommeren beskriver ham som temperamentsfuld, hård og meget opmærksom. Han stillede ikke selv året efter men kunne vise en søn Falk v.d. Wölfen (SV 02/12 s. 907), der gjorde indtryk ved sit arbejde. Han fik 96.85.96. Han deltog som ganske ung, godt 2 år, og er på det sidste begyndt at få parringer.

Camp v. Mühlteich en søn af Aly v. Vordersteinwald har deltaget ved BSP en enkelt gang i 2000. Han har et par år fået en del parringer og er stadig en ret populær avlshund.

Glenn v.d. Hühnergasse er efter Manto v. Kahlenbach med Brix v. Kapfwald på modersiden. Han har flotte placeringer både ved BSP og ved WUSV/VM. I 2001, hvor han blev nummer 2 ved BSP med 98.96.96. skrev dommeren i C om ham: En temperamentsfuld, sikker han med fremragende greb. Året efter lagde han ud med 100 i A men havde mindre held i B og C, hvor det blev til 88 og 93. Det blev samlet til en 13. plads.

Bandit v. Oberhausener-Kreuz deltog i 99 ved BSP og opnåede en 13. plads Han har ikke siden deltaget men har haft en del parringer. Han er en søn af Berry v. neuen Lande og går på modersiden over Falko v. Haus Sindern tilbage til Greif z. Lahntal. Han er en hund med ret store mangler i anatomisk henseende og i modsætning til de øvrigt nævnte kåret i klasse2.

Længere ned på listen ligger nogle hunde, der er knapt så populære men dog har fået nogle parringer. Asko v.d. Lutter, der har haft så flot en karriere fik sidste år rigtig mange parringer men har mistet terræn i år. Den belgiske Troll v. Haus Melinda, der har opnået fine placeringer ved WUSV/VM, er også repræsenteret på den tyske liste. Han er meget sort hund med anatomiske mangler og kåret i klasse 2.

En ganske ung hund er Melano v. Cap Arkona ( SV 02/06 s. 432) Han har endnu ikke vist noget, men når der alligevel er opmærksomhed omkring ham, kan det måske skyldes, at han ejes af Frans Gugnon en af Tysklands meget dygtige hundeførere. Han er kåret i klasse 1 og en velbygget hund ligesom sin fader Nick v. Heiligenbösch, som over Half v. Ruhbachtal går tilbage til Timmi v.d. bösen Nachbarschaft, og som selv har haft meget fine resultater ved BSP.

ABR
 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2018 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden