Tysklands mest benyttede avlshanner i 2001

Listen toppes af den unge Orbitt v. Tronje. Han har en god udstillings- karriere bag sig, var sg 3 i unghunde- klassen i 2000 og blev næste år placeret som V1. Ligesom Ursus en efterkommer af Jeck v. Noricum over Yassko v.d. Roten Matter og Neptun v. Bad Boll, men af en lidt anden type. Hans bedstemor er Berthas Oline, den første danske tæve, som blev placeret i VA. Han virker ikke så stor som nogle af Neptuns sønner, og heller ikke så rød i aftegnene. Forhåbentlig har han bevaret det temperament og gode væsen, som kendetegnede bedstefaderen Yassko.

Helt tæt på ligger Ghandi v. Arlett. Han var sg 2 i unghundeklassen og V 13 året efter. Han er en smukt pigmenteret ikke helt typisk Ursus søn. Hans mor fører Ulk v. Arlett, og det ses på det lidt lille hoved. Han er en livfuld hund at se på, og til forskel fra mange i linien af middelstørrelse.

Baru v. Haus Yü er en Natz v. Steigerhofsøn, en meget stor kraftigt pigmenteret hund, der tenderer til overvinkling bag. Han har ikke stået i toppen på BSZB, han var V35 i 98, men han har haft en del parringer og stillede i 99 afkom, der var godt placeret i de yngste klasser. Han har i 2 år kunnet stille afkomsgruppe. Det har været gode fadertypiske grupper med samme problemer som faderen, hvad angår størrelse og rigelig vinkling bag. Gruppen i 2000 indeholdt dyr, der var godt placeret, men gruppen fra 2001 bragte ikke den ventede fremgang.

Esko v. Dänischen Hof. Esko er tidligere unghundevinder, VA 8 i 2000 og VA 4 i 2001 og en meget smuk hund i stand. Det kniber med ham i hurtig bevægelse, hvor hans ikke helt hensigtsmæssige forpart hæmmer ham. Efter forrige års afkomsgruppe havde jeg forventet meget af Esko, og hans gruppe virkede derfor lidt skuffende. Der var stadig mange meget smukke dyr i gruppen, men som helhed virkede den ikke så overbevisende som forventet. Pigmentet lå til den lyse side, og en del dyr faldt i manken. Dertil kom det store frafald ved mod og kampdrift prøven for brugsklasse dyrene. Det skal dog understreges, at Esko har mange særdeles velbyggede børn, som placerer sig i den høje ende, f.eks 2 fra C-kuldet, van der Lust samt mange i den bedste ende af yngste klasse hanner. Esko har et meget flot index tal. Det samme gælder hans søn V12 Henry v.d. Dunieschenke.

Mack v. Aducht har ligeledes en meget flot udstillingskarriere. Yngstevinder i 99, V 2 året efter og VA 3 i 2001. Han er sammen med Kevin v. Murrtal den mest populære Rikkor søn, og ligesom Kevin er han en typisk repræsentant for sin far med de samme fortrin. På modersiden bærer han Fanto v. Hirschel og Uran. Han kunne for anden gang stille en god gruppe, hvor det også faldt i øjnene, at tæverne er bedre end hannerne, og han mangler endnu at stille en god søn, der kan føre hans linie videre.

Sieger 2001 Yasko v. Farbenspiel er selv en fryd for øjet med sit smukke pigment og sin kraftfulde fremtoning. Han er stor, men en hund uden overdrivelser og med en bagpart, der lader ane faderlinien over Ursus tilbage til Hobby. Med to siegere som forældre står han med en umådelig stærk familiemæssig baggrund, og noget tyder på, at han vil kunne fortsætte stilen. I Düsseldorf kunne han starte sin karriere som faderhund med en flot afkomsgruppe, der blandt andet i unghundeklasse hanner indeholdt sg 2 Erasmus v. Noort, der samtidig havde 2 gode brødre og sg 1 i yngste klasse hanner Larus v. Batu, der begejstrede dommeren i en sådan grad, at han udtalte, at han ikke tidligere i sit lange dommerliv havde bedømt en så god schæferhund. Næste år skal vise, om fortsættelsen bliver lige så god som begyndelsen.

Kevin v. Murrtal er en Rikkor v. Bad Bollsøn og meget typisk for den linie, lidt sluttet og lidt finere i strukturen end for eksempel Hobby- og Ursus sønner men også med en ønskværdig middelstørrelse. Som Rikkor selv fremtræder han med smukke farver og en flot udstråling. Han var sg 2 i yngste klasse i 99 og i 01 stod han som V6.

Blandt de første 10 ligger også forrige års vinder på BSZS Ursus v. Batu. Med sin maskuline fremtoning, kraftfulde bygning og smukke pigment står han også for en type, der vil tiltale mange. Han er stor men ellers uden overdrivelser, i bagparten kan man stadig ane faderen Hobbys noget knappe vinkling, men Ursus fungerer i bevægelse langt bedre end sin far. Krydset er hans svage side, og det ses også hos afkommet. Han stillede en stor, flot og ensartet gruppe med både sønner og døtre fremme i forfeltet. Han ligger stærkt med sønner. En søn, der blev sieger, en der blev V13, og i unghundeklassen en række meget stærke dyr som den robuste, pigmentrige meget tiltalende sg 7 Fritz v. Farbenspiel, som fører Scott v. Deodatus på modersiden, sg 13 Uran v. Moorbeck en meget typefuld hund, hans mor er en søster til Vando v. Moorbeck og sg 16 Solo von Frutteto, der er en lillebror til sieger Yassko v. Farbenspiel altså et resultat af en gentagelsesparring. Men også tæver har han kunnet lave bl.a. sg 2 og sg 6 i yngste klasse

Neptun v. Bad Boll har de sidste to år belagt den sidste plads i VA – klassen og er ikke en hund, der falder i øjnene ved sin fuldendte harmoni. Hans fortrin må ligge i den smukke farve, korrekte front og en fortsættelse af faderens væsen og temperament. Han har stillet et par ret gode afkomsgrupper med Orbit i spidsen, halvbroderen Rapi Supra, der var unghundevinder i 2000 er meget stor, og han kunne i år ikke holde sin høje placering og endte som V 31. Afkommet efter Neptun ligger overvejende til den store side, et problem som bedstefaderen Yassko havde med et svagt hoved synes mindre udtalt over Neptun.

Quartz dei Templari har stadig mange parringer, men det kniber med resultaterne. Dog har sønnen Triumphs Gucci, der en kort overgang stod i Tyskland stillet en søn, der blev sg 6 i unghundeklassen. Fortsættelsen skal dog nok komme over Romeo v.d Pallas Athene. Han er højt prioriteret af dommeren fik V17 i 2000 og V4 i 2001, og bliver fremhævet for sin gode udstråling og sit smukke pigment. Han virker som en frejdig hund og stillede en god afkomsgruppe, der havde faderens pigment, gode bevægelser og livfulde udtryk.

Wallace aus Agrigento har ikke været vist på BSZS men har været en populær avlshund. Afkommet er endnu sparsomt, men en datter og to sønner placerede sig i spidsen på BSZS. Wallace er en søn af Scott v. Deodatus en Jeck sønnesøn, der nåede at placere sig i VA, inden han døde af en mavevending. Han nåede også at stille godt afkom. Hans søn Wallace bærer Kimon v. Dan Alhedy`s Hoeve og Odin v. Tannenmeise på modersiden, og med det viste afkom repræsenterer han en fortsættelse af faderlinien.

Det er iøjnefaldende, at blandt de første 10 kan de 5 føres tilbage til Jeck v. Noricum, der har markeret sig som langt den mest dominerende, når det gælder hanhundelinier. Udover de nævnte er der mange, der hævder sig både i ringen og på parringslisten. En af dem er Dux della Valcuvia, som har haft en flot udstillingskarriere. Han var sg 3 i unghundeklassen i 99, året efter V 5 og i 2001 VA 6. Han går over Max og Visum tilbage til Jeck v. Noricum, og på modersiden fører han Zamb v.d. Wienerau. Han er således indavlet på Odin v. Tannenmeise, og det kan ikke undre, at han har lidt problemer med ørerne, som kan krølle lidt bagover. Han har fra starten ligget højt på parringslisterne trods et lidt højt index tal, og fremviste i 2001 på tidligst mulige tidspunkt en stor og meget iøjnefaldende gruppe. Den er blevet rost for sin ensartethed og gode lighed med faderen og detaljer som overlinie, manke, fasthed og gode bygningsforhold. Den eneste kritik retter sig mod ørerne og det lidt flade stop. I gruppen var der adskillige højtplacerede dyr.

En anden er Vito v.d. Noriswand en Ursus v. Batusøn. Han er meget stor, og det er måske derfor han kun har været stillet en gang på BSZS. Det var i 99, hvor han blev sg 29 i unghunde-klassen. Her fik han en fejlfri bedømmelse men også bemærkningen: Over den øverste størrelsesgrænse. Hans mor Marit er en Zito Noriswanddatter med Cello v.d. Römerau blod på modersiden, så det kan heller ikke undre, at han er stor. Han må imidlertid have andre kvaliteter, for han er en populær avlshund, og han er jo heller ikke den første avlshan, der har haft et problem som størrelse at slås med. Man kan blot tænke lidt tilbage til en hund som Vello z.d. sieben Faulen, som har haft afgørende indflydelse på racens udvikling. Også han havde et alvorligt problem med størrelsen. Vito har endnu ikke stillet afkom på BSZS

Dernæst kan nævnes den sympatiske Hobby søn Domino v. Baronenwald V2 og Larry v. Zirndorfer Gauner, ligeledes en Hobbysøn, der stillede en god og fadertypisk gruppe. De to Ursus sønner Miko v. Alexyrvo Hof og Vantor v. Batu er også blandt de hunde, der får ganske mange parringer. I mindre grad men dog med nogle parringer står Jaguar v.d. Mäusespitz. Han har vist meget flot forsvarsarbejde på BSZS. Det er således ikke mindst over Hobby, at Jeckblodet fortsætter.

forsættelse - klik her