Uran v. Wildsteiger Land
En gammel linje får nyt liv.

En af fortidens helt store nedarver var Uran v. Wildsteiger Land. Han var født i 1981 og var sammen med sin halvbroder Quando v. Arminius datidens dominerende avlshund. Hans afkom havde stor succes på skuerne, og på toppen af sin karriere stillede han en afkomsgruppe, der var så stor, at den nåede hele ringen rundt. Det var et imponerende syn og er hverken før eller siden blevet overgået i antal. Først og fremmest gjorde han sig bemærket ved at avle smukke tæver. Her i DK husker vi ham for Lille Nollers G – kuld med hele 3 tæver i toppen Gimmi, Gita og Glimmer. I det hele taget et stærkt kuld, der foruden de tre tæver også bestod af 2 hanner Garp og Guttermand.


Uran v. Wildsteiger Land


Quando v. Arminius.

De to hanner Uran og Quando havde samme moder. Palme v. Wildsteiger Land. Hun var et stort navn på denne tid. Ikke så mærkeligt, når hun kunne stille sådan et par sønner. Ingen af fædrene var hunde, der havde gjort sig særligt bemærket. Quandos far var Xaver v. Arminius. I sig selv en ganske ordinær hund, men han havde berømte søstre Xandra og Xenia v. Arminius, hvoraf den sidste var VA. Han var ejet af Hermann Martin men stod i kennel Holtkämper See. Han fik, måske p.g.a. søstrene, mange parringer men slog kun afgørende igennem med Q – kuldet fra Arminius. Det gjorde til gengæld Quandos afkom, der gennem de næste mange år helt frem til nu kom til at præge udviklingen med navne som Vegas du Haut Mansard, Groovy di Casa Massarelli, Cyrus v. Osterberger-Land, Quenn v. Löher Weg, Furbo degli Achei, Tyson v. Köttersbusch og Tell v. Ghattas med mange flere. Quando havde mange smukke døtre, men formåede ikke mindst at sætte sig igennem på hanhundesiden.

Det var ikke helt på samme måde tilfældet med Uran. Ligesom i tilfældet med Quando, var Urans far, Irk v. Arminius, ikke en fremtrædende hund. Han var ikke ofte udstillet men opnåede V 19 på BSZS som det bedste resultet. Hans far igen var Pirol v. Arminius, som stod i Danmark hos Pelle Lundkvist, og han fik her rigtig mange parringer. Udover Uran gav Irk ikke afkom af betydning. Det var altså nok Palme, der var den afgørende faktor. Selv havde hun ikke en udstillingskarriere. Der taltes om, at hun var for stor. Til gengæld havde hun en søster Perle, der blev Siegerinde men altså ikke fik samme betydning som Palme.


Palme v. Wildsteiger Land.

Uran fik stor succes som avlshund og hans afkom dominerede udstillingerne. I 1986 stillede han for tredje gang en afkomsgruppe denne gang i Hamburg. Bundeszuchtwart Hermann Martin, som dømte afkomsgrupperne skrev: Uran stiller for tredje år med en afkomsgruppe som fra Dortmund i 84 over Mannheim i 85 til i dag i Hamburg absolut formår at overbevise både kvalitativt som kvantitativt. Vi har i vores avl ikke til nu haft en han, der så overbevisende på iøjnefaldende positiv måde har vist sin individualpotens. Afkommet efter Uran er med enkelte undtagelser fadertypisk og viser god anatomisk opbygning med megen fasthed i leddene samt gode bevægelser. Det høje antal afkom i brugsklasserne, er bemærkelsesværdigt ligeledes at tre stk. afkom er placeret i VA og dertil yderligere fem blandt de første ti. Året efter i Duisburg stillede Uran en gruppe på 91 dyr med samme positive bedømmelse.
Uran havde altså meget og højtplaceret afkom bl.a. VA – sønnerne Eiko v. Kirchental og Yambo v. Wildsteiger Land. Ingen af dem satte sig dog varige spor. En enkelt linje fortsatte over en række hunde frem til Hoss v. Lärchenhain og Yak v. Frankengold og videre til VA Ilbo v. Holtkämper See. Ilbo var en ret lys hund med harmoniske bygningsforhold og smidige bevægelser. Han blev VA 4 og stillede en afkomsgruppe inden han blev solgt til USA.



Ilbo v. Holtkämper See.

Hans søn Peik v. Holtkämper Hof fulgte i faderens spor, opnåede VA og blev solgt til USA. Også han efterlod sig en søn af betydning nemlig Fight v. Holtkämper Hof. Han nåede ikke helt så langt som sine nærmeste forfædre, idet hans bedste placering på BSZS var V 13. Til gengæld satte han sig tydelige spor i avlen. Derefter fulgte han traditionen og rejste til Amerika.


Fight v. Holtkämper Hof.

Fight bliver især husket for to sønner nemlig Asap v. Aldamar og Henko v. Holtkämper Hof, begge bedømt med VA på BSZS og begge med afkom, der har potentiale til at fortsætte avlen fremover. Man kan altså sige, at Urans linje efter en række år i ubemærkethed her har rejst sig og præsteret.
Fælles for de to halvbrødre var, at det var store, kraftige , mørkt pigmenterede hunde med godt hårlag, flydende bevægelser og hoveder, hvor man kunne ønske et lidt kraftigere fang.


Asap v. Aldamar.

Asap er amerikansk opdrættet men på en tysk tæve Galina v, Frankengold, som er efter Remo v. Fichtenschlag. Asap lagde meget stærkt ud. Han havde en lang udstillingskarriere med næsten blot vinderplaceringer på de mindre skuer. På BSZS blev han sg 1 i unghundeklassen, og de næste to stod han i VA.
Hvis hans udstillingskarriere var imponerende, så stod hans resultater som avlshund ikke tilbage. I de følgende år havde han afkom helt fremme på snart sagt alle udstillinger. Først og fremmest var det tæverne, der dominerede, og hans navn vil med sikkerhed være at finde i tiden fremover i stamtavlerne p.g.a disse mange smukke tæver.
På hanhundesiden havde Asap ikke samme gennemslagskraft. Der var færre sønner, der gjorde sig bemærket, og kun få stod i toppen på større udstillinger. Blandt hans bedste sønner er Yoris v. Osterberger-Land. sg 1 i unghundeklassen i 2019, i 2021 blev han V 4 og året efter rykkede han ind i VA. Han nåede at stille 2 afkomsgrupper.


Yoris v. Osterberger-Land.

Blandt de bedste her er Faro v. Osterberger-Land, der blev sg 1 i yngste klasse men ikke har formået at hævde sig siden. Yandex blev sg 5 i unghundeklassen i 2022.
En anden Asapsøn var Leroy v. Pendler, som blev far til Bazooka de Casa Celta, og her var en hund, der klart markerede sig fra starten. Efter en lang række udstillinger, hvor han kun et par gange blev besejret, blev han unghundevinder i 2022, og året efter V 4. Han fik også en stærk start som avlshund og var meget efterspurgt. Desværre blev hans karriere afbrudt ved hans alt for tidlige død.


Bazooka de Casa Celta.

Fra Belgien stammer den unge Asapsøn Ugos du Parc a Mitrailles. Hans mor er en datter af Willy v. Kuckucksland. Ugos blev sg 4 i unghundeklassen og V 8 i 2023. Han er jo stadig ung og har endnu ikke haft mulighed for at slå igennem i avlen.

En anden udlænding er den svenske Asapsøn Bizmarks Hof Lars. Hans mor er Kranichzug Wroni, der i Sverige har vist sig som en særdeles stærk nedarver. Lars har haft en flot udstillingskarriere, vinder på det svenske hovedavlsskue, på BSZS blev han sg3 i unghundeklassen og senere V 15, desuden VA 4 i Belgien. Han er ikke blevet benyttet i Tyskland, og har ikke vist afkom her.


Bizmarks Hof Lars.


Jim v. Messina.

Endelig er der Jim v. Messina. Han nævnes ikke p.g.a. sine udstillingsmeriter, som dog er ganske pæne med to gange på BSZS med placeringer som V 34 og V 29, men fordi han i særdeles grad har demonstreret sit væsen og gode arbejdsegenskaber. Begge gange på Siegerschau viste han overbevisende forsvarsarbejde. Han gav yderligere bevis for dette ved at deltage i brugskonkurrencer. To gange stillede han op ved udtagelser og blev hhv. nummer 6 og 7 og sluttede af med at deltage ved Bundessiegerprüfung, hvor han bestod og blev nr. 67. Da han ikke er en topudstillingshund, får han ikke mange parringer, der er dog en omend lille interesse for ham.


Henko v. Holtkämper Hof havde i lighed med halvbroderen en lang og flot udstilli, ngskarriere, der endte med to gange VA. Han stillede to afkomsgrupper, der fik rosende omtale for ensartethed og kvalitet. Han opnåede dog ikke samme popularitet hos opdrætterne, måske stod han i skyggen af sin fejrede halvbroder. Han efterlod sig dog en række gode hunde, og ikke mindst på hanhundesiden.


Henko v. Holtkämper Hof.

Xargon v. Holtkämper Hof blev V 11 i 2022. Hans mor Oana v. Holtkämper Hof en Willy Kuckucksland datter var Siegerinde i 19. Xargon selv var en meget velbygget han, der dog ikke satte sig spor. Xandur v.d. Pfalzperle blev sg 7 som unghund, men i brugsklassen måtte han nøjes med en 35. plads. Han efterlod sig en søn Erasmus v. Holtkämper Hof, også han var efter Oana. Han havde mange gode placeringer på små skuer, men på BSZS måtte han nøjes med en plads som 43, men han viste sig godt i ringen og lavede om fredagen et solidt og godt forsvarsarbejde.
Mere succes havde Ultravox v. Arlett. Han har stillet 2 gange i brugsklassen først som V 22 dernæst som V 10. Han er en kraftigt pigmenteret han med et godt præg. Han har fået en del parringer og stillede i 2023 to sønner i brugshundeklassen: Captain-Breno v. Team Cohinor og broderen Connor. Hhv V 11 og V27. Det er endnu unge hunde, men Captain-Breno har allerede fået en del parringer.


Ultravox v. Arlett


Captain-Breno v. Team Cohinor

Negus de Marka er fransk opdrættet Henkosøn og er 6. led i en de Marka – linje. En kraftfuld hund med et markant hanhundepræg. Han blev sg 9 i unghundeklassen og V 8 det følgende år. Han står nu i USA.


Negus de Marka.

Han har fået betydning derved, at han har stillet en af tidens populære hanner nemlig Sardis v. Ghattas. Moderen til Sardis er en Willy Kuckucksland – datter og fører desuden Enosch v. Amasis, så pigmentet er grundfæstet. Han blev V 9 i 23 og er i øjeblikket en meget efterspurgt avlshan.


Sardis v. Ghattas.

Således er der på det sidste igen kommet gang i en gammel linje, der i flere år har ført en tilbagetrukket tilværelse. Det kunne ellers have set anderledes ud. Går man nemlig tilbage i hanhundelinjen fra Fight v. Holtkämper Hof kommer man på et tidspunkt til en hund, der hed Dorijan v. Yohanness Berg. Da han i sin tid blev udstillet på BSZS var hans far angivet som Nero v. Hirschel en søn af Zamp v. Wienerau. Altså en helt anden linje end den, der er beskrevet her. Men så indførte man, at alle hunde skulle DNA testes, og det viste det sig, at Dorians far slet ikke var Nero v. Hirschel men i stedet Ghandi v. Heilbrunner Schloss, og Dorian fik dermed en ganske ny afstamning. Det var på den tid en noget ubehagelig historie, for nu var der en del hunde, hvis stamtavle ikke passede. Pudsigt nok skiftede de fra den ene af Palmes berømte sønner Quando v. Arminius til halvbroderen Uran. Der var noget, der skulle laves om, men det faldt jo på plads, og fik også den betydning, at Uran og hans linje hermed fik nyt liv og nu førte frem til Asap v. Adamar og Henko v. Holtkämper Hof.

Arne Bak Rasmussen / marts 2024