Siegerschau

Det tyske hovedavlsskue
er en ganske særlig begivenhed for mange schæferhundeopdrættere. Det er et arrangement, der gennem årene har samlet tusindvis af deltagere og tilskuere fra hele verden. Engang var der mange og trængslen var stor. Schæferhunden var verdens mest udbredte hund, og tilskuerne trængtes i mængder på tribunen og om ringene. Sådan er det ikke mere. For en, der har været med hvert år med en enkelt undtagelse siden 1977, kan det være vemodigt at se de tomme tribuner, hvor der var fyldt op hele vejen rundt. Nu står mange pladser tomme, og tilskuerne er samlet i få afsnit. På samme måde er antallet af tilmeldinger faldet. Det er sket i takt med, at schæferhunden ikke længere har den samme popularitet som før. Derfor skulle man måske tro, at nu havde det ikke den samme tiltrækning at drage til Siegerschau først på efteråret som tidligere. Sådan er det heldigvis ikke.
Det er stadig en storslået begivenhed. Her kan man endnu se de bedste schæferhunde i verden, og de er ikke blevet ringere. Der er måske nok færre i klasserne, men i toppen går der stadig fremragende hunde og fortæller historier om avlsarbejde gennem tiderne, det daglige arbejde med hundene og om stort forarbejde i klargøring til det store show.
Normalt, når jeg har taget til BSZS, har interessen for og fokus været rettet mod hanklasserne. Her har jeg imidlertid lyst til at opholde mig lidt ved en tæveklasse og dens dommer. Det er nemlig en klasse der fortæller om tradition i schæferhundeverdenen om historien bagud og det arbejde nogle opdrættere ligger i sagen.

Klassen er unghundetæver og dens dommer er Marco Ossman. Det er en dommer med schæferhund i blodet. Hans bedstefar anskaffede en hund uden papirer mest som vagthund, senere fik Marcos far interessen og fik en raceren hund, og dermed var interessen grundlagt med deltagelse i ortsgruppen og træning med hundene, alt sammen fra dengang, da alt var på et meget mindre niveau end i dag. Skubbet fremad fik familien da de blev ammefamilie for en hund fra en af datidens store opdrættere Martin Göbbel i kennel Wildsteiger Land. Med denne hund blev grunden til kennel Fichtenschlag lagt. Det blev gennem årene til mange gode hunde og mange med høje resultater. Toppunktet anser de selv var, at kennelens opdrætsklasse i 2001 i Düsseldorf blev kåret som Weltmeister.
Samme år overtog sønnen Marco kennelen og fortsatte opdrættet. Også i tiden derefter kunne opdrættet vise mange gode resultater blandt andre Tiana v. Fichtenschlag, som var unghundevinder og senere VA. Det blev dog ikke Tiana, der senere blev moder til den hund, der virkelig gjorde kennelen berømt. Derimod hendes søster Thora, der aldrig fik en udstillingskarriere kun et par enkelte fremvisninger på mindre skuer. Hun blev parret med Ray v, Fichtenschlag, der heller ikke var en fremtrædende hund. Han blev udstillet i unghundeklassen på BSZS og blev nummer 46. Disse to blev forældre til Remo v. Fichtenschlag ti'ernes helt dominerende avlshund, men altså ikke en hund med særlig højtplacerede forældre. Dog skal det bemærkes, at bag de to ganske jævne hunde ligger rigtig mange topdyr. Det var altså hunde med bund i afstamningen og forankring i typen.

Remo v. Fichtenschlag

Remo startede selv ganske pænt men ikke sensationelt med at blive sg 21 i yngste klasse. Derefter gik det stærkt. Næste år rykkede han direkte ind i VA. Her blev han i fire år. De to sidste som Sieger. Det var selvfølgelig hans afkom, der begrundede hans eksplosive karriere. Allerede første år i VA stillede han med en afkomsgruppe, der indeholdt brødrene Omen og Opus v. Radhaus. Han fik mange andre efterkommere, som satte sig spor, men disse to fik særlig betydning. Omen blev selv Sieger og far til mange gode dyr, men det var især G – kuldet v. Hühnegrab med Gary, Gamba og Gayla, der fik betydning. Gary og Gamba blev begge Vindere i brugsklassen, og Gary fortsætter i dag i rigtig mange stamtavler, og især Gayla markerede sig som en stærk nedarver Med afkom som VA1 Simba v. Hühnegrab, VA Sastor v. Hühnegrab og V6 Ibor v. Hühnegrab. Remo startede selv ganske pænt men ikke sensationelt med at blive sg 21 i yngste klasse. Derefter gik det stærkt. Næste år rykkede han direkte ind i VA. Her blev han i fire år. De to sidste som Sieger. Det var selvfølgelig hans afkom, der begrundede hans eksplosive karriere. Allerede første år i VA stillede han med en afkomsgruppe, der indeholdt brødrene Omen og Opus v. Radhaus. Han fik mange andre efterkommere, som satte sig spor, men disse to fik særlig betydning. Omen blev selv Sieger og far til mange gode dyr, men det var især G – kuldet v. Hühnegrab med Gary, Gamba og Gayla, der fik betydning. Gary og Gamba blev begge Vindere i brugsklassen, og Gary fortsætter i dag i rigtig mange stamtavler, og især Gayla markerede sig som en stærk nedarver Med afkom som VA1 Simba v. Hühnegrab, VA Sastor v. Hühnegrab og V6 Ibor v. Hühnegrab.

Gayla v. Hühnegrab, en jævn V – hund, der har markeret sig
som en stor nedarver.

Opus nåede ikke samme højder som Gary, han fik ikke så mange parringer, men en søn fik betydning nemlig Willy v. Kuckucksland.


Willy v. Kuckucksland

Disse to fætre Gary og Willy har præget avlen i eftertiden i en sådan grad, at det i dag ses som en avlsanbefaling for en ung hund, at være fri for Remoblod, ikke i negativ betydning, men for at undgå en for stor ophobning af dette blod.

Dommeren i unghunde tæver er altså en schæferhundemand med dybe rødder i den tyske schæferhundetradition.

Marco Ossman begynder sin omtale i SV – Zeitung af sin klasse på BSZS med at rette en tak til alle hjælpere og officials og en tak til sine forældre, der er blevet hjemme for at passe hundene. Derefter følger en kort omtale af grundlaget for bedømmelserne. Blandt andet slås fast, at ingen hund, der ikke har været fremstillet for ham i løbet af sæsonen kan nå længere end til næstbedste ring ved indkaldelsen og begrunder det med, at det retfærdigvis må være sådan i forhold til de hunde, der har været fremstillet for ham en eller flere gange, Dem har han haft tid til at se grundigere an, i modsætning til en førstegangshund, som han kun har et par minutter til at vurdere.

210 hunde var tilmeldt klassen, heraf var 24 efter en Remosønnesøn over Willy v. Kuckucksland nemlig årets Sieger Usher a.d. Brunnenstrasse. 22 af disse var i årets løb fremstillet for Ossman. 19 kom på Siegerschau og blandt disse var 3 hunde blandt de første ti og ti blandt de første 50. Det viser en virkelig stærk gennemslagskraft. Også Ibor v. Hühnegrab og Udro v. Team Panoniansee markerede sig godt med afkom dog ikke med samme antal.

Usher a.d. Brunnnenstrasse. Her i yngste klasse.

Klassens vinder blev Vasca v. Osterberger-Land. Hun repræsenterer også en gammel kennel, hvor det nu er 2. generation der fortsætter. Fra gammel tid var Osterberger-Land en kennel som mange andre i Tyskland med enkelte gode hunde i toppen. Mange danskere husker måske den sorte Lump v. Osterberger-Land. Han gik i toppen på BSZS og endte sin karriere her som V2. Han mindes også endnu i kennelen, og et billede af ham pryder stadig væggen i Hundestuen dernede. I dag fortsættes opdrættet af sønnen Dirk Wortman og med stor succes. Mange hunde herfra har stået højt på BSZS. I Danmark husker vi ikke mindst Mentos v. Osterberger-Land.

Mentos v. Osterberger-Land

Han var som ung danskejet og blev flittigt udstillet her i landet. Han Tiltrak sig altid særlig opmærksomhed, for ikke bare var han en smuk, velbygget han, han besad også en helt særlig udstråling og faldt i øjnene, når han viste sig i ringen. Hans karriere i Tyskland var lidt usædvanlig, for han startede i yngste klasse med en placering som sg 38. Året efter røg han til tops i brugshundeklassen, hvor han blev i fire år, de sidste tre i VA og sidste gang som Sieger, inden han rejste til Argentina. En anden af kennelens topdyr fra før er Egga v. Osterberger-Land. Hun var som ung udstillet 21 gange i yngste klasse inden BSZS alle gangene som vinder. På BSZS blev hun sg 2. Senere gik hun i VA og blev også her nummer 2. Egga var ligesom sin besejrer Chikara v. Pendler efter den franske Vegas du Haut Mansard.

Egga v. Osterberger-Land

Disse er blot et par af de mange gode dyr fra denne kennel. Succesen fortsatte i 22. Vasca blev som sagt vinder i unghundeklassen. Hendes mor Amy v. Osterberger-Land er efter den danske VA han Team Marlboro Hilton, som over sin far Yuri v. Ostergerger-Land går tilbage til føromtalte Mentos v. Ostergerger-Land. Amy blev selv VA og stillede hele tre døtre i toppen, Sansa v. Osterberger-Land blev VA som sin mor, Vasca vinder i unghundeklassen og lillesøster Bluna blev sg3 i yngste klasse en meget overbevisende avlspræstation af Amy.

Vasca v. Osterberger-Land

Dermed var rækken af placeringer for kennelen ikke overstået. I unghundeklasse hanner blev Faro v. Osterberger-Land vinder, hans far Yoris v. Osterberger-Land fik VA 9 og Promo v. Osterberger-Land V 7.

Tahlia v.d. Bärenschlucht kom ind på andenpladsen. Det er en tæve, der imponerer ved sin type og udtryk.

Tahlia v.d. Bärenschlucht

Hun har meget af sin udstråling fra sin faderlinje. Hendes bedstefar er Kaspar v. Tronje. Det var en hund, der også glimrede ved sin udstråling, en meget høj manke, godt udtryk og et drive, så man næsten glemte, at der manglede lidt i forparten. Han slog ikke stærkt igennen, men en søn fører på bedste vis videre, og det er faderen til Tahlia, Youles v.d. Aducht, der i 2022 kom ind i VA. På modersiden fører Tahlia andre berømte hunde somYankee v. Feurmelder, en hund, der ved sin første fremtræden i VA gjorde sig godt bemærket ved en meget flot præsentation og dertil Vegas du Haut Mansard. Kennel Bärenschlucht er en gammel kennel, der ikke tidligere har været stærkt repræsenteret på BSZS.

Nummer 3 Damina v. Holtkämper Hof. Igen her er der i lighed med Osterberger-Land tale om et opdræt, der rækker langt tilbage i tiden. Det startede med kennel Holtkämper See, der blev grundlagt af Herman Niedergassel, som gennem årene var en flittig opdrætter og udstiller med mange gode placeringer. Særlig berømte var brødrene Naxos og Negus v. Holtkämper See, hvor Negus opnåede VA. Også VA Ilbo v. Holtkämper See er blandt de højtplacerede hunde fra kennelen, som ellers især har været repræsenteret af gode tæver. Særlig vind i sejlene fik opdrættet med erhvervelse af tæven Ginga v. Kristalsee. Blandt andet førte hun frem til R – Kuldet v. Holtkämper See med 4 tæver, der alle fik V på udstilling og havde normal i hofter. Det var tæver, der har haft stor andel i kennelens fremgang. Den gamle kennel udviklede sig ved knopskydning på den måde, at et par af Hermans sønner Jörg og Klaus indregistrerede hver sin afdeling nemlig Holtkämper Hof og Holtkämper Tor, hvor først og fremmest Holtkämper Hof har markeret fremtiden. Damina er efter Usher a.d. Brunnenstrasse og dermed tipoldebarn af Remo. Moderen hedder Foggi v. Holtkämper Hof og er efter Henko v. Holtkämper Hof. Han har været en han med meget godt afkom blandt andet er han også far til årets VA tæve Deli v. Holtkämper Hof. Henko går over Fight v. Holtkämper Hof tilbage til VA Ilbo v. Holtkämper See.

Henko v. Holtkämper Hof

Fight selv var en velbygget og velgående hund med gode placeringer. Han stod et par år som V 13. Han stillede desuden et par rigtig gode afkomsgrupper, der markerede sig ved særdeles velgående og velproportionerede tæver. Han har en god andel i de gode tæver, der kommer fra kennelen, men størst betydning fik han gennem sine to sønner Henko v. Holtkämper Hof og Asap v. Aldamar, hvor især den sidste har slået meget overbevisende igennem ikke mindst på tævesiden.

 Damina v. Holtkämper Hof

Damina er en hund af høj klasse. Hun har været udstillet 10 gange i årets løb hver gang som vinder. På BSZS var hun ikke helt på toppen og måtte derfor rykke et par pladser ned. Hun havde på dagen allerede bestået IGP2 og AK. Hun er ejet af Jörg Niedergassel og Vincent Buss. Sidstnævnte har videreført kennel Lärchenhain efter sin far Helmut Buss, der også har en lang opdrætterkarriere bag sig foruden et stort arbejde i foreningen som dommer, avlsrådsformand og for nuværende næstformand i SV. Allerede som dreng havde Helmut kontakt til schæferhundeverdenen, hvor han i sin sommerferie besøgte den danske opdrætter Birthe Liddiche, der havde kennel Troelstrup, hvor han legede med en anden udenlandsk dreng nemlig den svenske Sven Erik Lundkvist også bedre kendt som Pelle.

Fjerde i klassen var fransk opdrættede Samba du Val D'Anzin. Hun lagde stærkt ud på det belgiske siegershow, hvor hun vandt for Osmann og gjorde en stærk figur. Senere kom hun på et par LD – skuer og viste knapt samme form men var igen i Nürnberg i topform og kunne uden vanskelighed indtage fjerdepladsen.

Samba du Val D'Anzin

Hun er efter en engelsk opdrættet hanhund Tramella Ubak, som igen er en søn af Team Marlboro Hilton. Tramella er selv en hund med en flot udstillingskarriere, men det er dog Sambas mor Nobel du Val D'Anzin og hendes familie, der især påkalder sig opmærksomhed. Opdrætteren Eric Trentenaere har gennem årene lavet mange gode hunde og været en flittig udstiller på BSZS, men med N – kuldet har han virkelig slået igennem. 7 hunde har været udstillet 6 med normal. Foruden Nobel, som selv i 2021 fik V 15, er der søstrene Navy og Nirvana, der begge i 2022 for anden gang stod i VA. De har også tidligere haft stor Succes på BSZS og dertil Nickel, der var yngstevinder i 2019 og VA i 2021, endnu en søster Nikita har gode resultater. Hun har ikke været stillet i brugsklassen men har fået sg 15 i unghundeklassen. Et helt enestående resultat med så mange gode tæver i et kuld.
Ikke nok med at det er gode tæver, de kan også avle. Navy havde sønnen Rio som V 17 i 2022. Han er efter Wacron del Rione Antico en Gary v. Hühnegrabsøn og altså igen en Remo blodførende hund. Nikita havde to stk. afkom med . Vinder i LSH yngste klasse Suzi du Val D'Anzin, og broderen Silvio sg 16 i stockhårsklassen. De var efter Usher a. d. Brunnenstrasse. Nirvana stillede ligeledes et søskendepar sg10 Risette i unghundetæver og sg13 Robin i hanklassen. De er også efter Usher. Moderen til dette N – kuld er Julietta du Val D'Anzin, der selv har fået V 12 på BSZS og faderen er Asap v. Aldamar. En meget kraftfuld, mørkt pigmenteret han med en iøjnefaldende flydende langstrakt bevægelse med et udpræget fremgreb. Han har været særdeles flittigt udstillet og altid i toppen oftest som vinder. På BSZS er hans bedste placering VA 2. Som avlshund har han præsteret en lang række meget højt placerede dyr først og fremmest tæver. Hans bedste søn er Yoris v. Osterberger-Land.

Asap v. Aldamar

Det er desuden værd at nævne at denne franske kennel udover dette enestående N – kuld i det hele taget har haft stor susses, således havde han i 2021 i brugsklasse tæver hele 8 toptæver blandt de første 25.

Peggy v.d. Karl-May Hôhle Stammer fra et mindre opdræt. Faderen Team Laiksad Wuller er en søn af Gary v. Hühnegrab og understreger dermed igen Remoblodets store udbredelse i populationen. Han er finskopdrættet men med en fin karriere i Tyskland. Han blev sg 17 i yngste klasse og senere V 20. Moderen fører alle de gammelkendte linjer somVegas, Zamp og Quenn. Peggy er som sagt fra et mindre opdræt men viser dermed, at små opdrættere med hunde, der ikke har stået i den absolutte top godt kan være med. Det vigtige er, at familien og typen er i orden, og at kombinationen fungerer. Det er jo heller ikke altid, at to topdyr absolut giver topresultater.

Hany v. Aurelisbrandt er udenlandsk opdættet. Hun kommer fra Nordmakedonien, men faderen er tysk. Det er nemlig Henko v. Holtkämper Hof. Moderen er nordmakedonsk men med tyske forældre.

Hany v. Aurelisbrand

Hun stammer fra et mindre opdræt. Hany er en hund med en fremragende type, som præsenterer sig på bedste vis. Det nåede hun at vise for klassens dommer et par gange, før hun kom ud for et automobiluheld, hvor hun blev skadet, hvilket gik ud over hendes præsentation. Heldigvis nåede hun tilbage i sin gamle form og kunne en uge før Siegerschau deltage i en udstilling og demonstrere sin gamle form.

Geisha d'Ulmental. Også her en hund, der kommer udefra nemlig Italien. Kennel d'Ulmental

er en kennel, der de seneste år har gjort sig særkt gældende på BSZS. Geisha havde ikke kunnet nå at gøre sig gældende i årets løb i større konkurrence på grund af manglende pelsform men kom og demonstrerede sin kvalitet på hovedavlsskuet med en imponerende præsentation. Hun er efter Usher a.d. Brunnenstrasse og Zaire d'Ulmental, som er en hund, der ikke har nået de høje placeringer, men hun er en hund af god kvalitet med en solid afstamning. Altså endnu en hund af jævn afstamning, der præsterer godt.

Næste hund er af Ecuadoriansk opdræt, det er Rosemilia di Casa Caputi en hund af lidt ukendt afstamning, men hun har op til BSZS vist en positiv figur med topplaceringer ved et par LG – skuer Begge hendes forældre er tyskpdrættede. Faderen Omen v.d. Zenteiche har opnået V 47. Moderen Esmeralda v. Tronje har kun slået sine folder i Ecuador.

Som det kan ses her, har der her i klassen været et ret stort antal hunde fra omliggende lande og endda længere væk fra, der har kunnet være med i toppen på det tyske hovedavsskue. Nummer 9 i klassen er Yakira di Casa Beggiato, som er italiensk opdrættet. Hun er den tredje hund i denne klasse, der kan føres tilbage til den danske VA han Team Marlboro Hilton, der er morfar til hende. Interessant, at han er så meget tilstede i stamtavlerne.

Team Marlboro Hilton

Faderen til Yakira er Quenn v.d. Piste Trophe en VA hund, der ikke har haft mange parringer, men er en velbygget han med en god afstamning. Den direkte faderlinje tæller 5 VA hunde i række bl.a. over den svenske Hagadahls Figo og helt tilbage til Quenn v. Löher Weg. Desuden Odin v. Holtkämper Hof og sønnen VA Gucci v. Heinrichsplatz. Altså en stærk afstamning. Allerede op til Siegerschau gjorde Yakira sig godt bemærket ved LD – skuer. Det kunne hun på selve dagen fastholde.

Den tiende hund i klassen Risette du Val D'Anzin er allerede nævnt i omtalen af hund nummer 4 Samba du Val D'Anzin idet mødrene til de to er søstre Nirvana og Nobel. Det er en understregning af N – kuldets avlskvalitet. Risette er samtidigden tredje hund efter Usher i den absolutte top.

Det var de første ti. Allesammen hunde af meget høj kvalitet. Det samme kan siges om de følgende hunde langt ned i rækken. DKK's formand udtalte engang for meget længe siden, det var endda før Herman Martins tid, at schæferhundene på BSZS slet ikke kunne fremvise den samme ensartethed, som han kunne iagttage i andre racer. Det gælder ikke mere. Med Herman Martin begyndte en udvikling i retning af en ensartethed af typen, der langsomt har ført frem til det, vi kan se i dag. En stor ensartethed og høj kvalitet. Dommeren var da også meget tilfreds med klassen og udtalte, at langt ned i rækken helt ned i gruppe 2 gik hunde af meget høj kvalitet og avlsværdi.

Således viser denne klasse, at der er store og gode oplevelser at få ved et besøg af det tyske hovedavlsskue også selv om der ikke er så mange hunde og heller ikke så mange tilskuere og salgsboder som i de gode gamle dage. Og så var der foruden unghunde tæver alle de andre klasser, alle med hunde, der på hver deres måde kunne fortælle en historie. Konklusion: Det tyske hovedavlsskue er stadig et besøg værd.

ABR / feb. 2023