Lørdag d. 16.08 holdt kreds 10 - Hjørring
kursus i klikkertræning. Connie Guldberg Christiansen havde
taget turen fra Aarhus for at indvi kredsens medlemmer i
denne træningsforms mysterier. Det er jo ikke noget nyt som
sådan. Metoden har været kendt længe, og vi har også i
kredsen set, at det kan føre til meget fine resultater, men
i praksis er det en ny måde at træne på.
En del har nok anskaffet sig en klikker og forsøgt sig lidt
på amatørvis, men det skulle vise sig, at der er langt fra
denne tilfældige måde at bruge en klikker på og så den helt
præcise måde, der fører til de gode resultater, der gør, at
man kan interessere sig for metoden.
Der findes en stor mængde litteratur om emnet, og meget af
den er ikke altid lige nem at gå til. Det kan være svært og
også kedeligt at komme til rette med alle de psykologiske
begreber og svære fremmedord, som meget af litteraturen er
fyldt med, når det man har brug for er praktiske anvisninger
på, hvordan man på en god måde får sin hund trænet.
Derfor er det godt med et kursus, hvor man kommer i marken
og får prøvet at arbejde med sin hund under kyndig
vejledning.
Men lidt teori er det gavnligt at have kendskab til. Et af
begreberne er oberant indlæring. Det lyder fremmedartet, men
betyder i virkeligheden blot, at man skal skabe en
situation, hvor ens hund tilbyder adfærd, som man kan
belønne den for. Altså at hunden opfordrer føreren til
træning.
Man skal starte med at betinge klikket på belønning. Det gør
man nemt. Man klikker og giver en godbid. Det skal ikke ske
mange gange, før hunden forbinder de to ting. Det næste er,
at man kræver en adfærd, før man belønner.
Man må have tålmodighed og vente, til hunden gør en ting,
man kan belønne, så klikker man og belønner. Det forstår
hunden ikke noget af første gang men med gentagelser, dannes
et mønster, så tingene kobles sammen.
Fig. 1 Greta er uopmærksom og optaget af noget andet.
Fig. 2 Greta er stadig uopmærksom på føreren, nu
er den optaget af at snuse.
Fig. 3 nu kommer hun hen mod føreren,
og er man på et begyndertrin, skal man klikke allerede her,
for nu er den i gang med det rigtige nemlig at rette sig mod
føreren. Det er et trin på vejen, og det skal belønnes.
Fig. 4 nu har hun udført en ønsket handling, den får et klik
og venter på sin belønning. Læg mærke til i fig. 3 at
føreren holder begge arme nede, klikkeren er bag ryggen. Det
er fristende at lade en hånd gå ned i posen med belønninger,
men det er forbudt, det opdager hunden strakt, og det er et
forkert signal.
Kursisterne var delt i hold på to, så den ene havde sin hund
i bilen og stod imens og iagttog og gav eventuelt råd og
kritik, og så skiftede man om, således at hver periode var
ganske kort.
Næste skridt er, at hunden skal lære at tilbyde en adfærd
man kan belønne. Hertil kan man bruge en papkasse.
Det, der foregår her, er, at hunden selv gør et eller andet
i forbindelse med kassen. Det kan være at lægge en pote på
kassen, det kan være at gå op på den eller stikke hovedet
ind i den, hvis den måske ligger ned, eller lignende. Når
hunden har gjort det, man vil have den til, giver man klik
og belønner. Så bringer man hunden ud af situationen og
gentager øvelsen. 5 gange gentages øvelsen, ikke mere. Nogle
hunde fatter ret hurtigt, at her er en situation, hvor der
forventes noget af den, og at det hænger sammen med en
belønning, og så foretager de sig forskellige ting, nogle
sætter sig, andre lægger sig, og nogle gør det, man vil have
dem til nemlig noget i forbindelse med kassen.
Det kan i nogle tilfælde kræve stor tålmodighed indtil
hunden bliver indstillet på oberant adfærd. Her ender Gaia
op med at kigge på føreren og måske vente på et udspil fra
ham, mens Hennings hund og Togo blot sidder og venter.
Her finder Taiga ud af, at det giver bonus at lægge poten på
kassen.
Kassen gav anledning til mange forskellige situationer.
Her er en kraftig opfordring til belønning.
Centa er i gang med kassen men finder så ud af, at Helge har
hånden i lommen.
Togos arbejde inspiceres af Connie.
Den mest brugte belønning i dette arbejde er jo godbidden,
som jo helst skal være så indbydende som muligt og gerne
ikke den samme hele tiden, men bolden er jo også en
gammelkendt form for belønning. Det er samtidig nok den
belønning, hunden sætter størst pris på, men den kræver lidt
mere teknik, og det kan sinke arbejdet ganske meget, hvis
man ikke lige kan få bolden fra hunden, når man har
belønnet. På sidste billede er der kommet kontrol over
situationen.
Her har Cato godt fat i bolden og lægger an til en omgang
tovtrækning, men det hjælper at slappe snoren. Man skal dog
ikke fjerne bolden i et snuptag, for så kan man begynde
forfra. På sidste billede er der kommet kontrol over
situationen.
Efter de indledende omgange fortsatte arbejdet med indøvning
af grundelementer, så den videre træning kunne fortsætte i
retning af prøveprogrammet. Der blev taget hul på sid og dæk
og optakt til apportering samt fri ved fod.
Her indøves en dækøvelse
Her laver Signe en opmærksomhedsøvelse med Dora.
Fri ved fod startedes med at gå baglæns og belønne, og det
kan ende sådan her.
Her er Dora og Kastanje i gang med det samme.
Hele forløbet viser Heidi her, hvor man starter med at fange
hundens opmærksomhed, begynder at gå baglæns, for derefter
så småt dreje sig mod hunden og til sidst fortsætte fremad.
Her indledes apporteringen med at hunden præsenteres for en
genstand. Hvis den viser interesse og reagerer, er det en
fin start, og den belønnes. Derefter fortsætter man gennem
en lang række trin, indtil hunden kan hente apporten og
aflevere den korrekt. Metoden er ikke ny. Det kaldes
baglænskædning, fordi man begynder ved afslutningen af
øvelsen og bygger på frem mod starten.
Dermed var man nået til enden af øvelsesrækken og kunne
slutte dagen. Det var en lang dag, og både hunde og førere
var ved at være godt brugt mod slutningen, men det var en
givende dag med en kyndig instruktør, der var grundig og
omhyggelig i sit arbejde, og som gav mange gode oplæg og
masser af råd om metoder og øvelser, der vil kunne bruges
fremover. Nu er der noget at begynde på og noget at arbejde
videre med. Det er også nødvendigt, for om en tre måneder
kommer Connie igen og kontrollerer, om det er gået i den
rigtige retning.
Der var også tilmeldt tilskuere, der fulgte med fra
sidelinien hele dagen. Til slut slapppes der af på terrassen
i det gode vejr, der også satte sit præg på en god dag.
ABR |