Tilbage til ABR - Hjørnet
Artiklerne er beskyttet af ophavsret - © ABR
 

En mening om HD

Om bedømmelsen i forbindelse med HD - fotografering.

Det, der satte mig i gang med at skrive dette, var, at jeg hørte om en hund, der nylig var blevet røntgenfotograferet for HD. Dyrlægen ville ikke udtale sig med sikkerhed men anslog forsigtigt A måske B, men var sikker på, at de to sider var lige fine. Det skuffende resultat blev A C. Det er ikke første gang, jeg har hørt en sådan historie. I et lignende tilfælde, her var det dog A B, forespurgte hundeejeren DKK´s dyrlæge og fik for det første den forklaring, at grunden til den forskellighed, som hverken dyrlægen eller andre, der havde set billederne, kunne se, var, at centrum i kuglehovedet i den ene hofte lå 1 mm forskubbet i forhold til det andet. Dernæst at det skulle ejeren overhovedet ikke bekymre sig om, for det havde slet ingen betydning. Hunden var helt i orden og ville aldrig få problemer.
Nej det er nok muligt, men det kan være at ejeren får. For hvad skal man tro efter en sådan en forklaring? Må man ikke tro, at når en hund f.eks. har A C hofter, så er der stor forskel på de to sider? Bekymrede hundeejere kunne være bange for, at når der var så stor forskel, som det på papiret kommer til udtryk, så vil hunden måske slide de to sider forskelligt og få problemer senere. Hvis forskellen er så lille, at den kun kan findes med fine måleinstrumenter, og man får at vide, at det ingen betydning vil få for hunden, hvorfor så den bedømmelse?
Hvad nu hvis ejeren har lyst til at avle på hunden. Når han skal sælge hvalpe efter sin hund, hjælper det ikke, at han forklarer køberne, at på røntgenbillederne ser det meget fint ud. Hvem vil tro på det? Hvorfor også pådømme en forskel, som ikke har betydning for hundens velbefindende? Har det måske i virkeligheden heller ikke avlsmæssig betydning? Det har i hvert fald en reklamemæssig betydning.
Et problem for den mulige opdrætter er, hvordan vil en C side, der er så hårfint bedømt nedarves? I forvejen er det meget svært at få klare retningslinjer for HD´s nedarvning. Hvis man betragter materialet, som jo er stort, kan man helt klart se, at en hunds egenstatus ikke er et sikkert holdepunkt. Jamen så har vi jo indexet. Men har vi nu også det? Hvis det drejer sig om ovennævnte hund, så får den jo et klart ringere index, end hvis begge sider havde fået A, og hvis denne bedømmelse blot viser en lille forskel, som måske ikke nedarves, hvad skal vi så tro om indexet? Hviler det på et rigtigt grundlag.?
Danske opdrættere har oplevet så meget omkring HD, at det er svært at vide, hvad man skal tro, men en ting er sikkert. Tiltroen til systemet er ikke stor. Det er jo ikke sådan, at danske opdrættere ikke gerne vil prøve at avle sig ud af HD problemet, men det har været forsøgt i årtier, uden at vi åbenbart er kommet videre, og dertil kommer, at danske hunde tilsyneladende er ringere end for eksempel de tyske, selv om det er det samme avlsmateriale, der findes i begge lande.
Da jeg fik julenummeret af Schæferhunden i hånden og sad og kiggede i særtillægget, slog det mig, at mange hunde havde B eller C, og jeg fik lyst til at lave en lille undersøgelse.
Det er en ganske uvidenskabelig undersøgelse, som ikke kan bruges til at bevise noget, men det er en tankevækkende undersøgelse, for jeg tror, den udtrykker en sandhed. Med alle de forbehold man kan tage, så tyder det stærkt på, at der er en stor forskel på, hvordan man vurderer røntgenbilleder i Danmark og i Tyskland.
Hvordan harmonerer det med, at vi sammen med en række andre lande er med i WUSV og arbejder bredt mod fælles regler i hundearbejdet. Hvor længe kan man tolerere, at man i et land har bedømmere, der tilsyneladende har deres egne bedømmelseskriterier og ikke vil rette ind efter de regler, der gælder i andre lande. Ja vi ved jo ikke noget konkret, vi menige ser jo ingen tal mere, men vi har alle hørt en del, og jeg synes tallene taler deres tydelige sprog.
Først optalte jeg de hunde, der var med på HAS. De er i virkeligheden for gode, for en del af de deltagende er fotograferet i Tyskland. Så undersøgte jeg deltagerne ved DM i BHP3 i år. Dernæst gik jeg til Tyskland og undersøgte de første75 deltagende hunde på BSP, samt 12 fra hver af de fire ældste klasser på BSZS fra nummer 20 og fremefter.
Til slut gennemgik jeg den danske avlskåringsbog fra 2001, og endelig 50 tilfældigt udvalgte (25 hanner og 25 tæver) fra Körbuch 2000.
Til arbejdet med de tyske hunde havde jeg mægtig hjælp af Tommys hundeprogram WinSIS-X, som jeg varmt kan anbefale alle, der har brug for at søge oplysninger af mange forskellige slags vedrørende vore hunde. Det er meget grundigt og meget pålideligt.
Tallene fra de forskellige grupper er lidt forskellige, men tendensen er den samme i alle grupper. Sammenligner man en gruppe danske hunde med en tilsvarende tysk, har en hvilken som helst tysk gruppe langt flere A hunde end en tilsvarende dansk.

HAS
A 46% B 45% C 9%

BSZS
A 66% B 26% C 8%

DM BHP3
A 40% B 47% C 13%

BSP
A 81% B 14% C 5%

Avlskåringsbogen 2001
A 40% B 52% C 8%

Körbuch 2000

A 76% B 18% C 6%

ABR

 
 









 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 

 

   

 
 
© 2001-2025 schaeferhunden.dk all rights reserved | index | top af siden