Dansk dommer i Filippinerne

Dommere i Schæferhundeklubben er ofte på farten. De kommer til at kende den danske geografi, når de på deres ture kommer rundt til de fjerneste afkroge af landet. I mange tilfælde nøjes de heller ikke med det. Til tider bliver det til ture i udlandet mest i nabolandene nordpå men af og til også ganske langt borte. Det er noget ”Pelle” Lundkvist kan tale med om. Pelle er en kendt og skattet dommer ikke bare her men også i de andre nordiske lande, hvor han jævnligt har dømt, men dette år kom der en invitation til at dømme hovedavlskuet i Quezon City i Filippinerne. Det må jo siges at være en opgave. Dels er det altid spændende at se nye lande, men samtidig er det jo også meget interessant at få at se, hvilke hunde der går på de breddegrader. Vi hører ofte om, hvordan hunde efter en vis karriere i Tyskland bliver solgt til Østen. Hvad vil det egentlig sige? Hvor bliver de af? Her var måske en lejlighed til at få svar på nogle af de spørgsmål.

Der er langt til Filippinerne. 12½ times flyvetur til Singapore, 3½ times ventetid i lufthavnen derefter yderligere3½ times flyvning før landing i Manila. Og så er det et helt andet land at havne i. Høj temperatur og høj luftfugtighed. Der er brug for aircondition. Hvordan klarer schæferhunde sig i et sådant klima. Det er jo en race, der er fremavlet på nordlige breddegrader og nok bedre tåler rigelig kulde end for megen varme? Kan de overhovedet komme i pelsform?
Ja det kan de, og det skyldes de særlige omstændigheder, hvorunder de holdes. Det skal først indskydes, at Filippinerne er et land med store forskelle på rig og fattig. Her er meget rige mennesker. Dem er der ikke så mange af, og så er der meget fattige mennesker, dem er der mange flere af. De sidstnævnte bor under primitive forhold i skure ofte med bliktag, mens de rige bor i store villaer med ringmure og bevæbnede vagter. Det er den sidste gruppe, der er hundeejere her.

Vi er vant til, at schæferhunden er udbredt i alle samfundslag. Her er hundeavl og hundesport en interesse for de få velhavende, og det er netop forklaringen på, at schæferhundene godt kan trives i det tropiske klima. For hundene holdes nemlig i kenneler, som ligger oppe i bjergene 1000 meter over havet. Her har de forskellige opdrættere et hundehold på måske 10 hunde. De går i fine kennelanlæg, hvor man, hvis det bliver for varmt, trækker presenninger for og starter aircondition-anlægget.
 

Hundene passes af kennelfolk, der aflønnes med 30 - 35 kr. om ugen. Til sammenligning får en håndværker 35 - 40 kr. om ugen. Pelle fortæller om en dreng, der var hundepasser i en kennel for omkring 16 kr. om ugen. Han førte hund frem på udstillingen, og Pelle skrev i beskrivelsen, at han var en meget dygtig handler. Senere kom drengen glad og takkede Pelle. Han havde nemlig, efter at hans chef havde læst beskrivelsen, fået lønforhøjelse til det dobbelte.
 

Hundematerialet vurderer Pelle til at være af god kvalitet, og de har gode typer om end ikke på højde med Skandinaviens. Der er hunde af eget opdræt, men en stor del af hundene er opdrættet i Tyskland, enkelte kommer fra Frankrig og Italien, og der var desuden et par danske hunde.
 

 Udstillingen gik over 2 dage, og der var tilmeldt 162 hunde. Næsten alle mødte. Om lørdagen blev hvalpene ca. 50 i antal fremvist. Hvalpene dømtes i 3 klasser 4 - 6, 6 - 9 og 9 - 12 mdr. Om søndagen var der så lidt over 100 hunde, og med de forskellige ting, der skal afvikles på en sådan dag taget i betragtning var der ikke meget tid til overs. Klokken blev derfor næsten 6 inden udstillingen var færdig. Så var det også ved at være på tide, for i troperne falder mørket på meget pludseligt og omkring klokken 6.

De ældre hunde dømmes i samme klasser, som hos os, der er dog ingen brugshundeklasser men kun åben klasse for de voksne hunde (Billede: 00593.Hele familien stiller op, når hunden skal fotograferes)

Åben klasse hanner blev vundet af en tysk hund efter Triumphs Gucci. Nummer 2 var også en tysker efter Rickor v. Arlett. Det samme gjaldt nummer 3, som desuden var et kendt navn nemlig Pascha v.d. Blanke efter Esko v. Dänischen Hof. Han var sg 8 i yngste klasse 2001 i Düsseldorf. Efter h am kom en søn af Lord v. Georg Vicktor Turm, og dernæst endnu et kendt navn Jasko v. Dänischen Hof, bror til yngste vinder i 1999 i Karlsruhe og altså en søn af Hagadals Arex. Blandt andre faderhunde kan nævnes Odin v. Hirschel, Baru v. Haus Yü, Jaguar v. Mönchberg og Neptun v. Bad Boll. Tæveklassen blev vundet af en fransk opdrættet datter af Yasko v. Farbenspiel. I denne klasse var der desuden hunde efter Max della Loggia dei Mercanti, Mack v. Aducht, Layos v. Termodos og Jascho v. Fiemereck. Altså som man kan se i vid udstrækning de samme navne, som vi kender fra den hjemlige avl.

For Pelle var det en fornøjelse at dømme denne udstilling. Alt foregik i en hjertelig atmosfære med god sportsånd og velsmurt organisation. Der var selvfølgelig andre skikke end hos os. Blandt andet mødte hele familien op til fotografering, når en vinderhund stod på podiet.
 

 Deltagere og arrangører var glade for Pelles dommerarbejde, og der blev lavet aftale om senere at dømme på et af deres landsdelsskuer. Dem har de 3 af i årets løb. Desuden fik Pelle kontakt til kinesiske og japanske opdrættere, så det blev et par spændende dage, der resulterede i mange indtryk og en indblik i schæfer-hundeavl i Filippinerne.
 

ABR