Til BSZS Oberhausen 2006

I år var hovedavlsskuet i Tyskland henlagt til Oberhausen på det mindste stadion i mange år.
Om fredagen kunne man frygte, hvordan det ville gå de næste par dage, når der rigtig kom tilskuere, men det gik. Der blev plads til alle, og i lighed med Ulm, oplevede vi, at der også er fordele ved at være på et lille stadion. Vi kom tæt på hundene og havde i virkeligheden meget bedre mulighed for at se dem end på de store stadions. Ligesom i Ulm blev mod og kampdrift afviklet på selve stadionet mens standmønstringen af brugsklasserne blev afholdt ved siden af. Også det er en stor fordel. Man kunne i ro og mag sidde og se hundene og danne sig et indtryk, både når de aflagde prøven, og når de travede ud.
Lørdag og søndag var der tæt på tribunerne, og søndag øsede det ned en stor del af eftermiddagen, men der blev plads til alle under halvtagene, og klasserne afvikledes planmæssigt trods det dårligste vejr jeg kan mindes. Det hjalp meget, at der var varmt i vejret, og det var en lun vind, der trak ind over pladserne.

Brugsklasse hanner var en klasse med rigtig mange dejlige hunde i toppen, og det magtskifte, der var under opsejling sidste år, var nu tydeligt slået igennem. Ursusefterkommere var trængt lidt tilbage og linien efter Dux della Valcuvia rykket frem.
Den fremmeste af Dux’s sønner er Quantum v. Arminius. Han var sidste års VA2 og tippet som en mulig vinder i år. Den eneste, der havde mulighed for at slå ham var hans søn Zamp v. Thermodos. Herom stod diskussionerne også i løbet af weekenden, og Quantum blev da heller ikke overraskende kaldt ind på fløjen om søndagen, her gik han længe og viste sig frisk og veloplagt men måtte alligevel efter en stund vige pladsen for sønnen. Det var oplagt til publikums store tilfredshed, og Zamp er også en smukkere hund end faderen blandt andet har han en bedre afslutning og dertil kommer, at han stillede en helt imponerende afkomsgruppe. Som det har været kendetegnende for linien helt tilbage til bedstefaderen Dux var gruppen præget af gode vinkler, smukke overlinier og gode bevægelser. Hovederne, der kunne være et problem både hos bedstefader og fader, er her bedre. Yderligere positivt er pigment, god størrelse, fasthed og harmoni. Allerede sidste år stillede Zamp en god gruppe med mange højtplacerede i de unge klasser, og så er det jo spændende at se, om det lykkes året efter at møde med et passende antal i brugsklasserne. Man kan altid diskutere, hvor mange, der skal til nok, men med 4 hanner og 3 tæver i første gruppe, må man vist sige, at det er et godt resultat. Det drejer sig om brødrene Negus og Naxos v. Holtkämper See henholdsvis V 15 og V 24 samt Baran v. Bad-Boll V21 og V 43 Vito v. Farbenspiel. I tæveklassen besatte døtrene VA 9, V 2 og V 21. Også i de unge klasser var der mange placeringer i første ring. Som den bedste stod sg 3 Yumbo v.d. Bärenschlucht i unghundeklassen. Zamp var en imponerende sieger, og med sin gode baggrund på begge sider, han har Esko på modersiden, skulle der være mulighed for, at linien kan fortsætte gennem hans bedste sønner. Et minus for linien er et lidt for højt index, der både hos bedstefader og fader har befundet sig på den forkerte side af 100. Måske på grund af Esko er der en lille forbedring hos Zamp.
(Zamp v. Thermodos)

Quantum måtte altså vige førstepladsen, og dermed sin sidste chance for at blive sieger, selvfølgelig skuffende, men en formildende omstændighed må det være, at besejreren er en søn. Sidste år stillede Quantum den største gruppe. I år kunne han stadig være med i antal med den 3. største gruppe, også her en virkelig smuk gruppe med velpigmenterede, harmoniske og meget velgående, strakte dyr. I gruppen var der overvægt af hanner. Hans bedst placerede sønner efter Zamp er Winner v. Assaut, som blev V 9 og Losso v. Schloss Weitmar som blev V 36. Quantum stillede den 3. største gruppe, og efter præsentationen beholdt dommerne gruppen inde på banen til Zamp, der havde den 2. største, havde præsenteret sin gruppe. Derefter lod man de 2 grupper gå efter hinanden og demonstrerede her, hvor flot Zamp viderefører det typebillede Quantum står for.
(Quantum v. Arminius)


(Winner v. Assaut)

Dux har også sønnen Marko della Valcuvia, som sidste år stod i VA. Han var ikke med i år men stillede en god afkomsgruppe, hvor hannerne faldt mest i øjnene. Hans bedste søn Tor di Casa Nobili blev V 19. Hans bedste datter er VA 4 Wafa de Casa Cacozza. Selv om første del af hans avlsperiode er faldet i Italien, burde han kunne stille med flere i brugshundeklassen.
(Tor di Casa Nobili)

Dux selv har ikke avlet i Tyskland i flere år, og han har derfor i sagens natur ikke meget afkom i Tyskland. Der var heller ikke til en gruppe, men foruden Quantum stillede han sønnen Bob v.d. Grafenburg V 11, en iøjnefaldende livlig og gangglad hund, der også lavede et meget flot forsvarsarbejde. En hund af smuk type, hvor det afskydende kryds og den lidt knappe forpart ikke kan ødelægge det gode helhedsindtryk.

Ursuslinien, der i mange år har stået så stærkt i forgrunden, er nu trukket lidt tilbage, men ikke mere end at den stadig er repræsenteret med en række avlshunde. Det første, der falder i øjnene er, at der mangler grupper efter Yasko, Larus og Erasmus. Yasko kan til delsundskyldes med alder, men han er dog ikke ældre en Ghandi v. Arlett, der stadig stiller en gruppe. For de to andres vedkommende er det meget hurtigt, de er gledet ud af billedet.
Yasko stiller dog med 3 brugshanner VA 3 Orbit v. Hühnegrab, V2 Janus v.d. Noriswand og V 16 Attila v.d. Piste Trophe. Især den sidste er en typisk repræsentant for sin fader. Orbit var sg 2 i yngste klasse i 2003. Året efter blev han overraskende af Erich Orschler placeret i VA sammen med endnu to Yaskobørn nemlig Larus og Erasmus. Han kom ikke i 2005 men vendte tilbage i år og blev VA 3. Han stillede den største gruppe en lidt ujævn gruppe, der i typebilledet ikke fortsatte det billede, der prægede Yaskos grupper. Dommeren Günter Schwedes gav gruppen en positiv omtale, men gruppen var ikke populær og ingen, jeg talte med delte Günther Schwedes vurdering. Gruppen bestod udelukkende af dyr fra de unge klasser. Dyrene var ret mørkt pigmenterede, de var store med lange løbsknogler og gode overlinier, en del havde flade poter. Der var en del placeringer i den bedste ende således sg 4 i unghunde hanner Greif v.d. Karl-May Höhle og sg 9 i yngste hanner Lasso v.d. Rieser Perle og sg 9 i yngste tæver Necke v. Bad-Boll. Positivt for Orbit en et godt HD – index.
(Gerif v.d. Karl-May Höhle)


(Lasso v.d. Rieser Perle)

Orbit er en Ursussønnesøn over Yasko. En anden sønnesøn over Uran v. Moorbeck er Quenn v. Löher Weg. Mens faderen Uran er præget af sin moderlinie i sin fremtoning, er Quenn meget typisk for Ursus. Han stod sidste år som VA 8 efter en placering i unghundeklassen som sg 5. I år blev han VA 6. Han er som nævnt Ursustypisk og en han med god kraft og gode farver, brede køller og uden overdrivelser i vinklingen en detalje, som ikke er uvæsentlig i disse tider med mange hunde, der grænser til overvinkling i bagparten. Man må så også medgive, at Quenn kunne ønskes at have en lidt større skridtvidde. Trods det, at hans gruppe kun dækker en avlsperiode på 5 måneder stillede, han en gruppe af pæn størrelse. En gruppe, der som faderen er præget af god størrelse og god kraft. Det er velproportionerede dyr med gode manker. Som faderen kunne enkelte ønskes med lidt længere bevægelse.

(Quenn v. Löher Weg)


(Igel v.d. Krautschneise - Quenn v. Löher Weg søn)

Janos v.d. Noriswand endnu en Yaskosøn, der for 4. gang stiller i brugshundeklassen. De 2 første gange med V 21 og V 25 og de 2 sidste med et højt V, i år V2. Han er en stor, knoglekraftig hund med en stærk overlinie, lange løbsknogler og flydende bevægelser. For 2. gang stillede han gruppe, en udmærket men ret lille gruppe bestående af store, typefaste dyr med god kraft, lange løbsknogler og gode overlinier, lidt lyse. Der var for få i brugsklasserne og hans eneste søn Cid v.d. Noriswand bestod ikke mod og kampdriftprøven.
En af de gamle, der stadig kan være med, er Ghandi v. Arlett. Sidste år stillede han til mod og kampdrift men kom ikke til travmønstringen. I år var han blot repræsenteret ved sin gruppe. En gruppe af god størrelse med overvægt af dyr i brugshundeklasserne. Værd at lægge mærke til i sammenligning med Larus og Erasmus, der er 2 år yngre og allerede ude af stand til at stille gruppe.
Ghandis gruppe et typisk for ham. Hovederne hos afkommet er bedre end hos faderen, men den lidt pakkede forstilling med den lidt korte overarm og den lidt korte hals ses hos flere. Til gengæld har afkommet ofte dynamisk fungerende bagparter. Det er med til at give en flugt over bevægelsen. Der er gennemgående gode farver dog med spredning og god kraft. Mens Ghandi ofte har vist afkom med godt mod og kampdrift havde han noget frafald her i år, men et par af dem var gengangere fra sidste år, hvor de også dumpede, det var brødrene Valko og Vimo v. Feuerball. Desværre røg også en af de lovende unge hanner, sidste års sg 7 fra yngste klasse Kenzo v.d. Grafenburg. En af hans gode sønner er V 14 Ingodds Agassi sg 25 sidste år i unghundeklassen. Han er en tiltalende hund og typisk for sin fader i sin fremtoning. Jeg så ham i sommer på et LG – Schau, hvor han faldt i øjnene ved sin vitalitet, flotte udstråling og dynamiske bevægelse.
(En typisk Ghandisøn Zito v. Steckenfperd)

En anden er V 18 Karat’s Ulk. Han var V 1 for Erich Orschler i 2004. Sidste år blev han trukket fra konkurrencebedømmelsen. I år kom han igen og stillede en gruppe. Den var ikke helt ensartet og der var kun få dyr i brugshundeklasserne. Tæverne var de bedste. Det var strakte, faste dyr med gode linier og gode bevægelser.
(Karat’s Ulk)

En anden Ghandisøn Flipp v. Arlett, der nu er død, kunne også stille en gruppe. Det er 3. gang Flipp stiller gruppe, og gruppen var som tidligere præget af dyr med stor udstråling. Det spillede ind for helhedsindtrykket, at der var større spredning i pigmenteringen end tidligere. Det er kompakte dyr med flotte overlinier og gode bevægelser, dog med lidt knappe fremgreb. Det kan også for nogle knibe med hovederne. Et par hunde faldt i øjnene, den belgisk opdrættede V 27 Ugo v. Haus Thalie, der var sg 8 i unghundeklassen sidste år og sg 2 i unghundeklassen Flipp v. Butjenter Land, som vi her i landet husker som vinder på HAS i unghundeklassen. Han er en helbroder til Arko, som vi også husker fra AVKL men af højere kvalitet og uden broderens skavanker i has og mellemhånd. Arko er iøjnefaldende ved sit stærke pigment og sin linieføring. Han deltog i gruppen og ved mod og kampdriftprøven men kom ikke til travmønstringen.
(Flipp v. Butjenter Land)


(Ugo v. Haus Thalie)

Karat’s Yoker er en direkte Ursussøn. Han bestod ikke mod og kampdriftprøven og udgik dermed af konkurrencen, han kunne ellers nok have hævdet sig. Han har gået godt på en stor udstilling forud for BSZS og har velbygget afkom. Han stillede sin 2. gruppe, der i forhold til gruppen året før er faldet betydeligt i størrelse, og den manglede dyr i brugshundeklassen. I de unge klasser var der rigtig gode placeringer sg 8 og 9 i unghunde hanner, sg 2, 12 og 13 i yngste hanner og sg 4 og 17 i yngste tæver. Dyrene i gruppen var velgående af god størrelse og harmoni.
(Karat’s Erasmus, Yokersøn SG45 i unghundeklassen)

Ken v. Elzmündungsraum er et Ursusbarnebarn over Solo v. Frutteto. Han var selv yngstevinder i 2004 og V 2 sidste år og stillede ikke i år. Han stillede en gruppe bestående udelukkende af yngste klasse dyr. Et par kuldsøskende Puma og Perle v. Baiselsberg blev henholdsvis sg 7 og 8, ellers var gruppen ikke iøjnefaldende, præget af store, strakte dyr hvoraf nogle med lidt ucharmerende pigment.

(Figaro a. Agrigento, Ken søn SG37 i yngste klasse)

Nicos v. Leithawald er også fra unghundeklassen i 2004, hvor han blev sg 2 efter Ken. Også han er en sønnesøn af Ursus men over Solos helbroder Yasko v. Farbenspiel. Nicos har ikke vist sig i brugsklassen men har været ganske flittigt anvendt og stillede en gruppe af unge dyr. En gruppe med flere højtplacerede individer, hvor de bedst placerede var sg 4 i yngste hanner Look v. Hawelkaweg og sg 1 i yngste tæver Viana v. Fichtenschlag men ellers en lidt ujævn gruppe, hvor nogle af dyrene kunne have bedre manker og kryds. Der var godt pigment og god størrelse og kraft.
Whisky v. Bierstadter Hof, der startede sin karriere med at være en meget efterspurgt han, er i dag stort set ude af billedet, men en enkelt søn fører linien videre. Det er Xaro d’Ulmental, der blev V 13. En anden Whiskysøn er AVKL Karat’s Karo. Han blev kaldt ind i toppen af 2. gruppe og viste sig i starten godt, men han fik ingen hjælp, gik flad og mistede nogle pladser.
Endnu er Ursussønnesøn over Yasko er Quentin v. Karanberg, som har haft en lidt broget karriere. Han var yngstevinder i 2002. Blev trukket fra konkurrencebedømmelsen året efter. I 2004 bestod han ikke lydigheden ved mod og kampdrift. Året efter blev han igen trukket fra konkurrencen. Her i år nøjedes han med at komme og gå i spidsen for sin gruppe. Gruppen gav et udmærket indtryk. Dyrene var af god størrelse med godt pigment, gode forhold, gode vinkler og bevægelser en tiltalende gruppe, der ikke var meget at udsætte på bortset fra de til tider lidt knappe fremgreb, men kvaliteten var på det jævne, der manglede dyr i toppen og først og fremmest manglede der for så gammel en han en vægtig repræsentation i brugsklasserne.
Endnu en Ursussønnesøn skal nævnes. Det er Waiko di Casa Massarelli. Italiensk opdrættet, men opstaldet i Tyskland. Hans far er Zycco v. Arminius og på modersiden fører han Esko. Han er en stor, varmt pigmenteret han med stærkt præg og et lidt kort kryds. Han har i to år i træk hævdet sig ved et flot mod og kampdrift. Han blev her placeret som V 23 og har i årets løb været en efterspurgt avlshan. Han stillede ikke gruppe men enkeltdyr som sg 13 i unghunde hanner Chuck del Criale og sg 23 Dixi di Casa Massarella i yngste tæver.

(Waiko di Casa Massarelli)


(Chuck del Criale)

For 2. gang stod Pakros d’Ulmental i VA her som nummer 4, året for var han VA 9 og året før igen sg 5 i unghundeklassen. Han er et resultat af en forbindelse mellem 2 Siegere nemlig Bax v.d. Luisenstrasse, og den meget smukke Karma v. Ochsentor, der selv fører Max della Loggia dei Mercanti og Esko v. Dänischen Hof, og som i øvrigt også er mor til dette års vinder af brugsklasse tæver VA1 Xara v. Agilolfinger. Pakros er en hund med en meget smuk linieføring og god kraft. Et lille minus er hans manke, der godt kunne være højere. Han stillede en meget god gruppe af typefaste, kraftfulde og velgående dyr. De havde fasthed, gode bevægelser og god størrelse. Set i lyset af, at det er 3. år han står i auslese kunne man godt ønske flere dyr i brugsklasserne. Han har en iøjnefaldende god søn sidste års yngstevinder dette års VA 8 Vegas du Haut Mansard, som er meget i type med sin fader.
(Vegas du Haut Mansard)

På 5. pladsen stod Dux de Cuatro Flores. Han stod sidste år få 6. pladsen og var året før sg 4 i unghundeklassen. Han er efter Hill v. Farbenspiel og fører Janko v. Fürstenberg og Kimon v. Dan Alhedy’s Hoeve på modersiden. Som Hillsøn regnes han for et alternativ til de fremherskende blodlinier og er som Hill selv en smuk og velproportioneret hund uden overdrivelser og af god størrelse. Også han stillede en virkelig god gruppe i type med ham selv og med hans fordele. Det var dyr med varmt pigment, gode linier, godt udtryk, gode forhold og flydende bevægelser.
(Dux de Cuatro Flores)

Hans halvbroder Hannibal v. Stieglerhof er lidt større og lidt mørkere som en del andre Hillbørn. Han er en smuk og udtryksfuld hund, som har haft en lidt svingende karriere men hele tiden har været en efterspurgt avlshund. Han var sg 11 i unghundeklassen i 2004. Faldt for skud sidste år, deltog i år og lavede udmærket mod og kampdrift men kom ikke til travmønstringen. Hans gruppe stod ikke mål med halvbroderens, nogle af dyrene var lidt sluttede, nogle kunne ønskes med højere manker og nogle havde lidt lyse aftegn, kryds og forpartsvinkling kunne hos nogle ønskes bedre, men der var også rigtig gode dyr i gruppen heriblandt vinderen af yngste klasse hanner Wilson v.d Schnuckenweide og sg 7 i unghundeklasse hanner Cody v. Angelbaum.
(Hannibal v. Stieglerhof)


(Wilson v.d. Schnuckemweide)

Faderen Hill v. Farbenspiel var unghundevinder i 2001 og har siden stået 3 gange i auslese sidst som VA 2. Han kan stadig stille en gruppe som dette år var præget af dyr med stærkt pigment, god størrelse, gode forhold og gode bevægelser. I det hele en gruppe af god kvalitet, men om søndagen havde Hill dog ikke den store medvind. Flere af hans sønner blev trukket fra konkurrencebedømmelsen såsom Andrjuscha van Noort, Hannibal v. Stieglerhof og Yago v. Rheinblick. Placeret blev Tabo v. Zellwaldrand som V 20, Demi v. Santamar også som V 20 og Yukon v.d. Bastillie som blev sg 27 i unghundeklasse hanner.

(Yukon v.d. Bastillie)

Som nummer 7 og ny i auslese stod sidste års unghundevinder Odin v. Holtkämper Hof.
Han er en i en række sønner efter Yak v. Frankengold. De er store, velpigmenterede og meget velgående. Odin bærer Wallace a. Agrigento på modersiden og er en kraftfuld og meget typefuld hund.
(Idol v. Holtkämper Hof)

Hans halvbroder Idol v. Holtkämper Hof blev V 6 og en anden halvbroder Ilbo v. Holtkämper See blev V 32, yderligere en halvbroder Bijou v. FREESE LAND, som sidste år blev sg 18 i yngste klasse, dumpede til mod og kampdrift. Idol er den eneste, der er gammel nok til at stille gruppe, og han kunne møde med en meget flot gruppe af store, velpigmenterede meget velgående hunde. Dyrene i gruppen er ensartede, kraftfulde og velproportionerede, charmerende i pigment og pelslag. Blandt de bedst placerede var Urma v. Haus Pendler sg 7 i unghunde klasse tæver.

(Urma v. Pendler)


(Sirk v. Weber Platz SG50 i yngste klasse hanner)

Lige udenfor auslese som V 1 stod Bravos v. Steffen Haus. Han faldt lidt i øjnene ved sin rigelige størrelse og pigmentering, der nok er mørk men også med noget lyse indersider. Han har hele tiden været godt placeret på BSZS, sg 6 i unghundeklassen og sidste år V 3, og har også været efterspurgt som avlshund. Hans far er Esko v. Dänischen Hof og på modersiden har han Natz v. Steigerhof og Hanno v.d. Wienerau, så hans størrelse og pigmentering kan ikke undre. Han stillede en gruppe, der endnu ikke er helt ensartet. Dyrene i gruppen er store, kraftige lidt lyse med gode manker og gode bevægelser.
(Bravos v. Steffen Haus)



(Devil v. Angelbaum SG18 i yngste klasse hanner)

Esko selv kunne ikke mere stille gruppe, men der var enkelte gode individer i brugsklasserne. Foruden Bravos drejede det sig om VA2 Chikara v. Osterberger Land og V 9 Anna v. Lehnhof.
Den hollandsk opdrættede Dux v. Jabora er en sønnesøn over Maffay v. Arminius. Han havde nylig vundet det hollandske siegershow og blev her V 8. Han er stor, kraftigt pigmenteret med udtalt sort sadel. Det er 2. år han stiller i brugshundeklassen. Sidste år blev han V 9. Han kunne i år møde med en gruppe af god kvalitet med store dyr med god kraft og gode proportioner, tæverne var bedst. Nogle af dyrene kunne have lidt længere kryds og lidt bedre fremgreb. Sidste år stod en anden sønnesøn af Esko i toppen af V. det var Mark v. Schwalmbergtal efter Henry v.d. Dunieschenke. Han er i mellemtiden død men stillede i år en søn, Yerom v. Haus Salihin, som blev sg 3 i yngste klasse. En temmelig stor, meget velvinklet og meget velgående han.

Som V 3 stod en repræsentant for en linie, der har været med til at tegne billedet i en periode, men som nu næsten kun repræsenteres af denne han. Det er Quantum v. Fiemereck. Hans far er Rocky v. Haus Tepferd efter Ando v. Altenberger Land, der blev placeret som sg 15 i unghundeklassen i 2002 af Erich Orschler. Året efter stillede samme dommer ham ind i auslese som VA 4. Her gjorde han indtryk ved sin store, kraftfulde fremtoning med smukke farver, gode overlinie og i det hele smukke linieføring. Han blev straks populær som avlshund. Han satte også en række sønner, der fremstod i samme type som faderen. Året efter kom han igen på BSZS men viste slet ikke samme billede som først. Han gik uden energi og udstråling og rykkede nedad stigen til VA 7. Næste år kom han ikke. Også flere af hans sønner er borte. Tilbage er sidste års nummer 2 i yngste klasse Sony v.d. Neudenauer Holzsteige, som ikke deltog i år og Gismo v. Mühlenblick samt sønnesønnen V 3 Quantum v. Fiemereck. Han er typisk for det smukke billede hannerne i denne linie har tegnet og er selv en meget velbygget og velgående hund og har som de øvrige hunde i linien et flot HD – index. Dyrene i denne linie har ofte tangeret overvinkling i bagparten, hvilket viser, at der ingen sammenhæng er mellem overvinkling og tendens til HD.

Canto v.d. Wieneraus linie indtager en tilbagetrukket plads og repræsenteres blot af nogle enkelte sidelinier. En over Quartz dei Templari, en over Lasso v. Neuen Berg og en over Natz Steigerhof og Baru v. Haus Yü.
Quartzlinien går over Romeo v.d. Pallas Athene og dennes Søn Drago v.d. Pallas Athene til Lorenzo v. Isidora. Han dumpede sidste år til mod og kampdrift men bestod i år og blev V 4. Han er en stærkt pigmenteret, stor og velbygget han, som ikke har stået forrest blandt de foretrukne avlshunde, men alligevel kunne han stille en lille gruppe, som tjente ham til ære. Det var dyr med smukke linier, gode vinkler og gode hoveder og af god størrelse.
Lassos linie præsenteres dels af Yello v. St.-Michaels-Berg og dels af Nero v. Nöbachtal. Yello er en gammel bekendt, der nu ikke mere kunne stille en gruppe men var repræsenteret af enkelte individer. Hans auslesesøn fra sidste år Nando v. Gollerweiher slap ikke ved mod og kampdriftprøven og udgik dermed af konkurrencen. Han er for mig ikke den mest overbevisende hund i VA og er måske mest med her, fordi han repræsenterer en alternativ blodføring. Han stillede en god søn i yngste klasse sg 6 Eskan v. Finkenschlag. Dernæst stillede Yello med den unge Tiras v. Roten Feld V 22. Han var sg 6 sidste år i unghundeklassen og blev nummer 2 på det hollandske siegershow efter Dux v. Jabora. Han er en tiltalende og velsnittet hund, men som mange hanner efter Yello til den lidt fine side.
Nero v. Nöbachtal går tilbage over VA Enzo v. Buchhorn til VA Lasso v. Neuen Berg. Enzo har Ursus på modersiden og er en stærkt pigmenteret, kraftfuld hund, der blev vinder i unghundeklassen i 2002. Året efter nåede han at blive placeret som VA 5 inden det kom frem, at han var opereret i albuerne. Så var hans dage talte som avlshund i Tyskland, og han forsvandt til et fjernt land, hvor han fortsatte sin avlskarriere. Hvilket førte til, at man fra SV’s side måtte publicere, at hunde efter Nero født efter en bestemt dato ikke kunne anerkendes nogen steder i verden. Her havde han efterladt sig nogle sønner, der faldt i øjnene ved deres gode bygning og smukke farver og som blev ganske populære avlshunde. Et par af dem Solo v. Team Fiemereck og Merlin v. Osterberger Land klarede ikke mod og kampdriftprøven. En tredie Campino v.d. Piste Trophe var forrige år V 16. Han deltog ikke i år og havde heller ikke nok afkom til en gruppe men stillede dog 2 højtplacerede børn i yngste klasse sg 8 i yngste hanner Vito v.d. Piste Trophe og sg 7 i yngste tæver Tessa v. Bergmmannsland.

(Tessa v. Bergmannsland)

Endelig er der Baru v. Haus Yü. Han er nu 10 år gammel og ikke mere aktuel, men han har hele tiden haft nogle parringer og ligger bag mange gode hunde. Et par af hans sønner Stano v. Hasenborn og Aiko v. Golden Zweig havde godt afkom. Stano stillede 2 meget smukke brugstæver V 4 Lana v.d Zenteiche og V 6 Ladriel v. Aducht. Aiko stillede sg 16 i unghunde klasse hanner Karat’s Fedor, som var sg 2 på HAS samt sg 33 Chantal v. Emkendorfer Park i unghunde tæver.

Søndagen sluttede med Siegerehrung med flot musik og var en god afrunding på en dejlig weekend, hvor de kraftige regnskyl søndag eftermiddag ikke kunne udslette indtrykket af et vellykket arrangement. Næste år er det i Braunschweig, forhåbentlig på et lidt større stadion med gode parkeringsforhold.

ABR