Mange schæferhundefolk er efterhånden
ved at være godt kendt med byen Karlsruhe. Igen i år
havde SV valgt at placere Siegerschau her, og det er jo
ikke på det stadion vi finde de bedste publikumsforhold,
men det er alligevel altid en dejlig oplevelse at komme
til Siegerschau og genopleve stemningen, der opstår ved
et sådant arrangement, møde venner og bekendte, høre nyt
og frem for alt se en masse dejlige hunde.
Dette år kan på en måde godt siges at stå i Ursus v.
Batus tegn. Han og hans efterkommere prægede i høj grad
i hvert fald brugshundeklasse hanner, i nogen grad
unghundeklasse hanner og knapt så udtalt i de øvrige
klasser.
At sønnesønnen Larus v. Batu blev Sieger kom vel ikke
som en overraskelse for mange. Han startede med at blive
kaldt ind som nummer 2 bagefter Hill v. Farbenspiel.
Efter nogle omgange gik Larus så på fløjen, og der havde
han heller ingen besvær med at hævde sig. Han er stor og
maskulin og flot pigmenteret, og han gik hele tiden med
energi og udstråling. Dertil kommer, at han stillede
dagens største afkomsgruppe. Det var en gruppe, som på
bedste vis fortsatte typen og traditionen i linien, 2
sønner Richy v. Westerveen og Pascha v. Zellwaldrand
kunne placere sig som hhv. sg 12 og 13 i unghundeklassen,
hvor Larus desuden kunne præstere yderligere 7 i toppen.
I tæveklassen blev Xara v. Agilolfinger sg 3, og sg 20
og 21 var også Larusdøtre.
Halvbroderen Erasmus van Noort blev VA 3. Disse 2
Yaskosønner har fra starten stået i toppen af faderens
grupper og har tilsvarende hævdet sig både i ringen og
som avlshunde. Erasmus har altid stået tæt på Larus, og
han er også typisk for linien. Han er en måned ældre end
Larus og kunne allerede sidste år stille en
afkomsgruppe. Gruppen i år var blandt de største, en god
gruppe, hvor man især kunne glæde sig over de gode
bevægelser. Erasmus kunne stille sg 4 i yngste klasse
hanner Logo v. Dolomiten og dertil 6 i første ring. I
yngste klasse tæver havde han sg 2 Viola v. Hanness og
dertil yderligere 3 i den bedste ende. Også broderen
Esto stillede flere gode dyr men dog ikke nok til en
gruppe.
 |
Orbit v. Hühnegrab |
Endnu en Yaskosøn blev der plads til i
VA – gruppen. Det var Orbit v. Hühnegrab opdrættet og
ejet af Heinz Scheerer, der nu er endeligt indsat på
posten som Bundeszuchtwart. Orbit hævder sig smukt i
selskabet. Han er stor, mørkt pigmenteret med smukke
linier og flydende bevægelser. Han var sidste år
vicesieger i yngste klasse og har udviklet sig godt og
passede godt i klassen selv om han er ganske ung, lige
fyldt 2 år. Som et plus for ham har han, der selv har a
– hofter, 4 søskende med samme status. På modersiden
bærer han Timo v. Berrekasten. I ringen et positivt
bekendtskab, der desværre havde skuffet ved fredagens
forsvarsarbejde, som ikke var særlig overbevisende.
Yasko selv stillede igen i år en smuk gruppe med det
præg, som vi kender ham for. Charmerende dyr med gode
farver, rigtige typer og gode bevægelser. Et par af hans
sønner præsterede rigtig flot forsvarsarbejde, og selv
om han nu tilhører den lidt ældre generation kan han
stadig. Ud over de nævnte flotte resultater i
hanhundeklassen stillede han bl.a. 5 tæver i
brugsklassen i første ring og sg 2 i unghunde klasse
hanner Nicos v. Leithawald.
Også den gamle Ursus kan endnu. Han stillede en gruppe
med mange kvalitetsdyr, og forestiller man sig grupperne
efter Ursus, Yasko og Larus, er det virkelig flot at se
3 generationer her i ringen præsentere store og gode
grupper med kvalitet og ensartethed i type og pigment.
Det er jo ikke ualmindeligt, at når en avlshan når en
vis alder, søger de gode tæver til de yngre hanner, og
den gamle får dermed sværere ved at stille grupper, der
kan måle sig med de tidligere. Ursus havde dog ingen
besvær med at stille kvalitetsdyr igen i år. Det har jo
altid været hannerne, der er hans stærke side, og det
var det også i år. V 2 Karat’s Yoker
husker vi fra det danske HAS, hvor han selvfølgelig
faldt i øjnene. Her strålede han med de rigtig mange,
stærke modstandere vel knapt så meget, men han hævdede
sig smukt ikke mindst ved sin meget effektive og
flydende bevægelse både i line og fri ved fod.
Som V 6 gik sidste års V 2 Sarko di Casa Mary.
Han er meget Ursustypisk, og jeg havde troet, at
Yoker her fik farlig modstand,
men ikke mindst i kraft af sin bevægelse klarede han sig
overbevisende. V 10 Fritz v. Farbenspiel er meget
knoglekraftig og ikke så varm i pigmentet som mange i
linien. Han stillede allerede sidste år en gruppe og kom
igen i år med en ikke særlig stor gruppe med dyr af den
rigtige type med gode bevægelser. Hans bedste resultat
var sg 8 i yngste klasse tæver.
 |
Euro v. Media |
Endnu en ung han var Euro v. Media V 22.
Han var sg 10 i unghundeklassen sidste år og er en meget
typisk Ursussøn, der også allerede har parret en del.
Tæverne efter Ursus nåede ikke samme højder dog med
undtagelse af VA 2 Tabata du Val D´Anzin. Endelig havde
Ursus en søn i VA Ghandi v. Arlett. Han passer ikke helt
i Ursus’ gruppe, og han pynter egentlig heller ikke i VA
– gruppen. Han er lidt plump og har et lille hoved, men
han har gjort det godt og præsterede overbevisende
forsvarsarbejde om fredagen. Han er meget
temperamentsfuld. Det viste han allerede i 2002, hvor
hans arbejde var præget af god lydighed. Året efter tog
temperamentet overhånd, han slap ikke og kunne derfor
ikke optræde i VA, hvor han var rykket ind året før. Nu
i år kom han så igen og lavede stærkt og flot arbejde,
der var præget af god lydighed og affødte rosende
bemærkninger fra dommeren. Ghandi har stillet nogle
meget iøjnefaldende hanner. Bedst placeret blev Karat’s
Ulk, der var helt oppe at gå i VA men blev rykket ud og
placeret som V 1, da moderen ikke besidder en godkendt
avlskåring. Vi husker broderen Ulko fra HAS i år, hvor
han blev AVKL 3, så det danske avlsråd må jo have
godkendt moderens avlskåring. De 2 brødre står hinanden
nær i type og er meget smukke dyr med stærke overlinier
og kraft og dynamik i bevægelsen.
Næste Ghandisøn er Flipp v. Arlett, der blev V 12. Han
stillede en afkomsgruppe, der måske i samlet harmoni
ikke nåede op til de bedste vi så bl.a. var der mangler
i fremgrebet, men en gruppe man husker for den
udstråling og vitalitet, der prægede alle dyrene i
gruppen. Endnu et par sønner havde Ghandi i toppen V 24
Urban v. Gleisenauer Schloss, der i type står
tæt på Karat’s Ulk og V 34 Xadro v. Bad Boll.
 |
Urban v. Gleisenauer Schloss |
Whisky v. Bierstadter Hof stillede ikke
selv i år, men kunne stille en
gruppe præget af gode linier og gode bevægelser. Han
spreder lidt i pigmentet. Hans bedste søn var sg 7 i
unghunde klasse hanner Xaro d´Ulmental.
Solo v. Frutteto er en helbroder til Yasko v.
Farbenspiel. Han har ikke været vist siden han var sg 16
i unghundeklassen. Han havde en overgang en del
parringer men forsvandt så ud af billedet. Sidste år
kunne han stille en gruppe. Det kunne han ikke i år men
en enkelt søn Ken v. Elzmündungsraum blev sg 1 i
unghundeklassen.
I rækken af Ursusefterkommere hører sønnesønnen Cherry
v. Bergmannshof også med. Han er efter Tacko z.
Gigelsfelsen og deltog sidste år i brugshundeklassen men
kom ikke til travmønstringen, og nu er han ligesom sin
fader ikke mere i Tyskland. Han har dog nået at
efterlade sig afkom. I
unghundeklasse tæver stillede han sg 5 Lyra v.
Batu og i yngste klasse hanner havde han vinderen sg 1
Ex v. Arline dertil sg 7, sg 12 og sg 18.
Hill v. Farbenspiel stod sidste år som VA 3. I år blev
han kaldt ind på fløjen, hvor han gik nogle omgange,
inden Larus gik foran. Nu gik han så på andenpladsen
mellem to Yaskosønner. De er alle 3 beskrevet som store,
men begrebet stor er nok elastisk, for Hill så nærmest
middelstor ud i det selskab. Han er en meget harmonisk
hund at se på og har da også haft en flot karriere
startende med en vinderplacering i unghundeklassen og
derefter en støt opstigen gennem VA. Han er en meget
velproportioneret hund uden overdrivelser. Han er smukt
pigmenteret og med godt udtryk. Han laver desuden godt
forsvarsarbejde. Det samme gælder hans broder Hobby, der
blev V 128. Hill startede sin karriere med et godt HD –
index, som desværre har bevæget sig den forkerte vej.
Han er en enlig repræsentant for Mutzlinien over Cello
Römerau og Eros v.d. Luisenstrasse. Hans mor Dasti v.
Farbenspiel har også en stamtavle, der ligger lidt ved
siden af de mest gængse, så han kan på denne måde være
et godt alternativ, noget man har brug for set i lyset
af Ursus’s stærke dominans. Hills anden gruppe indeholdt
ikke mange dyr i den øverste ende. Nogle var der dog som
D kuldet fra Quatro Flores i unghundeklasserne med Dux
som sg 4 og Daggi som sg 15. Desuden Hannibal v.
Stieglerhof som sg 11 i unghundeklasse hanner. Gruppen
var præget af gode faste dyr med gode bagparter af og
til problemer med forparter og fremgreb, ligesom der var
spredning i pigmenteringen. En af hans gode sønner fra
sidste år Neno v. Farbenspiel (sg 9 i yngste klasse)
dumpede i sit forsvarsarbejde. En broder Norik v.
Farbenspiel fik V 16.
 |
Quirin v. Hochmoor |
VA 5 Quirin v. Hochmoor går over Wallace
a. Agrigento tilbage til Scott v. Deodatus. Han er
rykket frem i klassen fra VA 11 sidste år og er en meget
tiltalende, smukt bygget og velgående hund med en lidt
lys pigmentering. Han er stram og udtryksfuld og viser
godt forsvarsarbejde. Han er endnu ung og havde ikke
afkom nok til en gruppe. Hans far, der aldrig har været
vist i brugsklassen på Siegerschau, har gennem årene
været godt anvendt i avlen og har givet mange gode dyr,
kendetegnet ved gode overlinier og gode bevægelser, en
tendens til lyse farver og til tider rigelig dybt
vinklede bagparter, hvor det kan knibe med fastheden i
hasen. I år stillede han for 3. gang en gruppe, der lå i
god forlængelse af de to sidste års grupper. Hans bedste
sønner er V 8 Lauser v. Emkendorfer Park og V 15 Hulk
v.d. Rohburg. Lauser stillede en lille gruppe af unge
dyr med de samme karakteristika som dyrene i Wallaces
gruppe som gode overlinier og en tendens til dybe
bagparter. I yngste klasse tæver havde Lauser også sg 4
og sg 15. Wallace har ikke blot gode sønner, han har
også mange gode døtre. I brugsklasse tæver havde han VA1
Kamilla v. Römerland, dertil V 1 Gitte v. Haus Babilon
og V7, og V 21.
 |
Lauser Emkendorfer Park |
En anden Wallacesøn er Boss v.
Elzmündungsraum. Han har deltaget i unghundeklassen med
en placering som sg 28 og stillede nu i år i
brugshundeklassen samtidig med, at han kunne stille en
jævn afkomsgruppe. Desværre fik han utilstrækkeligt for
sit forsvarsarbejde. En halvbroder til Wallace også
efter Scott er Zeppo v. Klebinger Schloss. Også han har
kun stillet i unghundeklassen nemlig i 1999, hvor han
opnåede sg 13. Han har hele tiden haft et jævnt antal
parringer og stillede også afkom dog ikke nok til en
gruppe, men lidt har også ret. Der var dyr af høj
kvalitet blandt de få. Således sg 4 Brenda v. Weinbacher
Land i unghundeklasse tæver. Sg 2 Pedro a. Agrigento i
yngste klasse hanner og sg 1 Pina a. Agrigento i yngste
klasse tæver, hvor han også havde sg 10 Ronda v.
Zabershof.
VA 6 Quantum v. Arminius går over Dux della Valcuvia og
Max della Loggia dei Mercanti tilbage til Visum v.
Arminius, og han var lidt af en sensation sidste år,
hvor han stillede en iøjnefaldende og positivt modtaget
gruppe. Han har mange kvaliteter men er også en hund med
et lidt kantet kryds, et uskønt hoved og ikke for stærk
pigmentering. Sidste år havde han et ganske højt
kvalitetssnit herunder en Sieger i unghundeklasse hanner
Zamp v. Thermodos, der desværre fik til stede i
modprøven her i Karlsruhe. I år kunne Quantum ikke helt
leve op til sidste år, men hans gruppe var om ikke helt
ensartet dog som helhed præget af gode typer med gode
vinkler og bevægelser. Det korte kryds faldt i øjnene og
af og til lidt knappe forbensbevægelser. Hans bedste
resultater var VA 4 Cristal della Valle dei Rovi og sg 5
og 15 i yngste klasse hanner.
VA 7 Ando v. Altenberger Land er også i Visumlinien over
Cary v. Fiemereck og Vitus v. Haus Farrenkopf. Han
imponerede sidste år ved sin pigmentering, kraft og
elegante linieføring med meget dybe vinkler ikke mindst
bag, og han har hele året siden været en stærkt
efterspurgt han. Han skuffede lidt i ringen i år. Han
manglede lidt gejst og udstråling og gik vist mest på
rutinen. Han stillede en temmelig stor gruppe, der
viste, at han kan nedarve sine smukke linier. Ikke alle
i gruppen var lige velgående. Hans bedst placerede
sønner er V 19 Ian v. Fidelius og V 39 Boy v. Tönsbruck.
I tæveklassen havde han V 6.
 |
Pakros d´Ulmental. |
Som den sidste i VA – gruppen stod den
unge Pakros d´Ulmental. Han var sg 5 i yngste klasse i
Ulm og rykkede nu ind i VA. Han har en flot stamtavle.
Faderen er Bax v.d. Luisenstrasse sidste års Sieger,
moderen er Karma v. Ochsentor VA 1 i 2002. Hun er en
meget smuk og udtryksfuld tæve, der fører Max della
Loggia dei Mercanti og Esko v. d.
Wienerau. Bax har
været en omdiskuteret hund. Han er lidt af en ener i
linien. Hans fader Odin v. Hirschel formåede ikke at slå
overbevisende igennem. Hans sønner kunne ofte mangle
kraft og betydelighed og ikke mindst hoveder. Det
kendetegner ikke Bax, der har hentet meget fra sin
moder, men heller ikke han har demonstreret
overbevisende gennemslagskraft. Han havde flere
efterkommere fremme sidste år, men allerede i år er han
sunket tilbage i feltet, og hans gruppe havde ikke den
størrelse, man kunne forvente af en Sieger, der desuden
har haft mange parringer. Hans bedst placerede afkom var
foruden Pakros V23 Stenley v. Lehnhof en gammel kending
og VA 9 Oprah di Fossombrone, der stod som sg 3 i
unghundeklassen i Ulm. Pakros er en mørkt pigmenteret
meget linieskøn hund med gode ganganlæg. Han
præsenterede sig godt men kunne ønskes med en lidt
højere manke.
På 3. pladsen uden for VA stod en hollandsk opdrættet
hund Mike v. Estherlager. Det er et navn, der bringer
mindelser for gamle schæferhundevenner, fordi for 31 år
siden stod en hund med samme navn også i
brugshundeklassen. Han var efter Marko v. Cellerland og
opnåede sg 8 i brugshundeklassen for dr. Rummel. Den nye
Mike er efter Orbit v. Tronje, og han har gjort gode
fremskridt siden sidste år, da han fik V 35. Han er en
god repræsentant for den ikke fadertypiske Neptun v.
Bad-Bollsøn Orbit, som igen i år havde sat sit præg på
sin afkomsgruppe, der havde dyr med gode overlinier og
kryds, underlinier med lidt kort underbryst og lidt
blege farver. Dyrene havde gode bevægelser. Der er
blevet advaret mod størrelse i denne afstamning. Orbits
bedste afkom var i brugshundeklassen. Foruden Mike V 13
og V 14 og VA 7 i tæveklassen. Med ham glider
Neptunlinien, der var prioriteret under Peter Messler
tilbage i rækkerne. Dog skal nævnes et par børn efter
Ikarus v. Bad Wäldle som er en Rapi Suprasøn, den
danskopdrættede Neptunsøn, der blev unghundevinder i
2000. Ikarus er far til sg 9 i yngste klasse hanner
Fango v.d. hohen Erle og sg 9 i yngste klasse tæver
Fanny de Val del Lambro.
Som V 4 stod Chuck van der Lust. Han startede sin
karriere med at blive sg 6 i unghundeklassen for Erich
Orschler i 2001. Året efter dumpede han i
forsvarsarbejde, kom igen i 2003 og fik V 15 og er nu
rykket frem til V 4. Hans far er Esko v. Dänischen Hof
og på modersiden fører han Fello v. Farbenspiel og Apoll
v. Laacher Haus. Han har endnu ikke afkom med.
Efter Esko er også V 31 Mithos v. Magisterdamm.
Tidligere har Esko haft problemer med at få sit afkom
igennem til de sidste klasser. Dette forhold forbedredes
imidlertid sidste år, og i år har han foruden Chuck og
Mithos desuden i den bedste ende i tæveklassen VA 3
Uschka v. Osterberger Land og dertil yderligere 5 i
toppen af klassen. Esko, der selv har haft en flot
karriere startende med i den bedste ende sg 1 i
unghundeklassen og derefter 3 år i VA, stillede i år sin
5. gruppe, der ligesom de tidligere er præget af dyr med
meget smukke linier, gode manker og kryds og flydende
bevægelser. Pigmenteringen har ofte ligget til den lyse
side.
 |
Mark v. Schwalmbergtal |
En god hund i Eskos linie er V 7 Mark v.
Schwalmbergtal. Om fredagen gjorde han sig bemærket ved
at lave flot forsvarsarbejde. Om søndagen viste han sig
som en kraftfuld, velbygget og meget harmonisk gående
hund med en stærk overlinie og god udstråling. Han er
efter Eskosønnen Henry v.d. Dunieschenke, der selv
sidste år opnåede V 6 og stillede en god afkomsgruppe
med mange dyr i den sidste ring og dertil fortsætter sin
faders gode HD – resultater idet alle dyrene i Henrys
gruppe havde opnået prædikatet HD – normal. Mark var
sidste år sg 12 i unghundeklassen og kan altså ikke
stille afkom endnu.
I samme linie er dette års V 11 Indo v. Bildeiche. Han
går over Jago v. Dänischen Hof og Hagadahls Arex tilbage
til Eskos bedstefar Wobo v. Lärchenhain. Indo startede
med en placering som sg 4 i yngste klasse, dernæst V 6
og altså sidste år V1. Her står man jo på spring til en
VA – placering, men det kan altså også gå den anden vej.
Det gjorde det så for Indo, der en godt pigmenteret hund
med de lange løbsknogler og dybe vinkler, der er typisk
for denne faderlinie. Han stillede en gruppe med dyr,
der havde faderens præg, og som trods de dybe vinkler i
baghånden havde faste haser og meget gode bevægelser.
Dertil flotte overlinier. Hans gruppe bestod af gode dyr
men ingen nærmede sig toppen bortset fra sg 11 i yngste
hanner Percy v. Wolkenstein og sg 12 i yngste klasse
tæver Xabina v.d. zwei Steinen.
Alle de til nu omtalte dyr bortset fra Hill v.
Farbenspiel går tilbage til de to Odin v. Tannenmeise
-
sønner Jeck v. Noricum og Zamb v.d. Wienerau, og den
helt overvejende part ligger på Jecks side.
De er talmæssigt helt dominerende, men enkelte andre
linier blander sig stadig om end de i øjeblikket ikke
indtager nogen fremtrædende position. Et par af dem går
tilbage til Mark v. Haus Beck.
En Marklinie går over Natz v. Steigerhof og Baru v. Haus
Yü. Baru har ikke selv haft nogen stor karriere, men han
har gennem årene haft en del parringer og kunnet stille
i alt 5 afkomsgrupper. I år var der flere enkeltdyr
i gruppen som faldt i øjnene. Han havde
mange sønner i brugshundeklassen. Blandt dem brødrene
Merlin og Mexx v. Aurelius, som begge gjorde det godt
ved modprøven. Merlin var sg 6 i unghundeklassen sidste
år og er en linieskøn hund med gode farver. Han virker
endnu lidt ungdommelig. Han blev V 26. Broderen Mexx er
mere betydelig men besidder ikke Merlins flydende
ganganlæg. Han har tydelige mangler i bagaktionen og
opnåede V 45.
 |
Merlin v. Aurelius |
En Marklinie går over Folemarkens Jasso
og Lasso v. Neuen Berg til Enzo v. Buchhorn og Yello v.
St.-Michaels-Berg. Yello er selv en dejlig hund at se på
smuk i linieføring og med enestående farver, men han er
trods sine 5 år stadig lidt fin. Det gælder også for
afkommet, der kan virke lidt spinkle, et indtryk der
forstærkes ved at flere hunde efter ham tenderer kort
pels. Yello har haft pæne placeringer på BSZS, ligesom
han er dansk årsvinder i 2003, men han gled i år lidt
længere tilbage i rækkerne til V 26. Han havde en
overgang mange parringer men har ikke slået afgørende
igennem. Med dansk årsvinder Garodkins Jenny Jenny har
han haft et par kuld, herfra har vi set flere hunde i
Danmark fx Harrison-Ford v. Kreuzbusch, der her har gået
ganske højt. I Tyskland fik han V 106 sidste år og i år
fik han til stede for sit forsvarsarbejde. Halvbroderen
Nero v. Nöbachtal, der var unghundevinder i 2002 og VA 5
sidste år kom ikke dette år. Han har i mellemtiden været
belagt med avlsforbud. Dette er dog nu hævet og han
parrer igen. Han stillede en udmærket dog ikke helt
ensartet gruppe af mørkt pigmenterede dyr med gode
placeringer især i yngste klasse hanner med sg 6 Sämmo
v. Fiemereck desuden sg 19 og 22.
Endnu en sønnesøn af Lasso v. Neuen Berg er Eiko v. Haus
Hazelda. Han er en god hund, der de sidste par år har
stået i toppen af V. Han har ikke haft de mange
parringer og vil derfor få svært ved at stille en gruppe
men kunne dog i år møde med et par hanner i
unghundeklassen sg 15 og sg 24. På det sidste er han dog
steget en del i popularitet.
Mark er jo en Canto v.d. Wieneraulinie, og denne linie
har endnu en repræsentant, der går over Quartz dei
Templari. En af Quartzs sønner er Romeo v. Pallas
Athene, der igen er fader til Drago v. Pallas Athene.
Hverken Romeo eller Drago har markeret sig stærkt på
BSZS med afkom, men Romeo stillede i år V 9 Elan v.
Herderskring, Drago stillede sg 6 i unghundeklasse tæver
Renee v.d. Vallandarer Höhe og Romeosønnen Kliff v.
Trollbachtal havde sg 2 Oduscha v. Team Fiemereck i
samme klasse.
Fra sidst i 90érne og nogle år frem stod Ulk v. Arlett
og hans sønner stærkt i billedet. Denne linie er med
tiden gledet i baggrunden, og nu er der ikke meget
tilbage. I brugshundeklasse hanner er det bedste
resultat V 41 Idol v. Baccara efter Rickor v. Arlett. I
brugsklasse tæver er der lidt flere VA 6 Nanda v.
Wildsteiger Land er efter Nils v. Wildsteiger Land, VA 5
Larissa v. Fichtenschlag er efter Pascha v.d. Jahnhöhe
VA 11 Aike z. Gigelsfelsen er efter Kevin v. Murrtal.
Desuden stillede Rickor v. Arlett Petz v. Arlett med
tæver i toppen af denne klasse.
ABR / sept. 2004 |