De mest benyttede tyske hanner i 2009

Floro degli Achei er en søn af Quenn v. Löher Weg. Han har ikke selv været vist på større arrangementer og skylder vel først og fremmest sin broder Furbo sin popularitet. Furbo parrer givetvis meget, men da han står i Italien, er det altså mest italienere, der har brugt ham. Der er dog nogle tyskere, der har taget turen sydpå. Furbo kunne i Ulm stille en ret stor gruppe, men den var i sagens natur meget præget af italienske hunde. Det er endnu unge dyr og fremtiden må vise, hvad han duer til. Han præger med sin type og sit pigment og havde også en del dyr i den bedste ende. Floro kom først i gang, da han kom til Tyskland, så trods mange parringer kan han endnu ikke vise en gruppe. Floros far Quenn v. Löher Weg står selv lige udenfor denne liste, og han må nu siges at høre til blandt tidens mest betydelige nedarvere. Han fortsætter selv med at producere gode dyr og han har afkom, der fortsætter ham. Han havde på BSZS i Ulm 4 sønner, der kunne stille gruppe, og her på denne liste er han repræsenteret af 3 sønner. Ganske godt af en hund, der ved sin fremkomst blev mødt med en del skepsis og f.eks. omtalt som et zufallsprodukt. Han er for øjeblikket den mest betydningsfulde fortsættelse af Ursus v. Batu. Udover positive anatomiske træk som gode typer, god kraft og kønspræg, gode farver og helt overvejende korrekt størrelse er Quenns afkom også i almindelighed præget af god HD - status og bagparter uden overdrivelse i vinklingen. Størst succes har han haft med sine sønner.


Ober v. Bad-Boll repræsenterer en anden linje. Han er efter Giovanni v. Kapellenberg en søn af Quantum v. Arminius, der fra Jeck v. Noricum går over Visum v. Arminius og Dux della Valcuvia. Ober stillede i yngste klasse i 2006 og blev sg 5. I 2008 stod han i brugshundeklassen som V 13 og rykkede endelig året efter ind i VA som VA 5. Faderen Giovanni var selv sg 5 i yngste klasse, men stillede ikke i brugshundeklassen. Ober en typefuld og kraftfuld hund med et meget smukt pigment. Han stillede i Ulm sin første gruppe, der var tydeligt præget af faderen med samme kraft og flotte pigment. I gruppen var der højtplacerede dyr som sg 4 i unghunde hanner og sg 2 i unghunde tæver. Stadigvæk er der grund til også hos ham at holde øje med størrelse og fasthed i bagparten.


Schicco von der Freiheit Westerholt
Langt størsteparten af de hunde, der i øjeblikket dominerer avlen kan føres tilbage til Odin Tannenmeise – sønnen Jeck v. Noricum. Dels over Dux della Valcuvia og Quantum v. Arminius, og dels over Ursus v. Batu.
Schicco von der Freiheit Westerholt repræsenterer en helt anden linje nemlig fra Canto v.d. Wienerau videre over den danske Folemarkens Jasso og Lasso v. Neuen Berg frem til Nero v. Nöbachtal – sønnen Maestro v. Osterberger-Land, der er far til Schicco. Schicco er en hund af anatomisk meget høj kvalitet, kraft- og substansfuld med korrekte vinkler og rigtige proportioner. Han har udmærket men ikke specielt stærkt pigment, men bagud i stamtavlen findes mange flot pigmenterede dyr. Hans mor Nannila v.d. Freiheit Westerholt har haft en smuk udstillingskarriere, hvor hendes bedste placering er V 4 på BSZS. Sønnen Schicco har selv haft en flot karriere, hvor han som hovedregel har stået på fløjen og kun meget få gange er blevet slået. Han var Unghundevinder i 2008 og rykkede året efter i Ulm ind som VA 6.


Tyson v. Köttersbusch
Endnu en betydelig søn af Quenn v. Löher Weg. Tyson var i sin tid sg 3 i unghundeklassen, men han er iøjnefaldende stor og på dette punkt ikke typisk for linjen. Det er vel grunden til, at han ikke har været vist i brugshundeklassen. I Ulm kom han og stillede op til mod og kampdrift og klarede det fint. Han har således vist, at det ikke er et problem for ham, men han kom altså ikke om søndagen til travmønstring.
Opdrætterne var lige i starten lidt tilbageholdende overfor ham trods hans meget flotte fremtræden i unghundeklassen, men ret snart viste det sig, at der var grund til at holde øje med ham, og i Ulm stillede han en gruppe, der absolut bekræfter den opfattelse. Gruppen var præget af faderen med meget faste dyr, stramme med stærke overlinjer, gode proportioner og udtalt kraft. Selv har Tyson et meget markant hanhundehoved, og hos enkelte af hans døtre kan kønspræget ligge på grænsen til det maskuline.


Ustinov v. Römerland
Der dukker hvert år nye stjerner op, og en sådan er Ustinov. Han kommer fra en placering som sg 6 i unghundeklassen forrige år og rykkede i Ulm direkte ind på så fremtrædende plads som V 1. Han har haft en flot udstillingskarriere med mange topplaceringer. Han falder i øjnene ved sin høje manke og stærke overlinje, og i det hele taget den flotte præsentation. Han er en Quantum v. Arminiussøn, og i forhold til faderen med forbedring i hovedform, kryds og HD status. Han er som mange i linjen stor og med smukke farver. Hans mor Kira v. Lacroz fører Lasso v. Neuen Berg i stamtavlen.


Kwantum v. Klostermoor er en søn af Zamp v. Thermodos og dermed sammen med Ober v. Bad-Boll og Ustinov v. Römerland en repræsentant for linjen fra Dux della Valcuvia over Quantum v. Arminius. Han er med sin meget harmoniske bygning en god repræsentant for sin fader og har som mange i slægten smukke varme farver, hvor han dog kunne ønskes lidt stærkere i det sorte pigment. Han har i modsætning til faderen ingen problemer med størrelse og faste haser. Desværre har hans HD – indeks bevæget sig i den forkerte retning. Han fører på modersiden Larus v. Batu og har således en stamtavle med højtplacerede og typefaste dyr. Han har da også vist sig som en lovende nedarver, idet han i Ulm kunne stille sin første afkomsgruppe af god kvalitet og med en del dyr i den bedste gruppe. Han var sg 8 i unghundeklassen, året efter V2 og endelig
i Ulm VA 4.


Yukon v.d. Bastillie en repræsentant for den gamle Mutz v.d. Pelztierfarmlinje over Hill v. Farbenspiel. Det er en linje, man gerne har villet holde liv i som en alternativ linje. Den har ikke mange repræsentanter, men gennem Hill og nogle af hans sønner er den dog stadig aktiv. Endnu et bud på en videreførelse i linjen er VA 7 Remo v. Fichtenschlag en meget tiltalende type, der kommer fra en placering som sg 21 i yngste klasse forrige år. Han er et oldebarn af Hill over Dux de Cuatro Flores. Yukon er noget ældre og har haft en lidt senere karriere. Han startede som sg 27 i unghundeklassen, blev året efter V 34. Så rykkede han ind i VA som nummer 7 og kunne endelig i Ulm opnå en plads som VA 3. Han optræder temperamentsfuldt ved mod og kampdriftprøven og er en typefuld hund af korrekt størrelse uden overdrivelser. Han havde en lidt langsom opstart som avlshund men kunne dog i Ulm stille sin anden afkomsgruppe, der blandt andet indeholdt et par meget smukke tæver VA 4 Jaci v. Eichenplatz og V 10 Emilie v.d. Bastillie. For rigtig at slå sig fast mangler han endnu en søn, der kan påkalde sig interesse og fortsætte faderen.


Paer v. Hasenborn en Quennsøn, der endnu er ung. Han kommer fra en placering som sg 2 i Unghundeklassen i Aachen og rykkede i Ulm ind på pladsen som V 3. Han er typisk for sin fader i sin fremtoning. Gode proportioner, god kraft, godt kønspræg og gode farver, og ligger som mange af sine halvbrødre med et fint HD – indeks. På modersiden har han Stano v. Hasenborn, som i sin tid har vist meget flot mod og kampdriftarbejde på BSZS og som er fader til Siegerinde Lana v.d. Zenteiche. Paer står som en god repræsentant for Quennlinjen med de for racen værdifulde egenskaber, som en typefuld hund uden overdrivelser.


Zerxis v. Osterberger er i samme linje som Schicco v.d. Freiheit Westerholt, idet hans far Merlin v. Osterberger-Land er en kuldbroder til Maestro. Zerxis står i samme type som Schicco og er selv en hund af høj anatomisk kvalitet. Hans mormor er VA Uschka v. Osterberger-Land en datter af Esko v. Dänischen Hof. Zerxis har haft en flot udstillingskarriere med mange topplaceringer. Han var sg 5 i unghundeklassen i 2008 og havde forudsætninger for at placere sig godt i Ulm men skuffede desværre fælt til mod og kampdriftprøven., hvor han fik mangelfuld. Det kom som en overraskelse for mange, fordi han altid havde optrådt frejdigt og frimodigt, og han blev af dommeren i Ulm fremhævet for sit friske væsen. Indtil da havde han haft mange parringer men også i tiden derefter kunne man notere en interesse for ham., således at han sit uheld til trods stadig kan tælles blandt de mest brugte.


Bruno v. Vierhundert Hertz fortsætter i lighed med sidste år at være yderst populær. Sammen med Quenn og hans sønner er han en fortsættelse af Ursus v. Batus linje, som efter at have været meget dominerende de sidste år er trængt lidt mere i baggrunden. Linjen går over Ghandi og Flipp v. Arlett videre over Arko v. Butjenter Land. Det er hunde, der har været iøjnefaldende på grund af deres flotte udstråling og temperamentsfulde fremtræden. Smukt pigment og flotte overlinjer har præget de grupper, de har vist. I de sidste par led har HD indekset været lovlig højt, men det har bedret sig med Bruno. Han har selv fast normal men kan alligevel opvise et indeks på 80, der oven i købet har forbedret sig fra den første fremtræden. Bruno og hans far har meget dybe vinkler bag, og det har måske været medvirkende årsag til tidligere manglende topplaceringer på BSZS i brugsklasserne (Bruno fik sg 29 som unghund), men i Ulm fandt Bruno nåde for dommerens øjne og kunne trods det, at han stadig har problemer med hasen, rykke ind på en plads som V 17. Han har indtil nu ikke rigtig vist afkom, men har de sidste par år haft rigtig mange parringer, så der må forventes nogle resultater i året, der kommer.

ABR / jan. 2010