Top 10 listen
2008: |
Navn |
HD-index (tysk) |
Antal parringer |
1. Kwantum v. Klostermoor |
86 |
90 |
2. Markus v. Status Quo |
73 |
90 |
3. Ingodds Agassi |
85 |
89 |
4. Bruno v. Vierhundert Hertz |
91 |
89 |
5. Quenn v.Löher Weg |
80 |
89 |
6. Godalis Tino |
73 |
89 |
7. Arak d l Ferme Malgre L’eau |
86 |
88 |
8. Odin v Holtkämper Hof |
88 |
88 |
9. Tyson v
Köttersbusch |
78 |
88 |
10. Negus v Holtkämper See |
81 |
87 |

Kwantum v. Klostermoor
Kwantum v. Klostermoor er en Zampsøn med Larus v. Batu på
modersiden. Han har hele tiden været en hund, der har været
opmærksomhed om, efter at han stod som sg 8 i
unghundeklassen i 2007,og da han året efter kom igen og
præsenterede sig stærkt steg efterspørgslen kraftigt, så han
nu står i spidsen af top ti. Kwantum roses for sin gode
størrelse noget, der er af betydning i denne linje, hvor der
er en del store hunde. I Aachen viste han en god
præsentation, fik ros for sit forsvarsarbejde og blev
placeret som V 2. Han er en hund, der viser sig frisk og
løbsglad i ringen.

Zamp vom Thermodos

Arak de la Ferme Malgre L’eau
Lige før Kwantum i unghundeklassen i 2007 stod Arak de la
Ferme Malgre L’eau. Hans mor Tendrina de la Ferme Malgre
L’eau er en Erasmusdatter på den velavlende Wendrina v.d.
Kahler Heide som var VA 11 i 1998. Arak var ikke med i
Aachen men han er en typisk Zampsøn med alt hvad der præger
denne linje. Smuk fyldig type, flot pigment, god kraft og
dybe vinkler men også stor, som mange i linjen.

Negus v. Holtkämper See
Endnu en Zampsøn i toppen er Negus v. Holtkämper See, som
har været stærkt efterspurgt, og så har han endda måttet
dele parringerne med sin kuldbroder Naxos og den meget nært
beslægtede Sirio della Forte Real. Disse 3 har alle avlet
godt og kunne alle stille en afkomsgruppe i Aachen. Særdeles
gode grupper af smukke typer. Hos dem som hos mange
Zampsønner gælder det, at der er grund til at passe på
bagpartsvinklingen.
Med 3 sønner indenfor de første 10 en Zamp jo meget stærkt
repræsenteret men dertil kommer, at endnu en søn Digger v.
Elzmündungsraum samt Zamp selv står meget tæt på toppen.

Digger v. Elzmündungsraum
Digger blev i Aachen V 11, året før stod han som V 23. Han
stillede en fin afkomsgruppe med meget kraftfulde,
pigmentrige dyr med gode hoveder. Ligesom Kwantum blev han
specielt fremhævet for sit forsvarsarbejde. Og endelig er
der den gamle selv, Zamp v. Thermodos. Han stillede den
næststørste gruppe i Aachen. Det var den fjerde og som
altid, når man ser Zamps grupper blev man imponeret over,
den meget smukke, kraftfuld og pigmentrige type, han står
for.

Quenn v. Löher Weg
I 2008 slog Quenns afkom overbevisende igennem efter at han
året før havde præsenteret en meget overbevisende
afkomsgruppe med mange dyr placeret i den bedste ende. Flere
af sønnerne var allerede langt fremme på parringslisterne
året efter. Fra starten af året lå Magnum z. Kolbenguss og
Markus v. Status Quo meget langt fremme og var meget
populære. Siden er Magnum rykket lidt i baggrunden mens
Godalis Tino efter sin Ausleseplacering har fået en mere
fremtrædende plads efter en noget langsom start. Også Tyson
v. Köttersbusch var lidt længe om at komme i gang. I hans
tilfælde har det nok været en ulempe for ham, at han er så
stor, som tilfældet er, for han er ellers en særdeles
overbevisende hund i sin fremtoning.

Furbo degli Achei
Den mest spektakulære blandt Quenns sønner er vel Furbo
degli Achei. Han står ikke så højt på parringslisterne, men
det skyldes dels at han står i Italien og dels at også han
først rigtig kom i gang efter Siegerschau. Indtil da var
mange måske ikke helt sikre på, hvad han indeholdt, selv om
han blev husket for sin placering og fremtræden, da han blev
vicesieger i 2007 i yngste klasse. Nu kom han igen i Aachen,
hvor han modtog ovationer for sit forsvarsarbejde og også
for sin fremtræden i ringen. Alligevel har han ikke fået så
mange tyske parringer, han bor jo stadig i Italien. Det har
til gengæld hans bror Floro, som står ham nær i type og som
står i Tyskland.

Markus v. Status Quo
Markus v. Status Quo, har hele året været i fokus. Han er
som mange Quennsønner smukt pigmenteret med en udpræget høj
mankeføring og smuk bagpartsvinkling, uden at han nærmer sig
overvinkling. Han er fast i sine haser, noget der i øvrigt
præger Quenns afkom. Mens Quenn selv godt kunne ønskes mere
effektiv i sin bagaktion, er Markus på dette punkt meget
bedre udstyret end faderen. Han har en effektiv og
langtrækkende aktion. Han fremtræder som en væsensfast og
temperamentsfuld hund, noget som hans moder har bidraget
til, idet hun tilbage i sin stamtavle fører hunde med gode
egenskaber.
Quenn selv er stadig populær, noget han ikke mindst nok kan
takke sit gode afkom for. Som avlshund byder han sig til med
gode alternativer, selv om hans familie på ingen måde er
alternativ. Han står for en god middelstørrelse. Han har et
godt indeks, hvilket også gælder mange af hans børn. Han har
et smukt pigment, som han i vid udstrækning giver videre, og
han repræsenterer en smuk, harmonisk type. Selv kunne han
trods god vinkling som sagt ønskes mere effektiv i
bagaktionen, men i en tid med rigtig mange overvinklede dyr,
kan hans mere moderate vinkling måske være noget af det, der
kan bringe udviklingen ind i mere moderate baner.

Godalis Tino
Godalis Tino var unghundevinder i Braunschweig og Auslese
fra Aachen. Han fik en lidt langsom start men er i løbet af
året og ikke mindst i den sidste tid rykket frem på
parringslisterne. Han har mange af de karakteristika, der
præger Quennafkom, som overlinje, gode proportioner,
velvinklet bagpart uden overdrivelser. Han har en god
størrelse også selv om der i hans moderlinje er et par hunde
som Orbit v. Tronje og Natz v, Steigerhof. Moderen Ussi v.
Buchonia er en smuk, typefuld tæve med en fin
udstillingskarriere bortset fra Karlsruhe, hvor hun ikke
bestod mod og kampdriftprøven. Hendes bedste placering er
som V 33 på BSZS i 2005. Tino har en meget stærk søster
Godalis Taira, der blev sg 11 i Braunschweig. Han har
ligesom Markus v. Status Quo et meget fint indeks.

Tyson v. Köttersbusch
Halvbroderen Tyson v. Köttersbusch fik en lidt langsom start
som avlshund. Det kan måske undre, når man har set ham i
ringen i Braunschweig, hvor han gik som sg 3 i
unghundeklassen og faldt stærkt i øjnene ved sin meget
flotte mankeføring, udstråling og velfungerende
bevægelsessystem, men det faldt også i øjnene, at han er
meget stor, og det har selvfølgelig været hans ulempe ikke
mindst i disse tider, hvor der er rettet fokus netop på
størrelse. Alligevel har mange opdrættere vovet pelsen og
givet sig i lag med ham, og i løbet af året er han rykket
længere og længere frem i billedet. Vi har jo før set, at
overstore hunde er blevet brugt i avlen og har haft stor
betydning. Det mest berømte eksempel er nok Vello z.d.
Sieben Faulen, som satte eftertrykkelige spor, men dengang
var størrelsen heller ikke så stort et problem som i dag.
Tysons far Quenn er en hund, som i almindelighed borger for
en størrelse i normalområdet, men på modersiden er der hunde
som Whisky v. Bierstadter Hof og Wallace a. Agrigento, som
trækker i den modsatte retning. Han er ikke en ener i sit
kuld, han har også en meget smuk søster Tinka v.
Köttersbusch, som blev sg 13 i Braunschweig.

Paer v.Hasenborn
Dertil kan Quenn mønstre endnu en ny stjerne, Paer v.
Hasenborn, vicesieger i unghundeklassen, en meget spændende
ung hund. Hans mor er en datter af Stano v. Hasenborn.
Zampsønner besætter altså 3 pladser af de første ti, Quenn
og hans sønner tager sig af fire. Det er syv ud af ti. Når
dertil kommer, at begge er repræsenteret af flere sønner
længere ned på listen understreges det tankevækkende, at der
stadig i schæferhundeavlen er en udstrakt tendens til
matadoravl. Et fænomen, der har været behandlet i DKK’s
medlemsblad HUNDEN.

Ingodds Agassi
Med Ingodds Agassi er vi i lighed med Quenn tilbage ved
linjen efter Ursus v. Batu. Agassi er efter Ursussønnen
Ghandi v. Arlett. Hans mor Ingodds Nodessa er en meget
typefuld tæve efter Untox v. Ducati på en datter af Bravos
v. Steffen Haus. Agassi står for anden gang i Ausleseklassen
og kunne også stille en afkomsgruppe i Aachen selv om han
kom lidt langsomt i gang med parringer og således ikke havde
så mange kuld til at repræsentere sig. Selv er han en robust
og kraftfuld han uden overdrivelser i vinkling af bagpart.
Hans bevægelse er præget af den dynamik, man kunne se hos
Ghandibørn. Hans afkom er præget af faderen med kraft,
stramhed og godt kønspræg.

Bruno v. Veirhundert Herz
Med Bruno v. Veirhundert Herz er en ny hund rykket op på
avlslisterne. Han stillede i brugshundeklassen i Aachen men
blev trukket fra konkurrencebedømmelsen og deler hvad angår
udstillingskarriere tilsyneladende skæbne med sin fader Arko
v. Butjenter Land, der 2 gange stillede på BSZS og blev
trukket tilbage fra konkurrencebedømmelsen. Alligevel var
han en overordentlig efterspurgt avlshund og fik et par år
rigtig mange parringer. Nok til for 2. gang at kunne stille
en afkomsgruppe, der gjorde indtryk ved at indeholde dyr med
god udstråling, meget flotte overlinjer og stærkt pigment.
Altså en iøjnefaldende gruppe, dette i lighed med hans far
Flipp v. Arlett, der også stillede gruppe med meget livfulde
dyr med stor udstråling. Man skal for gruppens charme
selvfølgelig passe på ikke at overse problemerne, der ligger
i nogle dyr med lidt knappe vinkler i forparten, og at en
del dyr havde meget dybe bagpartsvinkler med deraf følgende
løshed i bagparten. Det er også noget, der præger Bruno v.
Vierhundert Herz og måske grunden til, at han ikke fandt
nåde for dommeren øjne. Det har så ikke gjort større indtryk
på opdrætterne, end at han stadig er en af Tysklands mest
populære avlshunde.

Odin v. Holtkämper Hof
Odin v. Holtkämper Hof har en meget flot karriere at se
tilbage på. Unghundevinder og 3 gange Auslese, Hvoraf den
sidste som Vicesieger. Han stillede for 2. gang en meget
stor og meget flot gruppe af dyr med gode linjer og varme
farver. Der er store dyr i gruppen, og det er jo nok noget,
man skal være opmærksom på med ham, men han giver smukke
typer af kraftfulde dyr, der er uden overdrivelser i
vinklerne og med godt præg. Over sin moder er han tæt
beslægtet med Negus, Naxos og Sirius, idet mødrene er
søstre. På fadersiden har han Yak v. Frankengold.
Konkurrencehunde
top 10 listen 2008: |
Navn |
HD-index (tysk) |
Antal parringer |
1. Javir v. Talka Marda |
75 |
74 |
2. Ajax v. Röhnsaler Bach |
74 |
51 |
3. Amigo v. d. Holzinger Au |
83 |
44 |
4. Uno v. Stadtfeld |
80 |
34 |
5. Eliot v. Prevent |
77 |
32 |
6. Jimm v.d. Salztal-Höhe |
78 |
29 |
7. Branko v. Salztalblick |
84 |
27 |
8. Sid v. Haus Pixner |
76 |
23 |
9. Vito v. Waldwinkel |
81 |
23 |
10. Ellute v.d. Mohnwiese |
82 |
21 |
Det har gennem længere tid været en kendsgerning, at der er
tale om en deling i schæferhunderacen, således at man kan
tale om èn race to populationer. Den ene del bestående af de
såkaldte brugshundelinjer, den anden del benævnt som
højavlslinjer. Ifølge en netundersøgelse her i landet viser
det sig, at tilhængere til de to afdelinger så nogenlunde
deler schæferhundeverdene midt over dog med en tydelig
overvægt til brugshundelinjerne. Det er noget forholdsvis
nyt. Vi skal ikke så mange år tilbage, før højavlen havde
tydelig prioritet. At brugshunde-linjerne
har fået så stor fremgang og besat førstepladsen er muligvis
et dansk fænomen. Også i Tyskland er disse linjer i
fremgang, men skal man dømme ud fra dæklisterne, så må den
helt overvejende del af hundebestanden her henføres til
højavlen. Denne afdeling får langt de fleste parringer og
topper hvert år listerne. Enkelte fra brugshundelinjerne får
dog ganske mange parringer.

Javir v. Talka Marda
Dette år står Javir v. Talka Marda på toppen. Sidste år stod
han som nummer to. Allerede dengang havde han haft en flot
karriere med en placering som V 3 ved BSP og sg 11 ved WUSV
verdensmesterskaberne. Desuden blev han Universalvicesieger,
da han også deltog på BSZS med en placering som V 147. I
2008 forbedrede han sine resultater og opnåede at blive
vinder på BSP samt nummer 3 ved verdensmesterskaberne. Han
har altså vist sig som en meget stabil hund. Måske noget han
har med fra sin moder Quaste v. Ankenrütt, der selv har haft
mange gode placeringer med toppen i 2002, hvor hun blev V 2
ved BSP og V 3 ved verdensmesterskaberne. Hun blev ført af
den ene af opdrætterparret Horst Knoche mens Javir føres af
Michaele Knoche. Faderen Dago v. Schwarzen Pegasus har ikke
haft helt så flotte resultater men har klaret sig godt ved
udtagelserne. Horst Knoche har arbejdet med ham og
konstateret, at han var en særdeles god og målbevidst hund
at arbejde med. Dertil rolig og normal i daglig omgang.
J-kuldet har i det hele været et vellykket kuld. Af 7 hvalpe
er de 5 kårede, en er tjenestehund og 3 har deltaget på BSP.

Ajax v. Röhnsaler Bach
Ajax v. Röhnsaler Bach var også sidste år højt oppe på
dæklisterne. Han er en hund med en stærk afstamning. Både
faderen Troll v. Haus Melinda og moderen Igrischa v.
Karthago er velbekendte og estimerede hunde, hver på deres
måde, hvor Troll har haft flotte placeringer ved
verdensmesterskaberne. Det kan man ikke sige om Ajax, han
har endnu ikke deltaget ved højere konkurrencer. I 2007
deltog han på BSZS og fik V 153. Han er en hund med en
iøjnefaldende udstråling og godt udtryk og en selvsikker
fremtræden.

Amigo v. d. Holzinger Au
Ny på top ti er Amigo v. d. Holzinger Au. Han er en kraftig,
grå hund med lidt knappe vinkler og et kort underbryst. I
lighed med de to foregående er han en hund med et flot
indeks. Han er nu 5 år gammel og har et par år deltaget i
konkurrencer med fine resultater ved udtagelser og to gange
på BSP med henh. Sg 27 og sg 25 som resultat. Hans far Filou
v. Harztor efter Sid v. Haus Gremm har haft flere stykker
afkom med på BSP. Moderen Yves v. Patscherkofel fører Torro
v. Körbelbach og Cliff v.d. Möhnequelle.

Uno v. Stadtfeld
Uno v. Stadtfeld er endnu et eksempel på en hund, der trods
manglende egne resultater ved konkurrencer alligevel har
stor bevågenhed hos opdrætterne, men han er jo heller ikke
et tilfældigt resultat. Parringen har været foretaget hele 6
gange og med mange gode hunde som resultat. Især har
storebroder Metin gjort sig bekendt og selv i sin tid været
en efterspurgt avlshund. Oktay kender vi her i landet, da
han stod her en tid. Desværre fik han på grund af periodisk
sterilitet kun ringe betydning. Både Metin og Uno er hunde,
der udover deres væsensmæssige og arbejdsmæssige fordele
også er anatomisk gode hunde, hunde der kan medvirke til at
forbedre bygningsforhold i brugshundelinjerne. Metin er
desuden en hund, der ikke blot har kunnet vise afkom på
konkurrencepladserne men også på BSZS det tyske
hovedavlsskue, hvor blandt andre Benny v. Haus PeJa har
deltaget med godt resultat. Uno fik ved sin genkåring disse
bemærkninger: Tør, særdeles godt pigmenteret med påviseligt
gode arbejdsegenskaber. Egnet til forbedring af pigment.
Korrekt størrelse og gode arbejdsegenskaber. Det smukke,
kraftfulde hanhundehoved er et ekstra plus for ham.

Elliot v. Prevent
Elliot v. Prevent er fra marts 2005. Han nærmer sig altså 4
år. Han har ikke været fremført ved større konkurrencer. Han
er en hund med et tiltalende standbillede. Han roses i sin
kåring for sit kraftfulde hoved, smukke pigmentering og gode
middelstørrelse. Som særlige fortrin nævnes hans bevisligt
gode brugsanlæg. Hans far Hutch v. dunklen Zwinger var selv
sidste år med på top ti listen. Han er efter Yoschy v.d.
Döllenwiese med Greif v.d. Kine på modersiden. Han er altså
indavlet på Fero v. Zeuterner Himmelreich.

Jimm v.d. Salztalhöhe
Jimm v.d. Salztalhöhe er født i 2001. Han er kåret i klasse
2. Hans far er den mørkegrå Olex de Valsory. Olex er
indavlet på T – kuldet v.d. Bösen Nachbarschaft. Jimm fører
på modersiden Sid v. Haus Grimm. Han har deltaget 2 gange på
BSP sidste gang med en placering som sg 15.

Branko v. Salztalblick
Branko v. Salztalblick toppede listen sidste år og er for
tredje år i træk stadig efterspurgt. Han er en velbygget
hund, der er kåret i klasse I. Hans kåringsbeskrivelse er
uden fejl og fremhæver desuden hans frejdige, selvsikre
væsen. Hans bedste søn Caro v. Mörfelder Land blev i 2006
både BSP – sieger og vinder ved WUSV–VM. Caro blev af nogle
tilskuere ikke vurderet ret højt, men hans resultater kan
man vel ikke komme udenom. Branko har udover at have
deltaget ved udtagelser og en gang ved BSP også været med
ved sporhundemesterskaber FH 2 gange.

Sid v. Haus Pixner
Sid v. Haus Pixner har gennem de sidste 5 år været en ganske
flittigt benyttet hund. I år går han ind blandt de 10 mest
efterspurgte. Han har ikke nogen stor karriere bag sig men
har deltaget ved flere udtagelser og blev i 2004 sg 15 på
BSP. På fadersiden går han tilbage til Greif z. Lahntal, og
på modersiden fører han Mink v. Haus Wittfeld.

Vito v. Waldwinkel er en søn af Tom vant´t Leefdaalshof. På
modersiden fører han gamle kendinge som Fado v. Karthago og
Uwe v. Kirschental. Han er fra 2001 og altså lidt yngre end
Ellute, som følger efter ham her på listen men ligesom
denne, er også Vito stabilt placeret som anerkendt og
efterspurgt avlshund. Han har deltaget ved 2
udtagelseskonkurrencer henh. I 2005 og 2006 med gode
placeringer, sg 11 og sg 13.

Ellute v.d. Mohnwiese
Ellute v.d. Mohnwiese er nu 10 år og er for 6. år i træk en
meget efterspurgt avlshund, og ligesom sidste år blandt de
10 mest brugte. En så stabil placering som avlspartner tyder
på en god nedarvningsformåen. Han er en tiltalende type i
sin fremtoning med udmærket harmoni. Faderen er Tom van´t
Leefdaalhof og moderen en datter af Yoschy v.d. Döllenwiese
altså bekendte og anerkendte leistungsnedarvere. Han har
deltaget 2 gange ved BSP.
ABR / feb. 2009 |