De mest benyttede tyske hanner i 2005

Top ti listen over de mest benyttede avlshanner for 2005 ser således ud:

1. Orbit v. Hühnegrab
2. Quantum v. Arminius
3. Zamp v. Thermodos
4. Dux de Quatro Flores
5. Pakros d’Ulmental
6. Quentin v. Karanberg
7. Quenn v. Löher weg
8. Bravos v. Steffen Haus
9. Erasmus van Noort
10. Karat’s Yoker

Der er stadigvæk en meget stærk samling af avlen omkring enkelte blodlinier. Af 3000 parringer ved hunde med over 20 parringer falder godt 1900 på hunde, der udgår fra Jeck v. Noricum, og godt halvdelen af disse går over Ursus v. Batu.
Den stærke samling kan føres tilbage til en enkelt hund Quando v. Arminius, som takket være enkelte sønner først og fremmest Odin v. Tannenmeise har fået en helt dominerende indflydelse. Ophobningen forstærkes af, at Quando havde et par søstre, der ligeledes satte sig tunge spor, ikke mindst Quina gennem sønnen Mark v. Haus Beck, der i faderlinie går tilbage til Canto v.d. Wienerau.
Cantos linie er langt svagere repræsenteret med kun godt 300 parringer, og heraf falder den langt overvejende del på linier efter Mark v. Haus Beck. Resten går over Quartz dei Templari.
Den eneste alternative hanhundelinie højavlen har til hundene fra Canto og Quanto er den gamle Mutzlinie, som man stadig søger at holde liv i. I øjeblikket lever den kun i en enkelt linie over Eros v.d. Luisenstrasse og videre over Huppy v. Arlett til Hill v. Farbenspiel og dennes sønner. Denne linie tegner sig for ca. 250 parringer.
Der tales til tider om højavlslinier kontra brugshundelinier, om hvor meget de fylder i forhold til hinanden. Parringslisterne viser for Tysklands vedkommende stadig en stærk dominans for højavlshundene. I tallet 3000 parringer på hunde med over 20 parringer udgør brugshundelinierne godt 400.

Af de første ti er halvdelen i Ursuslinien, en søn og fire sønnesønner. Orbit v. Hühnegrab, der er opdrættet af Heinz Scheerer, var højt placeret i VA forrige år for Erich Orschler. Dette år var han ikke med men har parret rigtig meget ikke mindst sidst på året. Han er en Yaskosøn med Timo v. Berrekasten på modersiden. Quentin v. Karanberg har siden sin vinderplacering i yngste klasse ikke haft heldet med sig på BSZS. 2 gange er han blevet trukket fra konkurrencebedømmelsen og en gang har han ikke bestået lydigheden ved mod og kampdriftprøven. Alligevel er han meget efterspurgt, og han kunne da også stille den tredjestørste gruppe med velpigmenterede, udtryksfulde dyr. Han er selv en smukt pigmenteret, charmerende og udtryksfuld hund. Quenn v. Löher Weg var sg 5 i forrige års unghundeklasse og har siden sin avlskåring været en voldsomt populær avlshund. Han er efter Uran v. Moorbeck, men han slægter ikke sin fader på. Han er en meget typefuld hund med kraft og substans og farfaderens smukke farver. Også Erasmus van Noort er en hund, der tiltager ved sit smukke pigment. Han stod i kataloget til BSZS i Ulm med den tredjestørste gruppe, men da kun en tredjedel af de tilmeldte deltog, var gruppen ved fremstillingen væsentligt mindre. Karats Yoker er en direkte Ursussøn, men bærer også præg af sin moder. Han kunne mønstre den næststørste afkomsgruppe i Ulm. En god og ensartet gruppe, hvor der også var en del højtplacerede dyr.

Nicos v. Leithawald var sg 2 i unghundeklassen i 2004 og er en typisk Yaskosøn. En række andre Ursusefterkommere ligger også med mange parringer. Karat’s Ulk sidste års V 1 har ligeledes været meget populær. Det samme gælder Kenn v. Elzmündungsraum. Han var unghundevinder i 2004 og V 2 i Ulm året efter. En meget typefuld hund karakteristisk for faderlinien. Hans far Solo v. Frutteto er en helbroder til Yasko v. Farbenspiel i en kuldgentagelse. Med en moderlinie, der fører Esko v. Dänischen Hof har han en stærk eksteriørmæssig baggrund.
Larus v. Batu har selvfølgelig med sin karriere, sin bygning og gode præsentation været meget benyttet. Hans tid i Tyskland er nu forbi, han er solgt. Whisky v. Bierstadter Hof, der i begyndelsen tiltrak sig megen opmærksomhed, har ikke helt levet op til forventningerne, men en søn har gjort sig bemærket. Det er Xaro d’ Ulmental, der blev V 11 i Ulm.
Endelig er der en hund i linien, der, siden han blev gammel nok, har haft rigtig mange parringer. Hvis han havde kunnet parre hele året med den popularitet, havde han været blandt de første på listen. Det er Arko v. Butjenter Land. Han er en Flipp v. Arlettsøn og fører desuden Baru v. Haus Yü.
 

Ursus indtager en helt dominerende stilling. Ved siden af ham men ikke i nær samme grad dukker Dux della Valcuvia op. Hans søn Quantum v. Arminius har efter sin placering som sg 3 i unghundeklassen for Erich Orschler i 2001 været en populær avlshund. Siden har han 3 gange stået i VA og kunne i 2005 stille den største afkomsgruppe, der indeholdt flere dyr i den absolutte top. Således VA 5 Zamp v. Thermodos, der selv er en populær avlshund, sg 3 i unghundeklassen Scott aus Agrigento og sg 3 i yngste klasse Winner v. Assaut. Dux har endnu en fremtrædende søn Marko della Valcuvia. Han var sg 2 i yngste klasse i 2001. Han har haft høje placeringer i Italien, hvor han tillige har stillet store afkomsgrupper. Også i Ulm stillede han en stor gruppe, der var stærkt præget af italienske hunde, men han står nu i Tyskland, hvor han parrer meget. Endelig er Duxsønnen Bob v.d. Grafenburg at nævne blandt de mere brugte hanner. Han opnåede V 13 i Ulm og er en meget tiltalende, temperamentsfuld hund.
Dux går over Max della Loggia dei Mercanti tilbage til Visum v. Arminius. En anden Visumlinie går over Cary v. Fiemereck til Ando v. Altenberger Land. Ando har et par år ligget højt på parringslisterne. Han er sunket lidt tilbage men er dog stadig inde i varmen. Han har et par sønner Ian v. Fidelius og Atlas v. Wizards Hof, der begge er godt i gang, og han har en ung søn på vej. Det er sg 2 i yngste klasse Sony v.d. Neudenauer Holzsteige.

I Jecklinien er der endnu en hund, der gennem tiden har været godt repræsenteret. Det er Scott v. Deotatus, der lever videre gennem sønnerne Wallace a. Agrigento og Zeppo v. Klebinger Schloss. Der har været mange gode hunde i linien, men i øjeblikket er den kun repræsenteret ved Wallacesønnen Lauser v. Emkendorfer Park og Zeppo v. Klebinger Schloss, der aldrig har parret særlig meget. Lauser stillede i Ulm sin 2. gruppe med ret mørkt pigmenterede lidt tunge dyr med gode overlinier og meget dybe bagparter.

Højt på listen ligger Pakros d’Ulmental. Hans far Bax v.d. Luisenstrasse gled ret hurtigt ud af billedet, men Pakros ser ud til at komme bedre fra start. Han stillede på et meget tidligt tidspunkt sin første gruppe i Ulm, en tiltalende gruppe også med meget gode dyr i toppen. Især tiltrak vinderen af yngste klasse hanner den franskopdrættede Vegas du Haut Mansard sig opmærksomheden ved sin store harmoni og meget friske, opvakte udstråling.

Pakros repræsenterer en linie fra Zamb v.d. Wienerau. I samme linie er der et par populære hunde, der begge går over Esko v. Dänischen Hof. Det er Bravos v. Steffen Haus og Dux v. Jabora henholdsvis V 3 og V 9.
 

Endelig er der over Quantolinien en enkelt linie tilbage fra gamle Uran. Den repræsenteres af Idol v. Holtkämper Hof og dennes far Yak v. Frankengold, der er en Hoss v. Lärchenhainsøn. Idol var sg 8 i unghundeklassen for Heinz Scheerer i 2004 og havde sikkert kunnet påregne en høj placering i 2005, men han klarede ikke lydigheden til mod og kampdriftprøven. Han har parret meget og hans afkom må vise sig næste år. Faderen er nu trængt lidt i baggrunden. Han stillede i Ulm sin 3. gruppe. En gruppe der faldt i øjnene ved de meget gode bevægelser, der prægede dyrene. Det var store, strakte dyr med mørke farver og gode overlinier, flere højtplacerede. Blandt dem sg 1 i unghundeklassen Odin v. Holtkämper Hof.

Alle de ovennævnte dyr udgår fra Quanto v.d. Wienerau, og de står for 2/3 af de omtalte parringer. En meget mindre del udgør afkom efter Canto v.d. Wienerau. Her er 2 linier repræsenteret. En over Quartz dei Templari og en over Mark v. Haus Beck. Tilsammen udgør de godt 1/10 af omtalte parringer. Den vigtigste linie over Mark i øjeblikket er gennem Lasso v. Neuen Berg. Her er der 4 hunde, der for tiden er populære. Nando v. Gollerweiher, der blev VA 9 i Ulm og 3 sønner af Nero v. Nöbachtal nemlig brødrene Solo og Sämmo v. Fiemereck samt Campino v.d. Piste Trophe.
Den anden Marklinie går over Natz v. Steigerhof og Baru v. Haus Yü til Aiko v. Goldenen Zweig. Aiko er efter Niklas v.d. Herders Farm. Han blev sg 9 i unghundeklassen og V 19 i Ulm.
Quartz’ afkom går over Romeo v.d. Pallas Athene. De 2 hunde der her har opnået en del parringer er Basko v. Deininghauser Park og Lorenzo v. Isidora. Basko er efter Kliff v. Trollbachtal og Lorenzo er efter Drago v.d. Pallas Athene. Kliff og Drago er helbrødre efter Romeo v.d. Pallas Athene, som en tid stod her i Danmark. Hverken Basko eller Lorenzo har vel den store fremtid for sig. Basko har ikke rigtig lykkedes med sin karriere, og Lorenzo bestod ikke mod og kampdrift i Ulm, hvilket ret hurtigt fik konsekvenser for hans popularitet.

En alternativ linie, man har søgt at holde liv i, er den gamle linie fra Mutz v.d. Pelztierfarm over Cello v.d. Römerau. Den repræsenteres for tiden kun ved Hill v. Farbenspiel og hans sønner. Hill selv har mange parringer, men han overgås af sine to sønner Dux de Quattro Flores, der i Ulm blev placeret som VA 6 og Hannibal v. Stieglerhof, der ligesom Dux var højt placeret i unghundeklassen
Men i Ulm ikke bestod skudprøven. En tredje broder Tabo v. Zellwaldrand blev V 18 i Ulm men har endnu ikke opnået ret mange parringer.
 

Brugshundelinierne udgør som allerede sagt stadig en mindre del. Der er her måske en mindre tilbøjelighed til den såkaldte matadoravl, hvor hovedparten af parringerne falder på få hunde, men enkelte hunde har opnået stor popularitet. Det gælder f.eks. Ellute v.d. Mohnwiese, en søn af Tom van’t Leefdaalhof med Yoschy v.d. Döllenwiese på modersiden. Ellute har de sidste tre år har været meget i vælten. I 2005 nåede han helt op på 65 parringer. En halvbroder med Fado v. Karthago på modersiden er Vito v. Waldwinkel. Han er også efterspurgt om end ikke i samme grad.
Falk v.d. Wölfen har i de sidste tre år parret meget. Han har deltaget tre gange ved BSP med godt resultat. Den bedste placering var som nummer 9 i 2003. Han er sort gul, men hans far Ahron v. Granit Rose, der selv har været meget anvendt, er en smukt pigmenteret grå han med gode bygningsforhold og godt kønspræg. Han har også deltaget ved BSP. Den bedste placering var som nummer 6 i 2001. Begge hunde er ejet og ført af Thomas Lapp. Sid v. Haus Pixner, der er indavlet på Greif z. Lahntal har et par år været meget brugt. En anden Greifefterkommer, der har været brugt men i mindre omfang er Immo v. Rosseleck.
Fero v. Zeuterner Himmelreich har domineret meget og findes jo også i rigtig mange stamtavler. Hans efterkommere i hanhundelinier dominerer knapt så meget som tidligere, men tre hunde er godt med. Det er Hutch v. dunklen Zwinger. Han er indavlet 3 – 3 på Fero og har deltaget ved et par udtagelser. Melano v. Cap Arkona er en velbygget hund, der er en søn af Nick v. Heiligenbösch med Greif z. Lahntal på modersiden. Han har ikke deltaget ved større arrangementer. Endelig er der Janko v. Vorwerkswald.
I en linie fra gamle Frei v.d. Gugge frem over Arek v. Stoffelblick er der tre hunde der er med. Det er Paska v. Salztalblick, Addi v. Haus Lohre og Karn v. Fegelhof.
Endelig er der Asko v.d. Lutter, der med sin meget flotte karriere med flere topplaceringer, hvor de bedste er en gang WM – vinder og en gang BSP – vinder, selv har parret meget. Han er nu sunket nedad på listen men har et par sønner, der er lidt i gang. Det er brødrene Quincy og Quax v.d. Waldwinkel.
 

1. Orbit v. Hühnegrab
2. Quantum v. Arminius
3. Zamp v. Thermodos
4. Dux de Quatro Flores
5. Pakros d’Ulmental
6. Quentin v. Karanberg
7. Quenn v. Löher weg
8. Bravos v. Steffen Haus
9. Erasmus van Noort
10. Karat’s Yoker

ABR / 2006