De mest benyttede tyske hanner i 2004

I toppen af listen ligger Siegeren fra 2003 Bax v.d. Luisenstrasse. Den store interesse for denne han aftog mod slutningen af året, men da havde han jo også efterhånden brugt sin kvote, men samtidig vil den afkomsgruppe, han stillede i Karlsruhe, og som er hans anden, nok ikke bidrage til at fastholde interessen. Først og fremmest var gruppen skuffende lille, og en så efterspurgt han skulle helst ikke allerede vise nedgang i antal tilmeldinger. Der var rigtig gode dyr i gruppen som VA Pakros d’Ulmental, VA Oprah di Fossombrone og V4 Zora v. Ochsentor, men som helhed overbeviste gruppen ikke. Det er store, kraftfulde dyr men med mangler i fasthed generelt og specielt i has og albuer. Pakros d’Ulmental er selv kommet ganske godt i gang. Hans moderlinie med den meget smukke Siegerinde Karma v. Ochsentor taler for ham. Selv er han smuk i linieføring men mangler lidt fasthed ikke mindst i mankepartiet. Sønnerne Oliver v. Laacher Haus forrige års yngste vinder, som ikke stillede året efter og Uno v. Trompetersprung, der fik V 43 i Karlsruhe får enkelte parringer.

På andenpladsen ligger bemærkelsesværdigt en dansk han, som har kunnet hævde sig i konkurrencen med flere halvbrødre. Det er Karat’s Yoker. Han er da også en særdeles velbygget hund med en stærk afstamning med VA1 Ursus v. Batu som fader og VA Karat’s Olly som moder. Han er endnu for ung til at kunne stille afkom, men der er forventninger til ham, og mange store opdrættere med gode tæver har været hos ham. Halvbroderen Sarko di Casa Mary, der forrige år gik højt på BSZS men sidste år blev fortrængt af Yoker har stadig en del parringer. Han er meget typisk for sin fader men har endnu ikke stillet gruppe. Det samme gælder for endnu en halvbroder Euro v. Media, der sidste år var sg 10 i unghundeklassen i 2003 og V 22 sidste år. En typisk repræsentant for Ursus med flotte farver. Også han har været ret efterspurgt men er nu solgt. Fritz v. Farbenspiel er nu seks år og stadig populær, og det er fjerde gang, han stiller på BSZS. Han var nummer 7 i unghundeklassen, og de to sidste år har han fået henholdsvis V 9 og V 10. Han kunne i år stille sin anden gruppe, der indeholdt store, kraftige og velgående dyr.

Den dobbelte Sieger Yasko v. Farbenspiel kan stadig hævde sig som avlshund. Han er endnu meget efterspurgt, tæt på top ti, og stiller stadig store flotte grupper. Sidste års gruppe var den fjerde, og som de foregående var den præget af meget harmoniske, flot pigmenterede og velgående dyr, hvor faderen har sat sit tydelige præg. Hans søn Erasmus van Noort står som nummer fire på listen. Med sin anden gruppe hævder han sig fint. Den er præget af dyr med gode ganganlæg. Halvbroderen Sieger 2004 Larus v. Batu er selvfølgelig med i toppen og placeret ikke langt under faderen. Han kunne stille en stor og overbevisende gruppe helt i stil med det vi kender fra faderen og bedstefaderen. Meget populær og nummer 9 på listen er også Quentin v. Karanberg endnu en Yaskosøn. Han var yngste vinder i 2002 og stillede året efter i Ulm men blev trukket fra konkurrencebedømmelsen og kom ikke året efter. Endnu en Yaskosøn er VA fra 2004 Orbit v. Hühnegrab. Han var vicesieger i yngste klasse i 2003 og rykkede derfra lige ind som VA4 året efter. Han blev først 2 år i juli og har ikke endnu nået de mange parringer.

 VA Ghandi v. Arlett er med sin ausleseplacering den højest placerede Ursussøn men ikke den mest typiske. Forparten, den lidt korte hals og det lidt svage hoved har han hentet fra sin moderlinie. Han gjorde sig i 2004 bemærket ved et meget flot forsvarsarbejde, der udløste ros fra dommeren. Det kunne han måske også have gjort året før, hvis han ellers havde sluppet. Det gjorde han altså ikke og måtte derfor springe et år over i ausleseklassen. Han er den Ursussøn, der ligger længst nede på listen men har ellers gjort sig godt bemærket med afkom. Han stillede i 2004 sin tredje gruppe, der var præget af dyr med dejlig udstråling og god størrelse. Der er en tendens til lidt kort overarm og lidt svage underkæber. Han har gode døtre, men det er først og fremmest sønnerne, der falder i øjnene. Blandt dem ikke mindst Karat’s Ulk, der står som nummer 5 på listen. Han var først på året en ret efterspurgt han, men det var hans fremtræden på BSZS, der gav ham det afgørende skub fremad. Her hævdede han sig ved sin flotte linieføring og udstråling og flydende bevægelser og endte som V1 foran Yoker af formelle grunde. Da hans moder ikke har en tysk anerkendt avlskåring, kunne han ikke beholde den ausleseplacering, han ellers var udset til. Han er i sin fremtoning en meget harmonisk hund, der ikke har de begrænsninger, der præger faderen. Ghandi har yderligere fire sønner på listen. Ret højt oppe står Flipp v. Arlett. Han blev V 12 i 2004 og har arvet meget fra sin fader. Han er knapt så varmt pigmenteret som fx Ulk, han er en lidt kortere hund, der også har arvet faderens lidt stejle forpart. Han har tilsyneladende det samme opvakte og livlige temperament og stillede på et meget tidligt tidspunkt sin første gruppe, der faldt i øjnene ved dyrenes opvakte, livlige og udstrålingsstærke fremtoning. Rocco van der Herdersfarm var nummer 3 i yngste klasse i 2003 og stillede ikke året efter. Sammen med Lutz v. Bad-Boll og Urban v. Gleisenauer Schloss hører han til flokken af Ghandisønner, der opnår en del parringer. For at understrege Ursusliniens store dominans skal til slut nævnes sønnen Whisky v. Bierstadter Hof, der nu er solgt, og de to sønnesønner Carlo v. Holtkämper Hof og James v. Türkenkopf, der alle tre har parret en del. 

Nummer 3 på listen er Quantum v. Arminius. Da han forrige år stillede sin første afkomsgruppe vakte han opmærksomhed. Der var lovende dyr med meget flot snit. Det der faldt i øjnene var de smukke overlinier og dybe vinkler. Ved nærmere eftersyn måtte man dog også fæste sig ved tilbøjeligheden til lovlig dybe bagpartsvinklinger med ikke helt faste haser, samt en tendens til lidt uædle hoveder med lidt svag underkæbe og manglende pigment i pandebånd. I år levede gruppen ikke helt op til indtrykket fra den første gruppe, og hans bedste søn Zamb v. Thermodos der var forrige års unghundevinder skuffede ved at få til stede ved modprøven. Til gengæld glimrede den meget smukke tæve VA4 Cristal della Valle dei Rovi ved sin meget smukke fremtoning. Zamb er den eneste Quantumsøn, der endnu har slået igennem som avlshund. 

På 6. pladsen ligger Lauser v. Emkendorfer Park Han repræsenterer en Jeck v. Noricumlinie over Scott v. Deodatus. Scottsønnen Wallace a. Agrigento er stadig med sine 7 år en populær avlshund og stillede sidste år sin 3. gruppe. Hans grupper er præget af særdeles gode overlinier og manker, rigtig gode forparter og rigelig dybe vinkler bag. Der er en tendens til pigmentspredning. Wallace har gjort sig godt bemærket som avlshund og hans gruppe havde da også adskillige højtplacerede dyr foruden Lauser V8 også Quirin v. Hochmoor VA5 og Hulk v.d. Rohburg V15 desuden VA1 Kamilla v. Römerland, V1 Gitte v. Haus Babilon og V7 Ussina v. Waterloo som de højstplacerede.

Lauser v. Emkendorfer Park er en lidt langstrakt noget tung hund med den dybe bagpart karakteristisk for linien. Han kunne på et meget tidligt tidspunkt stille sin første gruppe. Quirin v. Hochmoor, der er nummer 8 på listen, er en måned yngre end Lauser og har endnu ikke kunnet stille gruppe. Han er selv en tiltalende frisk han, der laver godt forsvarsarbejde. Han er meget velvinklet uden overdrivelser og særdeles velgående. Han kunne ønskes stærkere pigmenteret.

En 3. halvbroder Boss v. Elchmündungsraum har haft et beskedent antal parringer sidste år, lidt flere året før og kunne stille en førstegangsgruppe af udmærket kvalitet. Han deltog selv i brugshundeklassen men klarede ikke mod og kampdriftprøven.

Endelig er der i denne familie Scottsønnen Zeppo v. Klebinger Schloss. Han deltog på BSZS i unghundeklassen i 1999 og har ikke været vist her siden alligevel har han gennem tiden haft en del parringer og kunne i Karlsruhe møde op med flere hvalpe ikke nok til en gruppe men til gengæld hvalpe, der placerede sig overbevisende nemlig 1 og 10 i yngste klasse tæver og 2 og 20 i yngste klasse hanner.

Orbit v. Tronje ligger på en 7. plads. Han har selv hele tiden haft høje placeringer på BSZS afsluttende med 2 gange VA. Han har også været og er stadig en populær avlshund selv om han ikke de sidste par år har haft den største opbakning fra dommeren. Han er en Neptun v. Bad-Bollsøn, der ikke har fået de stærke farver, som ellers præger mange Neptunsønner. Til gengæld er han præget af en stærk overlinie og korrekt bagpart samt en god bevægelse. Et noget kort underbryst har han givet videre til en del afkom samt en tendens til rigelig størrelse. På modersiden har han den danske VA tæve Berthas Oline. Orbit har indtil nu stillet 3 afkomsgrupper, hvor han har sat sit tydelige præg. Sidste gruppe kunne mønstre en auslesetæve Shalome v. Oasis og 3 hanner i toppen af brugshundeklassen. En ung søn Gonzalez v. Tronje var forrige år sg 10 i unghundeklassen og mødte op igen i år i brugshundeklassen men kom ikke til konkurrencebedømmelsen. Han har haft en del parringer men afkommet er endnu for ungt. I modsætning til faderen er han stærkt pigmenteret. 

På 10. pladsen ligger Ando v. Altenberger Land. Han har været 3 gange på BSZS alle 3 gange dømt af Erich Orschler. I unghundeklassen i 2002 hvor han blev sg 15. Derefter rykkede han året efter direkte ind i VA som nummer 4 en overraskende høj placering for så ung en han. Han faldt jo ganske vist meget i øjnene med de udtalte vinkler, den flotte overlinie og de kraftige farver, og han havde da også allerede stillet en afkomsgruppe, men der gik flere velmeriterede hunde efter ham. Det var måske en satsning som allerede året efter viste sig nok at have været for dristig. Selv levede han ikke op til året før. Han virkede noget tung og manglede helt den udstråling og løbsvillighed, han havde vist tidligere, og hans gruppe levede ikke helt op til forventningerne, der med faderens fremtoning forrige år var høje. Pigmentet og de gode overlinier var til stede, men flere af dyrene kunne ønskes mere velgående. Han stillede 2 gode sønner i brugsklasse hanner og en tæve, der blev V6. En af hans gode sønner er Rocky v. Haus Tepferd, der har mange af faderens fordele og selv var placeret som sg 11 i unghundeklassen forrige år. Han har gennem året været en populær avlshund. 

Lige udenfor top ti listen ligger Hill v. Farbenspiel.  Han er selv en besnærende hund med en stærk karriere. Unghundevinder for Erich Orschler i 2001 og derefter 3 år i VA sidst som VA2. Han er en helt korrekt opbygget hund uden overdrivelser. Hans 2. gruppe bestod af dyr med faderens type, korrekte opbygning og gode fasthed. Han har et par unge sønner Dux de Quatro Flores sg 4 i unghundeklassen og Hannibal v. Stieglerhof sg 11 i unghundeklassen, som begge har fået en god start som avlshunde. Det samme gælder for Neno v. Farbenspiel, der var sg 11 i yngste klasse forrige år men ikke bestod modprøven dette år. 

En hund med en lidt anderledes afstamning er Eiko v. Haus Hazelda. Han er blevet er ret populær avlshund måske hjulpet på vej af at hans ejer Heinz Scheerer er blevet Bundeszuchtwart. Han er et barnebarn af Lasso v. Neuen Berg. På modersiden fører han Kimon v. Dan Alhedy’s Hoeve og er således indavlet på Mark v. Haus Beck. Desuden den karakterstærke Pütz v. Arjakjo. Eiko er selv en normal pigmenteret meget velbygget hund, der 3 gange har ligget højt i V. Han er kun langsomt kommet i gang med sin avlskarriere og har derfor ikke endnu kunnet stille en afkomsgruppe men kunne i Karlsruhe fremvise et par rigtig gode søskende i unghundeklassen. Pulko v. Hühnegrab sg 15 og Pamela v. Hühnegrab sg 14. 

 

Også Yak v. Frankengold har en alternativ faderlinie, idet han er efter Hoss v. Lärchenhain. Han har været højt placeret på BSZS, idet han har været V3 for Peter Messler, men han har også været trukket et par gange til konkurrencebedømmelsen en gang i yngste klasse og en gang i brugshundeklassen. I Karlsruhe mødte han igen men blev påkørt og skadet, da han stod foran sin gruppe på vej ind til stadion. Han er en meget stor hund med flotte farver og udtalte vinkler ikke mindst i bagparten. Han stillede i Karlsruhe sin 2. gruppe bestående af dyr med gode linier og harmoniske bevægelser men flere med lidt lette hoveder. En meget god søn Idol v. Holtkämper Hof, der blev sg 8 i unghundeklassen er godt i gang som avlshund. 

Top ti listen ser altså sådan ud:

1. Bax v.d. Luisenstrasse
   
   
   

2. Karat’s Yoker
   

3. Quantum v. Arminius
   
   

4. Erasmus van Noort
   
   

5. Karat’s Ulk
   
   

6. Lauser v. Emkendorfer Park
   
   

7. Orbit v. Tronje
   
   

8. Quirin v. Hochmoor
   
   

9. Quentin v. Karanberg
   
   

10. Ando v. Altenberger Land
    
    

Man kan heraf se, at Odin v. Tannenmeise ikke har levet forgæves. Han er ophav til alle 10. Den ene, Bax, går over Zamb v.d. Wienerau. De øvrige 9 går over Jeck v. Noricum, og heraf er 4 søn eller sønnesønner af Ursus, der jo i øvrigt fylder godt op med efterkommere kun lidt længere nede på listen. 

Falk v.d. Wölfen	Ahron v. Granit Rose

Blandt brugshundelinierne er der en enkelt, der når højt op på listen. Det er Falk v.d. Wölfen. Han er efter Ahron v. Granit Rose, der selv i en tid har været meget efterspurgt og endnu parrer en del. Ahron er med sit varme grå pigment og sit gode hanhundepræg en hund med et tiltalende ydre. Han har 2 gange deltaget ved BSP sidste gang som nummer 6.  Sønnen Falk har deltaget 3 gange med en 9. plads som den bedste placering.

Ellute v.d. Mohnwiese følger derefter. Han har deltaget 2 gange ved BSP. Han er en søn af Tom van’t Leefdalhof og går dermed  tilbage til Querry og Orry v. Haus Antwerpa.

En del parringer har også Tyson v.d. Schiffslache, han er efter Olix v. Karthago en sønnesøn af Eddy v. Vorderen Schalk. Han har deltaget en enkelt gang ved BSP uden at være placeret. 

Ferolinien, der har været meget dominerende, tegner sig også for nogle avlshunde. Det er Melano v. Cap Arkona, der ikke selv har deltaget ved BSP. Han er efter Nick v. Heiligenbösch, og på modersiden fører han Greif z. Lahntal og Dando a. Nordrheinland. Dernæst Canto v. Haus Endrikat. Heller ikke han har nogle meriter at prale med. Han er efter Yoschy v.d. Döllenwiesesønnen Olly v. Horst, og på modersiden har han Mink v. Haus Wittfeld.

Karn v. Fegelhof	Bandit v. Oberhausener Kreuz

Karn v. Fegelhof repræsenterer en anden linie. Han har deltaget en enkelt gang ved BSP og har et par år været blandt de leistungshunde, der har været brugt. Hans far Bandit v. Oberhausener Kreuz, der også har deltaget ved BSP en enkelt gang har gennem flere år været ret efterspurgt. Han er efter Berry v. Neuen Lande. 

Lasco v. Westfalenspross er en ældre hund på nu 10 år, der de sidste par år har fået nogle parringer. Han har deltaget i en del udtagelser og 2 gange ved BSP. Han går over Chicco v.d. Fasanerie tilbage over en gammel DDR linie. 

Ligesom Fero v.d. Zeuterner Himmelreich har været et knudepunkt i avlen med brugshundelinierne, har også en del avlshunde kunnet føres tilbage til Greif z. Lahntal ikke mindst over Mink v. Haus Wittfeld. I 2004 kan et par avlshanner føres tilbage denne vej over Greifsønnen Arthus v. Lünsholz. Det er Immo v. Rosseleck, der har deltaget ved BSP og ved sporhundemesterskaber. Hans mor er af gammel østtysk afstamning. Og Sid v. Haus Pixner, der er indavlet på Greif, idet han har Mink v. Haus Wittfeld på modersiden over Bundessieger Ernst v. Weinsbergtal. 

Endelig er der et par hunde, der kan føres tilbage til den gamle udstillingsvinder, der også gjorde sig bemærket ved at producere gode arbejdshunde nemlig Marko v. Cellerland. Det er Gandalf v. Oberhausener Kreuz, der går tilbage til Marko over en række hunde fra kennel Maineiche.Han har deltaget en enkelt gang ved BSP, og Metin v. Stadtfeld, en 6 – årig han, der nu på 3. år har fået en del parringer. Parringen har været foretaget flere gange, og Metin har flere brødre, der står i den samme type som han. Det er harmoniske, korrekt opbyggede hunde, velvinklede og af god middelstørrelse. En af brødrene, Oktay, står nu i Danmark. Han er i modsætning til den grå Metin sort gul men har samme gode bygningsforhold. 

ABR